Gog fra Magog går til angreb

 1. Hvad åbenbarer Bibelen vedrørende Satans usynlige organisation, og hvorledes skildres Satan på symbolsk vis i Åbenbaringen i harmoni med dette?

DEN hellige bibel åbenbarer mange vidunderlige sandheder for os vedrørende det usynlige område, hvor åndeskabninger har hjemme. Den viser, at Satan Djævelen har en usynlig organisation af dæmoner, og at der findes åndefyrster i den. Daniels profeti lader forstå, at der var en sådan åndefyrste, der havde usynligt overopsyn med Perserriget, dengang det var et verdensrige, og at der også var en åndefyrste over den voksende verdensmagt, Grækenland, der skulle omstyrte Perserriget og overtage verdensherredømmet efter det. (Daniel, det 10. kapitel) Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, antyder, at der op til et bestemt tidspunkt ville have været syv sådanne verdensriger, der spillede en rolle i forbindelse med Jehovas vidner, og de kom til magten i denne rækkefølge: 1) Ægypten, 2) Assyrien, 3) Babylon, 4) Medo-Persien, 5) Grækenland, 6) Rom og 7) vor tids anglo-amerikanske verdensrige. Af Daniels profeti fremgår det, at hvert af disse syv verdensriger har haft en åndefyrste, der har haft hemmeligt overopsyn med det. I Åbenbaringen skildres deres hersker Satan Djævelen som en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. At Satan Djævelen har overherredømme over de syv verdensrigers syv fyrster ses deraf, at den store drage i himmelen havde syv kroner på sine hoveder. Ifølge de historiske fakta er overherredømmet over Gog ikke skildret ved noget af Dragens syv hoveder.

 2. Hvornår og hvordan indtraf der en forandring i den stilling, Dragen og hans åndefyrster indtog?

² Det var naturligvis, mens den symbolske drage endnu befandt sig i himmelen. Så oprandt året 1914, et krigens år, ikke alene for jorden, men også for de usynlige himle, for i det år oprettede Jehova Gud sit nyfødte rige og satte sin søn Jesus Kristus på tronen, og „der blev kamp i himmelen“. Dragen og dens engle kæmpede imod Riget, men kunne end ikke beholde et brohoved i himmelen. „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.“ (Åb. 12:7-9) De syv åndefyrster, som Dragen havde overherredømme over, hvilket blev skildret ved de syv hoveder med kroner på, blev altså også kastet ned.

 3, 4. a) Under hvilket symbol skildres Satans organisation og dens sidste fremtrædende medlem? b) Hvordan skildres Folkeforbundet, og udvikler Dragen og dyret hver et ottende hoved som følge af Folkeforbundets fremståen?

³ Dragen har en synlig organisation, af hvilken de syv verdensriger har været fremtrædende medlemmer. Hele denne synlige organisation skildres som et vilddyr, der også har syv hoveder, hvert især svarende til de syv store verdensriger. Dette dyr steg op af havet. Men der viser sig et andet vilddyr på skuepladsen, og det stiger op af jorden. Det har et hoved med to horn ligesom et lam. Efter at det har gjort store tegn, opfordrer det dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret med de syv hoveder og tilbede det.

⁴ Kort fortalt er det tohornede dyr, der steg op af jorden, et billede på et todelt verdensrige, der taler eet og samme sprog, nemlig det anglo-amerikanske verdensrige. Det billede, som dette anglo-amerikanske verdensrige tog initiativet til at danne, var Folkeforbundet, nu de Forenede Nationer. I Åbenbaringen, det syttende kapitel, skildres dette Folkeforbund eller de Forenede Nationer som et skarlagenrødt dyr med syv hoveder, og på det rider skøgen, Babylon, den store. Dette dyr med dets syv hoveder stammer i virkeligheden fra de tidligere syv verdensriger, men det handler som en ottende konge eller et ottende verdensrige. Det omtales med disse ord: „Dyret, som du så, har været [før den anden verdenskrig] og er ikke mere [under den anden verdenskrig], er selv den ottende [konge, NW] og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ (Åb. 17:8, 11) Med dette ottende verdensrige i tanke spørger vi: Voksede der endnu et hoved ud på dyret med de syv hoveder, som steg op af havet, således at det fik otte hoveder? Indsatte Satan Djævelen en ottende åndefyrste til at have overopsigt med Folkeforbundet (nu de Forenede Nationer), og føjede den store drage således endnu et hoved til de syv? Den guddommelige beretning siger ikke noget i den retning. Da Dragen til sidst kastes i afgrunden i Harmagedon, og dyret, der steg op af havet, kastes i ildsøen, er det underforstået, at de stadig har det samme antal hoveder som før, nemlig syv. — Åb. 19:19, 20.

 5. Hvilken omstændighed viser, at der ikke er brug for en ottende dæmonfyrste i forholdet mellem det syvende verdensrige og Folkeforbundet? Hvem er stadig den øverste hersker?

⁵ Der er een ting, vi må huske: Dyret, der repræsenterer Folkeforbundet eller det ottende verdensrige, er i virkeligheden underlagt det syvende verdensrige, for det var denne anglo-amerikanske sammenslutning, der fostrede tanken om Folkeforbundet og blæste livsånde i dette vilddyr. Dette ottende verdensrige eller dyr er altså underlagt det syvende verdensriges usynlige åndefyrste. Det viser, at der ikke er brug for nogen ottende dæmonfyrste. Til trods for Folkeforbundet eller de Forenede Nationer, eller snarere side om side med dette forbund, udøver det syvende verdensrige og dets åndefyrste akkurat lige så megen magt i Satans verden, som før den store drage blev kastet ud af himmelen, og før Folkeforbundet blev dannet. Der findes derfor ikke nogen ottende dæmonfyrste som en rival til den syvende fyrste eller som hans arvtager. Det ville være tilfældet, hvis Gog var en ny og ottende åndefyrste, der for nylig var kommet til magten for at virke som Satans øverstkommanderende på Harmagedons slagmark. Siden den første verdenskrig er Storbritannien vel nok blevet svækket, men dets horn eller magt er atter blevet stabiliseret ved atombomben, og dets partner, Amerika, er blevet verdens stærkeste nation. Alt dette viser, at fyrsten over det syvende verdensrige stadig er den øverste hersker i Satans usynlige organisation.

 6. Hvorledes viser de munde, frøerne hopper ud af, at der ikke findes nogen ottende dæmonfyrste, og hvor har Gog sit tilholdssted?

⁶ Dette syvende verdensrige bliver den „falske profet“, der omtales i Åbenbaringen (16:13; 19:20; 20:10), og når vi ser frøer, der hopper ud og kvækker og driver verdensherskerne frem til Harmagedonslaget, hvad så? Det er ikke ud af det ottende verdensriges eller „dyrets billedes“ mund, der kommer en frø, men det er ud af den „falske profets“ mund og ud af det dyrs mund, som steg op af havet og stadig kun har syv hoveder. (Åb. 16:13-16) Der er intet på jorden, der lader formode, at en ottende åndefyrste er repræsenteret i nogen af Bibelens symboler. Den tyve år gamle antagelse, at Gog var en ottende dæmonfyrste, kan derfor nu ses at være uden grundlag. Men denne antagelse førte os dog på det rette spor, hvad Gogs tilholdssted angår, idet det er i åndeverdenen og ikke i det synlige menneskesamfund på jorden. Gog repræsenterer altså stadig en åndefyrste og ikke en synlig menneskefyrste eller nation, som for eksempel Rusland. Hvem er da Gog et symbol på?

Identificeret

 7. Hvem er Gog et profetisk billede på, hvornår og hvor?

⁷ Det ses nu klart, at Gog er et profetisk billede på herskeren over alle de syv dæmonfyrster, Satan Djævelen. Gog er altså et billede på Ærkeslangen, Dragen, dog ikke mens han var i himmelen, men nu da han er nede på jorden. Det vil sige, efter at han er blevet kastet ud af himmelen og sammen med sine syv dæmonfyrster har fået sit virkefelt begrænset til jorden. Gog er følgelig et billede på Satan i det korte tidsrum, han har tilbage, og som strækker sig fra dengang, kampen i himmelen ophørte, og til Harmagedonslaget. Siden Dragen Satan blev udvist af himmelen, har hans vrede, været vendt imod Guds kvinde, der fødte Riget. Det er derfor Dragen, der går ud for at føre krig mod de andre af hendes sæd, dem, der holder Guds bud og har det arbejde at vidne om Jesus. Det er fra Dragens mund, at frøen kommer for at samle verdensherskerne til Harmagedonslaget. Det er Dragen med de syv hoveder, der selv leder det sidste angreb og den påfølgende krig i Harmagedon. — Åb. 12:7-17; 16:13.

 8. Hvem bruger Jehova til at knuse Slangens hoved, og taler dette for, at Satan skulle gøre brug af en ottende åndefyrste i Harmagedon? Hvorfor ikke?

⁸ Ganske vist bruger Jehova Gud Jesus Kristus som sin øverstkommanderende i Harmagedonslaget. Men hvorfor gør han det? Fordi Jehova forudsagde, at eftersom Slangen havde forledt vore første forældre til synd i Eden, skulle Guds kvindes sæd knuse Slangens hoved. I Harmagedon lader Jehova Jesus Kristus, kvindens sæd, rette det knusende slag mod Dragen. (1 Mos. 3:15; Rom. 16:20) Dette kræver dog ikke, at Satan skulle efterligne Gud i denne henseende og indsætte en ny, uprøvet dæmonfyrste som sin øverstkommanderende i Harmagedonslaget. Dragen, der allerede har gennemprøvet en række på hele syv dæmonfyrster, overtager nu selv ledelsen og vil møde Kristus ansigt til ansigt på slagmarken. Nu ved han, at Kristus er kvindens sæd, der har fået til opgave at knuse hans, Slangens, hoved. Ville Dragen mon overlade en uerfaren åndefyrste den uhyre vigtige opgave at lede slagets gang og forhindre kvindens sæd i at nedtrampe „den gamle slange“, Dragen, under sin sønderknusende hæl? Nej aldrig! Harmagedonslaget er hans store kamp, hvor han som en brølende løve føler sig fanget i sit hi. Ezekiels profeti skildrer videre, at det er Jehovas kamp mod Gog, og altså mod Satan Djævelen. Det er således en kamp mellem den sande Gud og den falske, mellem den retfærdige nye verdens Gud og „denne verdens gud“. (2 Kor. 4:4) „Så siger den Herre Jehova: Se, jeg kommer over dig, Gog.“ — Ez. 38:3.

 9. Hvorfor er det ikke mærkeligt, at Satan i Ezekiels profeti skildres ved en enkeltperson som Gog?

⁹ Det skulle ikke forekomme os mærkeligt, at Gog bruges som et billede på Satan Djævelen. I den samme bog, Ezekiel, bruges kongen af Tyrus som et billede på Djævelen, dengang han var i Eden, da der blev fundet brøde hos ham, og han blev forvist fra Guds familie og fornedret, som var han kastet i et tartarus. Men som Gog fremstilles Satan nu, efter at han er blevet kastet ud af himmelen og ned til jorden og har fået sit virkefelt begrænset, og indtil Harmagedonslaget, hvor han vil blive styrtet fra sin fornedrelses- eller tartarustilstand ned i afgrunden og holdt i forvaring under lukke og segl i tusind år. (Åb. 20:1-3, 7) Det skal i forbigående bemærkes, at Gogs forbundsfæller i det sidste angreb vil være sådanne nationer, der havde livligt handelssamkvem med kongen af Tyrus. — Ez. 27:2-25; 28:13-18.

10. Hvor ligger Ezekiels „Magogs land“, og hvilken forskel er der mellem det og det Magog, der omtales i Åbenbaringen?

¹⁰ Det siges om Gog, at han er fra Magogs land. „Magog“ var navnet på en af Jafets syv sønner og altså på en af Noas sønnesønner. (1 Mos. 10:2) Hvor hans land lå, vides ikke med sikkerhed, men det henlægges sædvanligvis til det nordøstlige Europa og Centralasien, landet, hvor de grusomme skyter og tartarer havde hjemme. Det betyder dog ikke, at „Magogs land“ i Ezekiels profeti nu hentyder til Sovjetunionen. Gog og Magog omtales i Åbenbaringen 20:8, men der er det navne på jordiske lande, og de eksisterer ikke samtidig med det Gog og Magog, der omtales i Ezekiels profeti. I Ezekiel er Magog tidsbestemt til før Tusindårsriget, men i Åbenbaringen er Magog tidsbestemt til den sidste ende af Jesu Kristi tusindårige regering. I Ezekiels profeti svarer Magog til dets øverste herskers, Satan Djævelens, område og repræsenterer hans åndelige rige. Dette falder godt i tråd med den kendsgerning, at Bibelen lader Magogs beliggenhed stå hen i det uvisse, som et område mennesket ikke har særligt kendskab til. Magog er et begrænset, åndeligt område i jordens nærhed, for det er Satans, Dragens, tilholdssted, efter at han og hans onde engle er blevet tvunget ned til jorden som følge af kampen i himmelen. Set under denne synsvinkel er det et fornedret land, hvis åndelige indbyggere er underordnet Jehovas magt og holdt i forvaring, indtil han håndhæver sin videre dom.

11. Under hvilket billede skildres den synlige del af Gogs organisation, og hvilken titel modbeviser den tanke, at Gog skulle være en underordnet fyrste?

¹¹ Magogs land er altså et billede på det fornedrede område, den usynlige del af Satans verden har været forvist til siden 1918. Men Gog har stadig en synlig del af sin verdensorganisation. Han har, som det fremgår af Ezekiels profeti, stadig sine jordiske forbundsfæller og undersåtter, der tiltaler ham som „Gog, Mesjeks og Tubals store fyrste“. (Ez. 38:3; 39:1, AT) Nogle oversættelser har her „Gog, Rosj’a, Mesjeks og Tubals fyrste“. (AS; Mo; Yg; Ro; LXX) Eftersom navnet „Rosj“ i virkeligheden betyder „hoved“ og ikke Rusland, mente man, at Rosj var „hovedet“ Satan, og at Gog bare var en af Satan Djævelens fyrster, en af de „ypperste fyrster“. (KJ, margin) Ræsonnerer vi på denne måde, vil det imidlertid sige, at Gog ikke alene var en fyrste, der stod under Satan Djævelen, men også under Mesjek og Tubal, og at han var underordnet dem alle tre, og det er ikke tilfældet. Andre moderne oversættelser viser, at Gog ikke er en underordnet fyrste, men tværtimod „overfyrsten“, den store høvding. (RS; Soncino; Fenton) Nogle kalder ham den „store fyrste“. (AT; Bover-Cantera) Andre kalder ham den „overordnede fyrste“. (Lienart; Crampon; Maredsous) At Gog bliver kaldt ved disse overordnede titler i oversættelserne af den hebraiske tekst, understreger stærkt, at han er selveste Satan, „dæmonernes fyrste“, og ikke en ottende, underordnet fyrste, der drager ud for at repræsentere ham på slagmarken. Gog, det vil sige Satan Djævelen, holder sig ikke hjemme i Magogs land for at afvente, at Guds ild skal fortære ham dér. Nej, i sin egoisme overtager han selv ledelsen af sine angrebshorder og fører dem afsindigt frem til angreb på de øvrige af Guds kvindes sæd.

12. Hvilke andre lande er billeder på dele af Gogs synlige organisation, og hvilken form for handel gav Mesjek og Tubal sig navnlig af med?

¹² Mesjek og Tubal, hvorover Gog er den overordnede fyrste, er her et billede på en del af Satans synlige organisation. Det samme er tilfældet med Persien, Kusj (Ætiopien), Put (Libyen), Gomer og Togarmas hus, hvis horder er med blandt Gogs angrebsstyrker, når de drager ud til det endelige og katastrofale fremstød, narret dertil af den symbolske frø, den „inspirerede udtalelse“, der kommer ud af Dragens mund. Fortidens Mesjek og Tubal stammer begge fra Jafet. Ligesom Magog har de fået deres navne efter Jafets sønner. Bibelen viser, at Mesjek og Tubal handlede med menneskeslaver og messingredskaber i stor stil på kongen af Tyrus’ handelspladser. Denne konge var også et profetisk billede på Satan Djævelen. Mesjek og Tubal lå nord for Palæstina. De repræsenterer dem, som handler med Satan Djævelen for kommerciel vinding. På tidspunktet for Gogs angreb er Persien, der engang var det fjerde verdensrige, allerede så stærkt på retur, at dets styrker kun udgør en mindre del af Gogs blandede hær. Gogs angreb kan derfor ikke have fundet sted dengang tilbage i tiden, flere århundreder før Kristus, da Persien var den førende verdensmagt. Det var Persien, der lod israelitterne, som var fanger i Babylon, vende tilbage til det hellige land. Persien vidste derfor besked med genoprettelsen af Israels rest i det forjættede land. Også i dag bliver det gode budskab om Guds rige i en vis udstrækning forkyndt i nutidens Persien eller Iran.

13. Fra hvilke verdenshjørner mønstres Gogs synlige styrker, og hvilken advarsel ligger der i det for den nye verdens samfund?

¹³ Kusj’ (Ætiopiens) og Puts troppekontingenter var af kamitisk herkomst. Put lå sydøst for Kusj i Afrika og svarer til Somaliland, og det viser, hvor langt mod syd Gogs indflydelse strakte sig, og hvor langt hans indkaldelse til våbentjeneste gik ud. Mændene i både Put og Persien havde før kæmpet i Tyrus’ hær og havde således erfaring i krigsførelse under Satan Djævelen. Gomers og Togarmas horder stammede fra Jafet og havde også fået deres navne efter hans sønner. Gomers efterkommere bredte sig så langt som til det vestlige Europa, mens Togarmas hus havde hjemme i Armenien og omtales som hjemmehørende „i det yderste nord“. (Ez. 38:6) Når vi betragter det land, de angriber, ser vi, at Gogs angrebsstyrker kommer fra det yderste nord og det fjerne syd og indkredser deres offer, og at de består af en blandet hob af „mange folkeslag“. Dette er en advarsel om, at Jehovas nye verdens samfund vil blive angrebet ved en knibtangsmanøvre, foretaget af overfyrsten Gogs usynlige og synlige horder. Det samstemmer med profetien om, at den nye verdens samfund vil blive hadet af alle nationer i verden.

Tidspunktet for angrebet

14. Hvordan er vi blevet underrettet om, at angrebet snart skal finde sted?

¹⁴ Jehova bevarer trofast sit folk, som bærer hans navn, og han hverken blunder eller sover, men våger over det til enhver tid. Selv om der er gået atten århundreder siden Kristi apostles tid, er han ikke faldet i dyb søvn, men er så vågen som nogen sinde, for denne dag er hans dag, „Jehovas dag“, og tidspunktet nærmer sig, da han på frygtindgydende vis vil lægge sin magt for dagen over for alle sine forenede fjender. I rette tid vækker han sine trofaste vidner op til at se, hvad der nu skal ske. Han giver dem forståelse af, hvem Gog i virkeligheden er, og minder dem om, at den mægtige fjendes angreb snart vil indtræffe, denne fjende, der kommer fra det yderste nord. Vi ved fra Guds oplysende ord, at tiden er nær. Jehova Gud har selv tidfæstet Gogs angreb, for han har underrettet Gog om, at det skulle indtræffe efter lang tids forløb, ved årenes ende. Eftersom Jehova har sagt, at hans vidner skal forkynde det for Gog, må de vide besked derom i forvejen, og det gør de. Det inspirerede budskab, de nu kan fremholde for den virkelige Gog, lyder:

15. Hvilket inspireret budskab kan vi fremholde for den virkelige Gog?

¹⁵ „Rust dig og hold dig rede med hele din skare, som er samlet om dig, og vær mig til tjeneste. Lang tid herefter skal der komme bud efter dig; ved årenes ende skal du overfalde et land, som atter er unddraget sværdet [som er genoprettet efter ødelæggelse, AT], et folk, som fra mange folkeslag er sanket sammen på Israels bjerge, der stadig lå øde hen [engang lå øde i lang tid, Crampon], et folk, som er ført bort [hjem, AT] fra folkeslagene og nu bor trygt til hobe. Du skal trække op som et uvejr og komme som en sky og oversvømme landet, du og alle dine hobe og de mange folkeslag, som følger dig.“ (Ez. 38:7-9) Det vil kræve stor tro af Jehovas vidner, når de står ansigt til ansigt med opfyldelsen af denne profeti. Det bliver en frygtindgydende angrebsstyrke, der under overfyrsten Gog stormer frem imod dem.

16. Hvornår gælder denne profeti, og hvorfor bør vi styrke os selv nu?

¹⁶ Profetien gælder denne „endens tid“, navnlig siden 1919. Fra og med det år begyndte Jehova at udfri sine salvede vidner, resten af hans åndelige israelitter, fra den babyloniske verdens magtgreb og genoprettede dem i det land, som deres fjender havde lagt øde ved deres forfølgelse af Guds folk under den første verdenskrig. I 1919 kom således et folk til verden på een gang, og et land blev født på een dag, på „Jehovas dag“. (Es. 66:7, 8) Derefter måtte der nødvendigvis hengå år, før den genoprettede rest havde fæstet bo i dette land og lært at leve i tryghed, at stole på Jehovas beskyttelse og hidføre de forhold i den nye verdens samfund, der ville føre til så stor åndelig fremgang, at den gamle verden, overfyrsten Gogs organisation, ikke kunne undgå at bemærke det. Jehova Gud ville derfor beramme tiden for angrebet til de afsluttende år på „endens tid“. Det er, når Harmagedonslaget, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, skulle begynde. Eftersom „endens tid“ begyndte, da Guds messianske rige blev født i 1914, kan vi forstå, at de „sidste tider“ for overfyrsten Gogs verdensorganisation er langt fremskredne. Hvor bør vi ikke styrke os selv mod det truende angreb, som vi har fået til opgave at bebude i lydighed mod Jehova Gud! — Ez. 38:1-3; 39:1-3.

Årsagen til angrebet

17. Hvilken viden hjælper os til at forstå, hvorfor angrebet må komme?

¹⁷ Medlemmerne af den nye verdens samfund ved, at angrebet kommer, for den profeti, de nu forkynder, forudsiger, at det skal komme, og den vil få sin opfyldelse til hævdelse og herliggørelse af Jehovas ords urokkelighed. Men hvis den nye verdens samfund ved, hvad der ligger til grund for angrebet, vil det være dem en hjælp til i langt højere grad at forstå, hvorfor det må komme, og til aldrig at lade det ude af betragtning i deres fremtidsplaner. Overfyrsten Gog har naturligvis en eller anden selvisk grund til at kaste sig ud i dette angreb, og den vil drive ham til at mobilisere sine usynlige dæmonhorder såvel som sine synlige, jordiske forbundsfæller, når han drager ud mod den nye verdens samfund. Med disse profetiske ord henleder den almægtige Gud opmærksomheden på det begær og den griskhed, der er den selviske drivkraft bag Gogs adfærd:

18. I hvilke profetiske ord henleder Gud opmærksomheden på, hvad der er den selviske drivkraft bag Gogs adfærd?

¹⁸ „Så siger den Herre Jehova: På hin dag skal en tanke stige op i dit hjerte, og du skal oplægge onde råd og sige: Jeg vil drage op imod et åbent land og overfalde fredelige folk, som bor trygt, som alle bor uden mure og hverken har portstænger eller porte, for at gøre bytte og røve rov, lægge hånd på genopbyggede ruiner og på et folk, der er indsamlet fra folkene og vinder sig fæ og gods, og som bor på jordens navle. Sabæerne og dedanitterne, Tarsis’ købmænd og alle dets handelsfolk skal sige til dig: Kommer du for at gøre bytte, har du samlet din skare for at røve rov, for at bortføre sølv og guld, rane fæ og gods og gøre et vældigt bytte? Profetér derfor, menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre Jehova: Ja, på hin dag skal du bryde op, mens mit folk Israel bor trygt, og komme fra din hjemstavn yderst i nord, du og de mange folkeslag, der følger dig, alle til hest, en stor skare, en vældig hær; som en sky skal du drage op mod mit folk Israel og oversvømme landet. I de sidste dage skal det ske; jeg fører dig imod mit land; og folkene skal kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig, Gog.“ — Ez. 38:10-16.

19. Hvorfor er Gogs hjerte fuldt af begær, og hvad får det ham til at beslutte?

¹⁹ Det samme begær, der avlede Satan Djævelen i Edens paradis, gærer og syder nu i hjertet på overfyrsten Gog og gennemsyrer hans hele væsen. Denne tilstand gør sig ganske særlig gældende i disse „sidste dage“, da han kan se forskellen mellem de forhold, der råder blandt Jehovas genoprettede rest og deres retsindige medarbejdere, og forholdene i hans egen gamle, dødsdømte verden. Med krænkede blikke iagttager Gog den åndelige fremgang og velstand hos Jehovas rest. Han misunder dem den blomstrende, paradisiske tilstand, i hvilken deres teokratiske samfund lever og tilbeder Jehova, navnlig når han ser nøden og elendigheden blandt nationerne i sin egen verden og forstår, at deres pomp og pragt, deres magt og forlorne fremgang alt sammen kun kan vare en „kort tid“, til han og hans sæd får deres hoveder knust i Harmagedonslaget. Kan hans egen verdensorganisation ikke vinde fremgang, og kan den ikke opnå varig religiøs, økonomisk og national velstand, skal heller ingen anden organisation have det! Det er Gogs skinsyge beslutning.

20, 21. a) Hvori består den paradisiske fremgang og velstand, som den nye verdens samfund nu erfarer? b) Hvad er det, de ejer, som svarer til kvæg, gods, sølv og guld?

²⁰ Jehovas nye verdens samfund består af trofaste kristne, der forfølges over hele verden. I det store og hele er de fattige på denne verdens gods. Hvad er det da for en paradisisk fremgang, de glæder sig ved, og som overfyrsten Gog misunder dem? Jo, de har det dyrebare eje, Guds navn, som er nævnet over dem. I mindst seksten århundreder er det nu tilsyneladende lykkedes Satan Djævelen at holde dem, som påstår at tilbede den sande Gud, i uvidenhed om hans tilbedelsesværdige navn. Men nu efter 1914 har Dragen Satan lidt et ydmygende nederlag, idet han er blevet kastet ned fra himmelen til det fornedrede „Magogs land“, hvorimod det forhadte navn „Jehova“ er kommet frem og vil rejse sig til sin herligheds højdepunkt i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.

²¹ Ikke nok med det; Jehovas rest er siden deres udfrielse fra den babyloniske verdens trældomsmagt blevet gjort til et folk, et folk, der er adskilt fra alle andre folk på denne jord og organiseret som et teokratisk samfund, der først, sidst og til enhver tid står op for Jehovas nye verden. Ydermere har de det mægtigste budskab, der lyder på jorden, budskabet om Riget, og det lyder med en stadig voksende kraft, som ingen af Satans tvangsmidler formår at holde nede eller begrænse; i lydighed mod Kristi befaling runger det ud over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. Det er Jehovas ånd, der giver budskabet dets uimodståelige kraft, og Jehova har udgydt sin ånd over sit folk. (Ez. 39:29) Den måde, hvorpå det bliver udbredt, „offentligt og i hjemmene“ eller fra hus til hus, er effektiv og giver resultater. (Matt. 24:14; Ap. G. 20:20) Dette budskab er det eneste, der kan stille dem tilfreds, som søger lykke, og tilfredsstille deres åndelige behov, et behov, de er sig så kendelig bevidst. Hundredtusinder af sådanne retsindige strømmer til den genoprettede rests land for der at erfare sand og varig åndelig fremgang og velstand. For resten er det, som ejede de flokke og hjorde, og de genoprettede gamle sandheder og de nylig åbenbarede sandheder vedrørende den nye verden er dem mere dyrebare end bogstaveligt sølv og guld. Intet af det, Gog fra Magog ejer, kan sammenlignes med denne åndelige velstand. Intet af det, vi ejer, samstemmer med den gamle verdens propaganda og planer for fremgang. Når vi handler teokratisk i lydighed mod Jehova, går vi stik imod Gogs gamle verden, uden at vi derfor blander os i dens anliggender og dikterer den, hvad den skal gøre, eller danner sammensværgelser eller planlægger at bruge våbenmagt imod den.

22. I hvilken forstand bor den genoprettede rest „på jordens navle“?

²² Som Jehova Gud siger, lever den nye verdens samfunds genoprettede rest „på jordens navle“. Skønt spredt ud over hele jorden i deres forkyndergerning, er den genoprettede rest alligevel kernen i deres teokratiske organisation, hvorfra den nye verdens samfund til sidst breder sig for at omfatte hele jorden. Hele den nye verdens teokratiske menneskesamfund drejer sig om dem som midtpunktet, og da de blev genoprettet fra det mystiske Babylon, grundfæstede Jehova Gud, den nye verdens Skaber, den „nye jord“. (Es. 51:16) De er det mest interessante og værdifulde, Gud har på jorden, og hans opmærksomhed samler sig om dem. Gog fra Magog retter også sin opmærksomhed imod dem, men i ondskabsfuldhed. Han foragter tanken om en „ny jord“ i en evigvarende ny verden!

23. a) Hvordan viser Mesjek, Tubal, Persien, Kusj, Gomer og Togarma, at de har samme syn på sagen som Gog? b) Hvad viser sabæernes, dedanitternes og Tarsis’ storkøbmænds adfærd?

²³ De, som Gog indrullerer i sin hær, og som billedligt skildres ved Mesjek, Tubal, Persien, Kusj, Gomer og Togarma, har samme syn på sagen som Gog. De er Slangens virksomme sæd og har hans selviske, misundelige og begærlige ånd og drives af de samme motiver. De melder sig villigt til hans angrebsstyrker og tager med glæde del i hans afskyelige gerning. Der er også andre, som betragter Gogs angrebsplan med selvisk interesse, og de er billedligt skildret ved sabæerne, dedanitterne og Tarsis’ løver eller storkøbmænd. I fortiden var det store handelsfolk, der havde livligt handelssamkvem med Tyrus, hvis konge blev brugt som symbol på den af handel opslugte Satan. (Ez. 27:12, 15, 20, 22) Dengang levede disse folk ved den beboede jords ender, idet Tarsis lå vest for Middelhavet, hvor Spanien nu ligger, og Sabas beliggenhed kaldte Jesus „jordens fjerneste egne“. — Matt. 12:42.

24. Hvad giver Saba, Dedan og Tarsis til kende ved sådanne selviske interesser?

²⁴ Dette viser, at i vor tid vil alle nationerne til jordens fire verdenshjørner vide besked med Gogs planlagte angreb mod den nye verdens samfund og være interesseret deri for selvisk vindings skyld, selv om de ikke tager direkte og aktiv del i angrebet. Ikke desto mindre håber de, at angrebet vil få et heldigt udfald, og at de bagefter vil kunne gøre god forretning med sejrvinderne. De ønsker at se resten af det åndelige Israel udplyndret og gjort fattig, ikke fordi der er nogen handelsmæssig konkurrence mellem dem og det åndelige Israel, men fordi resten ikke repræsenterer denne verdens handelsvæsen eller lover det en lys fremtid, men tværtimod advarer om, at det vil gå til grunde. Det er ikke behageligt for dem at høre, at Gogs verdensorganisation skal gå fallit, og at deres kompagniskab med mammons gud og hans tingenes ordning vil blive opløst. Fordi de nærer en selvisk sympati for Gogs angrebspolitik og modarbejder restens, Kristi mindste brødres, livsinteresser, er de „bukke“, og de vil blive tilintetgjort sammen med Djævelen og hans engle i den evige ild, der er beredt dem. — Matt. 25:31-46.

25. Hvorfra har Gog sine planer, og hvad ville han gerne gøre med Jehovas tempel?

²⁵ Gog fra Magog og hans horder og selviske bagmænd bliver afsløret som sådanne, der har onde hjerter, hvorfra intet godt kan komme. (Matt. 12:34, 35) På eget initiativ og i sit eget onde hjerte vil han „oplægge onde råd“ imod et harmløst, fredselskende og gudfrygtigt folk for at give sin harme luft mod Jehova. Han vælger således sin egen form for selvtilintetgørelse. I overensstemmelse med sit løfte har Jehova opstillet sin helligdom, sit tabernakel, midt iblandt sin genoprettede rest, idet han har genindført den rene, teokratiske tilbedelse som på Kristi apostles tid. (Ez. 37:25-28) Gog fra Magog vil gerne udplyndre dette tempel for de rigdomme, der måtte findes i det, og som er indviet til Jehova, og knuse den tempeltilbedelse, der nu ydes Gud endog af en „stor skare“ retsindige mennesker fra alle nationer og folkeslag.

26. Hvordan kan Gogs angreb derfor skildres, og hvad bør den nye verdens samfund aldrig glemme?

²⁶ Gogs angreb er derfor intet mindre end en lav og overlagt krænkelse af Jehova Gud, et voldsomt udbrud af ringeagt for Jehovas navn og snærende spot over for dem, som bærer dette hellige navn og søger at leve op til det. Gogs angreb røber ikke nogen ærefrygt for Jehova Gud, men stiller Jehova på en sådan prøve, at det overskrider grænsen for, hvad han vil tolerere. Gog husker sikkert, hvordan kong Nebukadnezar af Babylon drog ud fra sin hjemstavn og angreb Jerusalem fra nord i det syvende århundrede før Kristus og udplyndrede og ødelagde templet, og hvordan romerne gentog denne handling i vor tidsalders første århundrede, og begge slap de godt fra det. De blev i virkeligheden brugt til at håndhæve Jehovas domme over Israels folk. Nu tror Gog, at han også kan slippe godt fra det, og han vil gerne bilde sig ind, at hans angreb skal tjene som en dom fra Gud over det åndelige Israels genoprettede rest, thi han kommer jo nordfra, fra „det yderste nord“. Er det ikke derfra, Jehova Guds dom over hans folk rettelig bør komme? Derfor går Gog i gang med sine planer og forbereder sit endelige og totale angreb. I, som er medlemmer af den nye verdens samfund, bør ikke for et øjeblik i den resterende del af denne „endens tid“ glemme, at Gog fra Magog misunder jer jeres åndelige fremgang og begærer jeres rige indflydelse i forbindelse med den nye verden. I kan være sikre på dette: Jehovas vidners stævne, Den nye verdens Samfund, på Yankee Stadium i New York i 1953 vil skærpe hans grådige begær endnu mere. Vær derfor bestandig på vagt.

27. Foretager Jehova nogen manøvrer med Gog, og hvordan underretter han Gog om, at han ikke frygter hans angreb?

²⁷ Gog koncentrerer sit endelige angreb, der for ham er knald eller fald, om den eneste del af Jehovas teokratiske organisation, han kan ramme nu, da han for bestandig er udvist fra himmelen. Uanset Gogs personlige motiver har Jehova Gud sin egen ophøjede hensigt med at lade Gog iværksætte sit angreb. Så langt fra at forpurre de planer, Gog på eget initiativ udklækker, lader Jehova Gud dem tværtimod modne side om side med sine egne og manøvrerer således Gog til at foretage angrebet. Jehova frygter ikke i mindste måde hans angreb, men hilser det velkomment. Til underretning for Gog fra Magog lader Jehova sine vidner forkynde profetien: „Så siger den Herre Jehova: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal. Jeg vender dig og sætter kroge i dine kæber og trækker dig frem med hele din hær, heste og ryttere, alle i smukke klæder, en vældig skare med store og små skjolde, alle med sværd i hånd. Persere, ætiopere og putæere er med dem, alle med skjold og hjelm, Gomer med alle dets hobe, Togarmas hus fra det yderste nord med alle dets hobe, mange folkeslag er med. Rust dig og hold dig rede med hele din skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til tjeneste [hold dig i beredskab for mig, AT]. Lang tid herefter skal der komme bud efter dig.“ — Ez. 38:3-8; 39:1, 2.

28. Hvad sagde Jehova for seks tusinde år siden, da han erklærede Satan sit had, og hvorledes skildrer faraos færd, hvordan Jehova trækker Gog frem ved hjælp af kroge i hans kæber?

²⁸ Jehovas had til den opslugende drage, Ærkeslangen, er ikke blevet mindre, end det var for seks tusinde år siden. Jehova erklærede Slangen sit had i Edens have, dengang Satan, den store slange, havde begået sit forræderi og forledt Eva og Adam til synd, og underrettede ham om, at han ville sætte fjendskab mellem sin kvinde og Slangen og mellem hendes sæd og Slangens sæd, og om også Slangen skulle hugge hendes sæd i hælen, så ville hendes sæd dog knuse Slangens hoved. (1 Mos. 3:15) „Lang tid herefter“ og „ved årenes ende“, det vil sige nu, er den fastsatte tid kommet, da Ærkeslangen, der nu kendes som Gog, skal have sit hoved og al sin sæd knust. Derfor trækker Jehova Gog i Magog frem til undergang, som havde Gud sat kroge i hans kæber. Hvordan? Jehova lader Gog forhærde sit hjerte, ligesom farao i det gamle Ægypten forhærdede sit, efter at Jehova havde ramt Ægypten med den tiende og sidste plage. Nogle dage efter hørte farao, at israelitterne, der havde forladt landet under Moses’ førerskab, nu befandt sig i den uvejsomme ørken, våbenløse og tilsyneladende fanget i en fælde, mens det Røde Hav afskar dem enhver mulighed for flugt. Han glemte alt, hvad han burde have lært af de ti plager, mønstrede sine kampklare hærstyrker og satte efter israelitterne for at tvinge dem tilbage til slavefolden. Over for faraos ryttere og stridsvogne stod israelitterne militært set magtesløse. Uden at gøre farao uret benyttede Jehova denne omstændighed til at narre ægypterkongen og manøvrere hans færd, så han forhærdede sit hjerte og foretog et desperat angreb på Jehovas folk. Da farao på grund af sit uforbederlige, onde hjerte kun havde gjort sig fortjent til undergang, lod Jehova ham styrte sig hovedkulds ud i sin egen undergang. — 2 Mos. 14:3, 4, 28-31.

29, 30. På hvilken måde bliver Gog og hans forbundsfæller trukket frem til angrebet?

²⁹ Sådan forholder det sig også med Gog fra Magog. Jehova spiller ham et puds og trækker ham frem til den undergang, han fortjener, og som han blev dømt til for seks tusinde år siden. Den nye verdens samfund med den genoprettede rest og deres retsindige medarbejdere forekommer Gog aldeles ubeskyttet, fordi det ikke ejer kødelige våben og er hadet af alle nationer. At løbe dette samfund over ende og erobre og udplyndre det synes i sandhed at være en let sag, noget, man sagtens kan slippe ustraffet fra, ligesom en hensynsløs bilist, der kører fra det offer, han har kørt over. Gogs synlige forbundsfæller på jorden tror ikke på, at Jehova skulle have til hensigt at handle på sit åndelige Israels vegne. Derfor er de villige og parate til at stille ham på prøve endnu en gang, lidet anende, at denne gang går de måske for vidt, og at Jehova vil overraske dem ved at gribe ind, som han gjorde i fordums tid.

³⁰ Hvad deres usynlige overfyrste, Gog fra Magog, angår, da er han sig pinlig bevidst, at han kun har kort tid igen. Men det er Gogs faste beslutning, at skal han vige, vil han tilintetgøre de øvrige af kvindens sæd som en sidste bedrift, inden han selv bliver knust! Hvilket slag ville det ikke være for Jehovas anseelse! Det ville betyde en fjer i hatten for Gog og blive til evig vanære for Jehova. Det ville være en tilfredsstillelse for ham, inden han blev styrtet ned i afgrunden. Han ville knuse eller hugge resten i hælen ved at udslette dem og hindre, at de overlevede Harmagedonslaget. Det ville føre til, at heller ikke deres retsindige medarbejdere overlevede dette slag. Det var lige noget for Gog at hindre Jehova i at beskytte dem i Harmagedon, som han har lovet. Fordi alt, hvad der er hans i himmelen og på jorden, skal styrtes i fordærv, vil han fordærve alt andet på jorden og lægge den øde. Så bliver der ikke nogen gentagelse af Noas bevarelse! Det er Gogs ondsindede beslutning.

31. Hvorfor gør Jehova ikke Gog nogen uret ved at trække ham frem med kroge?

³¹ Jehova holder de lokkende kroge frem ved at lade sit folk bo trygt i åbne byer uden mure, porte, portstænger eller militærbeskyttelse, og Gog spiler sine kæber vidt op og smækker dem sammen om krogene og lader sig villigt, ja ivrigt, føre frem til angrebet på den nye verdens samfund sammen med al sin hær, sine heste og sine ryttere i deres fulde rustning for at berige sig på Jehovas folks bekostning. Jehova gør ikke Gog nogen uret ved at narre og manøvrere ham således, at han foretager et angreb og derved gør sig fortjent til at få sit hoved knust. Gog er en gammel forbryder, som i lange tider har haft en dødsdom hængende over hovedet. Jehova Gud er ikke uretfærdig over for denne for længst dødsdømte forbryder, når han med sine kroge trækker ham ud af Magogs land til den henrettelse, han med rette fortjener.

32. For mindst hvor længe siden blev Gogs angreb forudsagt, og hvorfor var det på sin plads, at Jehova sagde til ham: „Vær mig rede til tjeneste“?

³² Denne henrettelse blev forudsagt for længe siden, og dens fuldbyrdelse har følgelig ventet i lang tid. Det fremgår af disse ord: „Så siger den Herre Jehova: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine tjenere, Israels profeter, som profeterede i hine tider, at jeg ville bringe dig over dem?“ (Ez. 38:17) Det viser, at selv Ezekiel, der oprindelig fremholdt profetien, omtalte den længe i forvejen, fem og tyve århundreder i forvejen, for ikke at nævne Joel (3:14-22), en anden af Israels profeter, som muligvis har forudsagt dette sidste angreb. Hvor træffende er det ikke, at Jehova siger til Gog, der i virkeligheden er Satan Djævelen: „Hold dig i beredskab for mig!“ (Ez. 38:7, AT; Mo) „Vær til min disposition.“ (Maredsous; Lienart) „Vær mig rede til tjeneste.“ (L’Êcole Biblique; dansk overs.) Også efter at krigen var udkæmpet i himmelen, og den store drage var kastet ned til jorden, gjaldt Jehovas befaling til Gog fra Magog om, at han skulle holde sig rede til Harmagedon, for der er allerede gået fem og tredive år siden 1918, da den første verdenskrig ophørte. I stedet for at tilintetgøre Satan, hans dæmoner og hans jordiske organisation på det tidspunkt afkortede Jehova trængselens dage og holdt Gog fra Magog i beredskab for at tage sig endeligt af ham i Harmagedonslaget. Dette stemmer overens med Jehovas ord til Ægyptens farao, da den sjette plage havde fundet sted: „Dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ — 2 Mos. 9:16; Rom. 9:17, 18; Matt. 24:21, 22.

33. Hvad vil Jehova vise nationerne ved sin handlemåde med Gog?

³³ Alle disse år i denne „endens tid“ forekommer Gog fra Magog som en kort tidsperiode, og han er nu opsat på at foretage sit endelige angreb på den nye verdens samfund. Lad ham få sit ønske opfyldt, for nu er Jehovas tid kommet til at lade den dødsdømte forbryder henrette og vise ham sin magt. „Og folkene skal kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig, Gog.“ (Ez. 38:16) På den måde vil Jehova hævde og herliggøre sin hellighed og vise hele universet, at han ikke lader sig spotte, og at det, der tilhører ham, aldrig ustraffet kan mishandles, udnyttes eller regnes for intet eller betragtes som noget vanhelligt eller noget, man frit kan forgribe sig på. Hænderne væk fra den nye verdens samfund, der bærer mit navn!

Angrebet

34. Hvor fører Jehova Gog og hans horder hen, og hvornår begynder Harmagedonslaget?

³⁴ Henrettelsens time slår! Ved hjælp af kroge i Gogs kæber trækker Jehova den Almægtige ham og hele hans hær ned fra norden, gennem Gilead, langs Jordanflodens østlige bred og ned mod Moabs sletter øst for det Døde Hav, således som det symbolske sprog i Ezekiels profeti giver til kende. Gog stiller sig i angrebsstilling og fuldbyrder sit formastelige værk! Nu har den almægtige Gud ham der, hvor han ønsker ham, og han griber Gog på fersk gerning. Jehova Gud rykker frem for at knuse Gog ved sin kvindes ypperste sæd, Jesus Kristus. Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag begynder. Beretningen om slaget, der blev nedskrevet lang tid i forvejen, lyder:

35. Hvad siges der i den beretning om slaget, der for længst er nedskrevet?

³⁵ „Men på hin dag, når Gog overfalder Israels land, lyder det fra den Herre Jehova, vil jeg give min vrede luft. I nidkærhed, i glødende vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin dag skal et vældigt jordskælv komme over Israels land; for mit åsyn skal havets fisk, himmelens fugle, markens vilde dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker på jordens flade skælve, bjergene skal styrte, klippevæggene falde og hver mur synke til jord. Jeg nedkalder alle rædsler [et sværd, AS] over ham, lyder det fra den Herre Jehova; den enes sværd skal rettes mod den anden; jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten; ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag, som følger ham. Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til kende for de mange folks øjne; og de skal kende, at jeg er Jehova.“ — Ez. 38:18-23.

36. Hvilke katastrofale rædsler nævnes der i forhåndsberetningen om slaget, og hvorfor vil ingen af fjenderne undslippe?

³⁶ Lammende forfærdelse, forvirring, frygt, regeringers sammenbrud, panik, vildt anarki, broderkrig, kolossale jordskælv og jordskred, forsvarsværker og beskyttelsesrum, der braser sammen, skybrud, stormfloder, regn af ætsende og flydende ild, rædsel i luften, på landjorden og på havet — alt sammen er det ting, der er forudsagt i den profetiske beretning om slagets gang, og som skal ramme Gogs angrebsstyrker. Selv under normale forhold frembringer og udløser solen og atmosfæren, når de i forening rejser et uvejr, millioner gange mere energi, end den moderne videnskab formår at skabe, om den så lod hundrede atombomber eksplodere på een gang. Lad blot nationerne sprænge alle de atom- og brintbomber, de ejer, på een gang. Det stormvejr, der skal gå hen over hele jorden og ramme nationerne i Satans verden, vil være langt heftigere. Den vældige rystelse af jordskorpen, som den almægtige Skaber vil afstedkomme over hele kloden, vil vise sig at være langt kraftigere end eksplosionen af hundrede millioner atombomber, og han vil ikke have nødig at ty til plutonium for at frembringe en sådan rystelse. Frygtelig og forfærdende bliver også den afsindige, selviske, nytteløse kamp for livet, en kamp, i hvilken verdensmennesker vil rejse sig imod hinanden, mens de er på vild flugt hver for at redde sit eget skind, og een og hver bliver sin næstes fjende. Men alle deres forsøg vil være forgæves! De, som eventuelt sejrer i kampen mand og mand imellem, vil til slut blive udslettet af de overnaturlige kampmidler, som Jehovas kongernes konge, hans kvindes sæd, Jesus Kristus vil tage i anvendelse. Ingen af dem vil undslippe. (1 Tess. 5:3) Hvor meget skal der ikke til, for at denne verdens nationer kan forstå og kende, at den levende og sande Gud hedder Jehova!

37. Vil Satans usynlige område gå fri for Jehovas brændende vrede, og hvad siger profetien i denne henseende?

³⁷ Jordens nationer lader sig kun alt for villigt bedrage. Det er de usynlige, onde åndemagter, der står bag alle vanskelighederne i Satans organisation. Skal de da undslippe det tilintetgørende udbrud af Jehovas brændende vrede? Nej! Gud underretter Gog herom og siger til ham i hans fornedrede dæmonrige, Magog: „Jeg sætter ild på Magog og på de fjerne strandes trygge indbyggere; og de skal kende, at jeg er Jehova. Mit hellige navn kundgør jeg midt i mit folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige navn [jeg vil ikke længere tåle, at mit hellige navn bliver vanhelliget, AS]; og folkene skal kende, at jeg er Jehova, den Hellige i Israel. Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre Jehova; det er dagen, jeg har talet om.“ (Ez. 39:6-8) Ja, Magog vil blive fortæret af ild, når Jehovas kvindes kæmpende sæd, Jesus Kristus, knuser den store slange og hans dæmonsæd og kaster dem lænket i afgrunden under officielt segl og lukke, så længe Kristi tusindårige regering varer. — Rom. 16:20; Ef. 6:12; Åb. 20:1-3.

38. Hvad betyder det, at også de, som bor på de fjerne strande, vil blive ramt af ilden?

³⁸ Ikke alene det usynlige Magog i baggrunden, men også de strande, der er fjernt fra slagmarken, skal få ødelæggelsens ild at føle. Det vil sige, det er ikke alene dem blandt Gogs angrebsstyrker, som kæmper ved fronten, men også dem, som bliver hjemme og udgør den civile front, der støtter Gogs horder, som vil blive ramt af de himmelske ødelæggelseshære. Deres trygge, magelige og sorgløse tilværelse vil få en brat ende. Disse civile bagmænd for Gogs angreb må bære deres samfundsansvar sammen med de hære, der repræsenterer dem ved fronten. Protesterer de mod Gogs angreb? Nej, langt fra. De fordømmes, fordi de af hjerte og sjæl er en del af Satans verdensorganisation. Jehova lader dem med rette ramme af sin brændende tilintetgørelse. Hele Satans sæd, den synlige og den usynlige, forgår.

Meddelagtige i sejren

39. Hvad bør medlemmerne af den nye verdens samfund gøre, mens Gog mønstrer sine styrker og stiller op til angrebet, såfremt de skal blive vidner til, at Jehova sejrrigt viser sin magt på fjenderne?

³⁹ Når den nye verdens samfund ser Gog fra Magog mønstre sine hærstyrker, bør de så ikke tage flugten? Eller bør de i det mindste ikke flygte, når de ser Gogs styrker gå til angreb som en rullende, sortladen tordensky af levende dæmoner og menneskemasser? Nej! Den trofaste rest og deres retsindige medarbejdere vil aldrig forlade den nye verdens samfunds nyfødte, teokratiske land. Det er det hustru-land, som profetien omtaler, og som resten har ægtet, og lige meget hvor stort et tryk, der øves på dem, vil de aldrig bryde deres ægteskabsbånd, og deres loyale medarbejdere vil stå last og brast med dem. (Es. 62:4, 5) De vil holde stand og forblive i det teokratiske land, idet de stoler på Jehova Guds beskyttelse og ikke på kødelige våben eller på en kompromitterende flugt. Holder de trofast ud, vil de blive vidner til, hvorledes han sejrrigt viser sin magt på alle de forenede fjender i den gamle verden, dem, som vanhelliger hans hellige navn. Hans folk vil fryde sig over hans sejr ved Jesus Kristus.

40. Hvordan vil fuglene og markens dyr nyde godt af Jehovas sejr, og til gengæld for hvad?

⁴⁰ De engang rædselsslagne fugle og dyr på marken vil nyde godt af hans sejr. Jehova pålægger sin profet at indbyde de fugle og dyr, der så længe er blevet mishandlet, til at komme og holde måltid på hans store slagtoffer, hans nedslagtede fjender, hvis kroppe skal ligge henslængt på jorden som gødning, til afsky for den nye verdens samfund, der overlever slaget, og hvis medlemmer hverken vil beklage eller begrave de døde. Lad fugle og dyr holde måltid på disse kroppe, så der kun bliver rene, hvide skeletter tilbage. Lad fugle- og dyreriget få gengæld for alle de 4000 år siden Vandfloden, i hvilke Gogs gamle verden hensynsløst har nedslagtet dem. — Ez. 39:1-5, 17-20; Åb. 19:17-21.

41. Hvad viser, at nedslagtningen vil blive af kolossalt omfang, og hvor skal benene begraves, og hvorfor?

⁴¹ Stor bliver nedslagtningen på denne alle dages dag, for det er kolossale hærstyrker, der står opmarcheret på Gogs side i dette slag. Det vil i sandhed blive en verdensomspændende krig uden lige, og ikke en plet på jorden vil gå fri af ødelæggelsen. Profetien fortæller os, at der alene af træet, som er anvendt til de våben, som Gogs hob bruger til at dræbe med, vil være så meget, at det vil tage de overlevende israelitter syv år at samle det sammen og bruge det som brændsel. (Ez. 39:9, 10) Men hvad med benene, knoglerne, der er tilbage af Gogs nedslagtede horder? Skal de blive liggende og besudle den „nye jords“ muldlag? Nej, Jehova vil anvise en begravelsesplads for dem i „vandringsmændenes dal“, hvor Jehova bragte Gogs larmende hob til tavshed i døden. Denne dal ligger øst for det Døde Hav. Ligesom det Døde Hav er et bibelsk symbol på evig undergang eller den „anden død“, således er denne begravelsesplads et billede på, at Gogs tilhængere tilintetgøres i den anden død. (Åb. 20:14, 15; 21:8) At benene begraves, er et symbol på, at landet renses, og ikke på, at der er håb om opstandelse for Gogs hob. Dalen, hvor de begraves, skal kaldes Gogs larmende hobs dal, og den symbolske by i dens nærhed Hamona (det vil sige hob) er et minde om Jehovas sejr over Gogs hob. — Ez. 39:11-16.

42. Hvorfor behøver vi ikke at frygte, og hvordan kan vi tjene som evige vidner om Jehovas herliggørelsessejr?

[Fodnote]