Jesu efterfølgere om at forkynde dette rige. Det er også vigtigt at huske at mens man „med hjertet udøver . . . tro til retfærdighed“ er det „med munden [man forkynder] offentligt til frelse“. — Ap. G. 20:35; Matt. 5:16; 24:14; Rom. 10:10, NW.

Højtiden der fejres til minde om Kristi død leder vore tanker hen på den store sejr Jehova Gud vandt over Satan Djævelen og får os til at mindes alt det Jesus Kristus har gjort for os. Den fremhæver også det eksempel Jesus Kristus satte for sine efterfølgere. Vi opfordrer derfor alle til at være til stede ved mindehøjtiden den 16. april og dernæst at fortsætte med at komme sammen med dem der følger Kristi eksempel og i forening med dem forkynde „denne gode nyhed om Riget“.

Et folk venter på sin udfrielse

 1. Skulle de landflygtige jøder i Babylon gøre oprør og prøve at befri sig selv? Skulle de gøre oprør når de halvfjerds år var gået? Begrund svaret.

NÅR Jehova har fastsat tidspunktet for en begivenhed er det nytteløst at prøve på at gøre den til intet, søge at udskyde opfyldelsen til et senere tidspunkt eller at fremtvinge en opfyldelse før tiden. Denne kendsgerning måtte de landflygtige israelitter i Babylon se i øjnene. Gud havde ved sin profet Jeremias sagt at de skulle være i fangenskab dér i halvfjerdsindstyve år. Det nyttede derfor intet at de lagde planer om at styrte Babylon og prøvede at fremskynde deres befrielse. Gud befalede dem at slå sig til ro i Babylon, at stifte familie dér og være tilfredse med at bo dér indtil hans tid var inde til at udfri dem. Heller ikke når de halvfjerds år var udløbet skulle de rejse sig for at ødelægge Babylon eller kæmpe for deres befrielse. Gud selv skulle være deres Befrier og han ville benytte et andet redskab end de fangne israelitter. — Jer. 29:4-10.

 2. Hvorfor krævedes der såvel tro som udholdenhed af jøderne i Babylon?

² Det krævede såvel tålmodig udholdenhed som tro. Mange af de israelitter som befandt sig i Babylon havde angret deres synder. De væmmedes ved den nedværdigende dæmondyrkelse de var omgivet af i Babylon og længtes inderligt efter at se den sande gudsdyrkelse genoprettet i Jerusalem. Men Babylon havde ry for aldrig at give sine fanger fri, og babylonierne hånede de fangne jøder. — Sl. 137:3, 4; Es. 14:17.

 3. Var de riger som blev årsag til jødernes befrielse interesserede i at tjene Gud og hans folk? Forklar nærmere.

³ Eftersom det var Jehova Gud selv der skulle være deres Befrier var det ham der skulle manøvrere begivenhederne henimod deres befrielse. Det er interessant at se hvordan han har ladet de hedenske riger forfølge deres egne selviske mål og samtidig har manøvreret dem således at de kom til at opfylde hans hensigter til hans fastsatte tid.

Det babyloniske verdensrige trues

 4. (a) Hvad fik profeten Daniel lov til at se, som berettet i hans bogs ottende kapitel? (b) Hvilket spørgsmål affødte dette syn, i betragtning af Babylons stilling?

⁴ Gud viste i et syn profeten Daniel at han ville bruge det medo-persiske rige til at omstyrte Babylon og at perserriget dernæst skulle omstyrtes af det makedoniske eller græske rige. (Dan. 8:2-22) Men hvordan ville Gud bringe det tilsyneladende uovervindelige Babylon i en sådan situation at der var virkelig fare for at det mistede sin stilling som verdensmagt?

 5. Hvilke begivenheder førte til at Nabonid indgik forbund med Lydien og Ægypten?

⁵ Vi husker at Nebukadnezar som kaldæisk hærfører sammen med mederne og skyterne havde ødelagt den assyriske hovedstad