om at opnå evigt liv på jorden. (Joh. 10:14-16; Åb. 7:4-9) Af alle de religiøse grupper der findes på jorden i dag, er disse Jehovas vidner alene om at repræsentere Guds navn.

²² Det er et storslået privilegium de har fået, og de indtager en enestående stilling i forhold til hele menneskehedens verden. I det ottende århundrede før vor tidsregning udfordrede Jehova Gud gennem profeten Esajas alle nationernes guder til at føre vidner, som kunne bevidne deres guders guddommelighed. Ingen af disse falske guder kunne føre sådanne vidner. Men læg mærke til hvad den sande Gud sagde til det folk der bar hans navn: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt.“ (Es. 43:8-10) I dag bærer Jehovas vidner med glæde Guds navn. De betragter det som en storslået forret at repræsentere universets Suveræn og at gøre menneskeheden kendt med ham, idet de vidner om denne sande Gud og hans hensigter. Sammenlignet med dette storslåede privilegium bliver alt andet af forholdsvis ringe betydning.

Frimodige vidner

23. Hvad gjorde Enok, der ’vandrede med Gud’? Hvordan blev han velsignet?

²³ Det kræver ofte stort mod at vandre i Jehovas navn som hans vidne. Men det medfører rige velsignelser. Enok, for eksempel, „blev ved med at vandre med den sande Gud“, idet han frimodigt forkyndte et alvorligt budskab. (1 Mos. 5:24, NW) „Se!“ sagde Enok, „Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ting som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Jud 14, 15) Jehova ’tog’ dette frimodige vidne, idet han afkortede hans liv så hans modstandere ikke fik lov at dræbe ham. Han blev „taget bort“ og undgik derved øjensynlig enhver form for dødskval. — Hebr. 11:5; jævnfør Johannes 3:13.

24. Hvordan og hvorfor blev Noas trofasthed belønnet?

²⁴ Også Noa „vandrede med den sande Gud“. Denne trofaste mand forkyndte at det var Guds hensigt at tilintetgøre de onde i en verdensomspændende vandflod. Noas trofasthed blev i sandhed belønnet, for den førte til at han og syv andre blev bevaret igennem Vandfloden. — 1 Mos. 6:9, NW; 7:6, 7; 8:16; 2 Pet. 2:5.

25. Hvilket budskab forkynder Jehovas vidner i dag?

²⁵ Disse mænd var blandt de første Jehovas vidner. (Hebr. 11:4-7; 12:1) De var ikke bange for at bære Guds navn og at forkynde det vidt og bredt. Jehovas kristne vidner i dag har den samme indstilling. De forkynder frygtløst Guds domsbudskab. Men de forkynder også „den gode nyhed“ om at en retfærdig ny orden er kommet nær. De længes efter den fuldstændige opfyldelse af Jehovas løfte om at tilvejebringe „nye himle og en ny jord“ hvor retfærdighed vil bo. (2 Pet. 3:8-13) Hvilken glæde vil der ikke herske der! Da vil ingen mere vandre i en anden guds navn. Alle fornuftbegavede skabninger vil da vandre i Jehova Guds navn for evigt.

„En horkvindes pande har du“

PÅ grund af Jerusalems skændige afgudsdyrkelse blev der sagt om byen at den havde „en horkvindes pande“. (Jer. 3:3) Dermed menes at Jerusalem var lige så fræk og skamløs som en horkvinde, en prostitueret, der havde sine troløse gerninger skrevet på panden, synligt for alle.