Et bibelsk tema vi må lære

 1. Hvad er et af de fremtrædende temaer i Bibelen, og hvor stor betydning har dette tema?

INGEN som har læst Bibelen kan undgå at have lagt mærke til et stadigt tilbagevendende tema i denne bog, nemlig Babylons fald. Det kan heller ikke være undgået deres opmærksomhed at der er to byer som kaldes med navnet Babylon, at det ene Babylon er større end det andet, og at de begge skal falde. Det ene Babylon anvendes som et billede på det andet, og for begge byer gælder det at såvel deres eksistens som deres fald har stor betydning for Guds sande tilbedere, ja for hele verden.

 2. (a) Hvad skete der med det gamle Babylon, og hvilken betydning havde dets fald? (b) Hvilket Babylon profeterede Jesus om, og hvor stor betydning har dets fald i sammenligning med det gamle Babylons fald?

² Det er en historisk kendsgerning at det første Babylon er faldet og nu henligger i ruiner uden en eneste indbygger. Selv for Jehova Gud, himmelens og jordens suveræne Hersker, var Babylons fald af stor betydning. Det ses af at han lod sin profet Esajas beskrive byens fald og ødelæggelse mere end 190 år før begivenheden indtraf. Men længe efter det gamle Babylons fald forudsagde Gud ved sin største profet, Jesus Kristus, det større Babylons fald. Dets forbillede, Babylon ved Eufratfloden, var en af Guds fjender. Det havde trådt hans folk Israel under fode, og Babylons ødelæggelse gav derfor Israel grund til at glæde sig. Men det større Babylons fald og ødelæggelse får betydning for hele universet og giver anledning til glæde både blandt englene i himmelen og blandt Guds sande tjenere på jorden. — Åbenbaringens bog, kapitlerne 17 og 18.

Enten liv eller evig undergang

 3. (a) Hvad er det store Babylon? (b) Hvad lærer vi ved et nærmere studium af dette bibelske tema?

³ Dette bibelske tema, Babylons fald, er et tema vi må lære. Ligesom det gamle Babylon er det store Babylon et imperium, et verdensrige. Det gamle Babylon var center for en religion der gik imod Gud. Babylon den Store har overgået sit forbillede i fjendskab mod Gud, for det udgør den falske religions verdensimperium. Det har givet et falsk billede af Gud, bragt mennesker i trældom under frygt og overtro, det har påvirket verdens regeringer og sat dem op imod hinanden og bærer størstedelen af skylden for alt det blod der er blevet udgydt på jorden. (Åb. 18:24) Det er forudsagt at det store Babylon ligesom fortidens Babylon først skal opleve et fald der bryder dets magt og gør det umuligt for det at holde på sine fanger, og senere en fuldstændig ødelæggelse og tilintetgørelse. Tyngdepunktet i dette tema er opfordringen til hurtigst muligt at drage ud af Babylon hvis vi befinder os der, og derefter nøje at passe på ikke at røre ved noget i Babylon eller at have noget som helst med dets ondskab og åndelige utroskab at gøre. — Åb. 18:4; Es. 52:11.

 4. Hvad er grunden til at mennesker i dag befinder sig i den største fare i det store Babylon?

⁴ Det var forbundet med livsfare at opholde sig i det gamle Babylon, men der er endnu større fare forbundet med at befinde sig i vor tids store Babylon. Hvordan det? Jesus sagde at mange ville få en opstandelse: „Den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ (Joh. 5:28, 29, NW) Selv indbyggerne i så onde byer som Sodoma og Gomorra, Tyrus og Zidon, Nineve og de jødiske byer som ikke brød sig om Jesu forkyndelse, nemlig Korazin, Betsajda og Kapernaum, skal komme tilbage til den store dom. (Matt. 10:15; 11:20-24; 12:41) Men de der bliver i det store Babylon og ikke drager ud derfra før det tilintetgøres mister enhver mulighed for en opstandelse. De går til grunde for bestandig sammen med det. — Åb. 18:4, 21.

 5. Hvorfor er det nødvendigt at forstå det tema der drejer sig om Babylons fald?

⁵ Det er således af største vigtighed at vi forstår dette bibelske tema og dets betydning i forhold til Gud og hans rige hvis vi skal bevare os selv i live og skal kunne hjælpe vore kære og andre til at vinde det evige liv på jorden.

Et profetisk syn af Babylons fald

 6. Hvad fik Esajas lov til at se i forbindelse med dette tema?

⁶ Hvis vi til fulde forstår det bibelske tema der drejer sig om Babylons fald, bliver det muligt for os at forstå hvad det store Babylon er samt hvad det vil sige at drage ud af dette Babylon før dets fuldstændige tilintetgørelse. I et syn fik profeten Esajas ikke alene meddelelse om Babylons fald, men han fik også at se hvem dets erobrere skulle være. Under guddommelig inspiration sagde han: „Et udsagn om havørkenen. Som hvirvlende storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, det grufulde land. Så svart et syn blev mig meldt: ’Ransmænd raner, hærmænd hærger! Frem, elamiter! Til belejring, meder! Alle suk gør jeg ende på!’“ — Es. 21:1, 2.

 7. Hvad er begrundelsen for at udtrykket „havørkenen“ hentyder til det gamle Babylons område?

⁷ Udtrykket „havørkenen“ sigter til det gamle Babylons område. Byen Babylon lå på begge sider af Eufratfloden og dens østlige halvdel altså mellem floderne Eufrat og Tigris. Når de to floder gik over deres bredder kom det sydlige Mesopotamien til at ligne et hav, og det var for at formindske virkningen af denne tilbagevendende oversvømmelse at babylonierne byggede en række diger, sluser, kanaler og opsamlingsbassiner. I Bibelen er ordet „hav“ desuden ofte forbundet med forestillingen „vest“. Her ville det så hentyde til landet vest for Elam og Persien, nemlig Babylonien, der skulle komme til at ligge øde hen som en ørken.

 8. (a) Hvornår begyndte det uvejr som Esajas så i sit syn at rejse sig? (b) (Til fodnoten) Hvad fortæller The Encyclopædia Britannica os om Kyros II’s forfædre? (c) Hvilke kendsgerninger hjælper os til at forstå forbindelsen mellem perserne og elamitterne?

⁸ Nu så Esajas et frygteligt stormvejr komme over Babylon fra et grufuldt land der lå øst for Babylon. Stormvejret begyndte at rejse sig da perserena Kyros II gjorde sig til konge over Medien. I sin proklamation til babylonierne anvender Kyros titlen „Anshans konge“ på sine forfædre Teispes, Kyros I og Kambyses I. Denne samme titel benævnes Kyros II selv med i kileskriftinskriptionerne og den babyloniske konge Nabonids krønike før Kyros slog mederkongen Astyages og fordrev ham fra tronen. Anshan var et område i Elam eller Susiana og lå øst for Tigris. I 617 f.v.t. forudsagde Jeremias at elamitterne ville blive slået. (Jer. 49:34-39) Det er muligt at Teispes erobrede Anshan (eller Anzan) i 596 f.v.t., syd for hvilket perserne på et tidligere tidspunkt havde slået sig ned. Teispes antog titlen „storkonge, byen Anshans konge“. Der bestod således en nær forbindelse mellem persere, elamitter og medere.

 9. Hvilken fortjent straf skulle ramme ransmanden?

⁹ Det symbolske uvejr som Esajas så trække op kom derfor fra en uheldig kant for Babylon; det var som om det kom fra en grufuld ørken mod syd. (Jfr. Job 1:19.) Ifølge Esajas’ profeti skulle babylonierne optræde som ransmænd, især over for Guds folk Israel, og plyndre og røve på deres krigstogter. Babylons fald ville følgelig gøre ende på de udplyndredes sorg og være til glæde for dem.

Frygten griber den plyndrende ransmand

10. Hvilken virkning ville opfyldelsen af Esajas’ syn have på babylonierne?

¹⁰ Esajas beskriver den virkning uvejret har på Babylon: „Derfor fyldes mine lænder af skælven, jeg gribes af veer som fødende kvinde, døv af svimmelhed, blind af skræk, mit hjerte forvirres, gru falder på mig; skumringen, jeg elsker, bliver mig til angst.“ — Es. 21:3, 4.

11. (a) Hvordan fik skumringen nu babylonierne til at skælve af angst? (b) Hvilket gæstebud forudsiges af Esajas i kapitel 21, vers 5?

¹¹ Så længe det var babylonierne der røvede og plyndrede kunne disse uden frygt se frem til skumringen og til at få en god nats hvile. Men dette uvejr ville berøve dem deres ro og ødelægge deres søvn. Esajas henvender sig derefter til Babylons fyrster, og som om han kunne forudse det gæstebud som Belsazzar senere indbød til siger han: „Bordet dækkes, hynder bredes, man spiser og drikker. ’Op, I fyrster, salv Eders skjolde!’ Thi så sagde [Jehova] til mig: ’Gå hen og stil vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde.’“ — Es. 21:5, 6.

12. Hvilke begivenheder ville tvinge de babyloniske fyrster til at ’salve deres skjolde’, og hvad betød det?

¹² Natten mellem den femte og sjette oktober 539 f.v.t. holdt Belsazzar et stort gæstebud i Babylon hvor man glædede sig over det udplyndrede Jerusalem og vanhelligede og besudlede karrene som babylonierne havde røvet fra Jehovas tempel i 607 f.v.t. Den selv samme nat faldt byen for mederne og perserne. Da måtte de babyloniske fyrster salve deres skjolde for at forsvare byen. Men det viste sig at være forgæves. Erobrerne trængte ind i borgen og dræbte kong Belsazzar, og fyrsterne måtte nu salve sig et nyt skjold, det vil sige indsætte en ny konge. Dette nye symbolske skjold måtte nødvendigvis være den som havde besejret dem, ellers ville det se sort ud for de babyloniske fyrster.

13. Hvad så den vægter som Esajas i sit syn skulle stille på muren?

¹³ Esajas fortæller nu hvad vægteren der står på Jerusalems mure melder: „Og han så en stridsvogn med et spand heste for, en stridsvogn med æsler for, en stridsvogn med kameler for. Og han gav nøje agt, med stor agtpågivenhed. Og derefter råbte han som en løve: ’På vagttårnet, o Jehova, står jeg uafbrudt ved dag, og på min post står jeg bestandig hver nat. Og se nu, der kommer en stridsvogn med mænd, med et spand heste for!’“ — Es. 21:7-9, NW.

14. Hvilken gavn gjorde den profetiske vægters melding senere, og hvad opdagede Daniel som følge af at han var meget agtpågivende?

¹⁴ Mange år før den kaldæiske udkigspost der stod på Babylons mure i 539 f.v.t. så mederne og perserne komme mod byen, fik den profetiske vægter på Jerusalems mure altså et mirakuløst syn af det der skulle ske. Dette blev til stor trøst for Guds folk da det senere kom i fangenskab i Babylon og spejdede efter opfyldelsen af denne og Jeremias’ profetier. Daniel, der opholdt sig som landflygtig i Babylon i mere end halvfjerds år, var en af dem der ivrigt spejdede efter opfyldelsen. Han siger: „I Darius’, Ahasverus’ søns, første regeringsår, han, som var af medisk byrd . . ., lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter [Jehovas] ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år. Jeg vendte mit ansigt til Gud Herren.“ — Dan. 9:1-3.

15. Hvilke stridsvogne og lastdyr var det vægteren så?

¹⁵ Herodot (I,80) fortæller at Kyros’ hær medførte sit tros på kameler og at han endog satte ryttere på kameler ind mod kong Krøsus af Lydiens ryttere, der red på heste. Han brugte også æsler som lastdyr og måske endog som ridedyr for soldaterne når de drog i kamp. Udtrykket „stridsvogn“ dækker sandsynligvis over en samling stridsvogne som vægteren så forspændt med heste der hurtigt førte dem ud til kamp. De to slags dyr kan også være et billede på de to folk der deltog i belejringen af Babylon; æslerne var da et billede på elamitterne og kamelerne på mederne.

Vi må også være vågne vægtere

16. Hvem tjener vægteren som et eksempel for?

¹⁶ Den vægter som Esajas så i sit syn er et godt eksempel for os i dag der spejder efter Babylon den Stores fald og endelige tilintetgørelse. Den landflygtige Daniel i Babylon viser os ligeledes hvilken indstilling vi bør have til dette betydningsfulde bibelske tema. Vi må våge og give agt både dag og nat.

17. (a) Hvilket vigtigt budskab melder vægteren nu? (b) Hvem slængte Babylons guder til jorden, og hvorfor tilkommer æren for Babylons fald snarere Jehova end elamitterne og mederne?

¹⁷ Nu råber vægteren: „Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets guder i støvet!“ (Es. 21:9) Denne begivenhed betød befrielse og glæde for Guds folk dengang, og nu i denne tid da den endelige dom over det store Babylon skal eksekveres, er det for alle de mennesker som Gud viser sin gode vilje imod, en begivenhed som de ser frem til med den største forventning. Hvem var det der knuste alle Babylons udskårne gudebilleder og slængte dem til jorden? Det var ikke elamitterne og mederne, for det gav de sig ikke af med, men det var Jehova selv der ved at udfri sit folk og knuse Babylon i virkeligheden kastede alle Babylons gudebilleder til jorden og derved viste at de slet ikke var guder men kun livløse, hjælpeløse billedstøtter. Himmelens og jordens almægtige Gud brugte blot elamitterne og mederne som sit våben mod Babylon. Det er interessant at sejrherren Kyros selv giver Jehova Gud æren, hvilket vi kan læse i 2 Krønikebog 36:22, 23 og i Ezras bog 1:1-3.

18 (a) Med hvilke følelser nedskrev Esajas uden tvivl ordene i kapitel 21, vers 10? (b) Hvem var „Jehovas tærskede folk“, og hvilket redskab blev brugt ved denne tærskning?

¹⁸ Nu viser profeten Esajas længe før det sker at Israel ville få en grusom behandling af babylonierne: „Mit knuste, mit tærskede folk! Hvad jeg har hørt fra hærskarers [Jehova], fra Israels Gud, det melder jeg Eder.“ (Es. 21:10) Jehovas folk havde i sin genstridighed vendt sig bort fra ham, og det var på hans tærskeplads han ville give sit redskab Babylon lov til at tærske hans folk. Men det skulle kun vare for en tid; så ville Gud lade hævnen ramme tærskeren, som havde handlet af had til Gud og hans folk. Esajas’ profeti var altså samtidig et trøstende budskab om at en trofast rest ville overleve Babylons fald og vende tilbage til Jerusalem.

19. (a) Hvor langt er vi kommet i dag i opfyldelsen at dette tema der drejer sig om Babylons fald? (b) Hvad ved vi nu vedrørende Babylons fald foruden det Esajas så i sit syn?

¹⁹ I vor tid har Gud samlet sit folk sammen og han lader den gode nyhed om sit rige forkynde på hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkene, som forudsagt i Jesu profeti i Mattæus 24:14. Guds rige er nu trådt i funktion. Babylons magt er brudt; det kan ikke længere holde på sine fanger, og det er blevet afsløret som Guds fjende.b Esajas’ profetiske syn viser at Babylon ville nedtræde Jehovas folk Israel, men at en trofast rest ville overleve denne „tærskning“. Til denne forståelse af dette profetiske syn kommer kundskaben om at Jehovas folk vil se Babylon den Store gå ned. Men inden det sker, vil Guds folk hjælpe mange andre til at opnå frihed og overleve Babylons fald ved at bringe dem den gode nyhed om Guds rige. Alle i forening vil glæde sig over Guds sejr over sin gamle fjende og det vil fryde dem at han alene tilbedes på hele jorden uden at nogen søger at tilrane sig den tilbedelse der tilkommer ham. De der tager imod den gode nyhed om Guds rige nu, er allerede slået ind på vejen til evigt liv. De der til trods for forkyndelsen af Riget bliver i Babylon lige indtil dets undergang og som ønsker at følge Babylon i dets ugudelige færd, vil gå til grunde for evigt.

20. Hvilken værdig afslutning får dette tema der knytter sig til Babylon?

²⁰ Derefter vil mange af Babylons ofre i fortiden komme tilbage i en opstandelse og de vil kunne glæde sig over at denne by nu er borte og at Gud i sin store barmhjertighed har bragt dem tilbage til livet for at give dem lejlighed til at lære den sande tilbedelse at kende og at tjene den store Konge, med udsigt til at opnå evigt liv. I sandhed en værdig afslutning på dette tema og en stor gunstbevisning mod dem der lærer det! En yderligere behandling af Esajas’ og Jeremias’ profetier i dette blad vil give os et endnu større kendskab til dette tema.

[Fodnoter]