søn, var blevet misundelig fordi hans broder Abel nød Guds gunst. Vreden ulmede i Kains sind og fik hadet til at vælde op i ham. Gud talte fred til Kain og opfordrede ham til at ændre sin adfærd og handle ret. „Da sagde [Jehova] til Kain: ’Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Du ved, at når, du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren; dens attrå står til dig, men du skal herske over den!’“ Personlige følelser var årsag til at Kain forhærdede sig og nægtede at lytte til Gud. Han mistede sin anseelse i familien, og da han ræsonnerede som så at det var Abels fejl, gjorde han oprør mod Guds tale om at han skulle ændre sine veje og følge sin yngre broders eksempel. Kain begik det første mord og blev sendt i landflygtighed som resultat af at han undlod at lytte når Gud talte. — 1 Mos. 4:6, 7.

Vi ønsker ikke at forhærdes, ligesom Kain, og at vende øret bort når Gud taler. Vi ønsker ikke at være som fortidens israelitter, om hvem det siges: „De hørte ikke og lånte ikke øre; de fulgte deres onde hjertes stivsind og gik tilbage, ikke fremad.“ Men skønt vi ikke ønsker det, kan det let ske uden at vi tænker over det. Går du rundt og er vred på en af dine kristne brødre eller søstre fordi du synes at han eller hun har forurettet dig eller fordi vedkommende er blevet velsignet med forrettigheder som du synes tilkom dig? Får en sådan misundelse dig til at vende øret fra Guds vejledning om at „søge fred og jage efter den“? — Jer. 7:24; 1 Pet. 3:11.

Måske har en af Guds tjenere ved hjælp af Guds ord gjort dig opmærksom på at du har et forkert syn på sagen eller at du er egensindig. Lyttede du da Gud talte til dig gennem sin tjener? Var du glad for at blive irettesat? Eller gav du, ligesom Kain, rum for vreden og vendte øret bort? Det er ikke altid let at lytte og adlyde når Gud taler, men det er forstandigt og det glæder Jehovas hjerte. Når vi gør det er vi med til at bevare freden i Guds organisation.

Nogle mennesker vil selv bestemme hvad de vil lytte til. Visse ting som Gud taler, vil de godt lytte til, andre ikke. Men apostelen understregede at „hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, . . . så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til at god gerning“. Antyder dette ikke at man bør læse hele Bibelen fra Første Mosebog til Åbenbaringen? Jo, Gud taler i hver en bog, hvert kapitel og hvert vers af sit skrevne ord. Vi skulle nære ønske om at lytte til „hele Guds råd“. (NW) Hvad gør vi når vi modtager et brev fra en kær ven? Skal vi ikke nok få tid til at læse det, at lytte til hvert eneste ord med største interesse? Opdyrk en sådan kærlighed til Jehova ved at gøre læsningen af hans ord til en vane. Inden længe vil du have det sådan at du med iver ser frem til de tidspunkter hvor du kan sætte dig ned og lytte til din himmelske Faders ord. — 2 Tim. 3:16, 17, fodnoten; Ap. G. 20:27.

I dag taler Gud fred til sit folk, der består af mennesker fra alle nationer. Som svar på hans tale har de smedet deres sværd om til plovjern og lægger nu en sagtmodig og fredelig ånd for dagen. Kom sammen med Guds folk og lyt til Gud når han taler. Adlyd ham dernæst, ja adlyd hans befaling om at dele den gode nyhed, nyheden om fred, med andre.

Alle bør vidne

● „En menigheds arbejde for evangeliet er kommet bort fra det egentlige når al forkyndelse er overladt til præsten. Det samme er tilfældet når præsten forventer af sine sognebørn at de skal vidne skønt han intet gør for at dygtiggøre, oplære og organisere dem til dette vigtige arbejde. Præsten skal være et vidne for vidner og han skal være lærer og organisator for vidner.“ — The Lutheran Witness for den 20. oktober 1959.