Guds dom over kristenhedens falske profeter
1, 2. (a) Hvilken fristelse kan usande forudsigelser om kommende goder nemt indebære for os? (b) Hvad er det vigtigste stridsspørgsmål der nu må afgøres, og hvad har bragt det frem i forgrunden?
VI VIL naturligvis alle sammen gerne høre forudsigelser eller profetier om noget godt der vil indtræffe i den nærmeste fremtid, i vor levetid. Dette indebærer imidlertid den store fristelse at vi måske accepterer en forudsigelse som sand, ikke fordi der er noget virkeligt grundlag for den eller en autoritativ kilde bag den, men fordi vi synes den lyder godt. Dette kunne få os til at vælge en handlemåde der kunne blive til skade for os, især hvis det drejer sig om forhold der har med vor evige fremtid at gøre. Dette er netop tilfældet NU! Hvordan kan vi sige det?
2 Grunden er at det største stridsspørgsmål nu står over for sin afgørelse, og at dette vil berøre hele menneskeheden. Dette stridsspørgsmål er: hvem skal regere verden? Det er ikke den stadige konflikt mellem de kapitalistiske nationer og de socialistiske, kommunistiske nationer der har bragt dette vigtige stridsspørgsmål frem i forgrunden. Det har tværtimod det budskab Jehovas kristne vidner har forkyndt om Guds rige ved Kristus. Dette rige har haft ret til at herske siden hedningetidernes udløb i 1914.
3. (a) Hvilket stridsspørgsmål er folkeslagene derfor blevet tvunget til at tage stilling til? (b) Hvorfor burde hedningenationerne overgive deres herredømme til Jehova?
3 De der har hørt Rigets budskab, som forkyndes overalt på jorden på cirka 190 sprog, er simpelt hen blevet tvunget til at tage stilling til dette stridsspørgsmål. Det er ikke os skabninger, men Skaberen, der ejer den jord vi lever på. Ifølge tidsregningen i Bibelen, som Skaberen har ladet nedskrive, udløb den tid han har tilladt jordens nationer, kristenheden indbefattet, at udøve verdensherredømmet, i begyndelsen af efteråret 1914. Hvordan markerede han afslutningen af disse hedningetider? Ved at overtage sin „store magt“ og indsætte sin himmelske søn, Jesus Kristus, i sin verdensregering i himmelen. (Åb. 11:15-18) Hans søn hersker altså nu. (Ez. 21:25-27) Tiden er derfor nu inde til at hedningenationerne bør overgive deres herredømme til Jehova.
4, 5. (a) Hvad udgjorde en trussel for Mellemøsten i 614 f.v.t.? (b) Hvad var der på det tidspunkt sket med de hellige kar i Jerusalems tempel, og hvad var den eneste måde hvorpå Hananjas profeti om dem kunne blive opfyldt?
4 Dette minder om de forhold der rådede i Juda rige i 614 f.v.t. Der var noget der truede den daværende verden! Hvor kom denne trussel fra? Fra det Gud kaldte „alle nordens stammer“. Dette udtryk hentydede til det babyloniske verdensrige, der ved at følge en nordlig rute ville foretage en invasion i Mellemøsten. (Jer. 1:13-15; 25:9, 26) Mellemøsten var allerede underlagt kong Nebukadnezar af Babylons herredømme, og havde især været det siden 620 f.v.t., hvor Jojakim af Jerusalem blev vasalkonge under Babylon. Hans broder Zedekias blev den sidste vasalkonge i den hellige by, idet Nebukadnezar satte ham på tronen efter at have afkrævet ham en troskabsed. Da Nebukadnezar forlod Jerusalem for at rejse hjem, tog han den afsatte kong Jojakin og nogle af de fornemste jøder med sig som fanger. Han bortførte også de hellige kar fra Jehovas tempel og anbragte dem i de falske guders templer i Babylon. Hvor længe skulle disse hellige kar og andre værdigenstande fra det udplyndrede Jerusalem forblive i Babylon? Det var noget man ivrigt diskuterede i Zedekias’ fjerde regeringsår.
5 En falsk profet ved navn Hananja, Azzurs søn, formastede sig til at tale i Jehovas navn og sagde at karrene ville blive ført tilbage om „to år“. Dette ville kun kunne ske hvis Babylon på det tidspunkt blev omstyrtet og Ægypten atter blev en verdensmagt. Ved at profetere imod Babylon støttede Hananja dem der gik ind for en international opstand mod Nebukadnezar af Babylon. Han gik altså imod det påbud og den vejledning Jehova allerede havde givet ved Jeremias.
6. Hvordan adskilte Hananjas profeti sig, ifølge Jeremias 28:8, 9, fra det profeterne før Jeremias havde forudsagt?
6 Eftersom Hananja vakte falske forhåbninger for Judas land gav Jeremias ham følgende svar, i nærværelse af alle præsterne og hele folket som stod i templet: „De profeter, som levede før mig og dig fra fortids dage, profeterede mod mange lande og mægtige riger om krig, hunger og pest; men når en profet profeterer om fred, kendes den profet, [Jehova] virkelig har sendt, på, at hans ord går i opfyldelse.“ — Jer. 28:1-9.
7. Hvad forudsagde Jesus Kristus om tiden efter 1914, og hvilket spørgsmål er aktuelt i dag?
7 Jehovas største profet, Jesus Kristus, forudsagde at vi i vor tid, efter 1914, ville opleve krige, hungersnød, pest, jordskælv og andre ulykker, og at alt dette ville nå et højdepunkt i en ’stor trængsel’ der ikke har haft sin lige i menneskehedens historie. (Matt. 24:4-22) I dag påpeger Jehovas Vidner hvordan Jesu profeti i stigende grad er blevet opfyldt siden 1914. Jesus forudsagde ikke at verden ville opleve varig fred inden for den nærmeste fremtid, i vor generation. Hvem har Jehova da sendt, og hvem taler i hans navn, — kristenhedens præsteskab, der profeterer det modsatte, eller vor tids Jeremias-skare? Begivenhedernes udvikling vil vise hvem der taler sandt.
8. Hvilken dramatisk handling foretog Hananja efter Jeremias’ svar, og hvilken profeti udtalte han?
8 Den falske profet Hananja må have haft tillid til at en international opstand mod Jehovas „tjener“ ville lykkes, for nu gjorde han noget dramatisk:
„Profeten Hananja [rev] ågstængerne af profeten Jeremias’ hals og sønderbrød dem; og Hananja sagde i alt folkets nærværelse: ’Så siger [Jehova]: Således sønderbryder jeg om to år kong Nebukadnezar af Babels åg og tager det fra alle folkenes hals.’“ — Jer. 28:10, 11.
9. Hvad befalede Jehova nu Jeremias at sige om ågstængerne, og hvorfor?
9 Men ville en sådan profeti gå i opfyldelse blot fordi den blev fremsagt i Jehovas navn? Nej! Jehova kunne ikke gøre som Hananja profeterede og samtidig opfylde Jeremias’ profeti. En international opstand mod Jehovas „tjener“ var altså dømt til at slå fejl! „Gå hen og sig til Hananja,“ sagde Jehova senere til Jeremias, „så siger [Jehova]: Du har sønderbrudt ågstænger af træ, men jeg vil lave ågstænger af jern i stedet. Thi så siger Hærskares [Jehova], Israels Gud: Et jernåg lægger jeg på alle disse folks hals, at de må trælle for kong Nebukadnezar af Babel; de skal trælle for ham, selv markens vildt har jeg givet ham.“ (Jer. 28:12-14) Ingen international sammensværgelse som Hananja stod bag, ville derfor lykkes. Dertil kom at Jehova, for at kunne give Nebukadnezar „selv markens vildt“, måtte overgive ham den jord der tilhørte de sammensvorne.
Den religiøse oprørsleder får sin løn
10. Hvad har Jeremias-skaren fået bemyndigelse til at gøre over for præsteskabet der, ligesom Hananja, støtter den internationale sammensværgelse mod Jehova?
10 I vor tid støtter kristenhedens gejstlige profeter åbenlyst den internationale sammensværgelse mod Jehovas rige ved hans Kristus. Jehovas Vidner er ikke blevet bemyndiget til at forkynde dødsdommen over nogen af dem. Men de kan tage Jehovas inspirerede udtalelse og anvende den over for præsteskabets falske profeter, der, som skare betragtet, blev forbilledligt skildret ved Hananja. Lad os derfor her læse Jeremias’ profetiske ord:
„Så sagde profeten Jeremias til profeten Hananja: ’Hør, Hananja! [Jehova] har ikke sendt dig, og du har fået dette folk til at slå lid til løgn. Derfor, så siger [Jehova]: Se, jeg slænger dig bort fra jordens flade; du skal dø i år, thi du har prædiket frafald fra [oprør mod, NW] [Jehova].’“ — Jer. 28:15, 16.
11. (a) Hvor meget længere levede Hananja? (b) Hvad har kristenhedens præsteskab gjort sig skyldigt i, og hvad må Jeremias-skaren derfor gøre opmærksom på?
11 Hananja, der havde gjort sig til talsmand for en international opstand mod Jehova, levede kun cirka to måneder til. „Og profeten Hananja døde samme år [614 f.v.t.] i den syvende måned.“ (Jer. 28:17, 1) Hvordan forholder det sig med kristenhedens falske profeter i vor tid, når vi betragter dem i lyset af dette profetiske drama fra fortiden? De støtter de politiske herskere som nægter at bøje hals under Jehovas kongelige tjeners åg og trælle for ham, han som er langt større end fortidens Nebukadnezar. Jeremias-skarens medlemmer kan ikke følge præsteskabet i dette. De må fortsat gøre opmærksom på den ulykke præsteskabet fører folket ud i.
12. Hvilket budskab om de falske profeter A’ab og Zidkija havde Jeremias fra Jehova til de jøder der allerede var landflygtige i Babylon?
12 Under den politiske uro der dengang herskede i Mellemøsten, fandtes der endog falske profeter blandt de jøder som allerede var ført i fangenskab i Babylon. Gennem Jeremias sendte Gud følgende budskab om disse falske profeter, der indgav de landflygtige jøder i Nebukadnezars land et falsk håb:
„Hør dog [Jehovas] ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel! — Så siger Hærskarers [Jehova], Israels Gud, om A’ab, Kolajas søn, og Zidkija, Ma’asejas søn, som profeterer eder løgn i mit navn: Se, jeg giver dem i kong Nebukadrezar af Babels hånd, og han skal lade dem hugge ned for eders øjne; og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: ’[Jehova] gøre med dig som med Zidkija og A’ab, hvem Babels konge lod stege i ild!’ Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev hor med deres landsmænds kvinder og talte i mit navn løgnagtige ord, som jeg ikke havde budt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 29:20-23.
Jehovas „tjener“, Nebukadnezar, havde uden tvivl gode politiske grunde til at stege Zidkija og A’ab i ild, for i modstrid med Jehovas råd havde de handlet imod det babyloniske verdensriges interesser.
13. Kunne de landflygtige jøder forvente en tidlig udfrielse fra Babylon, og hvad formanede Jeremias’ brev dem til at gøre?
13 De ovenfor citerede ord var en del af et brev som Jeremias sendte fra Jerusalem til de landflygtige ældste, præster, profeter og øvrige jøder i det fjerne Babylon, idet han benyttede El’asa, Sjafans søn, og Gemarja, Hilkijas søn, som budbringere, da kong Zedekias af Jerusalem sendte disse to sendebud til kong Nebukadnezar i Babylon. (Jer. 29:1-3) I dette brev fra Jeremias fortalte Jehova de landflygtige at de ikke skulle forvente nogen tidlig udfrielse fra Babylon. I stedet for at lægge planer om at gøre oprør skulle de slå sig ned der, gifte sig og få børn. „Lad det lands vel, til hvilket jeg [Jehova] har ført eder, ligge eder på sinde, og bed for det til [Jehova]; thi når det går det godt, går det også eder godt. . . . Thi så siger [Jehova]: Når halvfjerdsindstyve år er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min forjættelse om at føre eder tilbage hertil.“ — Jer. 29:4-10.
14. Hvad formaner Jeremias-skaren, i lighed med fortidens profet, døbte kristne til at være hvor de end befinder sig?
14 Tro mod Jeremias’ eksempel formaner nutidens Jeremias-skare alle indviede, døbte Jehovas vidner til at være lovlydige, fredelige borgere i de lande hvor de, åndelig talt, bor som „udlændinge og midlertidige indbyggere“. (1 Pet. 2:11-15) Ved at underordne sig relativt under „de højere myndigheder“ bevarer de også freden med Gud. — Rom. 13:1-4.
15. Hvad havde Sjemaja, den falske profet i Babylon, gjort, og hvilken klage fremførte han for den præst der førte tilsyn i templet i Jerusalem?
15 Før Jeremias’ brev endnu var blevet skrevet og sendt af sted, havde en falsk profet der var i landflygtighed i Babylon, nemlig nehelamitten Sjemaja, sendt breve til Zefanja, Ma’asejas søn, der førte tilsyn med templet i Jerusalem. I Jeremias’ brev til de landflygtige i Babylon henviste Jehova derfor til dette og sagde:
„Til nehelamitten Sjemaja skal du sige: Så siger Hærskarers [Jehova], Israels Gud: Fordi du i dit eget navn har sendt alt folket i Jerusalem og præsten Zefanja, Ma’asejas søn, og alle præsterne et sålydende brev: ’[Jehova] har gjort dig til præst i præsten Jojadas sted til i [Jehovas] hus at have opsyn med alle gale og folk i profetisk henrykkelse, hvilke du skal lægge i blok og halsjern. Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? Nu har han kunnet sende bud til os i Babel og ladet sige: Det trækker i langdrag! Byg huse og bo deri, plant haver og spis deres frugt!’ — “ — Jer. 29:24-28; jævnfør Jeremias 29:4-6.
16. Hvad gjorde præsten Zefanja med brevet fra Sjemaja, og hvad blev Jeremias derefter inspireret til at profetere om Sjemaja?
16 Da præsten Zefanja modtog Sjemajas brev satte han imidlertid ikke Jeremias i blok og halsjern. Han læste først brevet for Jeremias. (Jer. 29:29) Hvad nu?
„Da kom [Jehovas] ord til Jeremias således: Send bud til alle de landflygtige og sig: Så siger [Jehova] om nehelamitten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og får eder til at slå lid til løgn, derfor, så siger [Jehova]: Se, jeg hjemsøger nehelamitten Sjemaja og hans efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den lykke, jeg giver eder, lyder det fra [Jehova], fordi han har prædiket frafald fra [oprør mod, NW] [Jehova].“ — Jer. 29:30-32.
17. Hvorfor var det oprør mod Babylon som Sjemaja søgte at ophidse til, også et oprør mod Jehova?
17 Med det Sjemaja profeterede og skrev, søgte han at ophidse kong Zedekias af Jerusalem til at gøre oprør, støttet af kong Farao af Ægypten, der var det babyloniske verdensriges uforsonlige modstander. Men et sådant oprør ville ikke blot være rettet mod Babylon. Det ville også være rettet mod Jehova, der på det tidspunkt brugte Babylons konge som sin „tjener“. Jehova var altså Babylons konges himmelske Herre. Et oprør mod Babylon ville derfor i første række være et oprør mod Jehova.
Vent på Jehova i kristen neutralitet
18. Hvordan prøvede Sjemaja at løbe foran Jehova, og hvilke følger fik dette for ham selv og hans efterkommere?
18 Sjemaja i Babylon ønskede ikke at vente på at Jehova udfriede de landflygtige jøder som han var en af. Han troede ikke på den tidligere profeti i Esajas 44:28 til 45:4 om Khoresj eller perseren Kyros, der skulle omstyrte Babylon og lade de landflygtige jøder vende tilbage til deres hjemland. Sjemaja ønskede altså at løbe foran Jehova. Han planlagde hvordan han på sin egen måde kunne redde sig selv og de andre landflygtige. Han foretrak en handlemåde der ville få Babylons konge til at lægge et „jernåg“ på Juda riges hals. (Jer. 28:13, 14) Oprøreren Sjemaja ville derfor slet ikke erfare nogen udfrielse, og ingen af hans efterkommere ville få del i Israels genoprettelse!
19. Hvilken kurs har nutidens modstykke til Sjemaja fulgt siden 1914?
19 Vi der lever i dag gør klogt i at følge den vejledning i Jeremias’ brev der fremholdes i Jeremias 29:8, 9. Så vil vi ikke følge nutidens modstykke til nehelamitten Sjemaja, der i fortiden tilskyndede til oprør mod Jehovas ordning. Kristenhedens gejstlige, der ikke har lyttet til det budskab Jeremias-skaren har forkyndt siden hedningetidernes udløb i 1914, har nu vist sig at være som „revnede figner der er så dårlige at de ikke kan spises“. Præsteskabet er blevet gjort opmærksom på det „tegn“ Jesus Kristus forudsagde, og som er blevet opfyldt siden 1914, nemlig „sværd“ i form af verdenskrige, hærgende „hungersnød“, omsiggribende „pest“ og ’fordrivelse’ af hjælpeløse befolkningsgrupper, også inden for kristenheden, der hævder at være kristen. (Jer. 29:16-19, NW; Matt. 24:4-20) Alligevel viser de religiøse ledere at de ikke tror på den bibelske udlægning af „tegnet“, og derfor tilskynder de ikke nationerne til at overgive deres nationale suverænitet til Jehovas indsatte konge, Jesus Kristus, der siden 1914 sammen med sin himmelske Fader har udøvet „verdensherredømmet“, som er noget langt mere omfattende end Nebukadnezars herredømme over det babyloniske verdensrige. Præsteskabet godkender tværtimod menneskers planer og støtter FN, ikke Guds styre.
20. Hvilken velfortjent straf får de der gør oprør mod myndighed, og hvordan kan vi derfor opnå evig frelse?
20 I verden i dag straffes oprør mod de bestående myndigheder med døden. Ved det ukristne oprør mod Jehova og hans kongelige tjener, som de såkaldt kristne religiøse ledere har stiftet ved at tale om „oprør mod Jehova“, har disse også gjort sig fortjent til døden. (Jer. 29:32, NW) Deres tilintetgørelse blev forudskildret ved den dom der blev eksekveret over den falske profet Sjemaja og hans efterkommere, der aldrig så „den lykke“ som Jehova ville lade de ydmyge blandt sit landflygtige folk opleve. Det tilkommer således ikke os at udtænke hvordan vi ved hjælp af menneskelige midler kan opnå en øjeblikkelig udfrielse. Hvis vi skal opnå evig frelse må vi tålmodigt og tillidsfuldt vente på Jehovas udfrielse ved en „tjener“ der er større end Khoresj eller perseren Kyros, nemlig Jesus Kristus.
21. Hvilken handlemåde som Jehova ifølge Jeremias 29:12-14, forudsagde at de ydmyge landflygtige ville lægge for dagen, bør vi efterligne i dag?
21 Hvis vi forsøger at løbe foran Jehova vil vi aldrig opnå den udfrielse vi så inderligt længes efter. I stedet for at vende Jehova ryggen og lade ham ude af betragtning, gør vi klogt i at efterligne dem der så Jehovas frelse og som til hans bestemte tid blev ført tilbage til deres hjemland. Jehova forudsagde deres handlemåde, som er værd at efterligne, med disse ord: „I skal kalde på mig og komme og bede til mig, og jeg vil høre på jer. Og I skal søge mig og finde mig, for I vil søge mig af hele jeres hjerte. Og jeg vil lade mig blive fundet af jer.“ — Jer. 29:12-14, NW.
22. Hvilket håb bør vi handle i overensstemmelse med i betragtning af at vi lever i „velviljens år fra Jehova“?
22 Vi nærmer os nu afslutningen på „velviljens år fra Jehova“. (Es. 61:2, NW) Hans imødekommende ord gælder derfor stadig: „Jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra [Jehova], tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give eder fremtid og håb.“ (Jer. 29:11) Den fremtid Jehova har udtænkt for os, hvis vi nu underlægger os hans universelle suverænitet, er den bedste vi kunne ønske os, nemlig et evigt liv med fred, fremgang og lykke under hans kongelige tjener, Jesus Kristus. Det er det håb Jehova Gud har givet os. Lad os med fuld værdsættelse handle i overensstemmelse med det.