Heksekunsten vinder frem — er den farlig?
I DEN senere tid har heksekunsten vundet større og større udbredelse i det moderne samfund. Hekseri eller trolddom er dog ikke noget nyt.
Bibelen nævner både troldmænd og præster der udøvede magi i Ægypten tilbage i det sekstende århundrede f.v.t. (2 Mos. 7:11; se NW.) I middelalderen i Europa dødsdømte man dem der mistænktes for at være hekse eller troldkarle. Men i århundreder har man mere eller mindre frit kunnet praktisere heksekunst og voodoo som de vigtigste religioner i Afrika, Asien og Sydamerika, samt på Stillehavsøerne.
Men hvorfor har den vundet frem og accepteres mere og mere i de vestlige lande, for eksempel i De forenede Stater, hvor der ifølge en rapport er „titusinder . . . som fusker med Satandyrkelse, hekseri, voodoo og andre former for sort eller hvid magi“?
Mysticisme, heksekunst og okkultisme har øvet en stærk tiltrækning på ungdommen. I dag er disse ting meget almindelige på de højere læreanstalter. En forsker påstår at der er „mindst én heks og somme tider en heksesabbat, en organiseret heksefest“, på hver eneste læreanstalt. Selv om det kun er en lille del af de studerende der deltager i heksekunstens ritualer, er der mange som billiger dem. De siger at de søger efter noget at holde sig til, at de har behov for at blive accepteret og at være ønsket og elsket. De føler, som de siger, et behov for at ’vende tilbage til det hellige’.
Kirkerne og videnskaben dækker ikke behovet
Hvorfor er disse unge så ikke gået tilbage til kristenhedens organiserede kirkesamfund? Dr. Andrew M. Greeley, der er romersk-katolsk præst og tilknyttet opinionsinstituttet ved universitetet i Chicago, fortæller hvordan en studerende har begrundet det:
„Hvem i alverden ville forvente at finde noget helligt inden for kirkerne?“
Men har videnskaben og den rationalistiske, materialistiske filosofi ikke løst problemerne? Nej, tværtimod. Det at de har svigtet anføres faktisk som en af hovedårsagerne til at nogle unge vil ’vende tilbage til det hellige’. Som en anden studerende har udtrykt det:
„Lad os se det i øjnene, videnskaben er død. Mens aviser og tidsskrifter kun havde travlt med at skrive om Guds død, var det i virkeligheden videnskaben der døde.“
En anden tilføjer:
„Videnskaben har ikke gjort ende på krig, den har ikke standset uretfærdigheden, og de fleste af vore behov kan den ikke dække.“
Vi må erkende at menneskehedens behov og problemer ikke klares af den materialistiske filosofi. Det er langtfra alle vore behov der kan dækkes af den moderne videnskab og dens elektronhjerner. Tilværelsen har også en åndelig side; vi erkender at der findes magter som er højere end vi selv. Vi må have et håb, en mening med tilværelsen. Vi må også have kærlighed, og det er der slet ikke plads til i den materialistiske filosofi. Og eftersom kristenhedens kirker er blevet en integreret del af den materialistiske verden, har de heller ikke kunnet give en virkelig løsning. De har ikke fået tag i virkeligheden. En studerende har sagt:
„Det der virkelig er spørgsmålet for os, er om der findes noget der er virkeligt, jeg mener, om det virkelig er virkeligt. Findes der noget der er så stærkt at det endog kan gøre os virkelige?“
Farer
Har de der i deres søgen vender sig til heksekunsten eller det okkulte, fundet løsningen? Eller er det direkte farligt at blive indblandet i disse ting, også selv om man kun eksperimenterer med dem? Dr. Greeley kommer med en advarsel til alle der fusker med heksekunsten, idet han siger: „Satanisme kan være farlig, som man tydeligt kan se af Manson-tilfældet og af andre ritualmord.“
Nogle af dem der giver sig af med heksekunsten, hævder at de praktiserer „hvid magi“ men undgår „sort magi“. (Sort magi indbefatter onde besværgelser samt udførelse af ritualer eller fremstilling af giftdrikke som skal skade andre.) Ikke desto mindre er der stor lighed mellem mange af deres ritualer og de ritualer der udføres af ’de sorte magere’, hvoraf mange er „satanister“. En af ’den sorte magis’ troldmænd har selv peget på den fare der er forbundet med heksekunsten, idet han siger at den „kan være yderst farlig, også selv om man ikke tror på den. . . . Den kan gøre én tosset, simpelt hen fordi den afsværger Gud og broderskabet og alle de gode begreber som er naturlige for mennesket“.
De der deltager i en eller anden form for heksekunst, er udsat for farer fra mange sider. Ofte ønsker deres ledere kun at udnytte dem. Troldmanden eller heksen er ikke virkelig interesseret i dem han eller hun prøver sine kunster på. Én forklarede heksekunstens sande natur da han sagde: „Jeg har fundet ud af at den giver mig større magt over mennesker. Man kan narre dem og lege med dem. Det er alle tiders egotrip.“
Desuden er der stor sandsynlighed for at de der giver sig af med heksekunsten vil blive inddraget i brugen af narkotika og henfalde til nedværdigende, umoralske og afskyelige seksuelle handlinger. Men værst af alt er at de er i stor fare for at komme fuldstændig i dæmonernes magt, med det resultat at de måske begår alle slags kriminelle handlinger, indbefattende mord eller selvmord, eller måske bliver sindssyge.
Eksisterer disse „dæmoner“ virkelig? Eller er de blot de onde kræfter i mennesket, som nogle siger? Ingen skal lade sig narre til at tro at dæmonerne ikke eksisterer. Bibelen bekræfter det der er sagt om faren ved at give sig af med heksekunst, og den forklarer hvad der kendetegner dæmonerne. Den viser at dæmonerne er åndeskabninger, og at Satan Djævelen er den øverste. Nogle benægter måske hans eksistens, og som følge heraf lader de sig lettere bedrage. Troen på Guds ord er en beskyttelse. Når vi tror på dette ord ’skal vi ikke overlistes af Satan; thi hvad han har i sinde, det ved vi’. — 2 Kor. 2:11.
Dæmonernes oprindelse
Bibelen viser tydeligt at Satan er Guds og menneskers største fjende. Guds søn, der havde været sammen med sin Fader i himmelen før han kom ned til jorden, havde selv set og truffet Satan Djævelen. Han kaldte ham „løgnens fader“. (Joh. 8:44; 17:5; Job 1:6; Jud. 9) Satan gjorde oprør imod Gud, udfordrede Guds suverænitet og forårsagede at det første menneskepar syndede. (1 Mos. 3:1-5) I Noas dage, før den jordomspændende vandflod, fulgte mange andre engle også en oprørsk kurs; de ophørte med at tjene Gud og forlod deres plads i den usynlige åndeverden. De iklædte sig menneskelegemer for at hengive sig til en pervers lidenskab, idet de giftede sig med mennesker skønt de selv var fra åndeverdenen. (1 Mos. 6:4, 5) Det er forklaringen på at heksekunstens ritualer så ofte er forbundet med nøgenhed, frugtbarhedssymboler og -danse, ja endog sexorgier.
Apostelen Peter skrev: „Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen.“ Derefter fortalte han hvordan Gud ødelagde den dæmonfordærvede verden der eksisterede før Vandfloden. (2 Pet. 2:4, 5) Jesu halvbroder Judas talte også om den dom der kom over disse engle. Han skrev: „De engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.“ (Jud. 6) Gud har ikke givet dem lov til at få flere guddommelige oplysninger og tjenesteopgaver, og de er underlagt begrænsninger. Der er vidnesbyrd om at de siden Vandfloden ikke har kunnet materialisere sig, men for at tilfredsstille deres perverse ønsker om kødelig forbindelse med mennesker, besætter de mennesker og udøver deres magt over dem. Da Guds søn Jesus Kristus var på jorden mødte han sådanne ynkværdige, besatte mennesker, og han helbredte dem ved at uddrive dæmonerne. — Matt. 12:22; Mark. 5:1-6.
Når der i vore dage sker en opblomstring af heksekunst, voodooisme og andre former for dæmonisme, er det en opfyldelse af Bibelens beskrivelse af „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. Dæmonerne ved at de snart skal fjernes, og derfor opflammer de til voldshandlinger og fordærvelse på jorden for at de, om muligt, kan få alle mennesker tilintetgjort sammen med dem selv. — 2 Tim. 3:1-5; Åb. 12:9, 12; Matt. 8:29-32; Mark. 1:23, 24.
Gud beskytter sande kristne
Skal en sand kristen der lever i et samfund hvor det er almindeligt med heksekunst eller voodoo, frygte heksen eller troldmanden, eller den gud eller dæmon der tilbedes? Nej, for „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges“. (Ordsp. 18:10) Det er Jehova, den almægtige Gud, der har dømt dæmonerne til udslettelse. Derfor kan den sande kristne, ved at bede til Jehova i Kristi navn, stole på at denne kraft vil beskytte ham mod dæmonerne eller mod besværgelser fra hekse og troldmænd. Guds ord, Bibelen, giver os denne trøst: „[Jehovas] engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.“ — Sl. 34:8.
Den der sætter sin lid til Gud, vil følge den samme handlemåde som Jehovas vidner følger ud over hele jorden. De frygter ikke dæmondyrkerne og følger ikke de skikke som deres frygtsomme naboer gør. De følger Bibelens råd: „Så siger [Jehova]: Væn eder ikke til hedningernes færd og frygt ikke . . . Thi folkenes rædsel [Skikke, Gd] er tomhed.“ — Jer. 10:2, 3.
For eksempel ser man aldrig børn af Jehovas vidner i Afrika gå med sorte og hvide tråde om halsen eller håndleddene for at beskytte sig mod guden „Sambio“. De er heller ikke med når landsbyboerne brækker grene af træerne, kaster med sten eller udtaler forbandelser for at hindre nogle bestemte natfugle der kaldes „heksefugle“ i at sætte sig i træerne og forårsage dødsfald i landsbyen. Kristne ved at Gud har skabt disse fugle og at de kommer frem i nattetimerne for at søge insekter eller gnavere. De undlader heller ikke at fange de såkaldt „hellige“ fisk og at spise dem. De tager ikke del i de lokale skikke, og de har erkendt at de lokale guder ikke er virkelige guder og at man tilbeder dæmonerne ved at tilbede dem. (Gal. 4:8; 1 Kor. 10:20; Jer. 16:20; Sl. 96:5) I mange tilfælde har landsbyboerne ventet at de lokale Jehovas vidner ville dø på grund af dette. Men da de ikke døde, er mange i stedet begyndt at lytte til Bibelens sandheder og har frigjort sig fra den overtro som de før trællede under.
En mand der hedder Fallah John er et eksempel på hvordan sandheden har frigjort tusinder af mennesker fra trolddom og overtro. Han var førhen fetish-præst og leder af et hemmeligt afrikansk bushsamfund. Han fortæller:
„Jeg øvede meget stor indflydelse på de ældste i landsbyen og på mennesker i mange landsbyer i en betydelig del af vort stammeområde. Jeg havde overnaturlige evner og styrke til at kæmpe mod indtil femogtyve personer på én gang. Min ’medicin’ blev delvis tillavet af bestanddele fra et brændt menneskelegeme. På grund af denne særlige magt som dæmonerne gav mig, var jeg meget glad for at kæmpe og blev agtet højt, men også frygtet, af stammens medlemmer. Da Jehovas vidner kom med Bibelens budskab og forklarede hvem Jehova er og hvad hans hensigt er, tog jeg imod deres tilbud om et bibelstudium i mit hjem. Jeg fandt ud af at Jehovas kraft er langt stærkere end Satans og dæmonernes. Det varede ikke længe før jeg gjorde op med mig selv og fandt ud af at jeg i stedet for at være Djævelens præst, ønskede at tjene Jehova og hente styrke fra ham.“
Fallah John er nu et Jehovas vidne og tjener som heltidsforkynder. Nu er han fredsstifter.
Mange mennesker i dag indser at denne verdens religioner og filosofier har svigtet. De søger efter noget der kan give dem et virkeligt håb. Jehovas vidner har også søgt, og de har fundet noget virkeligt at tro på. De glæder sig over at komme sammen med trosfæller der interesserer sig for dem og elsker dem. Udenforstående der iagttager deres lokale og internationale stævner, har lagt mærke til den fred og enhed og det fællesskab der råder når Jehovas vidner fra forskellige racer og med forskellige forudsætninger, forsamles og samarbejder. En der overværede et stævne i North Carolina (U.S.A.) og bemærkede „en højere grad af sammenblanding mellem forskellige befolkningsgrupper end hos de fleste andre religiøse samfund“, skrev: „Det er ikke hykleri når de kalder hinanden brødre og søstre.“ „De vidner om at de har en lykkelig Gud,“ skrev en medarbejder ved bladet Journal, der udkommer i Shreveport, Louisiana. Og chefen for nyhedsafdelingen ved en radiostation i Atlanta, Georgia, sagde: „Deres unge mennesker har ikke alene svar på bibelske spørgsmål; de har også en løsning på narkotikaproblemet.“
Jehovas vidner har fundet dét som tusinder af desillusionerede unge mennesker i realiteten søger. Vi vil gerne indbyde dig til at komme i Jehovas vidners lokale rigssal og se det med egne øjne. Du vil blive hjerteligt modtaget, og der vil ikke blive forventet andet af dig end at du lytter til den belærende, opbyggende drøftelse af de ting der fører til liv og fred.