Støtter du Guds herredømme?
I ALLE lande i verden findes der mennesker der er utilfredse med det styre de er underlagt, eller som beklager sig over den måde styret udøves på. Mange er aktive fortalere for en eller anden forandring, men de kan kun tilbyde en løsning som kommer fra mennesker. De gør ikke krav på at de sætter deres lid til Guds herredømme.
Der er også nogle som udmærket kan se at ingen styreform eller ideologi fra mennesker vil kunne løse verdens store problemer. Men har de noget virkeligt håb? Nogle af dem har en vag idé om at Gud måske engang vil gøre noget. De mener at hvis de lever et pænt liv, ikke lyver, ikke snyder nogen, og ikke begår ægteskabsbrud eller lignende synder, bliver de ’frelst’.
Viser disse mennesker tydeligt at de støtter Guds herredømme? Tror de virkelig på Guds løfter om hans messianske rige, og at det snart vil styre hele jorden?
Apostelen Paulus sagde: „Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ Denne bekendelse indebærer at man aktivt og åbenlyst tilkendegiver at man støtter Guds herredømme. — Rom. 10:10.
Tror du af hjertet at Gud ejer den øverste myndighed, at han er suveræn, og at han vil udøve sin magt i form af et retfærdigt styre over hele jorden? Tror du på at han virkelig vil gøre jorden til et paradis til evig tid? Ønsker du at støtte og underlægge dig hans herredømme?
Hvad indbefatter det at støtte Guds herredømme, og hvordan kan man vise at man gør det?
Et fuldstændigt billede af hvordan man bliver en af dem der støtter Guds herredømme, hvad det indebærer, hvordan man viser at man giver det sin tilslutning, og hvad det gavner en, får vi i Ezekiels bog i Bibelen.
Hvor kan man blive ’mærket’ som en der støtter Guds herredømme?
Profeten Ezekiel fik et syn hvori han så at der i det gamle Jerusalem var nogle der fik et symbolsk mærke i panden. Han så „seks mænd“ der hver havde en stridshammer i hånden, og én mand der „bar linned klædebon og havde et skrivetøj ved sin lænd“. Den sidstnævnte mand skulle gå igennem Jerusalem og søge efter dem der ’sukkede og jamrede’ over de gudvanærende ting der fandt sted. Disse blev ’mærket’ i panden så de kunne blive bevaret i live når de „seks mænd“ gik gennem byen og knuste hovedet på dem der ikke var mærket. — Ez. 9:1-7.
Der var ingen der bogstaveligt gik gennem Jerusalem og mærkede folk. Det var kun noget der skete i Ezekiels syn. Det antydede at der skulle komme en større opfyldelse af det profetiske syn i endens tid, før det nutidige „Jerusalem“, nemlig kristenheden, blev ødelagt. Hvem udfører mærkningsarbejdet i vor tid, som er endens tid? — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.
Manden i „linned klædebon“ må i dag være en der repræsenterer den herliggjorte konge Jesus Kristus. Hvorfor? Fordi verdensherredømmet nu er blevet „vor Herres og hans Salvedes“. (Åb. 11:15) Kristus styrer nu alt hvad der har at gøre med Jehovas herredømme over jorden. Da Jesus var på jorden brugte han et andet udtryk for at beskrive den samme symbolske mand i „linned klædebon“, idet han kaldte ham „den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende“. (Matt. 24:45-47) Denne „tjener“ der anerkender Kristus som sin herre er ikke en enkelt person, men er et samfund af mennesker, Kristi åndelige brødre på jorden. De er salvet med Guds ånd til at forkynde den gode nyhed om Riget. Guds ånd virker på dem, tilskynder dem, og de er allerede blevet ’beseglet på deres pander’ af Gud gennem Jesus Kristus. De har dette segl, Guds ånd, der giver dem bevidstheden om at de er kaldet til at være medarvinger med Kristus. Den er et „pant“ eller et „forskud“ (NW) på deres himmelske arv. Eftersom de udgør den symbolske mand i „linned klædebon“, er de udnævnt og udsendt af Kristus, med bemyndigelse fra Jehova. — Åb. 7:3, 4; Ef. 1:13, 14; Rom. 8:16, 17.
Dette samfund der udgør den symbolske mand, ’mærker’ naturligvis ikke sig selv. ’Seglet’ på dets ’pande’ viser at det er Guds tjener. Hvem får da det guddommelige „mærke“?
Hvordan det ses at man støtter Guds rige
De der bliver mærket findes spredt ud over hele jorden inden for Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, især inden for kristenheden, der udgør den dominerende del af dette religiøse imperium. (Åb. 17:5) De ser med sorg og afsky på de umoralske, uretfærdige, ubarmhjertige og ugudelige handlinger der finder sted, især det der falskeligt gøres under dække af kristendom og i Guds navn. De ser at kristenhedens præsteskab praktiserer og bifalder sådanne handlinger. Disse ærlige og oprigtige mennesker er ikke kede af det på samme måde som de der råber op, demonstrerer og gør oprør simpelt hen fordi de ikke får et eller andet som de selvisk ønsker. Nej, de er bedrøvede fordi det der foregår er uret. — Jævnfør Andet Korinterbrev 7:10, 11.
For at finde disse mennesker der bor spredt rundt omkring, må man søge fra hus til hus. Består ’mærket’ i at de får hovedet fyldt med kundskab? Til dels, men det er meget mere end det. Kundskab tilskynder ikke altid folk til at foretage en tydelig forandring i deres liv. At dette „mærke“ sættes i panden betyder at det kan ses af alle, ligesom fortidens slaveejere ofte mærkede deres trælle i panden, og måske også på hånden, så man tydeligt kunne se hvem de tilhørte. For at andre kan kende dem der bærer det symbolske mærke, må de derfor have mere end kundskab. I kristenheden er der jo mange der har læst Bibelen flere gange. Nogle har megen kundskab. Men de lever og handler ikke som kristne. De støtter ikke Guds herredømme. Udadtil har de måske „gudsfrygts skin“, men både udadtil og i deres indre fornægter de dens kraft. De er ikke i besiddelse af sand tro, ledsaget af gerninger som beviser troen. — 2 Tim. 3:5; Jak. 2:18-26.
Hvis du ønsker at blive mærket må dit hjerte derfor berøres, så du kan ’tro til retfærdighed’. Alle må kunne se og anerkende at hele dit liv styres af kristne principper. — Rom. 10:10.
Har du dette „mærke“? Hvis ikke, ønsker du da at få det? Så må du lytte til den gode nyhed om Riget der nu bliver forkyndt. Når du har fået Bibelens sandheder ind i hjertet vil du følge apostelens vejledning, der hvor han siger at vi skal ’fornyes i vort sinds ånd og iføre os det nye menneske [den nye personlighed, NW], der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til’. — Ef. 4:23, 24.
Det betyder altså at det ikke er nok at forkynde fra hus til hus og afsætte bibler og bibelstudiebøger til dem der ønsker at lære Gud at kende. De der udfører mærkningsarbejdet må desuden bruge megen tid på at studere Bibelen med dem de hjælper til at få ’mærket’. De må opbygge ’ildbestandige’ kristne egenskaber i disse ærlige og oprigtige elever. 1 Kor. 3:10-15.
Hvis du gerne vil have ’mærket’, ønsker du sikkert regelmæssigt at komme sammen med dem der forkynder nyheden om Guds herredømme gennem hans messianske rige. Du vil også være ivrig efter at fortælle andre om det du har lært. Andre vil sikkert blive forbavsede over din frimodighed, oprigtighed og begejstring, og over den forandring som kundskaben fra Bibelen har forårsaget i din indstilling og adfærd.
Du vil komme til at forstå behovet for at du, som ret er, indvier dig fuldstændig til Gud og bliver døbt som symbol på denne indvielse. Når du lever op til din indvielse ved at tjene Gud, vil folk klart kunne se ’mærket’, den kristne personlighed der kendetegner dig som en træl af Gud og Kristus.
Til hvilken gavn vil det være for dig at modtage ’mærket’ i panden? Først og fremmest identificerer det dig som en der står i den suveræne Guds tjeneste, en der støtter hans herredømme. Du nyder hans gunst og beskyttelse. „Herren kender dem, der hører ham til,“ og han vil udfri dem. (2 Tim. 2:19; Sl. 145:20) Du kan se frem til at overleve den nuværende tingenes ordnings ødelæggelse og komme ind i Guds nye orden, hvor du kan leve evigt under Guds herredømme. ’Mærket’ frelser i virkeligheden dem der bærer det, fra ødelæggelse, fra at blive knust af Guds himmelske eksekutionsstyrker i ’den store trængsel’. (Matt. 24:21) Dette blev skildret i Ezekiels syn ved at de der i Jerusalem havde ’mærket’, blev skånet.
Man må altså bevare det symbolske mærke i panden mens man deltager i mærkningsarbejdet under ledelse af Guds salvede. Det arbejde der skal gøres er så omfattende at de få salvede der er tilbage på jorden, ikke kan foretage mærkningen alene. Hvis man nægter at deltage i mærkningsarbejdet er det ensbetydende med at man undlader at støtte Guds herredømme. Hundredtusinder griber nu lejligheden til at blive undervist, at blive mærket som disciple af Jesus Kristus, og derefter at hjælpe andre med at modtage det „mærke“ som beskytter dem gennem ’den store trængsel’ der vil udslette denne tingenes ordning. — Matt. 28:19, 20.
Hvornår mærkningsarbejdet begyndte
Hvornår begyndte det nutidige mærkningsarbejde der blev forudskildret ved det arbejde den linnedklædte mand udførte? Det begyndte tidligst da The Watchtower i udgaven for 15. august 1934 offentliggjorde en artikel med titlen „Jehovas Miskundhed“. (Vagttaarnet, 15. oktober 1934) Forud for dette var det i 1931 blevet vist gennem den bibelske bog Det store Opgør, udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society, at Jesu indviede, salvede disciple måtte udføre et mærkningsarbejde. Samme år havde de antaget det bibelske navn „Jehovas vidner“, på grundlag af Esajas 43:10-12. Det var som om Jehova bød dem: „Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem [som skildrer kristenheden], og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte!“ — Ez. 9:4.
I 1934 behandlede den nævnte artikel, „Jehovas Miskundhed“, så Jesu ord i Johannes 10:16: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold [den „lille hjord“ af himmelske arvinger]; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ Man indså at vor tids „andre får“ måtte være nogle der havde indviet sig til Gud gennem Kristus og som havde symboliseret denne betingelsesløse indvielse ved at lade sig døbe i vand ligesom Jesus.
Hvorfor blev mærkningsarbejdet da ikke udført i de tre år fra 1931 til 1934? Fordi man før 1934 udelukkende havde koncentreret sig om at bibringe folk bibelkundskab. Først fra 1934 forstod man klart at ’mærket’ indebar meget mere.
Det følgende forår, i 1935, begyndte mærkningsarbejdet virkelig at blive organiseret. Ved et generalstævne som Jehovas vidner afholdt i Washington, D.C., blev det klargjort hvem der udgør ’den store skare’ som omtales i Åbenbaringen, kapitel syv. I et foredrag med titlen „Den store Skare“ forklarede den daværende præsident for Vagttårnets selskab at det ikke drejede sig om en himmelsk skare, ligesom den der beskrives i de første otte vers i dette kapitel, men at det i stedet var mennesker som Gud giver håb om evigt liv på en paradisisk jord. Den dag følte hundreder sig tilskyndet til at fremstille sig til vanddåb. — Åb. 7:9-17.
Arbejdet vil blive fuldført
I Ezekiels syn blev mærkningsarbejdet afsluttet. Lige så sikkert er det at vor tids mærkningsarbejde vil blive fuldført, og at alle der ’tror til retfærdighed’ og ’bekender med munden’, vil blive beredt til frelse. Ezekiel siger: „Og se, manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden kom tilbage og meldte: ’Jeg har gjort, som du bød.’“ — Ez. 9:11.
Hvad nu hvis manden i synet, det vil sige vor tids kollektive „mand“, havde undladt at udføre sit hverv? Han ville da have været ansvarlig for de menneskers blod der blev henrettet i „den store trængsel“. Dette gjorde Jehova klart for Ezekiel, der var sat til vægter for at advare om Guds domsfuldbyrdelse. Imidlertid har de salvede på jorden fuldført deres tildelte arbejde. De har vedholdende besøgt folk for at hjælpe dem til at få den livreddende bibelkundskab. Dette har ikke været let, eftersom den voldsomste modstand og forfølgelse har været rettet imod dem. Men de betragter Jesu profetiske ord som et påbud: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ Matt. 24:14.
Når „enden“ kommer, vil mærkningsarbejdet altså være fuldført. De af Jesu Kristi salvede åndelige brødre der endnu er på jorden, ser frem til den tid da de kan sige til deres himmelske konge, Jehova Gud: „Jeg har gjort, som du bød.“
Hvis du hører til ’den store skare’ vil du samarbejde side om side med de salvede. Du vil fuldt ud forsvare og støtte Guds herredømme. Du vil bevare det mærke der er et vidnesbyrd om at du er en indviet, døbt discipel af Jesus Kristus og at du har en kristen personlighed der gør dig anderledes end de hykleriske navnkristne. Du vil hjælpe andre med at få og bevare ’mærket’. Dette vil gøre dig til en af den almægtige Guds trofaste trælle, med sikre udsigter til at fortsætte i Jehovas tjeneste i hans nye tingenes orden under Lammet Jesus Kristus.