Giv agt på profetien

 1. (a) Hvilken advarsel fremsatte Jesus i forbindelse med en af sine profetier? (b) Hvor har nationerne søgt vejledning, og med hvilket resultat?

„GIV AGT på jer selv,“ sagde Jesus da han fortalte sine disciple hvordan de skulle forholde sig over for den profeti han havde udtalt om endens tid. (Luk. 21:34, NW) En sådan advarsel er særdeles betimelig i vor tid, fordi udviklingen i verden har fået såvel enkeltpersoner som regeringer til at indse det ønskelige i at kunne se ind i fremtiden. Der findes mange „profeter“ nu om dage: historieforskere, iagttagere af den politiske udvikling, nyhedskommentatorer, ja endog astrologer, en arv fra det gamle Babylon, tyr man til. Men de er kommet til kort, ligesom stjernetyderne i det gamle Babylon kom til kort, og de vil fremdeles komme til kort i at fremsætte nøjagtige og pålidelige udtalelser om fremtiden. — Es. 47:12-15; 44:25, 26.

Profetier forkyndes jorden over i dag

 2. (a) Hvorfor er Bibelens profetier pålideligere end menneskers, og hvordan kan alle få gavn af dem? (b) Hvem benytter Jehova i dag som sin „profet“, og hvordan er dennes indstilling til profetien?

² Til forskel fra de profetier og beregninger som mennesker fremsætter og som i bedste fald kun er lærde mænds formodninger, kommer Jehovas profetier fra den som udtænkte og skabte universet og som er mægtig nok til at lede begivenhedernes gang således at hans ord opfyldes. Jehovas profetier er nedskrevet i Bibelen, hvor de er tilgængelige for alle mennesker. Alle har mulighed for at læse dem, oprigtigt at søge at forstå dem og at give agt på dem. De som ikke kan læse, kan høre, for Gud har på jorden i dag en organisation der virker som hans profet ligesom i den første kristne menigheds dage. (Ap. G. 16:4, 5) Han betegner disse kristne som sin „tro og kloge tjener“. (Matt. 24:45-47) Denne tjenerskare har fået det alvorlige påbud: „Ringeagt ikke profetisk tale.“ (1 Tess. 5:20) Jehovas salvede vidner på jorden har fulgt dette påbud. De nærer den største respekt for den profetiske tale. Når profetien har gjort dem opmærksom på deres egne fejl og mangler har de bestræbt sig for at rette dem. De har ikke afholdt sig fra at tale når profetien har fordømt handlinger som endog er begået i kristenheden. (Es. 58:1) Ja, de har forkyndt profetierne som er nedskrevet i Guds ord, selv om det har udsat dem for verdens had. — Matt. 24:9.

Jehovas profetier går i opfyldelse

 3. (a) På hvilke måder viste kong Manasse af Juda manglende respekt for Guds lov og hans profetier? (b) Hvilken profeti gik derfor i opfyldelse på ham, og hvilket redskab benyttede Gud hertil?

³ Lad os for at vise nødvendigheden af at give agt på profetien betragte et afsnit af Juda riges historie, henimod slutningen af dets eksistens. Det er stadig konger af Davids slægt der sidder på tronen her, og vi bryder ind på det tidspunkt da Manasse, den fjortende konge efter David, regerer. Han efterfulgte sin fader, den gode kong Ezekias, og regerede i alt i femoghalvtreds år. Han havde rige muligheder for at kende folkets historie og de profetier som Jehova havde ladet opfylde på hans forfædre. Om kongerne der sad på Davids trone havde Gud udtalt følgende profeti: „Når den synder, vil jeg tugte den med menneskestok og menneskers slag.“ Stik imod Guds ord og profeti vendte Manasse sig til babylonisk religion. Han tog sin tilflugt til astrologi og trolddom, tog varsler, drev hemmelige kunster, ansatte dødemanere og professionelle sandsigere. Han bragte endog menneskeofre, sine egne sønner, til kana’anæernes gud Ba’al. Han rejste altre for solen, månen og stjernerne i de to forgårde til Jehovas tempel i Jerusalem og opstillede også „det gudebillede, han lod lave“ i dette hellige tempel. Guds profeti gik derfor i opfyldelse på ham idet Gud brugte den anden verdensmagt, Assyrien, som sit redskab. — 2 Sam. 7:14; 2 Krøn. 33:1-7.

 4. Hvad afstedkom Manasses ringeagt for Guds ord og hans profetier?

⁴ Men Manasses ringeagt for Guds ord ved Moses og de øvrige profeter bragte ikke blot straf over Manasse selv. Hans oprørskhed fik Juda til at handle værre end landets hedenske indbyggere. Jehova Gud sendte derfor en svidende profeti, som burde have åbnet hans ører: „Se, jeg bringer ulykke over Jerusalem og Juda, så det skal ringe for ørene på enhver, der hører derom! . . . jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et fad og vender det om; jeg forstøder, hvad der er tilbage af min ejendom, og giver dem i deres fjenders hånd.“ — 2 Kong. 21:10-15.

 5. Hvordan beskrev Esajas i en profeti Jehovas dom over landet og dets indbyggere?

⁵ Manasses hårdnakkethed resulterede i at der i landet blev udgydt „uskyldigt blod i store måder“. (2 Kong. 21:16) Ifølge de jødiske rabbineres skrifter måtte profeten Esajas også lade livet idet der siges at han blev savet i stykker på Manasses befaling. Esajas bragte Manasse en lignende profeti som den ovennævnte, men heller ikke denne gav Manasse agt på. Den lød: „Se, [Jehova] gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere; . . . Jorden tømmes og plyndres i bund og grund, thi [Jehova] har talet dette ord. Jorden blegner og segner, . . . Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænked de, overtrådte budet, brød den evige pagt [grundlagt på de ti bud]. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der. . . . tungt ligger dens brøde på den, den segner og rejser sig ikke.“ — Es. 24:1-20.

 6. (a) Hvilken uforanderlig dom fældede Jehova over Juda som følge af at Manasse havde besudlet landet? (b) Hvorledes fik manasse en forsmag på Jehovas straf, og hvad resulterede det i?

⁶ Ved Manasses onde gerninger var Jerusalem og Juda nu så besudlet at Gud traf den beslutning at landet måtte tømmes for indbyggere og lægges øde for en tid. (2 Kong. 23:26, 27) Men Manasse måtte først straffes fordi han havde ladet hånt om Jehovas ord og hans profeti. Vi læser herom: „Da talede [Jehova] Manasse og hans folk til, men de ænsede det ikke. Så førte [Jehova] assyrerkongensa hærførere mod dem, og de fangede Manasse . . . og førte ham til Babel [som assyrerkongen havde gjort til en af sine residensbyer].“ Manasses efterfølgende omvendelse og forsøg på at genoprette den sande tilbedelse og Guds barmhjertighed mod ham herfor er berettet i 2 Krønikebog 33:10-17.

Agtpågivenhed over for profetien medfører Guds beskyttelse

 7. (a) Hvordan blev Josias velsignet fordi han gav agt på Jehovas profeter? (b) Hvad viste dette med hensyn til Jehovas profetier og hans herskerstilling?

⁷ Manasse efterfulgtes af sin søn Amon, som forfaldt til hedensk afgudsdyrkelse ligesom sin fader. Han blev myrdet, men folket forblev loyalt mod Davids hus og satte Amons otteårige søn Josias på tronen. Således bevaredes kongemagten i Davids slægt i overensstemmelse med Guds profeti. (2 Krøn. 33:18-25) Da kong Josias var nitten år gammel begyndte han at rense hele landet for afgudsdyrkelse. Han gav agt på Jehovas profeter. (2 Krøn. 34:1-7) Derfor lykkedes det aldrig den anden verdensmagt, Assyrien, at føre Judas og Jerusalems indbyggere i fangenskab. Josias selv så Assyrien falde i året 633 f.v.t., hvorved Nahums profeti om Assyriens hovedstad Nineve gik i opfyldelse. Den blev ødelagt af det mediske rige og dets forbundsfæller. (Nah. 1:1; 3:1, 5, 7; 2:1) Det er et bevis på at Jehova, profetiens Gud, taler sandt og at han er universets suveræne Hersker.

 8. (a) Hvordan fik Babylon en andel i Assyriens fald? (b) Hvem anførte den babyloniske hær ved denne lejlighed, og hvorfor er dette af interesse?

⁸ Til stede ved Nineves fald var den kaldæiske hærs øverstbefalende, Nebukadnezar, der var søn af kong Nabopalassar, der havde været en af assyrerkongen Assurbanipals hærførere. Nabopalassar havde overtaget kongemagten i Babylon ved Assurbanipals død. Han var kaldæer, semit, af herkomst. (Assyrerne var også semitter.) Han grundlagde det dynasti af konger der endte med Belsazzar. Efter Nineves fald blev Nebukadnezar sin faders medregent i Babylon.b

 9. (a) Hvilket arbejde havde kong Josias fuldført forud for Nineves fald? (b) Hvilket fund gjorde man i templet efter at landet var blevet renset, og hvilke straffedomme blev Josias gjort bekendt med?

⁹ Det tog Josias seks år at rense Judas land og Jehovas tempel i Jerusalem for falsk gudsdyrkelse, heri indbefattet bortskaffelsen af stjernetydere og professionelle sandsigere. Under reparationen af Jehovas tempel fandt ypperstepræsten Hilkija „bogen med [Jehovas] lov, som var givet ved Moses“. Det var uden tvivl den oprindelige lovbog som var skrevet af Moses selv, at dømme efter det røre fundet vakte. (2 Krøn. 34:8-15) Bogen sluttede med ordene: „Og ligesom [Jehova] før havde sin glæde af at gøre vel imod Eder og gøre Eder mangfoldige, således skal [Jehova] da have sin glæde af at tilintetgøre Eder og lægge Eder øde, og I skal drives bort fra det land, du nu skal ind og tage i besiddelse. [Jehova] skal adsplitte dig blandt alle folkeslagene fra den ene ende af jorden til den anden . . .“ Da den samvittighedsfulde Josias hørte dette blev han rædselslagen. — 5 Mos. 28:63-65; 2 Krøn. 34:19.

10. Hvilket skridt tog Josias øjeblikkelig, og hvilket svar fik han fra Jehova angående Juda?

¹⁰ I største hast sendte Josias ypperstepræsten Hilkija af sted i spidsen for en delegation for at rådspørge Jehova „på mine vegne og på deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om indholdet af denne bog, der er fundet; thi stor er vreden, der er blusset op hos [Jehova] imod os . . .“ Gud svarede dem gennem profetinden Hulda i Jerusalem: „Så siger [Jehova]: Se, jeg vil bringe ulykke over dette sted og dets indbyggere, alle de forbandelser, der er optegnet i den bog, som er læst op for Judas konge, til straf for at de har forladt mig og tændt offerild for andre guder, så de krænkede mig, med alt deres hænders værk, og min vrede vil blusse op mod dette sted uden at slukkes!“

11. Hvilken gunst ville Gud vise Josias fordi han havde givet agt på hans ord og profeti?

¹¹ Men Jehova viste miskundhed og barmhjertighed mod Josias, idet han sagde til ham: „Så vil jeg da lade dig samles til dine fædre, . . . uden at dine øjne får al den ulykke at se, som jeg vil bringe over dette sted og dets beboere!“

12. Hvad gjorde Josias herefter, og hvad blev følgen heraf?

¹² Kong Josias samlede derefter hele folket ved templet i Jerusalem og læste for dem „alt, hvad der stod i pagtsbogen, som var fundet i [Jehovas] hus“. Derpå sluttede han sammen med folket en pagt med Gud om at holde sig til ham, og resultatet af kongens respekt for Jehovas ord og hans profeti læser vi i ordene: „Så længe han levede, veg de ikke fra [Jehova], deres fædres Gud.“ — 2 Krøn. 34:21-33.

13. Hvilke begivenheder på den internationale skueplads førte til at Josias tog et uklogt skridt?

¹³ Efter at have hersket i enogtredive år tog Josias et uklogt skridt som førte til hans død i 628 f.v.t. Det skete på følgende måde: Den tidligere verdensmagt Ægypten var blevet styrtet af Assyriens konge Asarhaddon og var, efter en opstand, atter blevet undertvunget af hans søn Assurbanipal. Men Nineve var senere blevet ødelagt, og det sydlige Assyrien samt retten til Ægypten, Palæstina og Syrien var tilfaldet Babylon under kong Nabopalassar. Nu rejste Ægyptens konge eller farao, Neko, sig mod det babyloniske rige, Assyriens efterfølger som verdensmagt. Han førte sin hær nordpå mod byen Karkemisj ved Eufratfloden, cirka firs kilometer vest for Karan.

14. I hvilket tilfælde gav Josias ikke agt på profetien, og hvad førte det til for ham?

¹⁴ Nu drog Josias ud i spidsen for sin hær, øjensynligt for at blokere vejen for Neko. Denne søgte at overtale Josias til at drage hjem igen. Han sagde: „Gå ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke skal ødelægge dig!“ „Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i kamp med ham [men han forklædte sig for at kæmpe imod ham, NW]; han tog ikke hensyn til Nekos ord, der dog kom fra Guds mund, men drog ud til kamp på Megiddos slette.“ Josias gjorde sig ikke alene skyldig i at ignorere Guds advarsel, men han handlede også til gunst for Babylon, Jerusalems evige fjende. Josias’ forklædning ydede ham ingen beskyttelse. En ægyptisk pil fandt vej til ham og dræbte ham. — 2 Krøn. 35:20-25.

15. Hvem var de to konger der efterfulgte Josias på Judas trone, og hvordan var deres regering?

¹⁵ Derefter blev Josias’ treogtyveårige søn Joahaz konge. Han herskede slet i tre måneder; så blev han taget til fange af Farao Neko, som gjorde Joahaz’ ældre broder Eljakim til konge af Juda og ændrede hans navn til Jojakim. Jojakims uretfærdige styre varede i elleve år. — 2 Krøn. 36:1-5; 2 Kong. 23:30-37.

Jerusalem må undgælde for at have ringeagtet profetien

16. (a) Hvilken profeti udtalte Jeremias om Jehovas tempel? (b) Hvordan reagerede folket, hvem fremførte Jeremias sit forsvar for, og hvad blev resultatet?

¹⁶ I begyndelsen af kong Jojakims regering åbenbarede Gud for sin profet Jeremias at han ville gøre det samme med templet som han havde gjort med tabernaklet i Silo; han ville for evigt berøve det pagtens hellige ark. Så langt var Juda kommet bort fra tilbedelsen af Jehova at præsterne, profeterne og folket beskyldte Jeremias for forræderi, pågreb ham og sagde: „Du skal dø!“ Men da Jeremias fremførte sin sag for Judas fyrster, fandt de intet grundlag for at dømme ham til døden og satte ham på fri fod igen. — Jer. 26:1-24; 7:1-34.

17. (a) Hvilken betydningsfuld begivenhed fandt sted i 625 f.v.t.? Hvilken profeti fremsatte Jeremias i det samme år?

¹⁷ I 625 f.v.t. blev Nebukadnezar den tredje verdensmagts, Babylons, konge. Samme år slog han Ægyptens Farao Neko i et slag ved Karkemisj ved Eufratfloden. (Jer. 46:1, 2) I det år forudsagde Jeremias også under inspiration at Jerusalem og Juda ville komme til at ligge øde hen i halvfjerds år fordi folket havde ladet hånt om Jehova og hans profeter. Jeremias’ advarsel lød: „Derfor, så siger Hærskarers [Jehova]: Fordi I ikke ville høre mine ord, vil jeg sende bud efter alle nordens stammer, . . . og til kong Nebukadrezar af Babel, min tjener, og lade dem komme over dette land og dets indbyggere og over alle folkene heromkring, . . . og hele dette land skal blive til ørk og øde, og disse folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve år.“ (Jer. 25:1-11) Et uundgåeligt militært sammenstød mellem to byer der fra gammel tid havde været i opposition til hinanden nærmede sig hastigt. Dette skal vi imidlertid komme nærmere ind på i det følgende nummer af dette blad.

18. Hvad sammenlignedes Nebukadnezar med i Jeremias’ profeti?

¹⁸ I profetien sammenlignedes Nebukadnezar med Jehovas vredesbæger. Jeremias’ ord lød: „Thi således sagde [Jehova], Israels Gud, til mig: ’Tag dette bæger med min vredes vin af min hånd og giv alle de folk, jeg sender dig til, at drikke deraf; de skal drikke og rave og rase for sværdet [Nebukadnezars], jeg sender iblandt dem!’“ — Jer. 25:15, 16.

Folkeslag skal drikke Jehovas vredesbæger

19. På hvilken måde rakte Jeremias bægeret til folkene og lod dem drikke af det, og hvilke folk blev bægeret rakt til?

¹⁹ Symbolsk rakte Jeremias dette vredesbæger til folkene ved at lade dem drikke det profetiske budskab han forkyndte før de kom til at drikke dets opfyldelse: „Og jeg tog bægeret af [Jehovas] hånd og gav alle de folk, han sendte mig til, at drikke deraf: Jerusalem og Judas byer og dets konger og fyrster, for at gøre dem til ørk og øde, til spot og til et forbandelsens tegn, som det er på denne dag.“ Efter at have rakt bægeret med Guds vredes vin til Jerusalem som den første i rækken nævner Jeremias nu hurtigt efter hinanden: Ægypten, Uz, filisterlandet, Edom, Moab, Ammon, Tyrus, Zidon, Dedan, Tema, Buz, Arabien, Zimri, Elam, og Medien; ja, „alle riger på jordens overflade“ kommer til at drikke deraf. — Jer. 25:17-26.

20. (a) Hvilke tre forklaringer gives der på at Sjesjak hentyder til Babylon? (b) Hvad betød ordene i Jeremias 25:26 med hensyn til Babylon?

²⁰ Jeremias’ opremsning af de folk som skal drikke Jehovas vredesbæger når sit højdepunkt da han til sidst siger: „Og kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.“ (Jer. 25:26) Ifølge den jødiske tradition er navnet Sjesjak et gådenavn for Babel, idet man havde en chifferskrift ifølge hvilken det sidste bogstav i det hebraiske alfabet (tau) indsattes i stedet for alfabetets første bogstav, (alef), det næstsidste bogstav (shin) i stedet for alfabetets andet bogstav (bet), det tredjesidste (resh) i stedet for alfabetets tredje bogstav (gimel), osv.c Navnet Sjesjak kan også indeholde tanken om den ydmygelse der skulle ramme Babylon. En tredje forklaring går ud på at Sjesjak betyder „udstyret med kobberporte“, en beskrivelse der også passer på Babylon. Profetien betød at Babylons konge ophørte med at være det symbolske bæger i Jehovas hånd og selv ville få bægeret, hvis rolle en anden konge havde overtaget, ført til sine læber. Med rette kunne man da udbryde: „Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al jordens stolthed, hvor Babel dog blev til rædsel imellem folkene!“ — Jer. 51:41.

21. Hvordan viste Jeremias definitivt at Jehova også ville udøse sin vrede over Babylon, og hvornår ville det finde sted?

²¹ Jehova ville altså lade Babylon eksekvere hans dom, men bagefter skulle den evige ødelæggelse ramme Babylon selv, hans bitre fjende og modstander af den by hvorover hans navn var nævnet, Jerusalem. Derfor lød profetien om Babylon: „Men når der er gået halvfjerdsindstyve år [over Jerusalem og Juda], hjemsøger jeg Babels konge og folket der for deres misgerning, . . . også kaldæernes land hjemsøger jeg og gør til evige ørkener, og jeg opfylder på dette land alle mine ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle folkene. Thi også dem skal mange folk og vældige konger gøre til trælle, og jeg gengælder dem deres gerning og deres hænders værk.“ — Jer. 25:12-14.

22. (a) Hvordan kan det siges at endog de begivenheder som vi her har betragtet i sig selv er profetiske? (b) Hvordan kan man give agt på profetien, og hvad vil det resultere i?

²² Ifølge den kristne apostel Paulus er endog de begivenheder som vi lige har betragtet i sig selv profetiske. De er billeder på noget langt større. Her var et folk som Guds navn var nævnet over og som bragte større skam over det end de hedenske folk. Kristenheden har taget Guds og hans søn Jesu Kristi navn på sig, og har ligeledes bragt større skam over disse navne end de hedenske folk. Også Babylon, Guds og hans folks gamle modstander, har en billedlig betydning. Det står for den falske religions verdensimperium, som fra de tidligste tider har været Guds bitre fjende. Jehovas profeti gik i opfyldelse på Jerusalem og senere på Babylon. Hans ord vil heller ikke stå uopfyldt i vor tid. Undergangen vil ramme dem der ringeagter hans ord. Men dem der giver agt på profetien ved flittigt at studere Guds ord og handle efter det, velsigner han. Jehova er den der „forud forkyndte enden“. Hans opfordring lyder: „Bøj Eders øre, kom til mig, hør, og Eders sjæl skal leve!“ Derfor: Giv agt på profetien hvis du ønsker at bevare livet! — Es. 46:10; 55:3.

[Fodnoter]