Bibler brændes, men hensigten forfejles
„Kongen [skar] dem af med statsskriverens pennekniv og kastede dem på ilden i bækkenet, indtil hele bogrullen var fortæret af ilden i bækkenet.“ — Jer. 36:23.
1. Hvorfor er det ikke noget nyt at man brænder bibler?
AT MAN brænder bibler er ikke noget nyt. Det første registrerede tilfælde fandt sted for over 2600 år siden, under den tredjesidste konge over det folk som Bibelen oprindelig var blevet givet til.
2. Hvad gav stødet til at Jeremias’ nedskrevne profeti blev fortæret at flammerne?
2 Det var om vinteren i Jerusalem, og kong Jojakim sad ved et bækken hvor der brændte en ild til at opvarme tronsalen. Hvordan det gik til at en vigtig del af Bibelen blev flammernes bytte i dette bækken, fremgår af den historiske beretning. Vi citerer:
„I Josias’ søns, kong Jojakim af Judas, fjerde regeringsår kom dette ord til Jeremias fra [Jehova]: ’Tag dig en bogrulle og skriv deri alle de ord, jeg har talet til dig om Jerusalem og Juda og om alle folkene, fra den dag jeg først talede til dig, fra Josias’ dage og til den dag i dag. Måske vil Judas hus mærke sig al den ulykke, jeg har i sinde at gøre dem, for at de må omvende sig hver fra sin onde vej, så jeg kan tilgive deres brøde og synd.’“ (Jer. 36:1-3)
Hvis vi læser de foregående 35 kapitler i Jeremias’ bog, forstår vi hvor upopulært dette skriftlige budskab måtte blive.
3. Hvorfor kan vi sige at Jeremias ikke blot forsøgte at volde besvær, og hvor lang tid var der tilbage hvori folket kunne gøre noget for at ændre situationen?
3 Det budskab der i dag svarer til det Jeremias fik besked på at skrive i denne bogrulle, er lige så upopulært nu. Den egentlige mening med budskabet er dog ikke at irritere folk, at genere dem, at plage dem med dommedagsprofetier. De kristne der i dag svarer til profeten Jeremias, forsøger ikke at gøre sig besværlige. Nej, de yder en offentlig tjeneste ved at advare alle mennesker om en kommende katastrofe der vil ramme hele verden. Dette kunne vække nogle mennesker til anger og omvendelse mens Jehova endnu er gunstigt stemt, så de kan blive skånet under den kommende verdenskatastrofe. På Jeremias’ tid havde Juda rige kun 18 år igen før babylonierne ville ødelægge den hellige by Jerusalem. Vore dages Jeremias-skare har nu virket i 60 år. Hvor lang tid kan Jerusalems modstykke, kristenheden, have igen før undergangen rammer og ’den store trængsel’ bryder løs over hele verden? — Matt. 24:21, 22.
Domsbudskabet offentliggøres
4. Hvordan blev budskabet fremholdt i Jerusalem efter at Jeremias var færdig med at diktere sine profetier, og hvorfor på denne måde?
4 Jeremias adlød og dikterede budskabet til sin sekretær, Baruk, Nerijas søn. Resultatet blev et manuskript der indeholdt alle de ord Jehova havde talt til Jeremias siden kong Josias’ 13. regeringsår, det år Jehova kaldte den unge vordende præst til profet. Da manuskriptet var færdigt følte Jeremias sig ikke i stand til at gå til Jerusalem, der lå fem kilometer fra hans hjemby, levitbyen Anatot, for at oplæse manuskriptet i templets forgårde. Derfor sendte han sin sekretær Baruk med besked om at gøre det, og tilføjede: „Måske når deres klage [Jehovas] åsyn, måske omvender de sig hver fra sin onde vej; thi stor er vreden og harmen, som [Jehova] har udtalt mod dette folk.“ — Jer. 36:4-7.
5. Hvornår ville det være passende at læse manuskriptet med Jeremias’ profetier i templet i Jerusalem?
5 Hvordan ville vi have brudt os om at oplæse en domsprofeti på en offentlig plads hvor folk kom og gik? Det må sandelig have krævet mod fra Baruks side. Men med styrke fra sin Gud gjorde han det! Imidlertid må det have taget Baruk en vis tid at nedskrive alt hvad Jeremias dikterede ham. (Jer. 36:17, 18) Eftersom manuskriptet indeholdt strenge budskaber fra Jehova mod alle nationerne, Israel og Juda indbefattet, ville det være meget passende at oplæse det ved en særlig lejlighed — på en national fastedag, for eksempel! Da ville der være et mylder af mennesker i Jehovas tempel. Derfor ville det være bedst at vente til en sådan lejlighed.
6. Hvordan blev det, samme år som Jeremias skrev sit manuskript, tydeligt hvem der skulle opfylde hans profeti om Jerusalems undergang?
6 Af den grund oplæste Baruk ikke manuskriptet i kong Jojakims fjerde regeringsår. Det var det år kong Nebukadnezar af Babylon besejrede Farao Neko af Ægypten og befæstede sin magt som den nye verdenshersker. Nebukadnezar var den hedenske hersker der ifølge Jeremias ville omstyrte Juda og Jerusalem, hvorefter landet skulle ligge øde uden mennesker eller husdyr i 70 år. — Jer. 36:6; 25:1-11.
7. I hvilket år og ved hvilken lejlighed oplæste Baruk Jeremias’ manuskript i templet i Jerusalem?
7 Så oprandt kong Jojakim af Judas femte regeringsår. Det var Nebukadnezars andet år som verdenshersker. I Jeremias 36:9, 10 læser vi:
„I Josias, søns, kong Jojakim af Judas, femte regeringsår i den niende måned udråbte alt folket i Jerusalem og alt folket, der fra Judas byer kom ind til Jerusalem, en faste for [Jehova]. Da oplæste Baruk for alt folket Jeremias’ ord af bogen i [Jehovas] hus, i Gemarjahus, statsskriveren Sjafans søns, kammer i den øvre forgård ved indgangen til [Jehovas] hus’ nye port.“
8. På hvilken årstid efterkom Baruk Jeremias’ befaling til ham?
8 De judæiske kongers regeringsår blev regnet fra forårsmåneden abib eller nisan. Måneårets niende måned, der senere blev kaldt kislev, faldt derfor i vintertiden. Den indbefattede en del af den måned vi kalder december (dette navn er latin og betyder den 10. måned). „Indvielseshøjtiden“, der blev indstiftet i makkabæertiden til minde om genindvielsen af Jerusalems tempel, blev fejret den 25. kislev, og dette var ifølge beretningen om vinteren. (Joh. 10:22) På trods af vintervejret tog Jeremias’ sekretær, Baruk, af sted for at gøre som Jeremias havde pålagt ham.
9. Hvordan betragtede Judas fyrster det budskab der blev læst for dem, og hvad sagde de at Baruk og Jeremias skulle gøre?
9 De ord Baruk oplæste for folket i templet angik hele nationen. Derfor sendte Judas fyrster bud efter Baruk og bad ham om at læse det profetiske budskab for dem. (Jer. 36:11-15) Når vi tænker på hvad de foregående kapitler i Jeremias’ profeti havde at sige om dommen over Juda rige, forstår vi udmærket at fyrsterne blev rædselsslagne da de hørte hvad Baruk læste for dem. Nationalistisk indstillede som de var, følte de sig forpligtede til at fortælle kong Jojakim om profetien. De tog bogrullen, men da de samtidig var venligt stemt over for den der havde dikteret profetien og den der havde skrevet den, sagde de til Baruk at han og Jeremias skulle skjule sig. Det gjorde de. — Jer. 36:16-20.
Guds ord brændes
10. Hvad gjorde kong Jojakim efterhånden som Jehudi læste bogen for ham, og hvad var resultatet?
10 Fyrsterne gik til kong Jojakims vinterhus for at aflægge beretning. Kongen ville gerne have fingre i bogrullen med Jeremias’ profeti. Derfor sendte han en hofmand ved navn Jehudi hen for at hente bogrullen i templet, hvor den var blevet efterladt. Hvad skete der nu, da Jehudi åbnede rullen og oplæste spalte efter spalte? „Hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen dem af med statsskriverens pennekniv og kastede dem på ilden i bækkenet, indtil hele bogrullen var fortæret af ilden i bækkenet. Og hverken kongen eller nogen af hans folk blev rædselsslagen eller sønderrev deres klæder, da de hørte alle disse ord.“ — Jer. 36:21-24.
11. Hvordan adskilte Jojakims handling sig fra det hans fader Josias havde gjort da han hørte Femte Mosebog blive læst op? Havde Jojakim adlydt befalingen i Femte Mosebog 17:18-20?
11 Hvilken mangel på respekt for Guds inspirerede, skrevne ord! Kong Jojakim handlede direkte modsat sin fader Josias. Da man under istandsættelsen af det besmittede tempel havde fundet en bogrulle med Femte Mosebog, skrevet af profeten Moses, bad kong Josias en skriver om at læse for ham hvad der stod i bogen. Josias gav agt på ordene og sønderrev sine klæder. Derefter udvirkede han at folket indgik en særlig pagt med Jehova om at adlyde ham og yde ham ren tilbedelse. (2 Krøn. 34:14-33) Der stod endda direkte i denne lov at enhver konge over Israel skulle afskrive Loven og læse i den regelmæssigt og overholde den. (5 Mos. 17:18-20, NW) Er der noget som tyder på at kong Jojakim havde gjort dette? Nej. Han satte et dårligt eksempel.
12. Hvilke to tilfælde anføres her som bevis på at der også i dag findes mennesker som kong Jojakim?
12 Findes der i dag nogle som svarer til kong Jojakim? Ja, selv midt i kristenhedens område findes der i vor tid nogle som brænder Guds ord. I 1961 ophidsede en katolsk præst i Ejutla i delstaten Oaxaca i Mexico en pøbelskare til at trænge ind i et hjem hvor der regelmæssigt holdtes kulturelle møder. Pøbelen gennemsøgte hjemmet, tog alle de bibler der var at finde, og brændte dem på torvet. Den lokale avis omtalte dette som „en troshandling“. Og i februar 1962 blev der i Portugal udfærdiget et cirkulære som forbød forsendelse af Jehovas Vidners bøger og blade med posten. Skønt der ikke officielt af den portugisiske regering var udstedt forbud mod Jehovas Vidner, blev store mængder af deres religiøse skrifter og deres bibler beslaglagt og brændt.
13, 14. (a) Hvad skete der for to år siden i Argentina? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi derfor, og hvad er den virkelige grund til at de religiøse ledere søger at standse Jehovas Vidners kristne virksomhed?
13 I 1976 blev Jehovas Vidner forbudt i Argentina, og for blot to år siden blev store mængder af deres publikationer på landskontoret i Buenos Aires beslaglagt, deriblandt 250 eksemplarer af Ny Verden-oversættelsen på spansk. Det hele blev solgt som returpapir, skåret i stykker og kogt til papirmasse til fremstilling af cellulose. Og rejsende der blev genkendt som Jehovas vidner når de krydsede grænsen fra Uruguay til Argentina blev frataget deres bibler, som derefter blev brændt. Der kunne anføres mange andre eksempler på at man i nutiden brænder Guds ord. Alt dette giver anledning til et spørgsmål.
14 Hvad er det der gør at Bibelen tilsyneladende er så farligt et redskab i Jehovas vidners hænder at den, selv i lande der kaldes kristne, må konfiskeres og tilintetgøres? Er grunden mon den at nationalistisk indstillede mennesker betragter Jehovas vidner ligesom kong Jojakim betragtede Jeremias og Baruk — som undergravende elementer der udgør en politisk fare for staten og en hindring for landets forsvar? Det er sådan kristenhedens religiøse ledere gerne vil fremstille sagen for statens politiske ledere og dens andre elementer! Men den virkelige grund til at præster og regeringsembedsmænd gerne vil standse Jehovas Vidners kristne virksomhed er denne: de tjener den samme Gud som Jeremias og Baruk tjente, og de får det samme budskab ud af De hebraiske Skrifter som det profeten Jeremias forkyndte. Derfor adlyder de ligesom Jeremias Jehovas befaling i disse inspirerede skrifter og forkynder hans budskab mod den nuværende onde tingenes ordning, deriblandt kristenheden og alle de verdslige elementer som kristenheden bevarer et nært forhold til for at opnå deres aktive støtte. Derfor siger man: Ned med Jehovas Vidner, der afslører kristenheden!
15, 16. (a) Hvilket eksempel fra det syvende århundrede f.v.t. viser om alle underordnede embedsmænd gør fælles sag med de ledende som forfølger Jehovas Vidner? (b) Hvad gjorde Jehova for sine tjenere?
15 Der har været og er stadig nogle få underordnede regeringsembedsmænd som ikke gør fælles sag med deres overordnede i denne gemene forfølgelse af Jehovas Vidner. De gør indsigelse, dels fordi de finder det ret og rimeligt, dels af respekt for den Gud som disse forfulgte kristne er vidner for — men alt sammen forgæves! Det er nøjagtig som det var i det fremtrædende fortilfælde i det syvende århundrede f.v.t. „Men skønt Elnatan, Delaja og Gemarjahu bad kongen ikke brænde bogrullen, hørte han dem ikke. Derpå bød kongen kongesønnen Jerame’el, Seraja Azriels søn og Sjelemja Abde’els søn at gribe skriveren Baruk og profeten Jeremias; men [Jehova] skjulte dem.“ — Jer. 36:25, 26.
16 Jojakim sendte ikke sin kongelige arving, Jojakin, men sin ’søn’ Jerame’el sammen med to andre embedsmænd for at pågribe Jeremias og hans sekretær. Kongen havde tydeligvis ondt i sinde. Men Jehova tillod dem ikke at finde ud af hvor Jeremias og Baruk havde skjult sig, om det var i Jerusalem, i det nærliggende Anatot eller et andet sted. Lige fra begyndelsen af sin profetgerning havde Jeremias fået denne forsikring af Jehova: „De skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:19.
17, 18. (a) Hvordan ville det gå med Jojakims forsøg på at bremse det bibelske budskab, ifølge profetien i Esajas 40:8? (b) Hvad fik Jeremias besked på at skrive om Jojakim i en anden bogrulle?
17 I århundredet før Jeremias’ tid skrev profeten Esajas: „Vor Guds ord bliver evindelig.“ (Es. 40:8; 1 Pet. 1:25) Derfor hjalp det ikke at kong Jojakim brændte Jeremias’ bogrulle. Gud skulle nok bevare sit ord. Det var hans hensigt at vi skulle have adgang til hele Jeremias’ profeti i dag, over 2500 år senere. Jeremias fortæller hvad der skete mens han og Baruk var skjult af Jehova.
18 „Da kongen havde brændt bogrullen med de ord, Baruk havde optegnet efter Jeremias’ mund, kom [Jehovas] ord til Jeremias således: ’Tag dig en anden bogrulle og optegn i den alle de ord, som stod i den første bogrulle, den, kong Jojakim af Juda brændte. Og til kong Jojakim af Juda skal du sige: Så siger [Jehova]: Du brændte denne bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels konge skal komme og ødelægge dette land og udrydde både folk og fæ? Derfor, så siger [Jehova] om kong Jojakim af Juda: Han skal ikke have nogen mand til at sidde på Davids trone, og hans lig skal slænges hen og gives dagens hede og nattens kulde i vold; jeg vil hjemsøge ham, hans afkom og hans tjenere for deres brøde og bringe over dem og Jerusalems borgere og Judas mænd al den ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de ville høre.“ — Jer. 36:27-31.
19. Under hvilke omstændigheder måtte Jeremias og Baruk arbejde hvis de ville adlyde Guds bud, og hvor omfattende blev det nye manuskript?
19 For at adlyde Guds befaling måtte profeten og hans sekretær arbejde i det skjulte, under jorden. Handlede Jeremias efter Jehovas ord? „Så tog Jeremias en anden bogrulle og gav den til skriveren Baruk, Nerijas søn; og han optegnede i den efter Jeremias’ mund alle ordene fra den bog, kong Jojakim af Juda havde brændt. Og flere lignende ord lagdes til.“ — Jer. 36:32.
20. Hvilken begravelse fik Jojakim da han døde, og kom nogle af hans søn Jojakins sønner til at sidde på tronen i Jerusalem?
20 Jojakim led en vanærende død og blev ikke begravet i kongegravene i Jerusalem, lige så lidt som et æsel ville være blevet det. (Jer. 22:18, 19) Hans søn Jojakin (eller Konja) regerede kun tre måneder og 10 dage i Jerusalem, hvorefter han overgav sig til babylonierne og blev deporteret til Babylon, hvorfra han ikke vendte tilbage. (Jer. 22:24-30; 37:1) Helt frem til Jerusalems anden ødelæggelse, denne gang for romernes hånd i år 70, kom ingen af Jojakins efterkommere til at beklæde en trone i Jerusalem. Jeremias’ profetiske ord, skrevet i det skjulte, viste sig at holde stik!
20 I nutiden har Jehovas vidner også måttet gå under jorden i mange lande. Hvad gør de når deres bibler bliver beslaglagt og brændt? De trykker simpelt hen flere bibler eller skaffer andre oversættelser som de bruger. Selv når de må virke under jorden bliver de ved med at forkynde domsbudskabet mod den gudfjendske verden, ligesom Jeremias gjorde. Forsøget på at bringe nutidens Jehovas vidner til tavshed ved at brænde deres bibler, er slået fejl. Det har ikke afskrækket dem fra at uddele bibelske bøger og blade, og det vil ikke hindre Jehovas ord i at gå i opfyldelse i fuldt omfang i den kommende verdensbrand! Modstanderne viser blot at de til den tid fortjener evig tilintetgørelse.
21. Hvad har Jehovas vidner i nutiden gjort når de har måttet gå under jorden, og hvor stor virkning har det haft at man i nutiden har brændt bibler?
[Illustration på side 13]
Jojakim brænder Guds ord — et mønster der har sit sidestykke i nutiden