Figener som også behager Gud

„Så siger [Jehova], Israels Gud: Som man ser på disse gode figener, vil jeg se på de bortførte judæere, som jeg drev bort fra dette land til kaldæernes land.“ — Jer. 24:5.

 1. Hvordan kom figentræet ind i vor tilværelse?

FIGENTRÆET fandtes i den første have der blev plantet på jorden. Vore første jordiske forældre var de første der nød dets velsmagende frugt. Fik figentræet også lov til at vokse uden for denne første have? Ja, og det kan vi glæde os over. Det har bevirket at vi også i dag kan lade figenens sødme fryde vor gane. De første klæder som vore oprindelige forældre, Adam og Eva, iførte sig og bar en kort tid, bestod for øvrigt af figenblade. De syede bladene sammen og bandt dem om sig som lændeklæder. Det var umiddelbart før de blev drevet ud af Glædens paradis fordi de havde gjort oprør mod Ham der havde plantet haven og ejede den. — 1 Mos. 2:8; 3:1-7.

 2. Hvad ville figentræet i Jotams lignelse ikke give afkald på, og hvad sætter vi pris på ved figentræet?

² Længe efter fortalte dommeren Gideons søn Jotam en lignelse hvori han lod figentræet tale. Det spurgte: „Skulle jeg give afkald på min sødme og min liflige frugt for at give mig til at svæve over træerne?“ (Dom. 9:11) I Jotams lignelse nægtede figentræet altså at give afkald på sine gode egenskaber, og det er da også disse vi sætter pris på ved figentræet den dag i dag. Ved sin sødme og liflighed tjener det stadig Guds gode hensigt.

 3. Hvad benyttede Jotam figentræet som et billede på, men hvad skildrede Jesus Kristus med det, og i hvilken lignelse?

³ Jotam benyttede figentræet til at skildre en enkeltperson, en trofast israelit der afslog at lade sig vælge til regent på demokratisk vis. Langt senere benyttede Jesus Kristus figentræet til at skildre hele Israels nation. I en lignelse sagde han:

„En mand havde et figentræ som var plantet i hans vingård, og han kom for at se efter frugt på det, men fandt ingen. Så sagde han til vingårdsmanden: ’Se, i tre år er jeg kommet for at se efter frugt på dette figentræ, men har ingen fundet. Hug det om! Hvorfor skal det endog gøre jorden uanvendelig?’ Som svar sagde han til ham: ’Herre, lad det være også dette år, indtil jeg får gravet rundt om det og givet det gødning; og hvis det så frembringer frugt i den kommende tid, udmærket; men hvis ikke, så skal du hugge det om.’“ — Luk. 13:6-9.

 4. Hvordan kan det siges at den der plantede det symbolske figentræ ikke fandt nogen frugt på det efter at hans udsending til jorden havde udført tre og et halvt års tjeneste?

⁴ Jesus fortalte denne lignelse nogen tid efter jødernes løvhyttefest (sukkot) i efteråret år 32, altså tre år efter at han havde påbegyndt sin offentlige tjeneste i Israels land. Han forkyndte nu evangeliet på fjerde år. Om mindre end et halvt år ville Israels nation forkaste ham og lade ham henrette på en pæl uden for Jerusalems mure. Hans tre og et halvt års virke blandt israelitterne havde kun givet nogle få hundrede disciple som udbytte. Det var Jehova Gud der havde plantet det symbolske træ, Israel. Efter at hans søn og udsending til jorden nu havde vist ’træet’ særlig omsorg i tre og et halvt år, var det helt berettiget at han forventede at finde frugt på det. Men der var så godt som ingen frugt at se — frugt i form af disciple af hans søn, den lovede Messias. Ligesom „vingårdsmanden“ i lignelsen var Sønnen blevet ved med at ’grave’ rundt om det symbolske figentræ helt frem til midten af det fjerde år af sin tjeneste. Men til ingen nytte.

 5, 6. (a) Hvordan viste Jesus, med et bogstaveligt figentræ som eksempel, at det symbolske figentræ ville blive fældet? (b) Hvornår blev dette symbolske figentræ fældet, og hvoraf fremgik dette?

⁵ Da næsten halvdelen af det fjerde år af hans tjeneste var gået, gav Jesus udtryk for at det ufrugtbare nationale figentræ skulle hugges om. Undervejs til Jerusalem mandag den 10. nisan år 33 gik han hen til et figentræ. Skønt der var blade på det, bar det ingen frugt. Da forbandede Jesus figentræet, idet han sagde: „Måtte aldrig i al evighed nogen spise frugt fra dig mere.“ Hvad skete der med træet? Vi læser: „Da de nu tidligt om morgenen kom forbi, så de at figentræet allerede var visnet fra roden af. Peter, som huskede det, sagde så til ham: ’Rabbi, se! figentræet som du forbandede er visnet.’“ — Mark. 11:12-21.

⁶ Lod Jesus sin ærgrelse gå ud over et fornuftløst træ? Nej, han benyttede det golde figentræ som et billede. Dette figentræ skildrede Israels nation, hvortil Jehova havde sendt sin søn for at indsamle frugt i form af mennesker der ville slutte sig til den sande Messias eller Kristus. Når man tænker på at hele nationen under ledelse af sin ypperstepræst og sine øvrige religiøse ledere forkastede Jesus som Guds riges repræsentant, var de få hundrede mennesker der tog imod ham, som ingenting i sammenligning. Som et ubrugeligt træ der blot sugede kraft af jorden og tilmed var belagt med skat, fortjente det symbolske figentræ at blive hugget om, for det havde pådraget sig Guds forbandelse. (Jævnfør Femte Mosebog 28:15-68.) Enoghalvtreds dage efter at Jesus Kristus var blevet dræbt som om han var en falsk Messias, blev det israelitiske figentræ hugget om, for da frembragte Gud en ny nation, det kristne Israel, det åndelige Israel, som skulle bære Rigets frugter. (Matt. 21:43; 1 Pet. 2:9; Gal. 6:16; Jak. 1:1) Det fældede „figentræ“ blev overgivet til flammerne ved Jerusalems ødelæggelse i år 70.

De to kurve med figener

 7. Hvordan henviste Jehova i 617 f.v.t. til et symbolsk figentræ?

⁷ Jerusalem var en gang tidligere blevet ødelagt, denne gang af babylonierne under kong Nebukadnezar i 607 f.v.t. Ti år før denne nationale katastrofe, altså i 617 f.v.t., benyttede Gud figentræet som et symbol på den jødiske nation. Det skete da han gav sin profet Jeremias et ildevarslende syn, som Jeremias fortæller om med følgende ord:

„[Jehova] lod mig skue et syn, og se, der var to kurve figener, som stod foran [Jehovas] tempel; det var, efter at kong Nebukadrezar af Babel havde bortført Jojakims søn, kong Jekonja [Jojakin] af Juda, og Judas fyrster, kunsthåndværkerne og smedene fra Jerusalem til Babel. Den ene kurv indeholdt såre gode figener, så gode som tidligmodne, den anden såre slette figener, så slette, at de ikke kunne spises.“ — Jer. 24:1, 2.

 8. Hvordan forklarede Jehova hvad kurven med gode figener betød?

⁸ Da Jeremias derefter blev spurgt hvad han så i synet, beskrev han nøjagtigt hvad han så. (Jer. 24:3) Men hvad skulle disse figener betyde? De var et billede på israelitterne, der skulle føres i fangenskab til Babylon. Vi læser:

„Så siger [Jehova], Israels Gud: Som man ser på disse gode figener, vil jeg se på de bortførte judæere, som jeg drev bort fra dette sted til kaldæernes land. Jeg vil fæste mine øjne på dem med velbehag og føre dem hjem til dette land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem. Jeg giver dem hjerte til at kende mig, at jeg er [Jehova]; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, når de omvender sig til mig af hele deres hjerte.“ — Jer. 24:5-7.

 9. Hvilket symbolsk træ kom disse „figener“ fra, og hvem hørte blandt andet med til dem?

⁹ Disse symbolske figener kom fra et symbolsk træ. Dette ’træ’ var Israels nation, som Jojakin, Jojakims søn, var konge over i kun tre måneder og ti dage. (2 Krøn. 36:9, 10; Matt. 1:11, 12) Blandt dem der på det tidspunkt blev ført i fangenskab af babylonierkongen, var Daniel, hans tre hebraiske venner Hananja, Misjael og Asarja, samt Ezekiel. (Dan. 1:11-17; Ez. 1:1-3) Helt tilbage på Jeremiasˈ tid benyttede Jehova således figentræet til at skildre sit udvalgte folks nation. Da dette fangenskab begyndte, havde Jeremias profeteret i 30 år.

10. Hvordan gennemførte Jehova sin erklærede hensigt med ’de gode figener’, og hvordan viste de at de indeholdt den „sødme“ han fandt behag i?

¹⁰ Med det Jehova sagde i forbindelse med synet af de gode figener, gav han udtryk for at der var bedre tider i vente. Han fortalte at han ville handle godt og barmhjertigt med en trofast rest af sit pagtsfolk. Det ville han gøre efter de „halvfjerdsindstyve år“ han havde forudsagt blot otte år tidligere. (Jer. 25:11, 12) Jehova er sandhedens Gud, og de historiske beretninger viser at han i 537 f.v.t. levede op til sin erklærede hensigt. Han benyttede perserkongen Kyros den Store til at omstyrte Babylon i 539 f.v.t., hvorefter han sørgede for at denne konge lod de symbolske „gode figener“ vende tilbage til det land hvor det symbolske træ som de var kommet fra, i sin tid var blevet plantet. Dér genopbyggede de Jerusalem og rejste et nyt tempel for tilbedelsen af Jehova. Ved at gøre dette, viste de sig at indeholde „sødme“ som „såre gode figener“. De var til behag for deres Gud, som havde plantet deres nation, det symbolske figentræ.

11, 12. (a) Hvis navn er i dag nævnet over ’de gode figener’? (b) Hvad var det politiske Babylon i fortiden, og hvad er Babylon den Store?

¹¹ Har dette nogen betydning for os i dag? Ja, for Jehovas profeti ved Jeremias har i dag fået en endelig og større opfyldelse. Det vil sige at der i dag er kristne iblandt os som svarer til ’de gode figener’. Og Jeremias’ Gud, har ’fæstet sine øjne på dem med velbehag’. Han har udfriet dem fra det store Babylon. Guds eget navn er nævnet over dem. Dette er ikke uden fortilfælde. På Jeremias’ tid var de symbolske „gode figener“ netop israelitter som Guds navn var nævnet over. Også profetens navn, Jeremias, indbefattede det guddommelige navn, for det betød „Jehova løser (moderskødet)“. På Jeremias’ tid blev Babylon politisk set det dominerende verdensrige. Det bevarede magten i mere end 90 år og styrkede således den falske religion der stammede fra Babylon på Nimrods tid. Dette religiøse aspekt trækkes frem i Bibelens sidste bog, der taler om Babylon den Store og beskriver det som en elskerinde for de politiske magter. Ligesom fortidens Babylon repræsenterede et imperium, sådan repræsenterer Babylon den Store et imperium, den falske religions verdensimperium.

¹² Fortidens politiske Babylon blev styrtet og forsvandt efterhånden ud af historien, men det store religiøse Babylon fortsatte. Det er stadig den falske religions verdensimperium. — Åb. 14:8; 17:1-8.

13. Hvilken befaling angående det store Babylon henvendes til Guds folk, og hvordan er det store Babylon blevet „beruset“ af Jesu vidners blod?

¹³ Vil det store Babylon også blive styrtet og ødelagt? Ja, det er forudsagt i Bibelens sidste bog. I Åbenbaringen 18:4, 5 finder vi derfor følgende befaling til Guds landflygtige folk, den kristne menighed: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ En del af hendes synder beskrives i Åbenbaringen 17:6, hvor der symbolsk siges at dette skøgelignende religiøse imperium „var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“. Hun udgød Jehovas indviede tjeneres blod under den første verdenskrig (1914-1918) og tog mange til fange for at standse deres forkyndelse af Guds rige.

14. Hvordan er det gået de symbolske „gode figener“ fordi de har givet agt på Guds befaling, og hvem har sluttet sig til dem i deres åndelige domæne?

¹⁴ Disse undertrykte fanger i Babylon den Store var som ’de gode figener’ i Jeremias’ syn. Efter at den første verdenskrig var endt, brød Jehova det store Babylons magt, og i 1919 åbnede han vejen for at de kunne adlyde hans befaling: „Gå ud fra hende, mit folk.“ De åndelige israelitter der reagerede på opfordringen og brød enhver forbindelse med Babylon den Store (kristenheden indbefattet), blev ført tilbage til en plads i Jehovas gunst og blev sat til at arbejde for hans rige. Beredvilligt udførte de en banebrydende indsats i den verdensomspændende forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“, som Jesus havde forudsagt i Mattæus 24:14 og Markus 13:10. Til den dag i dag har de fået lov at blive i det åndelige paradis Jehova har ført dem ind i. Han har ikke fundet det nødvendigt at rykke dem op med rode. Tværtimod har over 2.000.000 mennesker som ikke er åndelige israelitter, givet agt på forkyndelsen af Riget og valgt at slutte sig til Jehovas genrejste folk i dets åndelige domæne. De er således begyndt at leve under et billedligt figentræ med dets liflighed og sødme i over 200 lande.

„Slette figener“

15, 16. (a) Hvem blev regnet med til de symbolske „gode figener“ på Jeremias’ tid? (b) Hvilken slags figen viste kong Zedekias sig at være, og hvad forudsagde Jehova om ’de slette figener’?

¹⁵ Blandt dem der blev medregnet til gruppen af „gode figener“ på Jeremias’ tid, var kong Jojakin (Jekonja) af Juda. Ved adoption blev Jesus Kristus en efterkommer af kong Jojakin gennem dennes fremtrædende efterkommer Zerubbabel, der var som en god figen. (1 Krøn. 3:17-19; Matt. 1:12; Luk. 3:23-27) Efter at kong Jojakin i 617 f.v.t. havde overgivet Jerusalem til Babylons konge, gjorde Nebukadnezar Jojakins farbroder Zedekias til konge af Juda og lod ham aflægge ed ved Jehova på at han ville være en loyal vasal under Babylon. Men kong Zedekias viste sig at være som en slet figen. Derfor sammenlignede Jehova, ved hvem han havde svoret, ham med en uspiselig figen, idet han sagde:

¹⁶ „Men som man gør med de slette figener, for slette til at spises, vil jeg, så siger [Jehova], gøre med kong Zedekias af Juda og hans fyrster og resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette land [efter at Jojakin var ført i landflygtighed], og dem, der bor i Ægypten [hvortil jøderne flygtede af frygt for babylonierne]; jeg gør dem til rædsel for alle jordens riger, til spot og mundheld, til hån og til et forbandelsens tegn på alle de steder, hvorhen jeg bortstøder dem; jeg sender sværd, hunger og pest imod dem, indtil de er udryddet af det land, jeg gav dem og deres fædre.“ — Jer. 24:8-10.

17. Hvor slet viste Zedekias sig at være, og hvad blev følgen heraf?

¹⁷ Det er tydeligt at Jehova ikke fandt behag i disse „slette figener“, siden han besluttede at føre en sådan ulykke over dem og gøre dem til genstand for hån og foragt blandt alle folkeslag. Kong Zedekias viste sig i sandhed at være slet! Han brød sin svorne ed og gjorde oprør mod Babylon, og under pres fra sine fyrster lod han Jeremias sætte i forvaring som var han en fare for landets sikkerhed. Foruden de babyloniske belejreres „sværd“ og pesten blandt de belejrede jøder, skulle der nagende hunger til for at nedbryde forsvarernes modstand. Efter 18 måneders belejring faldt Jerusalem, og den sejrende konge lod fremtrædende politiske og religiøse personer dræbe. Zedekias så sine egne sønner blive dræbt, hvorefter han blev blindet og ført som fange til Babylon, hvor han døde i vanære.

18. Hvad bør vi nu, i betragtning af dette advarende eksempel, gøre for at overleve den kommende ’store trængselˈ?

¹⁸ Gyser vi ved tanken om hvor skrækkeligt det gik disse „slette figener“? Måtte det tjene som et advarende eksempel for os, så vi ikke efterligner deres adfærd. Hvis de åndelige israelitter i vor tid ikke lever op til den nye pagt, hvis de ikke går ind for Jehovas universelle suverænitet, hvis de ikke støtter hans søns, Jesu Kristi, messianske rige, da vil det gå dem som datidens „slette figener“ når ’den store trængsel’ inden længe bryder løs. (Matt 24:21, 22) Til den tid vil alle kristenhedens religiøse indbyggere, der giver sig ud for at være åndelige israelitter, møde deres ulyksalige endeligt som „slette figener“. Vi gør derfor klogt i nu at være som Jeremias og hans sekretær Baruk og de få gudhengivne venner han ellers havde, mænd som var trofaste mod Jehova og som overlevede Jerusalems ødelæggelse. — 1 Kor. 10:11.

[Illustration på side 11]

Kristenheden, der er som „slette figener“, vil få det samme katastrofale endeligt som fortidens Jerusalem

Guds navn i Bibelen

Flere og flere vidnesbyrd peger på at Guds personlige navn (Jehova, på hebraisk skrevet med konsonanterne jhvh) oprindelig blev brugt i det såkaldte Nye Testamente. I et sammendrag af en artikel om dette i et andet videnskabeligt tidsskrift oplyser tidsskriftet New Testament Abstracts:

„I førkristne græske [manuskripter] af Det gamle Testamente blev det guddommelige navn (jhvh) ikke, som man ofte har ment, gengivet med ’kyrios’ [herre]. Sædvanligvis skrev man tetragrammet med aramaiske eller paleo-hebraiske skrifttegn. . . . På et senere tidspunkt trådte surrogater som ’theos’ [Gud] og ’kyrios’ i stedet for tetragrammet . . . Der er god grund til at tro at noget lignende skete i Det nye Testamente, dvs. at man oprindelig brugte det guddommelige navn i nytestamentlige citater fra og hentydninger til Det gamle Testamente, men at det med tiden blev erstattet af surrogater.“ — Nr. 3, 1977, s. 306.