Altid glade i Jehovas tjeneste
„Glæd jer i [Jehova], I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af hjertet!“ — Sl. 32:11.
1. (a) I hvilke henseender er Jehova uden lige? (b) Hvilken foranstaltning har Jehova truffet for menneskene, og hvordan?
JEHOVAS kærlige godhed er uden lige! „Hans underværker mod menneskens børn“ fremkalder i sandhed en dybtfølt taknemmelighed som får dem der elsker retfærdighed til at gøre hans uforlignelige navn og hensigter kendt. (Sl. 107:21, 22) Den levende Gud, Jehova, overgår alle andre guder i herlighed og visdom. Er Jehova, vor Skaber, ikke selve livets Giver? Skabte Jehova ikke mennesket for at det skulle tjene ham evigt i et glædens paradis? Og efter at vore utaknemmelige første forældre havde ført menneskeslægten ud i synd og død, var det så ikke Jehova der gennem Kristus traf den vidunderlige, ufortjente foranstaltning at genløse menneskeheden fra dødens magt? Hvilken glæde i dag at se „tegnet“ på at denne opstandne søn hersker i himmeriget mens han gør sig rede til at fjerne al ondskab fra jorden! Meget snart vil alt hvad der ånder, igen lovprise Jehova i det genoprettede paradis. — Es. 42:8; 1 Mos. 2:7-9; Joh. 11:25, 26; Hebr. 1:1-3, 13.
2. Hvad har altid været af størst betydning for menneskene?
2 Hvilken uforlignelig glæde det er at tjene Jehova Gud! At udføre denne tjeneste er et krav som alle der ønsker at opnå de evige velsignelser i hans nye orden, må opfylde. Ja, det allervigtigste for menneskene har altid været og er stadig at tjene Jehova. I fortiden blev israelitterne opfordret til at ’tjene Jehova af hele deres hjerte og hele deres sjæl’. (5 Mos. 11:13) Den nydannede kristne menighed tjente daglig „med fryd og i hjertets oprigtighed“. (Ap. G. 2:46) Og profeten Esajas’ ord om at Gud vil skabe en ny orden for menneskene, er en opfordring til os der lever i dag om at ’juble evigt’ og at tjene Gud med „jubel“ og „fryd“. — Es. 65:17, 18.
3. Hvad er forskellen på den tilstand Babylon den Store befinder sig i og den som kendetegner de sande kristne i dag?
3 Glæder menneskene sig i dag? Hvad fortæller situationen herhjemme og andre steder i verden os? De veer som Jesus forudsagde ville kendetegne afslutningen på den nuværende tingenes ordning, bliver daglig værre og værre. (Matt. 24:3-12) Kristenhedens religiøse ledere erkender at deres institutioner og dogmer, som kan føres tilbage til Babylon, ikke længere kan fastholde deres genstridige hjorde. Protestantiske præster jamrer over tomme kirker, og pave Paul VI klager over at krisen inden for præsteskabet volder ham „stor bekymring og smerte“. Det er netop som Jehova har forudsagt: „I skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd.“ De kristne, Guds eget folk, som støtter sig til Bibelen, skulle derimod „spise“ en overflod af åndelig føde, „drikke“ rigeligt af de livgivende bibelske sandheder og „juble af hjertens fryd“. De bliver styrket til at tjene Jehova med glæde, og til at gøre hans frelse kendt over hele jorden, for „stort har han øvet“. — Es. 65:13, 14; 12:2-5.
4. Hvordan og hvorfor bør vi give udtryk for vor værdsættelse af Jehovas foranstaltning?
4 At deltage i denne glædelige tjeneste for Jehova er en nødvendighed for alle der ønsker at opnå evigt liv i den kommende tingenes ordning. (Mark. 10:28-30) Man kan ikke undlade at udføre denne tjeneste uden at lide tab eller skade sig selv. Den vidunderlige og kærlige foranstaltning Jehova har truffet ved sin søn til gavn for alle mennesker, burde tilskynde alle til at give udtryk for værdsættelse og taknemmelighed. (Rom. 11:33-36) En sådan værdsættelse kan kun fuldt ud komme til udtryk ved at man tjener Jehova på hans måde, og forkynder den gode nyhed om Riget for andre. Selv før denne kritiske „endens tid“ sagde apostelen Paulus: „Det er jo pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed!“ — 1 Kor. 9:16, NW.
Trældom der bringer glæde
5. Hvad indbefatter vor indvielse til Jehova?
5 De der virkelig kommer til at elske og værdsætte Jehova indvier sig til ham. Det er i sandhed en forret at give sig selv og alt hvad man ejer til den kærlige Gud, den højeste i hele universet! (Neh. 9:5, 6) Ja, alt hvad vi ejer af værdi kommer fra Jehova. Er det så ikke på sin plads, ja bydende nødvendigt, at vi betaler ham tilbage af denne overflod? (Job 41:11, NW; Sl. 116:12, 13; Jak. 1:17) Når vi indvier os til Skaberen bliver vi hans trælle og underlagt hans ledelse. Ligesom fortidens Josua, der tilbad Jehova „i oprigtighed og trofasthed“, kan indviede familieoverhoveder i dag sige: „Jeg og mit hus, vi vil tjene [Jehova]!“ — Jos. 24:14, 15.
6. Er trældom under Jehova en hård byrde? Forklar.
6 Er denne trældom under Gud en byrde som vi skulle søge at undgå? Afgjort ikke! Det at vi underordner os Jehova og hans lov kan kun føre til velsignelse og glæde. Overalt omkring os ser vi at Guds levende skaberværk trives under hans love. I sin bjergprædiken siger Jesus: „Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.“ (Matt. 6:28, 29) Hvis markens liljer, som udvikler sig efter de love der er givet for deres vækst, kan fremvise en så betagende skønhed, hvor langt mere velbehagelig i Jehovas øjne må den moralske skønhed så ikke være, som kendetegner de mennesker der følger hans retfærdige love og principper! Ligesom trældom under de love Gud har opstillet for sit skaberværk ikke er en byrde men en velsignelse for alt hvad der lever på denne jord, sådan kan den trældom som den kristne går ind til ved at indvi sig til Skaberen, kun bringe tilfredshed og glæde, og i sidste ende evigt liv. — Sl. 104:24; 145:16, 17.
7. (a) Hvordan belønnes de der bliver Guds trælle? (b) Hvilke farer kræver en øjeblikkelig indgriben?
7 De der er trælle under Gud finder at livet er fuldt af mening og skønhed, og de har et mål i livet. Det er en uforlignelig glæde at gøre Guds vilje og tjene ham daglig. Derved opnår man en lykkelig forvisning om at man ejer Guds velsignelse. (Ordsp. 10:22) Men ligesom en smuk blomst på marken kan blive ødelagt af forurenet luft eller jord, sådan kan den kristne vækst også blive hæmmet af Satans ånd som ’luften’ er fyldt med, for eksempel umoralske tanker, materialismens fordærv og en udsvævende livsførelse. Sådanne former for forurening glæder hverken mennesket eller dets Skaber. Medmindre sådanne giftstoffer fjernes og erstattes af sunde næringsstoffer, vil den syge plante visne og dø. — Åb. 16:17; Jud. 12; 2 Tim. 1:13, 14.
8. Hvorfor er det gavnligt at respektere Guds love?
8 Selv om videnskabsmænd måske ikke kan lide at indrømme det, må de gang på gang erkende at mennesket er bundet af Guds fysiske love. Enhver der overskrider disse loves grænser udsætter sig for at blive ramt af en ulykke. Dengang de tre astronauter som befandt sig i den beskadigede Apollo XIII var i overhængende livsfare, kæmpede de og deres hjælpere på jorden desperat for at holde rumskibet inden for rammerne af Skaberens love, så de kunne komme frelst tilbage til jorden. Det der lå til grund for deres vanskeligheder var i virkeligheden at de fra begyndelsen havde sat sig ud over den store Lovgivers udtrykkelige hensigt: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden [ikke det ydre rum] gav han til menneskens børn.“ Indviede kristne respekterer både Guds fysiske og hans moralske love. — Sl. 115:16.
Andre teokratiske bånd
9. Hvordan adskiller den kristne indvielse sig fra fortidens israelitters?
9 I 1513 f.v.t. kom hele Israels nation i trældom ved at blive indviet til Jehova. Hver eneste israelit var fra fødselen et medlem af denne indviede nation. Med det åndelige Israel i den nye pagt er forholdet imidlertid et andet, idet hver enkelt her må vokse i nøjagtig kundskab og værdsættelse indtil vedkommende foretager en personlig indvielse til Jehova. — Ef. 3:14-19.
10. Hvordan kan vi i dag høste gavn af de principper der gjaldt i Israel? Giv et eksempel.
10 Af de principper som gjaldt i fortidens Israel kan vi imidlertid lære meget som kan bruges i den kristne menighed i dag. For eksempel må børn stadig underordne sig deres forældre, og forældre kan lægge sig de love på sinde som gjaldt i Israel i forbindelse med oplæringen af børnene. Hvornår bør denne oplæring begynde? Ja, hvornår begyndte den i Israel? Beretningen fortæller at der var „småbørn“ i en meget spæd alder til stede når Guds folk forsamledes. (5 Mos. 29:10-13; 31:12; 2 Krøn. 20:13) Det samme princip blev fulgt i den første kristne menighed, for Lois og Eunike underviste Timoteus i De hellige Skrifter så han kendte dem — fra femårsalderen? fra treårsalderen? fra etårsalderen? Nej, „fra den spæde barndom“. — 2 Tim. 1:5; 3:15, NW; se også Lukas 1:80; 2:40-52.
11. Hvorfor er det værdifuldt at oplære børn fra de er ganske små?
11 Hvorfor skulle man nægte små børn — selv spædbørn — deres andel i den teokratiske ordning? Vi udfordrer ulykken hvis vi ikke taler med dem om vor vidunderlige Gud fra de er ganske små. Hvis de bliver taget med til de kristne møder fra den spæde barndom vil de også vokse op og værdsætte disse som en del af deres kristne livsførelse. — Ordsp. 4:1-13.
12. (a) Hvilken vejledning giver Bibelen med hensyn til at tugte børn? (b) Hvordan kan forældre vise andre kærligt hensyn?
12 Men hvad nu hvis forældrene lærer sandheden at kende efter at deres børn er begyndt at blive store? Så kan der godt opstå problemer. Men forældre som elsker deres børn vil uden tøven begynde at oplære dem i den teokratiske livsførelse. (Ordsp. 22:6; 23:13, 14) Ligesom instinktet får en bjørnemor til at smække sin unge når den kommer på afveje, sådan kræver Guds lov som klart er udtrykt i hans ord, at menneskeforældre tugter deres børn — ikke i vrede eller ved irriteret at pukke på dem, men af kærlighed og på en fornuftig måde. (Ef. 6:4) Indtil tugten begynder at virke kan forældrene også vise andre et kærligt hensyn ved at sætte sig et sted i rigssalen hvor uregerlige småbørn skaber mindst forstyrrelse.
13. Hvilken værdi ligger der i en oplæring i hjemmet, og hvordan kan den gives?
13 Den tugt der giver de bedste resultater er den der daglig finder sted i hjemmet. Her kan de kærlige forældre give sig tid til at indgyde de små respekt for love og principper, her kan de ræsonnere med de små, besvare spørgsmål, opbygge kærlighed til familieordningen og respekt for den teokratiske ordning i Jehovas verdensomspændende familie. (5 Mos. 11:18, 19; 32:45, 46) Små børn kan oplæres til at sidde stille sammen med en kærlig fader eller moder i fem minutter, femten minutter eller tredive minutter — mens man benytter bibelstudiebøger eller -blade for at få de spændende beretninger og vejledningen i Bibelen til at bundfælde sig i deres små hjerter. (Gal. 6:6; Sl. 78:4) Vagttårnet har indeholdt artikler der især var lagt an på at skulle læses for børn. Forældre har gjort god brug af disse artikler til at opbygge børnenes værdsættelse af åndelige værdier. Ja, det kræver en indsats fra forældrenes side. Det koster planlægning og tid. Men den daglige oplæring af de små vil styrke familiesammenholdet. De små vil komme til at elske forældrene fordi de giver sig tid til at være sammen med dem, og fordi de ofrer noget for deres skyld. De vil blive opmuntret til selv at kunne gøre gavn, ved at vokse i moralsk, åndelig og teokratisk henseende indtil de selv kan indvi sig til Jehova Gud. — 5 Mos. 29:29.
14. Hvordan kan værdifulde bånd blive styrket?
14 Det indvielsens bånd der binder os til Jehova kræver at vi viser respekt for andre bånd — familiebåndet, det ægteskabelige bånd og det kærlighedens bånd der binder den kristne menighed sammen. (Ef. 5:33; 6:1-4; Kol. 3:14) Tænk på alt det Guds tjenere kan gøre i fællesskab. En familie kan drøfte dagens tekst fra Bibelen, og således hver dag blive velsignet ligesom den største af familierne, betelfamilien i Brooklyn, som er på godt 1500 medlemmer. Ved måltiderne og på andre tidspunkter hvor familien er sammen kan man drøfte interessante bibelske spørgsmål, beretninger fra Vagttårnet og Vågn op!, eller oplevelser fra tjenesten på arbejdsmarken. Familien kan være sammen om sunde fritidsinteresser eller tage på udflugter sammen. Hvis ens kødelige familie endnu ikke er begyndt at studere Jehovas ord, kan man gøre mange af disse ting sammen med sine kristne brødre og søstre. — Matt. 19:29; Rom. 12:13.
15. Hvordan bør vi betragte indvielsens bånd?
15 Er dette indvielsens bånd en byrde? Nej, det er tværtimod en stadig kilde til glæde; det giver os en styrke og tilfredshed som andre mennesker ikke kender. — Matt. 11:28-30.
Rigets interesser
16. Hvad bør være den interesse der holder os oppe, og hvorfor?
16 Hvad er vore interesser? Skulle vor Gud, Jehova, ikke være den første og vigtigste i vort liv? Vi ønsker at kende denne kærlige Gud så vi kan blive ligesom han. Hans storslåede egenskaber genspejler sig i hans søn Jesus Kristus, som gjorde sin himmelske Fader kendt mens han var her på jorden. (Joh. 1:14, 18; 8:19; 15:15; 17:3-6) Skulle vi være mindre nidkære end Jesus, vort eksempel med hensyn til at herliggøre Jehovas navn? Jesus sagde: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Joh. 4:34) Det skulle også være vor mad og den interesse i livet der holder os oppe. Hvis det vigtigste for os er Jehova og tilbedelsen af ham, og vi elsker sandheden, så vil vi afgjort glæde os over at kunne vise vor Gud absolut hengivenhed. — 5 Mos. 6:4-7; Mark. 12:28-30.
17, 18. (a) Hvilke interesser har de der elsker Jehova? (b) Hvilken forskel er der på dem der elsker Guds rene principper og dem der ignorerer dem? (c) Hvordan kan vi glæde os over at have fred med Gud?
17 Den kristnes interesser må være interesser som er moralsk rene, i overensstemmelse med Jehovas retfærdige love. „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ siger salmisten. (Sl. 97:10) Jehova vil ikke tolerere det der er ondt, og dette kom klart til udtryk på Moses’ tid da Israel knyttede en umoralsk forbindelse med Ba’al-Peor. Jehova dræbte med en plage 24.000 israelitter, og denne plage standsede først da den retskafne Pinehas greb ind ved at gennembore den umoralske Zimri og hans midjanitiske „veninde“ med et spyd. Præsten Pinehas hadede det Jehova hader, og det fik ham til at handle som han gjorde. Mange af vor tids præster har en helt anden indstilling, hvilket ofte fremgår af meddelelser i pressen. En AFP-rapport, dateret 5. juni 1970, beskrev for eksempel „et yderst venskabeligt møde“ mellem repræsentanter for Hollands homoseksuelle og en kardinal, den romersk-katolske kirkes primas i Holland. Det emne man drøftede var „velsignelse“ af homoseksuelle. Hvordan skulle nogen der elsker Gud og retfærdighed kunne se med blide øjne på homoseksualitet, endsige sætte sig ned og forhandle om noget sådant! — Gal. 5:19-21; Rom. 1:24-27, 32.
18 Gennem nyheds- og underholdningsmedierne vælter der i dag en lavine af umoralitet ind over menneskeheden. Men vi behøver ikke at nyde denne forgiftede føde sammen med verden. Det ville være livsfarligt! Måtte vi ligesom Pinehas være nidkære med hensyn til at holde den moralske renhed i hævd. Måtte vi fortsat glæde os over at have fred med Gud ved at nære vort sind med de rene ting vi får når vi læser hans ord og tjener ham. — Fil. 4:8, 9.
19. Hvilken indstilling opdyrker kristne, i modsætning til verden?
19 Den nuværende verden er blevet stolt, uafhængig, oprørsk og krævende. (2 Tim. 3:1-13) Hvor forskellig fra Jehovas tjenere, som opdyrker ydmyghed og lydighed efter Jesu eksempel! „Bevar den samme indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, der, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig på at være Gud lig. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og blev mennesker lig. Ja, mere end det, da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ (Fil. 2:5-8, NW) Hvilket storslået eksempel for alle der ønsker at sætte Jehovas riges interesser først! — Matt. 6:33.
Vær på vagt over for verdslige interesser
20, 21. (a) Hvorfor er det nytteløst og endog farligt at være optaget af verdslige interesser? (b) Hvilket mål som det er værd at stræbe efter, kan vi nå, og hvordan?
20 Hvad lever folk for i dag? Er det for at behage Gud? Eller er det for at behage selvet? Er det ikke, for de flestes vedkommende, for at få så meget til selvet som muligt i dette korte liv? Nogle samler sig penge for pengenes skyld. Andre samler sig ejendele. Nogle ødelægger sig moralsk og fysisk for „spændingens“ skyld. Andre stræber efter at opnå en høj position eller en fremtrædende stilling i samfundet. Hvor kortsynet! En af historiens rigeste mænd, den vise kong Salomon, sagde: „Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen.“ (Præd. 2:11) Er det også tomhed du stræber efter? Eller er dit mål en varig plads i Guds nye tingenes ordning?
21 Virker verdens materielle fristelser tillokkende på dig? Hvis det er tilfældet befinder du dig i en farlig situation, for når et uret ønske har undfanget „føder det synd“. Verdslige interesser kan efterhånden lægge så meget beslag på en og stjæle så meget af ens liv at man til sidst opsluges af synd. „Når synden er fuldvoksen, avler den død.“ Men den der sætter Jehova først i sit hjerte og som gør Guds vilje, „bliver til evig tid“. — Jak. 1:14, 15; 1 Joh. 2:15-17.
22. Hvad bør vor værdsættelse af Jesu offer bevirke?
22 Gennem Jesu dyrebare blod er Jehovas indviede vidner blevet udfriet fra synden og blevet retfærdighedens trælle. Måtte vi derfor stå fast og aldrig igen blive trælbundet af verdslige interesser! — Rom. 6:17, 18; Gal. 5:1.
Tjen Jehova af hjertet
23, 24. (a) Hvordan kan vi behage Jehova? (b) Hvorfor er mange kommet til kort på dette punkt?
23 Det er ikke nok at vi blot tjener Jehova med munden. Det mindede Jesus sin tids religiøse mennesker om, og han anvendte Esajas 29:13 på dem: „Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.“ (Matt. 15:8) Det der behager Jehova er oprigtig lydighed som udspringer af et taknemmeligt hjerte. Det er med hele vort hjerte og med alt hvad der ellers bor i os at vi må elske og tjene vor eneste Gud, Jehova. (Mark. 12:29, 30) Vi må glade holde ud og aktivt tjene Jehova år efter år. Dengang Josua gav udtryk for sit hus’ faste beslutning om at tjene Jehova, svarede hele Israel ham: „Det være langt fra os at forlade [Jehova] for at dyrke andre guder. . . . vi [vil] også tjene [Jehova], thi han er vor Gud!“ — Jos. 24:15-18.
24 „Det være langt fra os,“ sagde de. Men senere dyrkede deres efterkommere alligevel andre guder. Og hvorfor? Fordi de lod deres kærlighed til Jehova kølnes. Deres tjeneste mistede sin aktive karakter. De holdt op med daglig at meditere over hans ord og holdt op med at gøre fremskridt. De mistede mere og mere af deres tro og åndelighed. De fik en forkvaklet og verdslig tankegang, og deres samvittighed blev døvet så de ikke længere kunne skelne mellem ret og uret. Hvis de havde fortsat med af hjertet at glæde sig over at tjene Jehova, ville ulykken aldrig have ramt dem. — 5 Mos. 4:3-10; Jos. 1:7-9; Hebr. 10:36-39; 1 Tim. 4:1, 2.
25. Hvilken slags børn bør vi være for Jehova?
25 Dette skulle tjene som en advarsel til Jehovas folk i dag. Hvor vigtigt at vi stadig, uden ophold, tjener Jehova med glæde! Hvor vigtigt at vi regelmæssigt studerer og kommer sammen for at bevare vor åndelighed og glæde! Hvor vigtigt at vi værdsætter den uforlignelige forret det er at tjene Jehova som hans glade vidner! Husk at det Jehova, hele jordens Skaber og Ejer, glæder sig over, er at vi af kærlighed adlyder hans røst. — 2 Mos. 19:5; 1 Pet. 1:13-16.
26. Hvordan bør vor indstilling være til (a) Guds rige, (b) verden og dens nationer, og (c) det at tale Guds ord?
26 Hele vort håb, hele vor tjeneste, ja hele vort daglige liv må dreje sig om Guds rige. Alle de interesser der betyder noget for os er Rigets interesser. Vor daglige bøn er at dette rige med dets herlige åbenbarelse af Kristi magt, må komme, og at Guds vilje må ske på jorden som den sker i himmelen. (Matt. 6:9, 10; 2 Tess. 1:6-8) Vi vil ikke vide af verdens fordærv, og vi har ikke del i dens herskeres ængstelse og uro og nationernes rådvildhed. Nationerne er imod Jehova og hans Salvede, Jesus. Om kort tid vil de blive knust. (Luk. 21:25, 26; Sl. 2:2-9) Menneskene nærmer sig nu hurtigt ’den store trængsel hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke senere skal komme’. Måtte vi, mens veerne tager til, være som de kristne i det første århundrede der bad Jehova om frimodighed til at tale hans ord. — Matt. 24:7, 8, 21; Ap. G. 4:24-30.
27. Hvordan kan vi opnå evigt liv?
27 Hvad ønsker vi i livet? Vi ønsker afgjort ikke at leve efter denne verdens skiftende moralnormer der som kviksand drager de uforsigtige ned i tilintetgørelsen! Vi ønsker heller ikke at have nogen del i verdens falske religion og dens institutioner som nu er ved at opløses, eller i verdens korrupte politik, dens ideologier eller dens had, dens håbløshed eller dens rådvildhed. Vi ønsker at leve et virkeligt liv, ikke sandt? Derfor må vi elske retfærdighed og hade det onde ligesom Jehova gør, og lægge „en god grundvold for den kommende tid“. (Sl. 11:7; Ordsp. 6:16-18; 1 Tim. 6:17-19) Vi må stadig vokse i kærlighed, samle os skatte i form af bibelkundskab og blive „fyldte med retfærdigheds frugt“ i tjenesten for Gud. (Fil. 1:9-11) Måtte vi da, idet vi holder os det evige liv for øje, være forenede med Kristus Jesus og med alle andre trofaste vidner i at tjene Jehova „med et helt hjerte og en villig sjæl“. — 1 Krøn. 28:9.