senere blev skarer der hver især talte nogle hundrede ført bort som fanger. (2 Kongebog 24:14; Jeremias 52:28-30) Men de der blev udfriet fra dette hedenske land i 537 f.v.t. og bosatte sig i deres forfædres land, udgjorde et folk på 42.360 mandlige medlemmer, foruden mange trælle og trælkvinder samt sangere og sangerinder. Beretningen siger at der var flere gamle mænd iblandt som havde set det tempel kong Salomon havde bygget i Jerusalem. (Ezra 2:64, 65; 3:12) Men hovedsagelig var det en helt ny generation der nu slog sig ned i landet i den hensigt at bygge et nyt tempel. Et nyt Zion havde rejst sig i et nyfødt land. Det blev moder til en ny nation, der havde slået sig ned i den nye persiske provins Judæa.

20. Hvordan indtraf det nutidige modstykke til dette i forbindelse med de internationale bibelstudenter i 1919?

²⁰ Er der et nutidigt modstykke til de hjemvendte israelitters ’fødsel’ som en nation i 537 f.v.t.? Ja, for året efter den første verdenskrig, der sluttede i 1918, blev en åndelig „nation“ født under den større Kyros, den indsatte konge Jesus Kristus! Hvordan det? Jo, under krigen havde Watch Tower Bible and Tract Society, de internationale bibelstudenters forlag, lukket sit hovedkontor i Brooklyn, New York, og var flyttet tilbage til mindre lokaler i Pittsburgh, Pennsylvanien. De seneste publikationer de havde udgivet, var blevet forbudt i Canada og De forenede Stater, og dets præsident, dets kasserer og seks andre medarbejdere på hovedkontoret var i 1918 blevet idømt lange fængselsstraffe. Fjendens mål med dette var som der siges i Salme 83:5: „Kom, lad os slette dem ud af folkenes tal, ej mer skal man ihukomme Israels navn!“ Men i foråret 1919 kom udfrielsen, der overraskede og chokerede kristenheden! Samme år holdt de forfulgte internationale bibelstudenter deres første stævne efter krigen; det var i Cedar Point, Ohio. Stævnedeltagerne fik her at vide at man nu ville begynde at udgive et nyt blad foruden Vagttårnet, nemlig The Golden Age (Den gyldne Tidsalder, nu kaldet Vågn op!).

21. Hvad blev således „født“ fem år efter hedningetidernes udløb? Hvilken tjeneste skulle udføres, og hvilket nyt „land“ var kommet til verden?

²¹ Således opstod der en ny „nation“, en åndelig „nation“, fem år efter udløbet af „hedningernes tider“ og oprettelsen af Guds rige ved den større Kyros, Jesus Kristus, i 1914. Medlemmerne af denne nye „nation“ skulle tjene som ambassadører for Guds rige der var blevet født i himmelen, og som vidner for Guds navn. Efter udløbet af de fastsatte tider hvori hedningerne kunne nedtræde hans synlige organisation, havde han nu placeret denne „nation“ i dens retmæssige „land“, et symbolsk land, nemlig dens virkeområde på jorden. — Lukas 21:24, da. aut.

22. Hvilke udfordrende spørgsmål stillede Jehova, og hvilket svar gav han i forbilledet og i modbilledet?

²² Denne bemærkelsesværdige fødsel skyldtes Jehova Gud den Almægtige, og han var besluttet på at intet skulle forhindre den. I Esajas 66:9 havde han sagt: „Åbner jeg et moderliv og hindrer det i fødsel? siger [Jehova]. Bringer jeg fødsel og standser den? siger din Gud.“ Hans første svar på disse udfordrende spørgsmål var at han udfriede sit folk fra Babylon i 537 f.v.t. og derefter lod Jerusalem genopbygge og fyldes med jødiske borgere der var som dets børn. I det nutidige modbillede har Gud besvaret de spørgsmål han selv stiller, ved at gøre det modbilledlige Jerusalem (sin himmelske organisation) frugtbart så det har frembragt en åndelig „nation“ på jorden. Dette skete under ledelse af den større Kyros, den nyindsatte konge i himmelen. Ved denne fødsel, der fandt sted i efterkrigsåret 1919, blev der frembragt et folk — Zions „børn“ — som helt helligede sig Guds oprettede riges interesser og forholdt sig strengt neutralt over for denne verdens politiske regeringer. Den almægtige Gud har ikke ladet noget som helst komme i vejen for gennemførelsen af sin hensigt fra 1914 til nu!

Hvad nationens fødsel har betydet for menneskeheden

1, 2. (a) Svarer Jehova direkte på de spørgsmål han selv stiller i Esajas 66:9? (b) Hvilken opfordring giver han ifølge Esajas 66:10-14?

I STEDET FOR direkte at svare nej på de spørgsmål han selv stiller i Esajas 66:9, inspirerede Gud Esajas til at fremsætte denne opmuntrende tilskyndelse:

² „Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag del i dets glæde, alle, som sørger over det, for at I må die dets husvalende barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde bryst og kvæges. Thi så siger [Jehova]: Se, jeg leder til hende fred som en svulmende flod og folkenes rigdom som en strøm; hendes spæde skal bæres på hofte, og kærtegn får de på skød; som en moder trøster sin søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I trøst. I skal se det med hjertens glæde, eders ledemod skal spire som græs. Hos [Jehovas] tjenere kendes hans hånd, men hos hans fjender vrede.“ — Esajas 66:10-14.

3. Hvad blev de jøder der vendte hjem fra landflygtigheden sammenlignet med, hvilken glæde ville de opleve, og hvis hånd ville de se i dette?

³ De der blev ført hjem fra landflygtigheden blev sammenlignet med diende nyfødte. For de landflygtige jøder ved Babylons floder betød dette at den ødelagte hovedstad, Jerusalem, ville blive genopbygget, og at den ville blive „moder“ til mange indbyggere og et stort antal borgere i det område der var underlagt byen. (Jævnfør Lukas 13:34.) Ligesom mødre i datidens mellemøsten ville det genopbyggede Jerusalem bære sine børn siddende overskrævs på hoften; og hun ville sidde med dem på skødet og kærtegne dem. De jøder der havde kærlighed til Jehovas synlige organisation dengang i det sjette århundrede f.v.t. ville glæde sig over dette, og de ville holde op med at sørge over at der, i de 70 år hvori de havde været landflygtige i et hedensk land, ikke fandtes noget Jerusalem som hovedstad for Jehovas