trængselen og som har holdt sig til det åndelige paradis og den salvede rest.

33. Hvordan vil den store skare til den tid sørge for at producere hvad menneskene har brug for, og for hvem bliver de banebrydere i tjenesten for og tilbedelsen at Jehova?

³³ Skal der fremstilles tøj til den tid? Ulden fra de hjorde som den store skare vogter, vil passende kunne tjene dette formål. Har nogen lyst til brød og andre af markens produkter? Landmændene vil sørge for at skaffe hvad hjertet begærer. Vingårdsmændene vil kunne frembringe de bedste sorter vin til glæde for menneskets hjerte. Det den store skare da har nået at gøre for at genoprette Paradiset på jorden, vil glæde alle der opstår fra de døde og som ypperstepræsten har løskøbt. Det vil være et udtryk for at der er truffet forberedelse til deres opstandelse. Trods alt dette arbejde vil den store skare ikke glemme at yde Jehova Gud en hellig, regelmæssig tjeneste ved Jesus Kristus. Denne tjeneste vil de udføre i Guds åndelige tempels jordiske forgård. De vil føre an i arbejdet og sætte et godt eksempel for alle der opstår fra de døde. — Luk. 23:43.

Grund til at glæde sig og juble over Gud

1. Hvorfor strømmer resten af de åndelige israelitter i dag over af glæde over opfyldelsen af Esajas 61:10?

DER er en ubeskrivelig glæde ved at blive udfriet fra fangenskab i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Man har grund til at juble når man genvinder den sande Guds gunst og velvilje. Når den salvede rest af åndelige israelitter i dag tænker på at Gud har udfriet og genrejst dem, strømmer de over af glæde. Den inspirerede profet Esajas lægger dem disse ord i munden: „Jeg skal helt sikkert juble over Jehova. Min sjæl vil glæde sig over min Gud. For han har klædt mig med frelsens klæder; med retfærdighedens ærmeløse overklædning har han indhyllet mig, som brudgommen der ligesom præsten tager en hovedbeklædning på, og som bruden der pynter sig med smykker.“ — Es. 61:10, NW.

2. Bærer den salvede rest stadig „frelsens klæder“, og hvorfor vil den aldrig blive forvist fra det åndelige paradis?

² Fra efterkrigsåret 1919 og fremefter har Jehova beredt den salvede rest af åndelige israelitter ’frelse’ ved at udfri dem fra Babylon den Store og dennes verdslige elskere. Til trods for al den religiøse forfølgelse den salvede rest har været udsat for siden da, er den stadig iført „frelsens klæder“. „Resten“ er besluttet på at bevare denne identitetsklædning lige til Babylon den Store og dennes umoralske elskere bliver ødelagt i den kommende store trængsel. Derfor vil „resten“ aldrig blive fordrevet fra det åndelige paradis som Jehova har bragt den ind i siden 1919.

3. Hvorfor fik den salvede rest brug for at blive indhyllet i „retfærdighedens ærmeløse overklædning“?

³ „Retfærdighedens ærmeløse overklædning“ er noget der føjes til „frelsens klæder“, som Jehova har iført sin genrejste rest. I verdens øjne syntes resten af de åndelige israelitter at være uretfærdige i religiøs henseende, navnlig fordi kristenhedens præsteskab havde givet en vildledende fremstilling af dem. De var blevet stemplet som kættere, falske profeter, falske krister, bedragere og Djævelens børn. At de blev gjort til genstand for forfølgelse overalt i verden, især inden for kristenheden, syntes at bekræfte at anklagerne mod dem var rigtige. Men hvordan betragtede Jehova dem?

4. Hvordan viste Jehova at han betragtede de angrende, gudfrygtige åndelige israelitter som retfærdige og derfor ophøjede dem?

⁴ Alle skabningers store Dommer fordømte dem ikke, gav dem ikke fangedragt på, og forviste dem ikke fra sin organisation. Fordi de angrede og søgte ham og hans ord, skænkede han dem igen sin gunst. Han tildelte dem den ærefulde forret at være hans vidner, hans ambassadører, der skulle forkynde „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord“ til et internationalt vidnesbyrd før den nuværende onde tingenes ordning går til grunde. Han sørgede for at hans navn, Jehova, blev nævnt over dem. (Matt. 24:14; Es. 43:10) Derpå brugte han dem til på en magtfuld måde at gøre sit navn og sine hensigter kendt overalt på jorden; med andre ord, han ophøjede dem!

5. Hvordan blev „restens“ klæder forandret billedlig talt, og hvad kunne dens glæde ved den lejlighed sammenlignes med?

⁵ Dette har vist sig at være en retfærdiggørelse af „resten“; dens medlemmer er blevet erklæret retfærdige for hele verden. Billedlig talt er de blevet indhyllet i „retfærdighedens ærmeløse overklædning“. Derved har de erfaret en forandring, de har udskiftet den snavsede klædning med et højtidsskrud. (Es. 52:1, 2) Deres glæde over dette blev omtalt i hovedartiklen „Retfærdighedens Kappe“ i Watch Tower for 1. februar 1925 (Vagttaarnet, april 1925). Artiklen fyldte seks sider og byggede på Esajas 61:10. „Restens“ glæde har været som den en brudgom og hans brud føler på deres bryllupsdag!

6. Hvor holdbar har glæden været for den ophøjede rest, hvem har glædet sig sammen med den, og hvordan har disse vist det?

⁶ Hvad Esajas havde profeteret om denne fryd og glæde viste sig at blive sandt: „Til ubestemt tid vil fryden være deres.“ (Es. 61:7, NW) I dag, 43 år efter 1935, glæder den frelste og ophøjede rest sig stadig, og den store skare af hjælpere tager ydermere del i glæden. Disse har antaget Bibelens synspunkt og betragter nu „resten“ som „Jehovas præster“ og „vor Guds tjenere“. De indser at denne salvede skare er iført „frelsens klæder“ og indhyllet i „retfærdighedens ærmeløse overklædning“. De giver udtryk for deres egen glæde over dette ved at tjene Jehova Gud sammen med den godkendte rest af præstelige, offentlige tjenere. Selv om den store skares medlemmer betegnes som „fremmedartede“ og „fremmede“ og sammenlignes med hyrder, landmænd og vingårdsmænd, er de til umådelig lettelse og hjælp for den salvede rest. Det åndelige paradis er blevet beriget ved deres tilstedeværelse. — Matt. 25:31-46.

7. Hvorfor måtte dette mirakel ske lige så sikkert som foråret indtræffer i Palæstina?

⁷ Dette mirakel der er sket her i det tyvende århundrede måtte simpelt hen indtræffe som en opfyldelse af bibelprofetien, lige så sikkert som foråret indtræffer i Palæstina. Profetien i Esajas 61:11 kunne ikke slå fejl. Den lyder: „Som jorden lader spiren komme op, og som haven lader tingene der er sået i den komme op, sådan vil Jehova få retfærdighed og lovsang til at spire foran alle nationerne.“ (NW)

8. Hvorfor er det utænkeligt at Jehova ville undlade at rette alt op, og hvori består den løn han allerede har givet sine tjenere?

⁸ Jehova Gud har handlet nøjagtig efter sit ord. Han kunne umuligt lade tingene gå deres gang uden at rette alt op. Han er den Gud der „elsker ret, hader røveri sammen med uretfærdighed“. (Es. 61:8, NW) Da tiden var inde måtte han give sine hårdtarbejdende tjenere „deres løn i sandhed“. Som han havde lovet, sluttede han en „ny pagt“ med sine salvede tjenere, og den pagt har den store skare også haft gavn af. (Jer. 31:31-34) Han har allerede ophøjet sine kristne vidner, idet han har godkendt dem som sine tjenere, og han vil fortsat ophøje dem „foran alle nationerne“. Derved vil hans egen retfærdighed spire frem så alle i