Vi må være vågne for vore pligter
„En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.“ — Ordsp. 10:5.
1. Hvilket mål i livet stræber alle kristne efter at nå?
HAR du nogen sinde tænkt alvorligt over om dit mål i livet har nogen forbindelse med Gud og dine forpligtelser over for ham din Skaber? For mange mennesker kommer livet ind i en daglig trummerum, hvor de kun tænker på at tjene til livets ophold, stifte familie og sikre deres gamle dage, mens de aldrig skænker Gud en tanke eller føler at de kan tjene ham. Jesus var imidlertid vågen for at gøre Guds vilje. Han var ikke tilfreds med at falde til ro, leve et stille liv som tømrer og stifte familie, for han vidste at Gud krævede mere af ham. Jesus bød sine efterfølgere at elske Gud af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke, og deres næste som sig selv. Han følte ikke det at tjene Gud helhjertet som et tyngende krav, nej han kaldte det en let byrde, for han tjente af inderlig kærlighed, den kærlighed der har sin rod i kundskaben om Skaberen.
2. Hvordan kan det være at det ikke er lykkedes kristenheden at hjælpe mange til at nå dette mål?
2 Mange oprigtige mennesker nærer ønske om at tjene Gud, men de ved ikke rigtig hvad de kan gøre eller hvordan de skal bære sig ad. For ikke så længe siden gav en ung mand udtryk for at han ønskede at blive præst. Da forældrene drøftede sagen med deres præst, blev de klar over at de ikke havde råd til at bekoste sønnens uddannelse, og den unge mand opgav tanken om at bruge sit liv i tjenesten for Gud. Ved en anden lejlighed traf et af Jehovas vidner en dame der nu var kommet op i årene. Hun udtalte at hun glædede sig til at kunne trække sig tilbage om nogle år, for så kunne hun anvende nogen tid i tjenesten for Gud. Men hvad så med alle de år hvori hun kunne have vist sin kærlighed til Gud og næsten, år der var gået uudnyttet hen fordi kristenheden har opdraget folk til at være ordets hørere i stedet for ordets gørere? Jesus uddannedes ikke i adskillige år på en teologisk skole før han begyndte at tjene sin himmelske Fader, og det forlanges heller ikke af de mennesker der følger i hans spor i dag. Der kan ikke herske tvivl om at Jesus ivrigt og flittigt studerede Bibelen, for i tolvårsalderen forbløffede han de religiøse ældste i Jerusalem. Men han fandt det ikke nødvendigt at følge de skriftkloges eller farisæernes traditionelle studier for at kunne tjene Jehova.
3. Hvilket arbejde iværksatte Jesus, og kan vi være med til at udføre det i dag?
3 Hvilket arbejde var det Jesus udførte i tjenesten for Gud, et arbejde som vi også kan gøre i dag? Ifølge Jesu egne ord i Lukas-evangeliet 4:18, 19, bragte han gode nyheder til fattige, forkyndte frihed for fanger og lovede de blinde at de skulle få deres syn igen. Ved denne aktive forkyndelse viste han sin kærlighed til Gud og næsten. Skal vi gøre mindre end det? Når et menneske fremsiger den bøn Jesus lærte sine disciple, nemlig: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen,“ tilkendegiver det at det glæder sig til at se Guds vilje ske på jorden under Kristi tusindårige regering. Eftersom du beder om det samme, skulle du med glæde handle i overensstemmelse med Jesu ord til sine efterfølgere: „Og dette evangelium [eller denne gode nyhed] om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene.“ Dette er den gode nyhed som vi kan forkynde for åndeligt hungrende mennesker i alle lande. Ved vor tjeneste for Gud kan vi frigøre fanger for det trældomsåg de har båret, og åbne deres øjne for forståelsen af sandheden. (Gal. 5:1; Ef. 1:18) Ja, også du kan være med i den forkyndergerning som Jehovas vidner udfører, hvad enten du er ung eller gammel, mand eller kvinde, rig eller fattig, og uden hensyn til hvilken race du tilhører. Jehova giver mennesker af alle slags det samme arbejde.
Vor pligt til at forkynde
4. Hvilket syn havde Paulus på forkyndergerningen?
4 Vi har faktisk pligt til at være med i forkyndelsen. Det var apostelen Paulus’ syn på sagen, for han sagde: „Om jeg nu forkynder den gode nyhed, har jeg ikke noget at rose mig af, for det er jo pålagt mig som en nødvendighed. Ja, vé mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed! Hvis jeg udfører det villigt, modtager jeg en belønning; men hvis jeg gør det mod min vilje, er der dog alligevel betroet mig en husholdergerning.“ (1 Kor. 9:16, 17, NW) Det kan være at Paulus her tænkte på hvordan Jesus havde anvendt ordene fra Esajas 61:1, 2 på sig selv og sin tjeneste; Esajas havde profetisk udtalt: „Den Herre HERRENS [Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig, han sendte mig med glædesbud til ydmyge.“ Nu havde Paulus modtaget Guds ånd i samme øjemed. Han var klar over at hvis han skulle være en ægte kristen, måtte han følge i Jesu fodspor og udføre samme gerning som han. Eller måske Paulus har tænkt på hvad Jesus sagde da han gav sine disciple de sidste formaninger: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Der er ingen tvivl om at Paulus forstod at han havde en gerning at udføre, og det samme skulle i særdeleshed kristne nu i endens tid forstå.
5. Hvad viser at alle kristne må tage del i forkyndelsen?
5 Nogle mennesker indvender: „Ja, men han var en af apostlene. I dag er det præsten og ikke os der skal udføre den gerning!“ De glemmer at Paulus også var teltmager. Han var håndværker akkurat ligesom alle de andre. Nogle af disciplene var fiskere, én discipel var skatteopkræver, og en anden læge, men dette afholdt dem ikke fra at deltage i tjenesten og i hvert fald anvende en del af deres tid i forkyndergerningen. I virkeligheden deltog alle de første kristne aktivt i forkyndelsen, hvilket ses af beretningen i Apostlenes Gerninger 8:1-4, som skildrer hvad der skete omkring det tidspunkt da Stefanus blev stenet. „Samme dag udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle, undtagen apostlene, spredtes over Judæas og Samarias egne.“ Hvad foretog disse første kristne mænd og kvinder sig så? „De, som var blevet spredt, drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord.“ De sagde ikke, at eftersom apostlene stadig væk opholdt sig i Jerusalem, kunne de ikke gøre andet end at vente indtil en eller anden opsøgte dem og forkyndte for dem. Nej, hver og en af menighedens medlemmer var vågen for den vidunderlige lejlighed der åbnede sig for dem til at tjene Gud, og derfor talte de om deres tro til alle de mødte. Det var på den måde kristendommen udbredtes. Alle de troende brugte nogen tid til at gøre disciple af folk af alle nationer, idet de underviste dem og derpå døbte dem. I dag kan du være beskæftiget som kontorist, tømrer eller taxachauffør, men spørgsmålet er: Er du kristen? Hvis du er det, er der et arbejde du må gøre hvis du vil vise at du ikke alene er kristen af navn, men også af gavn.
Kristen kærlighed praktiseret
6. Nævn nogle krav som den vågne forkynder må opfylde.
6 Det er indlysende at det menneske som ønsker at findes ret i Guds øjne, må ære Gud ved sin personlige opførsel, hvilket Paulus betonede i Romerbrevet 13:8-14. Han understregede kærligheden til næsten og viste at denne var Lovens opfyldelse, for intet menneske ville begå ægteskabsbrud, mord eller tyveri, ville misunde eller gøre sin næste fortræd, hvis det nærede ægte kærlighed til næsten. Hvis et menneske bar sig ad på den måde, var det ikke vågent for hvad Gud kræver af det. Paulus skrev: „Den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag, ikke i svir og drik, ikke i utugt og løsagtighed, ikke i kiv og misundelse; men ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.“ Dersom vor væremåde altid er præget af kærlighed og vi handler som ved højlys dag og som for alles øjne, vil vi aldrig have grund til at fortryde en handling. Det mørke som ligger over den gamle verden, dens løsagtighed og lyssky gerninger, har fremkaldt en stigende bølge af forbrydelser. Den kristne må holde sig på lang afstand af sådanne ting ved at iføre sig lysets våben. Paulus omtalte nogle af disse våben med ordene: „Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iførte troen og kærligheden som en brynje og frelseshåbet som en hjelm! Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus.“ — 1 Tess. 5:8, 9.
7. Hvordan kan et menneske styrke sin tro hvis den er svag?
7 Troens brynje og frelseshåbet får man først i eje efter en tidsperiode. I begyndelsen kan vor tro være svag og håbet mangle styrke, men når vi studerer Bibelen og kommer sammen med modne kristne brødre, bygges troen og håbet op og styrkes; vi får forståelse af at Gud ikke har mange frelsesveje, men kun én, den der går gennem Jesus Kristus, og at vi kan hjælpe andre til forståelse heraf ved at bruge lysets åndelige våben. Vore pligter over for Gud indskrænker sig ikke til blot at føre et pænt levned, at leve livet og lade andre leve deres uden at gøre dem fortræd. Mange mennesker, der ikke tror på Jehova Gud eller Kristus Jesus, indser det vise i at følge en høj moralsk og etisk norm, men de er ikke vågne for at de kan tjene Gud. Vi bør være interesseret i hvad Gud forlanger af os, sætte os ind i hvad han ønsker vi skal lære, gøre hvad han ønsker vi skal udføre, og således efterkomme vor pligt til at tjene den som har skænket os livet. Jo mere vi studerer Bibelen, desto klarere står det for os at der er noget vi kan gøre for at tjene Jehova, og at vi således kan vise ham vor kærlighed og udelte hengivenhed. — Ef. 5:3-14.
8. Hvorfor skal man vise sin næste kærlighed? På hvilken måde skal man gøre det?
8 En del af vor tjeneste for Gud består i at elske vor næste. Hvis et menneske trues af fare, reagerer de fleste ganske naturligt og advarer mod faren, eller de gør alt hvad de kan for at redde vedkommende. I realiteten er det hvad vi gør når vi tager del i tjenesten for Riget. Vi ser i de seneste års ulykkelige verdensbegivenheder tegnet på Herrens nærværelse, og når vi tager del i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden inden den fuldstændige afslutning på denne tingenes ordning i Harmagedon, hjælper vi andre mennesker ind på frelsens vej. Har du kundskab om disse sandheder og elsker Gud, men viger alligevel tilbage for at dele din kundskab med andre? De som nidkært og ivrigt udbreder sandheden og som lader sig drive af Guds ånd til aktivt at forkynde, er lykkelige, åndeligt vågne mennesker. De efterlever Paulus’ ord: „Vær altid glade, bed uden ophør, og sig tak under alle forhold; thi det er Guds vilje med jer i Kristus Jesus. Udsluk ikke Ånden.“ — 1 Tess. 5:16-19.
9. Hvad er det der hindrer nogle mennesker i at opnå åndelige skatte?
9 Akan, for eksempel, lagde ikke kærlighed til næsten for dagen. Han lod sine egne interesser komme i første række og handlede i modstrid med Guds befaling, idet han stjal „sølvet, kappen og guldtungen“ til eget brug. Derfor mistede Israels hær Jehovas gunst og blev slået af ajjiterne. (Jos. 7:1-23) Nogle mennesker handler på lignende måde i dag, idet de stræber efter at puge den nuværende verdens rigdomme sammen. Således bliver de materialismens trælle. De begynder at pleje kødet så begæringer vækkes, i stedet for af hjertet at gå op i den åndelige krigsførelse og arbejde på at forblive i Jehovas gunst. De ofrer mere og mere tid og flere og flere kræfter på det verdslige arbejde for at samle større mængder korn i deres lade og guld i deres bankboks. Som følge heraf kan de ikke regelmæssigt tage del i tjenesten; de går glip af møder og kan ikke finde tid til at studere og dygtiggøre sig så de kan blive tjenere i menigheden; til sidst opdager de at de har lidt nederlag i den åndelige krigsførelse og måske har forspildt deres eget og deres families liv. De glemmer at de skatte de samler sig, en skønne dag vil blive kastet på gaden. Den virkelige skat, som de ikke ænser, vinder man ved at tjene Jehova og hjælpe retsindige mennesker til at forstå sandheden.
10. Hvorfor bør vi være lærere?
10 Det er grunden til at Paulus udtalte: „Skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord.“ (Hebr. 5:12) Det er dette undervisningsarbejde Jesus sagde der skulle lægges vægt på, for at der kunne gøres disciple af folk af alle nationer. Hvis du føler det som om Paulus talte til dig, fordi du kender Bibelens sandheder men ikke lærer andre dem, så prøv at begynde et bibelstudium med din egen familie eller med dine venner. Vælg en af Selskabets mange studiebøger, såsom „Denne Gode Nyhed om Riget“, „Gud Maa Være Sanddru“ eller Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis. Tag spørgsmålene til hver paragraf op til behandling, og læs og drøft dernæst skriftstederne i stykket. Du vil opdage at du selv lærer mest når du skal undervise andre og prøve at forklare dem sandheden. Du bliver nødt til at studere godt for at være forberedt, men du kan gøre det hvis du har viljen. Påtag dig den pligt at hjælpe de retsindige mennesker som også elsker sandheden. Husk på at høsten er stor men arbejderne få. Også du kan række en hjælpende hånd, og på denne måde vil du gøre din pligt både over for Gud og næsten. — Matt. 9:37, 38.
11. Hvem lader deres lys skinne?
11 I lignelsen om de kloge og de uforstandige brudejomfruer pointerede Jesus hvor nødvendigt det er at holde sig vågen for den sande tilbedelse og lade sandhedens lys skinne. (Matt. 25:1-12) Han forudså den tro og forstandige trælleskare, som ville lade sandhedens lys skinne og give agt på tidspunktet for brudgommens komme til templet for at holde dom i 1918. Trælleskarens lamper ville være fyldt med glædens olie, den glæde man føler ved at tjene Jehova. Ved en anden lejlighed udtalte Jesus at hans tjenere ville være verdens lys. Det er dette sandhedens lys der nu hjælper tusinder af retsindige mennesker til hvert år at komme ud af det mørke som tilhyller den falske religions lærdomme. Jesus skildrede de religiøse lederes formørkede tilstand som blindhed, idet han sagde: „De er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ — Matt. 15:14.
12. Er det ligegyldigt hvilken tro man har? Hvad er forudsætningen for at kunne blive frelst?
12 Ikke desto mindre er mange mennesker af den opfattelse at det er ligegyldigt hvad man tror, når blot man tror. Det er det samme som at sige, at hvis et menneske lider af en ondartet sygdom, betyder det ikke så meget hvilken medicin det tager eller hvilken læge det søger, når blot det foretager sig et eller andet. Selv om dette mennesker dør, vil folk altså sige at det vigtigste var at det gjorde noget, og at det havde tillid til sin læge. Det afgørende må imidlertid være: Blev dette menneske rask? På lignende måde forholder det sig med religion. Det vigtigste er ikke om man har en tro. Spørgsmålet er: Vil man med den tro opnå livet? I Romerbrevet 10:2 læser vi: „Jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse.“ Esajas talte stærke ord imod den falske gudsdyrkelse, kaldte de falske vogtere for stumme hunde og sagde: „Og sådanne folk er hyrder! De skønner intet.“ (Es. 56:10, 11) End ikke i denne endens tid lader disse hyrder advarselen lyde. De prøver at hele verdens sår ved at bede Gud velsigne politiske bestræbelser som De forenede Nationer, i stedet for at fortælle deres hjorde at Guds rige er det eneste håb. Vi skulle derfor ikke selv være faldet i søvn. Vi bør være vågne og på vagt, så vi lader advarselen lyde. Du kan handle efter Paulus’ ord: „Når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. . . . Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.’“ — Rom. 10:9, 10, 13.
Indvielse medfører pligter
13. Hvad bør indvielse betyde for en kristen?
13 Såfremt vi tror med hjertet, vil vi drives til handling så vi kan bevise vor tro. Vi vil i lighed med Jesus tage skridt til at vie vort liv til Jehova Gud og blive aktive i tjenesten, idet vi forkynder ordet. Vor beslutning om at indvi os til Jehova må ikke være stemningsbetonet, men må hvile på nøjagtig kundskab. Vi skal indvi os fordi vi elsker Gud og ønsker at tjene ham, vor Skaber. Når vi indvier os til Jehova Gud, aflægger vi løfte om at tjene ham hele vort liv; indvielsen medfører altså pligter, akkurat som kundskab gør det. Det er sandt at ikke alle har mulighed for i samme udstrækning at tjene Gud. Nogle har familieforpligtelser, andre har et svækket helbred, og atter andre hæmmes af alderdom. Men enhver der glæder sig over livets gave kan gøre noget. (Sl. 115:17, 18) Med dette i tanke fortalte Jesus lignelsen om talenterne. En mand fordelte sin formue blandt sine tjenere for at de skulle tage vare på den under hans fravær: den ene tjener fik fem talenter, den anden to, og den tredje fik én talent. De to tjenere anvendte forstandigt hvad der var dem betroet, men den tredje tjener gravede sin talent ned, af frygt for at miste den. På grund af denne forsømmelighed blev den taget fra ham og skænket den ene af de tjenere der havde anvendt sine talenter med forstand. — Matt. 25:14-30.
14. Hvordan kan man øge sin andel i Rigets interesser?
14 Hver eneste indviet kristen har i dag fået betroet nogle af Rigets interesser som han kan tage vare på. Rigets interesser eller „formue“ er sandt nok blevet betroet i den åndelige rests varetægt, men alle Guds tjenere har lejlighed til at bruge deres kundskab og deres muligheder for tjeneste forstandigt. Hvordan anvender du dine talenter? Graver du dem ned, så at sige, eller anvender du dem således at du kan høste den glæde der følger med Jehovas velsignelse? Jesus understregede pointen ved at vise at de virkelig lykkelige mennesker er vågne og aktive, mennesker som er vågne for deres pligter. „Enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ (Matt. 25:29) Lad os derfor anvende, øge og sætte pris på vore forrettigheder i tjenesten for Riget.
15. Hvilket billede viser at det er påkrævet at være vågen og på vagt?
15 Eftersom vor tjeneste for Riget er en skat som er os betroet af Gud, må vi være vågne for at værne om den. Hvis din arbejdsgiver betroede dig det hverv at indsætte en stor sum penge i banken, ville du sandelig ikke på vejen derhen sætte dig til at sove på en bænk i parken. Du ville være vågen og på vagt og sikre dig at intet glippede, for du stod med ansvaret. På akkurat samme måde bør vi betragte vor betroede kristne tjeneste. Den kan medføre et tab, ikke bare af en sum penge, men tab af livet. Jesus skildrede i Åbenbaringsbogen 16:15 hvor påkrævet det er at holde sig vågen. Han sagde: „Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!“ På Israels tid var det sædvane at præsterne og levitterne holdt vagt ved templet om natten for at beskytte det mod røvere og ubudne gæster. Dersom øversten for tempelvagten på sin runde fandt en mand sovende på sin post, beordrede han ham klædt af og pisket. Disse præster og levitter skildrede præsteklassen, de 144.000, af hvilke resten nu i dag tjener som vægtere ved det åndelige tempel. Denne advarsel gives ikke alene medlemmerne af resten, men også alle dem der tjener side om side med dem i forkyndelsen, så ingen gribes i at forsømme deres pligter eller i at sove på deres post, for ellers vil tempeløversten, Kristus Jesus, afføre dem de tjenesteprivilegier de har i deres egenskab af Jehovas vidner.
16. Hvilken hændelse kom disciplene ud for?
16 Sig ikke at det aldrig vil kunne ske for dig. Noget lignende hændte for disciplene, ikke én men tre gange! Det skete aftenen før Jesus døde. Han var taget ud til Getsemane for at bede. Mens han bad der, faldt disciplene i søvn. Så sagde Jesus til Peter: „Så kunne I da ikke våge een time med mig! Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.“ Jesus prøvede ikke her at undskylde disciplene, men han vidste at de var trætte. Hvis de helt havde forstået de begivenheder som nu skulle indtræffe, er det tvivlsomt om beretningen ville have fortalt at Jesus anden gang vendte tilbage og „fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge“. Men selv da Jesus tredje gang vendte tilbage fra sin bøn, måtte han sige til dem: „Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder.“ (Matt. 26:40-45) Peter må have taget godt ved lære af denne hændelse, for senere gav han en lignende formaning: „Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ — 1 Pet. 5:8.
17. Hvad kan vi lære af denne hændelse?
17 Selv om disciplene ikke ved denne lejlighed blev frataget deres tjenesteforrettigheder, må de bagefter inderligt have fortrudt at de ikke havde våget sammen med Jesus i hans sidste timer. Dette tjener som en advarsel til os om at vi bør være dobbelt på vagt i denne endens tid, såfremt vi ikke skal få en lignende irettesættelse eller måske endog miste vore tjenesteforrettigheder. Vi skulle derfor ikke kunne findes sovende hjemme når vore brødre samles i rigssalen til bøn og til studium. Måske en af vore brødre vil have nødig at formane os, således som Jesus formanede disciplene. (Sl. 13:4) Lad os i stedet værne om den vidunderlige skat Jehova har betroet os. Det kan vi gøre ved til stadighed at komme sammen, ved fortsat at studere og bestandig tage del i tjenesten som er blevet os tildelt. — 1 Tess. 5:21, 22.
Pligter inden for familien og menigheden
18. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn i åndelig retning?
18 Til alle kristne forældres pligter hører at de varetager familiens åndelige interesser godt. Alle kærlige forældre vil tage deres pligter over for børnene meget alvorligt. Dag og nat er de vågne for hvad børnene trænger til. De passer dem tålmodigt mens de er små, giver dem mad og klæder, opdrager dem og hjælper dem til at vokse op så de kan klare sig selv. Foruden at de skaffer børnene de materielle ting som er nødvendige til livets opretholdelse, er forstandige forældre også meget opmærksomme på børnenes åndelige interesser, hvorfor de lærer dem Skaberen at kende og indstiller dem på den forret at tjene ham. (Ef. 6:4) Dersom forældrene er initiativrige i denne retning og læser Bibelen for børnene, studerer med dem, tager dem med til møderne og ud i tjenesten for Riget, vil børnene med glæde følge forældrene. (Ordsp. 22:6) Denne bibelundervisning er af så stor betydning for barnets åndelige velbefindende, at forældrene aldrig skulle lade andre varetage den pligt at undervise og opdrage barnet. En tjener i en menighed inden for den nye verdens samfund har pligt til at lede menigheden og yde den åndelig støtte. På samme måde må forældrene tage sig af børnene. Forældrene er familiegruppens tilsynsmænd eller tjenere. Den forstandige fader vil være initiativtageren med hensyn til familiens religiøse oplæring. Er du vågen for disse pligter?
19. Hvordan kan forældre undervise deres børn, og hvorfor er dette så betydningsfuldt?
19 Forældre skal ikke vente med at undervise barnet i Jehova Guds hensigter indtil den ugentlige hviledag, nej, det skulle være en daglig pligt som de er sig bevidst morgen, middag og aften. Det er hvad Bibelen råder til i Femte Mosebog 6:5-7: „Og du skal elske HERREN [Jehova] din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Hvis du har taget dig Guds bud til hjerte, vil du kunne undervise dine børn i dem. Men du kan ikke lære dem noget som du ikke selv har kendskab til, eller bede dem gøre noget som du ikke selv vil foretage dig, og alligevel håbe at opnå gode resultater. Tænk på hvordan Noa førte an i arbejdet med at bygge arken. Han tog energisk fat på arbejdet, som hans sønner hjalp ham med. Du kan gøre det samme for din familie, hvis du sørger for personligt at undervise den, så den får en god, solid og grundlæggende kundskab om sandheden, hvis du fører an i tjenesten, og hvis du opmuntrer familiens medlemmer til at gå ind i pionertjenesten. Hav i erindring at din familie må stå rede når tempeløversten aflægger sit sidste inspektionsbesøg; følg derfor Jesu formaning og „våg“, idet du sørger for at din familie til stadighed er levende interesseret i sandheden og vågen for at gøre fremskridt i tjenesten.
20. Nævn nogle af de pligter der påhviler en kristen tjener.
20 Den familiefader der leder sin familie ved selv at føre an, og som på rette måde udøver sin myndighed i egenskab af dens kristne overhoved, viser at han har den rigtige forståelse af sine pligter inden for familien, og at han derfor kan betros forrettighederne som tjener i den kristne menighed. Udnævnes han, har han ikke alene den lille familiegruppes velfærd at tænke på; nu må hele menighedens interesser ligge ham på sinde. Derfor har tjenerne en særlig pligt til at holde sig åndeligt vågne. De er udnævnt af den hellige ånd og skal derfor aflægge Jehova Gud regnskab. Tjenerne står ikke uden hjælp i deres arbejde med at lede og beskytte hjorden. De har Jehovas ord, der anviser dem den teokratiske fremgangsmåde i alle sager, og de har Jehovas organisation, som støtter og vejleder dem. (Es. 50:4) Tjenere må være kendt for at føre en pletfri vandel, og de må ikke give anledning til at de kommer i vanry blandt udenforstående. Kongerne i Israel skulle daglig læse i Guds lov, og på lignende måde må de mennesker der er udnævnt til tilsynsmænd eller tjenere blandt Guds folk i dag, have et grundigt kendskab til Bibelen. De må gavmildt dele sandheden med andre, de må, akkurat som stjernen der stråler i sit klare skær, lade lyset skinne så alle kan se det. I lighed med en god hyrde der holder et vågent øje med om fårene går på afveje, vil en tjener iagttage både hvem der er til stede og hvem der ikke er til stede ved møderne, så at han kan besøge de sidstnævnte og hjælpe dem. En god tjener erkender at hjorden er Guds arv, og han behandler den som en skat der er ham betroet af Jehova. — 1 Tess. 5:14, 15.
21. Hvilke begivenheder medvirker til at holde os vågne, og hvilken vejledning gives der os?
21 Eftersom det åndelige mørke der omgiver jorden, bliver tættere og tættere, er det nu tid at søge ind i lyset der stråler i den nye verdens samfund. Dette sandhedens lys er blevet klarere og klarere siden Jesu Kristi tronbestigelse i himmelen i 1914. Jehova Gud og Kristus Jesus, „kongerne fra solens opgang“, står over for at samle nationerne til det store slag ved Harmagedon. Ingen kan stille sig neutrale i den krig, ingen vil kunne gemme sig væk. De enkelte begivenheder i det bibelske tidernes tegn Jesus fremsatte, kan sammenlignes med Guds advarende røst der nu lyder så højt, klart og tydeligt at vi kan høre den, give agt på den og søge beskyttelse. (Joel 3:17-22) Det er ikke nu tiden til at vi trættes og mattes efter at vi igennem flere år har handlet ret, eller til at vi lader os tynge af livets byrder. Husk i stedet på de advarende ord som Jesus ifølge Lukas 21:34, 35 udtalte: „Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.“
22. Hvad kan åndeligt vågne mennesker se frem til?
22 Lad intet hindre dig i at gå ind ad den åbne dør som fører til tjenesten for Jehova Gud. Vis Jehova at du forstår at tiden er fremskreden, at du elsker ham og sandheden du har lært. Gå op i tjenesten for Riget med liv og sjæl, og giv således dine medmennesker lejlighed til at stifte bekendtskab med sandheden. Forkyndergerningen vil en dag høre op; nyd den derfor nu. (Jer. 31:34) Hold dig åndeligt vågen så du i Harmagedon undgår at rammes af undergangen sammen med nationerne. Vær blandt de lykkelige mennesker der er vågne for tidens begivenheder, og udnyt årvågent som en del af Jehovas organisation mulighederne for at tjene sammen med din familie og menigheden. Så vil du opnå Jehovas godkendelse og vinde livet i den nye verden når Kristus har foretaget sin Harmagedoninspektion. Dette er den lykkelige fremtid der venter troende mennesker.