Har Kongens sekretær besøgt dig for nylig?
„Der var én mand iblandt dem, klædt i linned, med en sekretærs blækhorn ved hoften.“ — Ez. 9.2, NW.
1. Hvilke spørgsmål stiller du måske med hensyn til et besøg af Kongens sekretær, og har det betydning at få disse spørgsmål besvaret?
I FLERE år har Kongens sekretær nu aflagt besøg hos folk i deres hjem. Har han besøgt dig for nylig? Måske er du forbavset over spørgsmålet? Måske siger du: ’Jeg har aldrig haft besøg af nogen der præsenterede sig som Kongens sekretær.’ Men det kan være at du af frygt for at åbne døren for en uventet gæst i denne farefulde tid, har holdt din dør lukket og låst. Det kan også være at du, selv om du åbnede døren da han kom, ikke genkendte ham som Kongens sekretær. At du ikke forstod hvem han var, udelukker ikke muligheden for at han kan have besøgt dig. Han udfører et meget presserende arbejde, og det var til dit bedste at han aflagde dig et besøg. Men måske siger du: ’Hvordan skulle jeg vide det? Sig mig, hvem er denne konge, og hvem er hans sekretær? Og hvad var formålet med hans besøg?’ Det er meget vigtigt at få disse spørgsmål besvaret i den usikre tid vi lever i, en tid som uvægerlig må ende med en eller anden katastrofe.
2. Hvilken konge drejer det sig om, og hvorfor bør vi der lever i dag interessere os for at han for længe siden udsendte sin sekretær?
2 Vort usædvanlige spørgsmål må forstås i lyset af de omstændigheder der ligger til grund for det. Det der sker i verden i dag er ikke i alle henseender noget nyt. For lang tid siden foregik der noget der minder om vor tid, blot i en mindre målestok. Det er derfor et advarende eksempel for os der lever i dag, og det blev nedskrevet for at vi nu kan tage ved lære af det der skete. Hvis vi lægger os det på sinde og giver agt på det, kan det blive til evig gavn for os. Ligesom i forbilledet drejer det sig i vor tid om den største af alle konger. Den sekretær han nu har udsendt svarer til den som han for længe siden udsendte til dem der dengang var i nød. Hvor mange konger på jorden ville gøre dét? Dog har denne store konge gjort det. Det han gjorde for lang tid siden, under omstændigheder der ligner dem vi nu oplever, var et forbillede på hvad han ville gøre i vor tid. Til oplysning og vejledning for os i dag sørgede han for at der blev nedskrevet en sandfærdig og nøjagtig beretning om det.
3. Hvordan så verdenssituationen ud for 2582 år siden, og hvorfor kom det der overgik et rige som var blevet styret af én og samme kongelige slægt i mange år, til at berøre hele verden?
3 Lad os nu vende os til beretningen og gå 2582 år tilbage, nemlig til år 612 f.v.t. En ny, mægtig verdensmagt (Babylon) havde nylig overtaget den fremtrædende plads på den politiske verdensscene. Et rige der siden 1077 f.v.t. havde bestået i 465 år, styret af én og samme kongelige slægt, stod over for sin tilintetgørelse. Historien viser at det kun havde fem år tilbage. Dets hovedstad — byen Jerusalem — blev ødelagt i 607 f.v.t. sammen med dens tempel for tilbedelsen af rigets Gud. Denne begivenhed kom til at berøre hele menneskeheden, for da begyndte en periode på 2520 år i hvilken den babyloniske verdensmagt, den medo-persiske verdensmagt, den græske verdensmagt, den romerske verdensmagt og den anglo-amerikanske verdensmagt efter tur skulle herske over hele menneskeheden.
4. I hvilken forstand skulle denne periode med verdensherredømme være uden afbrydelse, hvornår udløb den, og hvorfor har år 612 f.v.t. interesse for os der lever i dag?
4 Disse verdensmagters herredømme over jorden ville ikke blive afbrudt af noget rige som den Højeste i universet stod bag. Historien viser at den lange periode med uafbrudt politisk verdensherredømme udløb i 1914, da der udbrød en international krig, den første verdenskrig i menneskehedens historie, som til sidst omfattede otteogtyve nationer, deriblandt dobbeltverdensmagten England-Amerika. Vi forstår derfor at det år langt tilbage i tiden som vi nu retter opmærksomheden imod, nemlig år 612 f.v.t., var et kritisk år dengang, og at det var et forbillede på den kritiske tid vi nu oplever.
5. Hvor befandt ti tusind jøder sig dér i 612 f.v.t., og hvad oplevede Ezekiel i et syn dette år?
5 I 612 f.v.t. befandt ti tusind jøder som var blevet deporteret fra Jerusalem og Juda rige, sig allerede i landflygtighed i Babylon. (2 Kong. 24:14) Blandt disse var mænd der blev Jehova Guds profeter, nemlig Daniel og Ezekiel, en søn af præsten Buzi. (Dan. 1:1-6; Ez. 1:1-3) År 612 f.v.t. var det sjette år af deres landflygtighed. I det år fik profeten Ezekiel et syn. Legemligt befandt han sig på et sted der hed Tel-Abib nær ved floden Kebar i Babylonien, men i ånden eller ved inspiration blev han ført tilbage til Jerusalem. (Ez. 3:15; 8:1-4) I dette syn blev han ført gennem det tempel der var blevet bygget af Davids søn Salomon til tilbedelsen af Jehova som Israels Gud. Jehova forbyder brugen af afguder eller billeder i tilbedelsen af ham, for han er en usynlig Gud; alligevel så profeten Ezekiel at man her i det tempel der var viet tilbedelsen af himmelens og jordens Gud, brugte afguder og billeder i forbindelse med tilbedelsen af falske guder. I et af synerne så Ezekiel for eksempel følgende:
6. Hvad så Ezekiel at halvfjerds af Israels ældste foretog sig da han blev ført gennem templet?
6 „Se, da var alskens væmmelige billeder af kryb og kvæg og alle Israels hus’ afgudsbilleder indridset rundt om på væggen. Og halvfjerdsindstyve af Israels hus’ ældste med Ja’azanja, Sjafans søn, i deres midte stod foran dem, hver med sit røgelsekar i hånden, medens røgelseskyens duft steg op. Da sagde han til mig: ’Ser du, menneskesøn, hvad Israels hus’ ældste øver i mørke hver i sine billedkamre? Thi de siger: [Jehova] ser intet, [Jehova] har forladt landet!’“ — Ez. 8:10-12.
7. Hvad var Jehova i sine gode ret til at gøre med disse halvfjerds afgudsdyrkende ældste, og hvorfor?
7 Tiden skulle meget snart vise om disse halvfjerds ældste i Jehovas tempel havde ret i dette og i at forvente at de ustraffet kunne vanære og besmitte Jehovas hus på denne måde. På en afskyelig måde overtrådte de det første og andet af de ti bud. Jehova er „en nidkær Gud“ i den forstand at han fordrer absolut hengivenhed og ikke deler sin ære med falske guder og sin pris med afgudsbilleder. Jehova var i sin gode ret til at straffe dem der tilbad falske guder midt i hans tempel i Jerusalem for deres brøde eller misgerning. (2 Mos. 20:1-6; Es. 42:8) Det lod han sin profet Ezekiel forstå at han var fast besluttet på at gøre. Efter at Jehova havde ladet Ezekiel se at man endog tilbad solen i hans tempel, sagde han til ham:
8. Med hvilke ord gav Jehova til kende at han var fast besluttet på at straffe afgudsdyrkerne?
8 „Derfor vil også jeg handle med dem i vrede; jeg viser dem ingen medynk eller skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret, vil jeg ikke høre dem.“ — Ez. 8:13-18.
9. Hvad viser i denne forbindelse at Jehova ikke er en Gud man kan løbe om hjørner med, og hvilket spørgsmål stiller vi med hensyn til enkeltpersoner?
9 Hvad skal vi der lever i en lignende kritisk tid, sige til dette? Er Jehova en ubarmhjertig Gud? Vil han ikke vise barmhjertighed mod nogen når den kritiske situation vi befinder os i, når sit højdepunkt? Vi kan ikke dadle ham fordi han lader de hykleriske og falske gudsdyrkere høste frugterne af deres urette adfærd. Og da Jehova tydeligt har fortalt os at han giver løn som forskyldt, bør vi forstå at han ikke er en Gud man kan løbe om hjørner med. Det kom profeten Ezekiels folk til at forstå, og det der skete dengang viser at han er en virkelig, levende Gud, ja at han i sandhed er den eneste levende og sande Gud der findes. Det vil den nuværende generation af mennesker også blive klar over! Men hvilket håb findes der om guddommelig barmhjertighed for den enkelte i vor generation? Det bliver vi klar over når vi undersøger hvad der skete med Jerusalem på Ezekiels tid. Lad os derfor lytte til hvad Ezekiel nu har at fortælle:
Opmærksomheden skal rettes mod byen
10, 11. (a) Hvem var det der råbte mens Ezekiel hørte på det, og hvor råbte han fra? (b) Hvorfor havde han ret til at udstede befalinger angående byen?
10 „Og han begyndte at råbe ind i mine ører med høj røst, idet han sagde: ’Lad dem der retter deres opmærksomhed mod byen nærme sig, hver med sit ødelæggelsesvåben i hånden!’“
11 Det er Jehova der udsteder denne befaling mens Ezekiel hører på det. (Ez. 9:1, NW) Hvor befinder Jehova sig? Dér sidder han, på sin herlige trone, der er anbragt på en vogn med frygtindgydende høje hjul, med en himmelsk kerub ved siden af hvert af de fire hjul. (Ez. 8:2-4; 10:1, 2) Han har ret til at udstede ordrer angående byen Jerusalem, for han er konge. Han er „evighedernes konge“. (1 Tim. 1:17; Åb. 15:3) Han var i virkeligheden Ezekiels folks usynlige konge, og derfor sagde man at den salvede konge der sad på Jerusalems trone sad på „[Jehovas] trone“, som den synlige repræsentant for Jehova, den usynlige konge. (1 Krøn. 29:23; Ez. 20:33) Jesus Kristus kaldte Jerusalem „den store Konges by“. (Matt. 5:35) Jehova havde derfor den øverste, kongelige ret til at befale hvad der skulle ske med byen Jerusalem. Ifølge det næste syn i denne række af syner som Ezekiel fik, ville Jerusalem blive brændt ned. (Ez. 10:1-7; 2 Kong. 25:8, 9; 2 Krøn. 36:17-19) Men hvad ville der ske med byens indbyggere før den blev jævnet med jorden?
12. Hvilket spørgsmål opstår vedrørende ødelæggelsesvåbnene, og hvem passer udtrykket „dem der retter deres opmærksomhed mod byen“ ikke på, og hvorfor ikke?
12 Det lød ildevarslende for Jerusalems indbyggere da Jehova Gud, den usynlige konge, råbte med høj kommandorøst: „Lad dem der retter deres opmærksomhed mod byen nærme sig, hver med sit ødelæggelsesvåben i hånden!“ (Ez. 9:1, NW) Hvem skulle disse ødelæggelsesvåben bruges imod? Mod Jerusalems egne indbyggere? Mod dem alle? De der var bevæbnede med disse ødelæggelsesvåben omtales som „dem der retter deres opmærksomhed mod byen“. Denne beskrivelse passer ikke på den daværende konge, Zedekias, eller på hans fyrster og hærførere, eller på ypperstepræsten og andenpræsten i templet. Disse mænd ville ikke bruge ødelæggelsesvåben mod deres eget folk i Jerusalem. Hvem var de bevæbnede mænd da?
13. Hvem var de bevæbnede mænd i synet, og hvad må vi derfor sige om Babylons bevæbnede styrker?
13 Da de var underlagt Jehova som ville ’handle i vrede’, var de hans skarprettere som skulle eksekvere hans domme over Jerusalems indbyggere; det var på den måde de ville ’rette deres opmærksomhed mod byen’. Selv om de i synet så ud som mænd, var de i virkeligheden Jehovas hellige engle der skulle bruges til at eksekvere hans ugunstige domme over byens indbyggere. Ifølge historien blev Babylons synlige bevæbnede styrker brugt til at eksekvere Jehovas domme over den oprørske by, men det var ikke dem der blev skildret i Ezekiels syn. De himmelske engle brugte blot disse babyloniere til at ødelægge Jerusalem.
14. Hvor mange bevæbnede mænd viste sig på Jehovas befaling, og hvilken retning kom de fra?
14 Hvor mange bevæbnede mænd viste der sig på Jehovas kongelige befaling, og hvilken retning kom de fra? Det fortæller Ezekiel os videre: „Og se! der var seks mænd som kom fra den øvre port der vender mod nord, hver med sit knusningsvåben i hånden; og der var én mand iblandt dem, klædt i linned, med en sekretærs blækhorn ved hoften, og de begyndte at komme ind og stille sig ved siden af kobberalteret.“ — Ez. 9:2, NW.
15. (a) Hvem var disse „seks mænd“ i synet i virkeligheden, og hvad var den retning de kom fra et varsel om? (b) Hvordan blev det givet til kende at Jehovas beslutning om at ’handle i vrede’ ikke kunne forpurres og at al modstand ville blive overvundet?
15 Der var seks mænd med knusningsvåben i hånden. Det var ikke mange, men da de repræsenterede engle var de i besiddelse af en overmenneskelig magt der var de tusinder af indbyggere i Jerusalem langt overlegen. At de var seks betød derfor ikke at der var noget ufuldkomment ved dem eller at de ikke kunne magte opgaven som skarprettere. Vi lægger mærke til at disse seks mænd der skulle eksekvere dommen „kom fra den øvre port der vender mod nord“. Dette var et varsel om at de babyloniske hære ville marchere imod Jerusalem fra nord, for at tjene som jordiske redskaber for Jehovas himmelske skarprettere. Fra syd sendte Ægyptens Farao sine hære som svar på den anmodning om hjælp kong Zedekias af Jerusalem havde rettet til ham, men disse hære blev slået tilbage af babylonierne. Jehovas beslutning om at ’handle i vrede’ og ødelægge Jerusalem kunne ikke forpurres. De symbolske ’seks mænd med knusningsvåben’ som han havde tilkaldt for at de skulle ’rette deres opmærksomhed mod byen’, nød guddommelig støtte og ville derfor overvinde al modstand.
16. Hvad vil nationerne i virkeligheden komme til at stå over for i den nærmeste fremtid, i betragtning af denne begivenhed?
16 Vi der lever i dag bør ikke være blinde for den store betydning der ligger i denne profetiske begivenhed. Det den nuværende verdensomspændende tingenes ordning vil komme til at stå over for i den nærmeste fremtid, er ikke blot ødelæggende kræfter af jordisk art. Det de radikale, anarkistiske, nihilistiske og urolige menneskelige elementer ikke får ødelagt og tilintetgjort, vil Jehovas overmenneskelige himmelske hærskarer — der skal udøse hans „vrede“ over den nuværende onde tingenes ordning — fjerne. Ethvert spor af denne korrupte og fordærvede tingenes ordning vil forsvinde!
17. Hvordan kan vi afgøre om dette også gælder kristenheden, og hvorfor har de der tilhører kristenheden grund til at være foruroliget?
17 Gælder det også kristenheden? Ja, for den udgør i dag den fremherskende del af den nuværende tingenes ordning. Fortidens utro Jerusalem og dets domæne, Judas land, var et forbillede på kristenheden, den religiøse organisation der hævder at tilbede Bibelens Gud, hvis navn er Jehova. Den hævder at den tror på Jesus, Jehova Guds søn, som Kristus, og af den grund kalder den sig kristenheden. Ligesom fortidens Jerusalem har den imidlertid brudt sin pagt med Jehova og har besmittet sig med denne verdens hedenske religioner, og lever følgelig ikke op til det der er sand kristendom. Dens religiøse navn vil ikke beskytte den. Den skæbnesvangre time nærmer sig da de profetiske „seks mænd“ med deres knusningsvåben vil ’rette deres opmærksomhed mod kristenheden’. Dette er i sandhed noget som de der tilhører kristenheden har grund til at være foruroliget over.
18. Hvornår skal katastrofen indtræffe, kan den afværges, og hvilket spørgsmål opstår der for os som enkeltpersoner?
18 Det er helt sikkert at den nuværende tingenes ordning, kristenheden indbefattet, vil blive knust, tilintetgjort, i vor generation. Denne verdenskatastrofe, der kommer fra Jehovas hånd, fra den universelle konge der bevæger sig frem på sin himmelske vogn for at eksekvere sine domme, kan ikke afværges. Men er der noget vi som enkeltpersoner kan gøre nu, før de symbolske „seks mænd“ begynder at tilintetgøre denne verden med deres ødelæggelsesvåben? For at blive klar over det, vil vi yderligere undersøge det profetiske drama som profeten Ezekiel så i synet.
Hvem Kongens sekretær er
19. Hvor mange mænd kom fra nord og stillede sig ved alteret, og var de alle bevæbnede?
19 Lad os lægge mærke til at det ikke kun var „seks mænd“ der kom fra nord og gik ind i templets forgård og stillede sig ved kobberalteret. Der var syv. Den syvende mand var ikke bevæbnet ligesom de andre seks. Ezekiel siger: „Og der var én mand iblandt dem, klædt i linned, med en sekretærs blækhorn ved hoften.“ (Ez. 9:2, NW) Hvem er denne mand?
20. Hvem var den syvende mand, og stod han i kong Zedekias af Jerusalems tjeneste?
20 Det er Kongens sekretær. Han er ikke iført en militæruniform, men hans klædedragt og hans blækhorn, der indeholder pen og blæk, viser at han må være sekretær. Han retter også sin opmærksomhed mod byen, og eftersom han er blevet tilkaldt af Jehova, der sidder på tronen på den himmelske vogn, må han være sekretær for Jehova, hvis synlige jordiske, trone i Jerusalem dengang var optaget af kong Zedekias af Davids kongelige slægt. Han er ikke sekretær for den oprørske kong Zedekias, men for evighedens konge, Jehova. Hvem var denne sekretær dér tilbage på Ezekiels tid, og hvem er han i dag?
21. Hvad kan vi sige til spørgsmålet om den linnedklædte mand var en engel, og viste virkningen af det arbejde han udførte i synet, sig på Ezekiels tid?
21 Eftersom han befandt sig iblandt de „seks mænd“ der repræsenterede himmelske engle som skulle eksekvere Jehovas domme, repræsenterer han så også en himmelsk engel eller en himmelsk skare? Hvis han var en usynlig engel fra himmelen, hvordan kunne vi så vide om vi for nylig havde haft besøg af ham? Ifølge det arbejde Jehova har givet ham at udføre, er han åbenbart et billede på noget synligt her på jorden der bruges på en fredelig måde. Men så repræsenterer han vel et menneske, ikke sandt? Nej; hvis vi ser tilbage på Ezekiels tid finder vi ikke noget i Bibelen om at én mand bogstaveligt udførte det arbejde som denne mand, „klædt i linned“, fik befaling til at udføre. Profeten Jeremias, der befandt sig i Jerusalem, udførte ikke et sådant arbejde. Det gjorde Ezekiel heller ikke, for det var kun i et syn, ved inspirationens ånd fra Jehova, at han vendte tilbage til Jerusalem. Men selv om man ikke så nogen bogstavelig mand med en sekretærs blækhorn gå gennem Jerusalem og udføre det arbejde Ezekiel så i synet, viste de gavnlige virkninger af en sådan sekretærs arbejde sig nøjagtig som om en mand af kød og blod var gået gennem byen og havde udført dette arbejde. Manden med blækhornet var således blot en billedlig fremstilling af noget Gud selv gjorde dengang.
22. Hvornår skulle dette syn især få sin opfyldelse, og til gavn for hvem? Hvem er da Kongens sekretær i vor tid?
22 Hvordan forholder det sig da i vor tid? Vi forstår at synet af manden med sekretærens blækhorn især får sin opfyldelse i vor tid, til gavn for os, „til hvem de sidste tider er kommet“. (1 Kor. 10:11) På Ezekiels tid var der ikke tale om en enkelt mand, selv om én mand kunne have udført et sådant arbejde i Jerusalem i den tid der endnu var tilbage før byen blev ødelagt. Men når vi tænker på at den modbilledlige „by“ i dag er kristenheden, som omspænder en stor del af verden, forstår vi at det ikke er noget en enkelt mand kan gøre. Det må være et arbejde som en gruppe mennesker udfører i løbet af flere år. I vor tid må manden der var „klædt i linned“ og som havde „en sekretærs blækhorn ved hoften“, skildre et kollektivt menneske, det vil sige en gruppe mennesker der alle arbejder enigt sammen i vor tid under den samme ledelse og udfører det samme arbejde, har det samme mål for øje, og alle står i Jehovas, ’evighedernes konges’, tjeneste. I vor tid må Kongens sekretær være en sådan gruppe mennesker.
23, 24. (a) Hvorfor svarer de kødelige jøder ikke til den linnedklædte mand i synet? (b) Udfører kristenhedens præsteskab en sekretærs arbejde for Jehova? Forklar.
23 Det at denne kollektive „sekretær“ står i Jehovas tjeneste, betyder ikke at det er en gruppe jøder i dag. Jehova var de jødiske forfædre Abrahams, Isaks, og Jakobs Gud og Moses’ Gud, men de omskårne kødelige jøder eller israelitter i vor tid er afgjort ikke optaget af at tjene Jehova. De har ulykkeligvis udelukket sig selv fra dette ved ikke at tage imod den pælfæstede, og opstandne Jesus som Messias eller Kristus, Jehova Guds søn. Desuden kunne de som jøder ikke udføre den kristne gerning overalt i kristenheden som svarer til det arbejde der blev gjort af manden som var „klædt i linned“ i Ezekiels syn. Kristenhedens præsteskab handler heller ikke som en enig skare der udfører en sekretærs arbejde for Jehova Gud. Disse religiøse ledere ser ikke noget behov for at udføre et sådant arbejde, for de tror ikke at kristenheden om kort tid vil blive tilintetgjort af Jehova ved hans engle under hans søn Jesus Kristus. Hør engang hvad paven i Vatikanstaten sagde påskesøndag den 11. april 1971.
24 I New York Times kunne man dagen efter læse følgende telegram, dateret „Rom, 11. april“: „I et fortrøstningsfuldt påskebudskab sagde pave Paul VI i dag: ’De store ideer der er den moderne verdens ledelys vil ikke blive slukket.’ ’Verdensenhed vil blive en realitet,’ forsikrede paven. . . . I forbindelse med hvad paven kaldte et ’Håbets budskab’, sagde han: ’Menneskets værdighed vil blive respekteret, ikke blot formelt men virkeligt. Menneskelivets ukrænkelighed fra det bliver til i moders liv til det når alderdommen bør støttes overalt. Uværdige sociale forskelle vil blive overvundet. Forholdet mellem nationerne vil blive fredeligt, fornuftigt og broderligt.’“
25. Hvorfor skal det nutidige modstykke til den profetiske mand med sekretærens blækhorn ikke søges i kristenhedens trossamfund? På hvilket grundlag kan man finde ud af hvem denne mand er i vor tid?
25 Præsteskabet og de forskellige trosretninger i kristenheden tror ikke på de bibelske profetier der gælder vor tid, og derfor arbejder de for, håber på og beder om at kristenheden fortsat må bestå med alle de vederstyggeligheder der foregår i den. Det nutidige modstykke til den profetiske mand med sekretærens blækhorn skal ikke søges i kristenhedens trossamfund. Hvem udfører da det arbejde som vor tids kollektive mand „klædt i linned“ ville få overdraget? Enhver kan undersøge de historiske kendsgerninger der er tilgængelige overalt på jorden og finde ud f hvem denne kollektive mand er.
26. Hvem er da Kongens sekretær, ifølge de tydelige vidnesbyrd fra og med 1931?
26 Det er den lille skare af indviede, døbte kristne som i 1931 forstod at kristenhedens tilintetgørelse var nær og som derfor indså nødvendigheden af i vor tid at udføre det samme arbejde som „manden der var klædt i linned“. Den 30. juli 1931 blev der, ved det stævne som disse salvede kristne holdt i Columbus, Ohio, i De forenede Stater, klokken 15.00, holdt et foredrag med titlen „Manden med Skrivetøjet“, og umiddelbart efter dette foredrag blev bogen Vindication [dansk: Det store Opgør], der indeholdt en forklaring til Ezekiels bog, kapitlerne 1 til 24, frigivet til de tusinder der var forsamlet til stævnet. Blot fire dage før dette, nemlig søndag den 26. juli 1931, havde de åndssalvede ved dette stævne vedtaget at de som kristne ville kalde sig ved navnet „Jehovas vidner“. Det er ikke blot navnet men også det arbejde som de siden da har udført, der beviser at denne salvede rest af kristne vidner for den højeste Gud umiskendeligt er vort tyvende århundredes opfyldelse af manden „klædt i linned, med en sekretærs blækhorn“. Det er „Kongens sekretær“ i vor tid. Har han for nylig besøgt dig?
27, 28. (a) Hvoraf fremgår det om denne linnedklædte mand i Ezekiels syn fik sine instruktioner fra et menneske? (b) Hvem af de syv mænd skulle først udføre sit arbejde, og hvad blev der givet befaling til?
27 Af Ezekiels syn fremgår det tydeligt at det ikke er et menneske men Jehova Gud der står bag det arbejde som denne salvede rest udfører. Ezekiel viser os hvorfra „manden der var klædt i linned“ fik sine instruktioner, idet han fortæller hvad han så og hørte: „Og med hensyn til Israels Guds herlighed blev den løftet op fra keruberne som den hvilede over, til husets [tempelhelligdommens] tærskel, og han begyndte at råbe til manden der var klædt i linned og som havde en sekretærs blækhorn ved hoften.“ — Ez. 9:3, NW; 10:2.
28 Jehovas herlighed flyttede sig således fra den udstrakte flade oven over hjulene, ved hvis sider de fire keruber befandt sig, hen til stedet over tærskelen til det allerhelligste i templet i Jerusalem. Jehova var nu i sandhed i sit hellige tempel, og det var herfra han gav „manden der var klædt i linned“ befaling om hvad han skulle gøre. Denne befaling kom ikke fra de utro præster i det besmittede tempel. Denne mand skulle udføre sit arbejde først, før de „seks mænd“ der var bevæbnede med knusningsvåben, gik til angreb. Hvad skulle han gøre før disse seks skarprettere, greb ind? Jehova sagde: „Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte!“ — Ez. 9:4.
29. Hvorfor skulle den linnedklædte mand ikke sætte et mærke på nogen i templet, og hvorfor blev han sendt midt igennem Jerusalem?
29 Jehova sagde ikke til denne mand at han skulle gå igennem templet og sætte et mærke på dem der var dér. Der var ingen pander at mærke dér, for profeten Ezekiel havde under sin inspektionstur set at de der tilbad i templet gav sig af med afgudsdyrkelse; nogle kvinder havde for eksempel siddet og grædt, ikke over de vederstyggeligheder der foregik i templet og i Jerusalems midte, men over den falske gud Tammuz. (Ez. 8:13, 14) „Manden der var klædt i linned“ fik derfor befaling til at gå uden for templet, „midt . . . igennem Jerusalem“. Jehova havde set at der overalt i det utro Jerusalem fandtes mennesker der ’sukkede og jamrede over alle de vederstyggeligheder som øvedes i dets midte’.
30. På hvilken måde skulle den linnedklædte mand finde de rigtige mennesker, og hvorfor var det deres pander mærket blev sat på?
30 Hvordan skulle „manden der var klædt i linned“ finde dem der ’sukkede og jamrede’? Ikke ved blot at gå derhen hvor folk mødtes, for eksempel på torvet, men ved at besøge folk i deres hjem, ved at gå fra hus til hus. På denne måde kunne han høre dem udtale sig frit af hjertet og afgøre om de skulle mærkes i panden. Det var ikke et arbejde der kunne gøres på et øjeblik, men det krævede at han tålmodigt og samvittighedsfuldt gik fra hus til hus eller fra dør til dør, og at han foretog en grundig inspektion og uden personsanseelse mærkede dem der virkelig sørgede over alle de vederstyggeligheder som andre øvede i den kongelige by. „Manden der var klædt i linned“ bad ikke disse om at blotte deres bryst for at han kunne sætte et mærke på deres hjerter. Nej, han satte det særlige kendetegn på deres pander, hvor det kunne ses af både ven og fjende. Dette mærke, og ikke en gejstlig klædedragt og hykleriske religiøse talemåder, ville vise at de var Jehovas tjenere.
[Illustration på side 199]
I synet så Ezekiel halvfjerds ældste som besmittede Jehovas hus og sagde: „[Jehova] ser intet“
[Illustration på side 200]
Kongens sekretær var ledsaget af seks bevæbnede mænd. De repræsenterer Guds himmelske engle som snart vil udslette den nuværende fordærvede ordning, kristenheden indbefattet