Vogt dig for at spotte Jehovas navn!
1. Hvilken indstilling bør man have over for Jehovas navn, og hvordan viser mange at de i denne henseende er uforstandige?
HVAD betyder navnet Jehova for dig? For de kristne er det navnet på Jesu Kristi Fader og det største navn i universet. For Jehovas tilbedere i fortiden, mænd som kong David og profeterne, var det et navn der krævede den største ærbødighed og hengivenhed. Nu i tiden er der imidlertid millioner der ikke er så forstandige at vise dette navn respekt, heriblandt mange jordiske herskere og religiøse ledere, endog i kristenheden.
2. Hvad vil de der spotter Jehovas navn erfare?
2 Der er den største fare forbundet med at vise manglende respekt for Jehovas navn, og det er skæbnesvangert at spotte det. På den anden side lønner det sig rigt at vise dyb respekt for dette navn, at anerkende det som navnet på den sande Gud, Skaberen, himmelens og jordens suveræne hersker. Navnet kendetegner ham som en Gud der har en hensigt med sine skabninger, som en Gud der ikke er fjern og ufølsom, men som mærker sig og kender dem der vanærer hans navn eller spotter det, og som vil gengælde dem derefter. Nogle vil søge i Guds ord for at finde hvad det har at sige om hans navn, og de vil respektere det og vise det hengivenhed. Andre vil erfare det samme som de konger der i fortiden ophøjede sig selv og spottede Guds navn. De blev tilintetgjort.
3. Hvilken indstilling havde kong David til Jehovas navn, og hvad medførte det for ham? Hvad skete der henimod slutningen af Salomons regering, og hvorfor bortrev Jehova ikke kongedømmet fra Davids slægt?
3 I de foregående numre af dette blad har vi vist at kong David lagde en usædvanlig iver og nidkærhed for Jehovas navn og tilbedelse for dagen og at Gud sluttede en pagt med ham om et evigt kongedømme i hans slægt. Davids søn Salomon vandrede til at begynde med efter Jehovas visdom, og det førte til en velstand og lykke som intet riges undersåtter har kendt magen til. Imidlertid faldt Salomon i sin alderdom fra tilbedelsen af Jehova og byggede steder for tilbedelsen af sine hedenske hustruers falske guder. På grund af sin pagt med David om et evigt kongedømme i hans slægt, meddelte Gud den utro Salomon at han ville lade hans søn beholde én stamme (Benjamin, der forblev loyal mod Juda), men at han ville vriste resten fra ham. — 1 Kong. 11:1-13.
De ti stammers frafald
4. Hvordan blev situationen i Israel efter Salomons død, og hvem forblev loyale mod tilbedelsen af Jehova og mod kongerne af Davids slægt?
4 I 997 f.v.t. efterfulgtes Salomon af sin søn Rehabeam. Han fulgte sin faders dårlige eksempel og undertrykkede folket. Ti stammer gjorde derfor oprør med Jeroboam af Efraims stamme som deres anfører, men Gud tillod ikke Rehabeam at føre krig for at vinde dem tilbage. Sammen med Juda og Benjamin forblev levitterne, som tjente ved Jehovas tempel i Jerusalem, tro mod Davids hus, selv om de nu kun ville få tiende fra to stammer i stedet for fra tolv. I de ti stammer var der også mange som frygtede og ærede Jehova og som derfor gik over til Juda for at forblive tro mod tilbedelsen af Jehova og mod kongerne af Davids slægt. — 2 Krøn. 11:13-17.
5. Hvorfor vendte Jeroboam sig fra Jehova?
5 Jehova havde lovet Jeroboam at hvis han vedblev med at tilbede Jehova som David havde gjort, skulle herredømmet over de ti stammer forblive i Jeroboams slægt. Men som Rehabeam viste han ingen respekt for Jehovas navn og ord. Han var bange for at hans undersåtter atter skulle slutte sig til kongerne af Davids slægt når de regelmæssigt drog til Jerusalem for at tilbede i Jehovas hus. Han ræsonnerede derfor som så, at et brud med kongerne af Davids slægt også måtte betyde et brud med tilbedelsen af Davids Gud. I trods mod Jehova rejste han guldkalve og indførte kalvetilbedelse i sit rige.
6. Hvilken tilbedelse indførte Jeroboam i Israel?
6 Det var en gudsdyrkelse der stammede fra det gamle Babylon. Her havde tyren været uvejrsguden Adads symbol. Alligevel gjorde Jeroboam guldkalven til symbolet på Israels gud og rejste altre for den i Dan og Betel for at gøre kalvetilbedelsen nemmere for israelitterne og forhindre dem i at rejse til Jerusalem, der lå cirka femogtyve kilometer syd for Betel. — 1 Kong. 12:1-33.
7. Hvordan var den politiske og religiøse udvikling i Israels rige indtil Jehus tid?
7 Til det nordlige riges hovedstad valgtes først Sikem, senere Tirza og til slut Samaria, som forblev hovedstad indtil rigets undergang. Kong Akab, der var søn af Samarias grundlægger, forværrede situationen yderligere for sit folk ved at gifte sig med en ba’alsdyrker og bygge et tempel og et alter for Ba’al i hovedstaden. Omkring tredive år senere udryddede kong Jehu af Israel den afskyelige ba’alsdyrkelse af riget, men kalvetilbedelsen fortsatte. — 1 Kong. 15:21, 33; 16:15-18; 2 Kong. 9:1 til 10:31.
Falsk gudsdyrkelse fører til fald
8. Hvad blev Israel udsat for under Menahems og Pekas regering?
8 Det kalvedyrkende Israels historie var præget af uro. Kongedømmet skiftede indehaver mange gange. I mellemtiden var Assyrien på vej til at blive en verdensmagt. En assyrisk konge ved navn Pul (Tiglat-Pileser III) faldt ind i Israel under Menahems regering, og under den anden konge efter Menahem, Peka, bemægtigede Assyrien sig en del landområder i Israel og førte mange israelitter i landflygtighed til Assyrien. Pekas snigmorder, Hosea, blev den sidste konge i Samaria. — 2 Kong. 15:17-30; 17:1, 2.
9. Fortæl hvordan og hvornår Jehovas domme over Israels rige blev endeligt eksekveret.
9 Til sidst var Jehovas tålmodighed med de gudvanærende israelitiske konger opbrugt og han tillod at den assyriske konge Salmanassar drog ind i Israel og gjorde Hosea til sin vasal. Hosea sendte bud til Ægypten efter hjælp, hvilket bevirkede at assyrerkongen rykkede frem mod Samaria for at ødelægge den. Den velbefæstede by holdt stand i tre år. Den faldt i år 740 f.v.t. Beretningerne om Sargon II, hvem den verdslige historie tillægger erobringen af Samaria, fortæller at 27.290 samaritanske borgere blev ført bort som fanger og erstattet med folk fra Babel og andre steder. — 2 Kong. 17:3-24.
10. Hvad ville Assyrien til sidst blive straffet for?
10 Skønt Jehova var vred på sit folk fordi det ikke holdt hans navn i ære, var han dog imod dem som hadede hans navn og spottede det ved at angribe hans folk, og straffen herfor ramte til sidst Assyrien.
11. Hvilken advarsel gav Jehova Juda vedrørende Assyrien, og gennem hvem især bragtes denne advarsel?
11 Men hvordan gik det det sydlige rige, som kongerne af Davids slægt stadig herskede over fra Jerusalem? I Jerusalems ellevte konges, Uzzijas eller Azarjas, dage begyndte Assyrien at falde ind i Israels nordlige rige. Jehova advarede Judas rige imod at indgå noget forbund med Assyrien vendt mod Jerusalems fjender. Amoz’ søn Esajas begyndte at profetere under Uzzijas regering og fortsatte dermed ind i Ezekias’ regering. I hans profetier nævnes Assyrien og assyrerne fireogfyrre gange, hvilket er mere end i nogen anden bog i Bibelen. — 2 Kong. 15:17-19; Es. 1:1.
12. Lyttede kong Akaz til Jehovas advarsel gennem Esajas? Hvilket tegn og hvilken advarsel blev Esajas dernæst inspireret til at udtale?
12 Trods denne advarsel indgik kong Akaz af Juda, Ezekias’ fader, forbund med assyrerkongen som en beskyttelse mod kong Peka af Israel og kongen af Syrien, som havde sammensvoret sig imod ham. I den advarsel som Esajas fremsatte, udtalte han en profeti om Messias, Kristus, der skulle fødes af en jomfru. Det hed heri:
„Herren [vil] selv give Eder et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel [= ’Med os er Gud’]. . . . før drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal landet, for hvis to konger [Israels og Syriens konger] du gruer, være folketomt. Over dig, dit folk og din faders hus vil Herren bringe dage, hvis lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda [i 997 f.v.t.]: Assyrerkongen!“ — Es. 7:14-17.
13. Hvad bekræftede at Assyrien frembød den egentlige fare for Juda, og hvilken anden profeti om Sargon blev opfyldt?
13 Den egentlige fare for Juda var altså den anden verdensmagt, Assyrien. (Es. 7:18-20; 8:7, 8) I Ezekias’ sjette regeringsår blev Samaria indtaget af assyrerne, i Sargon II’s regeringstid, da Assyrien stod på sin magts tinde. Esajas forudsagde at Sargon ville underlægge sig Ægypten og Ætiopien og føre mange fanger bort, og den verdslige historie beretter at Sargon II lod Ægypten, den tidligere førende verdensmagt, betale tribut. — 2 Kong. 18:9-12; Es. 20:1-6.
14. Hvilke erfaringer gjorde Assyrien med sin vasalstat Babylon?
14 Indtil dette tidspunkt havde Babylon været underlagt Assyrien, men i Sargon II’s regeringstid lod en kaldæer ved navn Merodak-Bal’adan sig udråbe til konge af Babel. Sargon drog imod ham, men kampen endte uafgjort. Nogle år senere fordrev han dog Merodak-Bal’adan og lod sig selv udråbe til hersker over Babel. Sargons søn Sankerib efterfulgte sin fader på Assyriens trone. Atter gjorde babylonierne oprør og satte Merodak-Bal’adan over sig, og atter søgte assyrerkongen at styrte ham.
Den anden verdensmagt udfordrer Jehova
15. Af hvilken grund var Sankerib interesseret i Jerusalem? Hvilke indledende skridt tog han for at underlægge sig denne by? Hvori bestod Sankeribs store fejltagelse?
15 Sankeribs fader havde indtaget Samaria. Nu var Sankerib opsat på at føje byen Jerusalem til sine sejrstrofæer. I kong Ezekias af Judas fjortende regeringsår drog Sankerib mod Jerusalem, men Ezekias købte sig midlertidigt fri med en anselig bod. Senere sendte Sankerib, mens han belejrede Lakisj, hærførere til Jerusalem med krav om byens overgivelse. Men her begik Sankerib sin største fejl. Han spottede Jehovas navn. Hånende råbte hærføreren Rabsjake til dem der stod på Jerusalems mure at de ikke længere skulle sætte deres lid til Ezekias’ Gud, Jehova, for, sagde han, ingen guder har holdt stand over for den fremrykkende assyrerkonge. Ezekias vendte sig i bøn til Jehova, og denne lod ham gennem Esajas vide at han ville få assyrerkongen til at drage hjem til sit eget land, hvor han skulle falde for sværdet. — 2 Kong. 18:13 til 19:8.
16. Hvilket spørgsmål havde Sankeribs foragt for Jehova bragt frem i forgrunden, som vist i Ezekias’ bøn?
16 Efter at have modtaget Rabsjakes rapport sendte Sankerib, der nu var i Libna, sendebud til Ezekias med breve der udtrykte den største foragt for Ezekias’ Gud. Efter at have læst brevene, hvis formål var at skræmme ham, bredte Ezekias dem ud for Jehovas åsyn i templet og bad: „Frels os nu, [Jehova] vor Gud, af [Sankeribs] hånd, så alle jordens riger kan kende, at du, [Jehova], alene er Gud!“ — 2 Kong. 19:8-19.
17. Hvilken profeti blev gennem Esajas udtalt om assyrerkongen?
17 Gennem Esajas forsikrede Jehova Ezekias om at hans bøn var blevet hørt. Derefter henvendte Jehova sig til den pralende assyrerkonge og sagde:
„Hun håner, hun spotter dig, jomfruen [den uovervundne], Zions datter, Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig! Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din røst? Mod Israels Hellige løfted i hovmod du blikket! Ved dine sendebud håned du [Jehova] . . . Fordi du raser imod mig, din trods er mig kommet for øre, lægger jeg ring i din næse og bidsel i munden og fører dig bort ad vejen, du kom!“ — 2 Kong. 19:20-28.
18. Hvilket tegn gav Jehova derpå Ezekias, og af hvilke grunde lovede Jehova at frelse Jerusalem?
18 Derpå gav Jehova Ezekias et tegn. Som følge af Sankeribs invasion skulle de ingen afgrøde høste i det år; det følgende år skulle de hverken så eller høste (det var det sjette sabbatsår i jubelårskredsen — 3 Mos. 25:1-12), men det tredje år skulle de fredeligt gå ud og så og siden høste afgrøden. „Thi fra Jerusalem udgår en rest, en levning fra Zions bjerg. [Jehovas] nidkærhed virker dette. Jeg værner og frelser denne by for min og min tjener Davids skyld!“ — 2 Kong. 19:29, 31, 34.
Spotterne ydmyges
19. Hvorledes opfyldtes Jehovas profeti om Sankerib?
19 Jehova skred ind over for dem der spottede hans navn: „Samme nat gik [Jehovas] engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand.“ Den ydmygede kong Sankerib brød skyndsomst op og vendte tilbage til sin hovedstad Nineve, til sin falske gud Nisroks hus, hvor han blev snigmyrdet af sine sønner. Da Sankerib skyndte sig hjem, spottede „Zions datter“, den uovervundne jomfru, ham og rystede på hovedet ad ham. Hun glædede sig over at hendes Gud Jehova havde hævdet sin magt over Assyrien, det andet verdensrige, og havde bevist at han var den eneste Gud. — 2 Kong. 19:32-37.
20. Hvilken sygdom blev Ezekias ramt af, og hvad gav hans mirakuløse helbredelse ham mulighed for?
20 Merodak-Bal’adan af Babel var imidlertid stadig oprørsk indstillet over for kongen af Assyrien og søgte forbundsfæller for sammen med dem at styrte ham. Han havde hørt om den sygdom der havde ramt Ezekias, en ondartet byld der truede med at gøre ende på hans liv i hans fjortende regeringsår. Kong Ezekias bad med tårer Jehova om at hans liv måtte blive skånet denne gang, først og fremmest fordi han ingen søn havde som han kunne overlade tronen til og Davids kongelige slægtslinje gennem Ezekias derfor ville uddø, og Jehova lovede barmhjertigt at forlænge Ezekias’ liv med femten år. Ezekias kom sig, og i det tredje år herefter fik han en søn som blev kaldt Manasse. — 2 Kong. 20:12; 21:1; Es. 38:1 til 39:1.
21. Hvad var muligvis grunden til Ezekias gæstfri modtagelse af sendebudene fra Babylon? Hvilken profeti gav Ezekias’ uforsigtighed Esajas anledning til at udtale?
21 Merodak-Bal’adan sendte sendebud med breve og gaver til Ezekias, som modtog dem med glæde. Måske for at gøre indtryk på kongen af Babel som en mulig forbundsfælle mod assyrerkongen viste Ezekias de babyloniske sendebud alle sine rigdomme. Da Esajas hørte dette sagde han: „Se, dage skal komme, da alt, hvad der er i dit hus, og hvad dine fædre har samlet indtil denne dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger [Jehova]. Og af dine sønner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal nogle tages og gøres til hofmænd i Babels konges palads!“ — Es. 39:1-7.
22. Hvad siger 2 Krønikebog 32:24-26 om Ezekias’ hjertetilstand, og hvilken begivenhed hentydes der uden tvivl til her?
22 Det kan være Ezekias’ modtagelse af de babyloniske sendebud der hentydes til i 2 Krønikebog 32:24-26, hvor der siges: „Ved den tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til [Jehova], og han svarede ham og gav ham et tegn. Men Ezekias gengældte ikke den velgerning, der var vist ham; hans hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der vrede over ham og over Juda og Jerusalem. Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit hovmod sammen med Jerusalems indbyggere, kom [Jehovas] vrede ikke over dem i Ezekias’ dage.“
23. Hvordan beskrives forholdet mellem Assyrien, Babylon og Juda på dette tidspunkt i bogen Israel and Babylon?
23 Forholdet mellem assyrerkongen Sankerib og kong Merodak-Bal’adan af Babel beskrives i bogen Israel and Babylon, (1925-udgaven, side 33):
Sankeribs første angrebshandling var rettet mod den „opretholder af onde gerninger“, den „ondskabens opfinder“, som han kalder ham. Babylon blev indtaget, men Merodak-Bal’adan undslap og flygtede. Det var i denne periode snarere end under sin tidligere konflikt med Sargon at Merodak-Bal’adan søgte hjælp hos Ezekias af Juda, som berettet i 2 Kongebog 20:12-19. Babylon voldte dog fortsat vanskeligheder, villigt støttet af elamitterne, og Merodak-Bal’adan viste sig endnu en gang, om ikke flere gange, på skuepladsen; byen knustes endeligt i 689 og blev jævnet med jorden. Tilsyneladende havde Sankerib indtil dette tidspunkt vist stor overbærenhed mod Babylon og greb i ren og skær desperation til denne frygtelige politik. [Sidney] Smith fremsætter [i bogen The First Campaign of Sennacherib] den formening at en passage i Assurbanipals annaler kan fortolkes sådan at Sankerib i virkeligheden var optaget af at genopbygge Babylon da han blev snigmyrdet. — W. L. Wardle, M. A., B. D., London, England.
24. Hvilke konger herskede herefter i Assyrien og Babylon?
24 Asarhaddon efterfulgte sin snigmyrdede fader på Assyriens trone i Nineve. (2 Kong. 19:37; Es. 37:37, 38) Det var ham der genopbyggede Babylon og sendte statuen af dens øverste guddom, Bel-Merodak, tilbage. Ligeledes genopførte han flere templer for andre guddomme. Efter ham fulgte Assurbanipal, som udnævnte en vicekonge over Babylon. Den sidste vicekonge der udnævntes af Assyrien var Nebukadnezar II’s fader, Nabopalassar. — The International Standard Bible Encyclopædia, udgaven af 1955.
25. Af hvilke grunde var der alvorlig tvivl om at Assyrien ville bevare stillingen som verdensmagt?
25 Assyrien havde allerede lidt et ydmygende nederlag for Jehovas hånd fordi det havde spottet hans navn. Ville Assyrien, „Nimrods land“, nu være i stand til at bevare sin stilling som den anden verdensmagt trods Jehovas profeti om at han ville straffe det for at have spottet hans navn og for at have vist hans folk et så bittert fjendskab? Assyrien havde været i stand til at erobre og ødelægge Babylon, men det havde ikke kunnet indtage Zion, „den store Konges by“. (Mika 5:5; Sl. 48:2, 3) Hvordan dommen ville blive eksekveret over Assyrien og hvordan det under kongerne af Davids slægt ville komme til et sammenstød mellem Jerusalem og Babylon skal vi se i det næste nummer af Vagttårnet.
[Illustration på side 569]
Assyrere, der sætter deres lid til militærmagt, spotter i tåbelighed Jehovas navn