rensning af jorden, for Gud har udtalt at han for evigt vil fjerne al ondskab fra hele jorden ved udøvelsen at Kristi kongemagt. — Åb. 11:18; 19:19-21.

Der er også profetien i Esajas 65:17 om at Gud vil skabe „nye himle og en ny jord“. Disse ord blev ikke udtalt af Esajas blot for at jøderne skulle høre om noget der ville blive opfyldt cirka 2700 år ude i fremtiden. De fik derimod deres første opfyldelse omkring 200 år efter at de blev skrevet ned, nemlig da de landflygtige israelitter blev ført tilbage til Jerusalem. Den nye ledelse som Jehova tilvejebragte, med Zerubbabel som statholder og Josua som ypperstepræst, udgjorde de „nye himle“, og Judas land blev atter taget i besiddelse af et organiseret folk som udgjorde „en ny jord“. Under denne genoprettelse kom der ikke længere en fjende som Nebukadnezar og dræbte de små børn, og folk opnåede en levetid af normal længde. I tryghed byggede de huse og plantede vingårde, uden frygt for at fjenden igen skulle trænge ind og lægge landet øde, sådan som babylonierne havde gjort i 607 f.v.t. (Es. 65:20-22) Det var en opfyldelse der havde mening for de israelitter der levede dengang. De kunne i tro handle i overensstemmelse med Esajas’ profeti, til deres eget bedste.

Gud elskede dem der udgjorde hans folk dengang, og kom dem i hu under deres fangenskab i Babylon. Han greb ind og udfriede dem fra fangenskabet og velsignede dem i deres eget land. Det der skete med dem, er ifølge apostelen Paulus et billede på noget større. (1 Kor. 10:11) Derfor ved vi at Gud i sin store kærlighed til medlemmerne af den kristne menighed, ’det åndelige Israel’, også vil udfri dem fra deres fjender. I det første århundrede udfriede han en trofast jødisk rest og førte den ind i den kristne menighed der blev oprettet

vil der være masser af tid til at opnå en sådan øvelse og erfaring. Under Guds riges styre vil folk leve under en ordning hvor der ikke vil være nogen kamp mod tiden. Tiden vil stadig være opdelt i dage og år, men livets uendelighed vil gøre hastværk unødvendigt.

23. Hvorfor er flittige kristne sikre på belønningen, og hvis eksempler bør de følge?

²³ Den belønning som Guds folk arbejder flittigt for, er sikker, for den garanteres af Skaberen selv, om hvem apostelen Paulus tillidsfuldt erklærede: „Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn.“ (Hebr. 6:10) Dit ihærdige arbejde med at forkynde den gode nyhed om hans rige, og således med at gøre hans hellige navn Jehova kendt, vil blive belønnet! Hav tillid til det, ja vær som Abraham, der urokkeligt holdt fast ved sin tro på Guds ord til ham: „Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!“ (1 Mos. 15:1) Vær også som moabitterinden Rut, der i tro tog imod det vidunderlige der blev stillet hende i udsigt: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova], Israels Gud, under hvis vinger du kom og søgte ly!“ (Rut 2:12) Måtte også du finde styrke og mod til at søge tilflugt under Jehovas udbredte vinger som hans medarbejder.

24. Hvorfor er den kristnes arbejde den bedste sag man kan ofre sig for, og med hvilket resultat i udsigt?

²⁴ Når du viser den rette indstilling til arbejde vil du ikke ønske at mindske din indsats, men altid ønske at have rigeligt at gøre i Herrens gerning, og at gøre mere og mere hvis det er muligt. (1 Kor. 15:58) Vor tjeneste for Gud er det ædleste arbejde man kan påtage sig. Det er den bedste sag man kan ofre sig for. Den har at gøre med vor Gud og Skabers navn, navnet Jehova. Det er ikke en sag der er tabt på forhånd. Nej, det er en sejrende sag, en sag der lover dem der flittigt fremmer den, et rigt og tilfredsstillende liv nu, med udsigt til evigt liv i Guds nye orden der er nær. Måtte du gøre de fornødne forandringer og slutte dig til os i denne den mest presserende af alle sager nu.