En helbredelse af større betydning

 1. Hvordan er Gud og Kristus stadig aktive som helbredere?

JEHOVA Gud og Kristus Jesus er stadig virksomme som helbredere. Men hvordan kan det være, eftersom åndens gave til at helbrede de legemligt syge ophørte for næsten nitten århundreder siden? Og hvorledes har Gud fortsat sit sundhedsprogram over for sine kristne vidner lige til denne dag? I hvilken forstand udvirker han nu helbredelser? Bibelen svarer, at han gør sådanne undere nu i langt videre forstand end gennem fysisk eller legemlig helbredelse, nemlig i åndelig forstand.

 2. Hvad ignorerer vor tids talsmænd for guddommelig helbredelse i denne henseende? Og hvorfor påskønner mennesker i verden ikke de større undere?

² Religionsdyrkere, der gør mirakuløs helbredelse af det menneskelige legeme til deres fornemste læresætning og til deres vigtigste bevis for, at de er Guds folk, lægger hovedvægten på det rent fysiske. De ignorerer Guds større mirakler, der finder sted på åndelig måde. De fysiske mirakler på apostlenes tid kom i anden række i forhold til de langt mere underfulde og betydningsfulde åndelige mirakler. Legemlig helbredelse ophørte til sin tid som forudsagt, men den åndelige forvandling eller omdannelse har fortsat ned gennem århundrederne til vore dage. Verdslige jordbundne mennesker vil ikke kunne påskønne disse større og langt livsvigtigere undere, og de vil ikke bryde sig om dem eller tillægge dem nogen værdi eller mene, at de har noget med virkeligheden at gøre. Herom siger apostelen: „Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der hører til Guds ånd, thi det er dårskab for ham, og han kan ikke forstå det, fordi det bedømmes åndeligt.“ — 1 Kor. 2:14, NW.

 3. På hvilken måde er de åndelige mirakler af større vigtighed og varighed?

³ Men i vor tid er hundredtusinder retsindige mennesker begyndt at påskønne disse undergerninger, der er langt vigtigere for evigt liv i den nye verden end midlertidige legemlige helbredelser i denne verden nogen sinde kunne være. De gode virkninger, som de, der blev helbredt på mirakuløs vis på apostlenes tid, opnåede rent legemligt, ophørte, når de døde. De gode virkninger, som høstes af dem, der har troet og erfaret Guds kraft gennem Kristus på åndelig vis, fortsætter, eftersom de vil følge dem, når de oprejses til liv i den lovede nye verden. Vi kan ikke påstå at være kristne og samtidig kun være rent jordbundne mennesker, der ikke tager imod det, som hører Guds ånd til, eller ikke kan fatte det.

 4. Hvad var det vigtigste at blive helbredt for, fysisk eller åndelig blindhed?

⁴ Jesus og hans disciple gav de blinde deres syn tilbage, så de kunne betragte den verden, der var om dem. Men der findes en dødbringende, åndelig blindhed, som Satan, Djævelen, er ophavsmand til. „Dette tingenes systems gud har forblindet de vantros sind, for at lyset fra de herlige gode nyheder om Kristus, der er Guds billede, ikke skulle skinne igennem.“ (2 Kor. 4:4, NW) Sindets eller forstandens øjne må åbnes, hvis vi skal kunne se livets lys, ellers vil vi snuble og forgå. De blinde, religiøse vejledere førte det jødiske folk i undergang, og begge parter snublede og gik til grunde sammen. (Matt. 15:14, NW) Hvad er derfor det vigtigste at fjerne, legemets eller sindets blindhed? Hvilket mirakel er det største, det legemlige eller det åndelige?

 5, 6. Kan der drages nogen sammenligning mellem fysiske og åndelige mirakler af samme art?

⁵ Jesus og hans disciple, der havde fået evnen til at helbrede, fik de døve til at høre, de stumme til at tale, de lamme til at gå og de spedalske rene nok til at komme i templet sammen med andre tilbedere af Gud. Men disse fysiske mirakler kan ikke sammenlignes med de åndelige mirakler, der fik folk, der førhen var døve over for Guds ord, til nu at høre og fatte det. Ved åndelige mirakler fik de, som tidligere havde været stumme i lovprisningen af Gud, deres mund åbnet, så de kunne forkynde hans dyder, prædike hans ord og vidne om hans rige. De, som førhen haltede ubehjælpsomt af sted i overensstemmelse med menneskers moralske standard og i traditionel selvretfærdighed og verdslig agtværdighed, fik styrke til med faste skridt at vandre ad Guds retfærdsvej ved Kristus og uden afvigelser at holde sig til den trange vej, der fører til evigt liv. De, som var besmittet af syndens spedalskhed, lod sig rense fra deres afskyelige tilstand som overtrædere af Guds lov og blev rene ved Jesu blod.

⁶ Jesus og hans apostle oprejste de døde: Jairus’ datter, enkens søn fra Nain, Lazarus, Dorkas, Eutykus. Men var nu disse opstandelser fra en fysisk død, der kun skænkede midlertidigt liv, mirakler af større betydning end det at oprejse folk, der var døde i Guds øjne i deres syndige tilstand og som fremmede for ham, til at leve for og i handling tjene Jehova Gud? Det betyder udødelighed for de salvede kristne i den nye verden og delagtighed med Jesus Kristus i hans herlighed i det himmelske rige. Til dem, som erfarer en åndelig opstandelse i denne verden, er der skrevet: „Det er jer, Gud levendegjorde, skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, . . . Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af sin store kærlighed, hvormed han elskede os, levendegjort os sammen med Kristus, selv dengang vi var døde i overtrædelser — ved ufortjent godhed er I blevet frelst — og han oprejste os sammen og gav os sæde sammen i de himmelske steder i forening med Kristus Jesus.“ — Ef. 2:1-6, NW.

 7. Hvilke profetier citerede Jesus i sin omtale af helbredende mirakler? Og til hvilken art helbredelse hentydede han?

⁷ Dengang Jesus over for jøderne i synagogen i Nazaret kundgjorde sin bemyndigelse som Guds udsending, Messias, omtalte han de åndelige helbredelsesmirakler, som han skulle udføre, og sagde: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde gode nyheder for de fattige, han sendte mig for at prædike frihed for fangerne, og at de blinde skal få deres syn igen, for at sende de fortrykte bort i frihed, for at forkynde Jehovas kærkomne år.“ (Luk. 4:16-19, NW) Jesus fremhævede igen det åndelige behov for helbredelse som det, der kommer i første række, da han på ny citerede fra Esajas’ profeti som forklaring på, hvorfor han talte til folket i lignelser: „Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører og heller ikke fatter meningen deri. På dem går Esajas’ profeti i opfyldelse, når han siger: I skal høre og høre og dog ikke fatte meningen deri, I skal se og se og dog intet øjne. Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørerne hører de vrangvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte meningen med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.“ — Matt. 13:13-15, NW.

 8. Hvilke mirakler måtte udøves over for disse religiøse jøder? Hvorfor?

⁸ Hvad disse religiøse jøder havde behov var åndelige mirakler, der kunne åbne deres forstands øjne og ører og fjerne det selviske fedtlag, der omgav deres hjerter. Først da kunne de fatte, hvad Gud var i færd med at udrette, og identificere den Messias, han havde udsendt, og vende sig fra deres selvretfærdige, verdslige vej og få åndelig helbredelse hos Jehova Gud. Til trods for alle de mirakler Jesus øvede på menneskelegemer, vendte jøderne sig alligevel aldrig til ham og hans apostle for at få deres øjne, ører og hjerter åndeligt helbredt og opnå lægedom for synd og dens følger og blive oprejst til liv som Guds åndelige Israel. Derfor blev det kødelige Israels folk, der ikke ville tro uden tegn og undere, forkastet af Gud. Deres hellige by og tempel blev ødelagt, deres nation opløst og dens medlemmer spredt for alle fire vinde som et foragtet og af Gud forbandet folk.

Lægemidlet

 9, 10. Over for hvem har Gud i dette århundrede udført et enestående mirakel, og hvorledes forudsagde han det ved Jeremias?

⁹ Folk, som føler sig fængslet af tanken om guddommelig helbredelse gennem fysiske mirakler i vor tid, er blinde for den kendsgerning, at Jehovas store sundhedsprogram virker med megen kraft i dag, og at han udfører underfulde mirakler til åndelig helbredelse for os, så vi kan opnå liv i den vidunderlige nye verden, der står umiddelbart for døren. Det mest bemærkelsesværdige mirakel er det, han har udøvet over for resten af sine trofaste vidner, der udgør hans synlige teokratiske organisation. Han forudsagde dette mirakel for fem og tyve århundreder siden, dengang fortidens Jerusalem truedes af ødelæggelse ved de kaldæiske hæres hånd under kong Nebukadnezar af Babylon. Vi læser:

¹⁰ „Thi så siger Jehova, Israels Gud, om denne bys huse og om Judas kongers huse, som nedbrødes for at bruges til volde og mur, da man gav sig til at stride imod kaldæerne, og som fyldtes med ligene af de mennesker, jeg slog i min vrede og harme, og for hvem jeg skjulte mit åsyn for al deres ondskabs skyld: Se, jeg vil lade byens sår heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en rigdom af fred og sandhed. Jeg vender Judas og Israels skæbne og opbygger dem som tilforn. Jeg renser dem for al deres brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig. Byen skal blive til glæde [mig et glædens navn, AS], til pris og ære blandt alle jordens folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den lykke [fred, AS], jeg lader den times.“ — Jer. 33:1-9.

11. Hvorledes skete det, at resten havde brug for helbredelse?

¹¹ Under den første verdenskrig i årene fra 1914 til 1918 vakte resten af det åndelige Israel Jehovas vrede. Hans rige med Kristus var blevet født i himlene i 1914, ved afslutningen af „nationernes fastsatte tider“ samme år. Men under disse krigsår med forfølgelsens, undertrykkelsens og den internationale modstands hårde tryk, der nåede sit højdepunkt i 1918, svigtede Guds salvede vidner og blev forsømmelige og der gik brud på deres organisation, og de blev fanger under vor tids Babylons verdenssystem. Men fra 1919 fik de øjnene op for deres åndelige tilstand. De bad indtrængende om et eller andet guddommeligt, genopbyggende lægemiddel. Deres bøn findes udtrykt hos Jeremias, der forudsagde det åndelige Israels fangenskab: „Læg mig, Jehova, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi du er min ros. Se, de andre siger til mig: Hvor er Jehovas ord? Lad det komme! Jeg vægred mig ej ved at være hyrde i dit spor.“ (Jer. 17:14-16) Restens hjerter var sønderknust som følge af Guds åbenbare ugunst, og fordi de på grund af frygt og uret forståelse af hans hensigter var blevet tvunget ud af hans tjeneste.

12. Hvorledes helbredte han og indgød nyt liv i resten? Med hvilken virkning?

¹² Gud hørte bønnen, der opsendtes af hans angrende, nedslåede rest. Han indsamlede dem på ny, udbedrede bruddet på organisationen og reorganiserede dem til mere effektiv tjeneste end nogen sinde før. Han opbyggede dem på jorden til som den synlige teokratiske organisation at repræsentere hans himmelske Jerusalem, der nu strålede med Rigets herlighed. Her var der ikke brug for lægedom for en kødelig organisme, men åndelig lægedom for resten af hans vidner, så de kunne komme sig af deres urene frygt og religiøse dårskab. „Han . . . sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven.“ (Sl. 107:17-20) Han åbnede deres øjne og ører, så de kunne opnå en bedre forståelse af skrifterne. En tid havde de ligget som døde under denne verdens undertrykkende love og foranstaltninger, men nu blev de vakt til live ved Guds ånd. De rejste sig og påbegyndte en fri og frygtløs tjeneste for som hans vidner at fortælle alle nationerne de gode nyheder om hans rige. I sandhed en åndelig opstandelse! (Åb. 11:7-12) De blev udfriet af deres fangenskab og samlet ind til en ubrydelig troens og handlingens enhed. Al denne bibelske kundskab og disse glædelige tjenesteforrettigheder trøstede dem i høj grad. Deres tunger blev løst, så de kunne bryde ud i lovsang: „Halleluja [Pris I Jehova, AS]! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. Jehova bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, han læger dem, hvis hjerte er sønderknust, og forbinder deres sår.“ — Sl. 147:1-3.

13. Hvorledes er Jehovas by eller organisation blevet til glæde, pris og ære for alle nationer, og ved hvilket lys?

¹³ Ved dette barmhjertige genoprettelsesarbejde over for sin salvede rest udførte den store, himmelske læge et moderne åndeligt helbredelsesmirakel. Det forbløffede kristenheden, men voldte den også ærgrelse. Jehovas folks genoprettede organisation er rig på den fred, sandhed og åndelige fremgang, som Gud har skænket den. Ved at gøre sine vidner aktive i alle egne af jorden har Jehova gjort deres organisation til pris og ære for sit navn blandt alle jordens folk, og navnet „Jehovas vidner“ er blevet til glæde for store skarer mennesker. For hans synlige teokratiske organisation er det nu en strålende dag midt i alt det tiltagende mørke og den dunkelhed, der dækker verdens nationer. Den har himmelsk lys dag og nat, og lyset vokser i styrke til fuldkomment dagslys, så stærkt som en uges lys på een dag. Som det blev forudsagt: „Månens lys skal blive som solens, og solens lys skal blive syvfold stærkere, som syv dages lys, på hin dag da Jehova forbinder sit folks brud og læger dets slagne sår.“ — Es. 30:26.

14. Hvorledes beviser denne helbredelse, at Jehovas rige er blevet oprettet?

¹⁴ At Gud har genoprettet sine vidner i den teokratiske organisation, og at han har betroet dem at være udsendinge for Riget til folk og nationer, er en opfyldelse af bibelens profetier. For hans vidner er det et stærkt bevis for, at det lovede rige er blevet oprettet i himlene. Jehova hersker nu over jorden ved sin Kristus, som han har indsat på tronen som den nye verdens konge. Nøjagtig ligesom Job i fortiden kom fri af fangenskabet under Satans magt og blev helbredt for en ellers dødelig sygdom og fik oprejsning, således har Guds trofaste rest erfaret en genindsættelse, tilgivelse for synder og åndelig helbredelse. I lighed med tiggeren Lazarus, der døde med hensyn til sin syge og udsultede tilstand ved den rige mands port, hvor de foragtede hunde slikkede hans sår, således har resten af Jehovas vidner erfaret en forandring i deres tilstand siden 1918. Som Lazarus befinder de sig nu på hæderspladsen hos den større Abraham, Jehova Gud. (Luk. 16:19-25) De føler sig ikke længere åndeligt syge. De er i hans teokratiske organisation, en by, der stråler af åndelig sundhed. Før var de lammet af fjendens verden, nu tager de bytte fra den i form af de retsindige mennesker. Hvorfor forholder det sig således nu? Det profetiske svar lyder: „Thi Jehova er vor dommer, Jehova, vor lovgiver, Jehova, vor konge: han vil frelse os. . . . Da uddeles røvet bytte i overflod; lamme tager del i byttet. Ingen indbygger siger: Jeg er syg! Folket, der bor deri, har sin synd forladt.“ — Es. 33:22-24, Da.

Kristenheden vrager det eneste lægemiddel

15. Hvad har kristenhedens helbredere udrettet for sit folks fysiske sundhed?

¹⁵ Opstillet til modstand imod resten af Jehovas vidner står i dag kristenhedens store organisation, der praler med at stamme helt tilbage fra apostelen Peter. Frembyder den nu, efter at have eksisteret i mindst seksten århundreder, siden kejser Konstantins tid, et billede på legemlig og åndelig sundhed? Dens lægevidenskab har gjort store fremskridt, men hvad har det udrettet for den? Hvad har de mennesker, der dyrker kristelig videnskabs eller jødisk videnskabs troshelbredelse, og de, som gør sig til talsmænd for guddommelig helbredelse ved bøn og håndspålæggelse, udrettet til lindring for kristenheden? De har ikke kunnet kurere så meget som den almindelige forkølelse endsige dødelige sygdomme som hjertefejl, kræft, leddegigt, tuberkulose, lungebetændelse, nyre- og leversvagheder, mavesår o.s.v.

16. I hvilken tilstand befinder den sig, og hvilken helbredelse trænger den mere til?

¹⁶ Betragt desuden engang de sociale, politiske, økonomiske, retslige, moralske og religiøse forhold i kristenheden. Dens tilstand beskrives på rammende måde af Esajas i hans omtale af dens forbillede, Israel: „Ve det syndefulde folk, en brødetynget slægt, ugerningsmænds æt, vanartede børn! De svigtede Jehova, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham ryg. Kan I tåle fler hug, siden I stadig falder fra? Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet; fra fodsål til isse er intet helt, kun flænger, strimer og friske sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med olie.“ Hvad trænger kristenheden mest til: fysisk helbredelse af sit folks nedbrudte organismer eller åndelig helbredelse?

17. Hvorfor er den åndelige helbredelse af større vigtighed? Hvordan foreskriver Esajas dette?

¹⁷ Det er rigtigt, at der er et stort behov for fysisk helbredelse. Men fysisk velbefindende vil aldrig kunne skåne kristenheden for det truende Harmagedonslags trængsler og undergang. Den åndelige helbredelse er mere påkrævet, mere betydningsfuld, det er den virkelig livsvigtige helbredelse. For det er kun dem, som søger og opnår åndelig helbredelse, der vil overleve de forfærdelige ødelæggelser i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og fortsætte deres liv i den sunde, nye verden. Profeten Esajas sætter den åndelige lægebehandling først, når han foreskriver, hvad kristenheden burde gøre, og beretter hvilke resultater, det vil medføre. „Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Jehova. Er jeres synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder; står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd. Thi Jehovas mund har talet.“ — Es. 1:4-6, 18-20.

18. Hvad viser kristenhedens læger sig at være?

¹⁸ Men kristenheden er som det gamle Jerusalems konge, Asa, dengang han var ramt af en alvorlig sygdom. Om ham er der skrevet: „Heller ikke under sin sygdom søgte han dog Jehova, men lægerne.“ (2 Krøn. 16:12) I dag vender kristenheden ryggen til det sande lægemiddel, som Jehova foreskriver i sit ord, og kalder sine religiøse doktorer til sit dødsleje. Disse mænd med deres hedenske filosofier, mennesketraditioner, tomme ritualer og ceremonier og hellige år og verdslighed viser sig at gøre, hvad Job sagde om sine falske venner: „I smører på med løgn“. De er „usle læger“. — Job 13:4.

19. Hvorledes svarer disse gejstlige læger i kristenheden til Jeremias’ og Ezekiels beskrivelse af Israels præster, profeter og hyrder?