tjeneste hvis ingen af disse regeringer havde fået nogen myndighed overdraget til at gøre det gode? Den persiske regering tillod Daniel, og også Mordokaj, at gøre det gode, selv om det gode var direkte rettet mod Jehovas folk, og den roste endog Daniel og Mordokaj fordi de handlede som de gjorde. Regeringen godkendte deres handlinger, fordi de var underordnet staten som dens fanger. Som fortjent ramte hævnen til sidst Daniels fjender og ligeledes dronning Esters, Mordokajs og deres jødiske brødres fjender.

19. Hvordan benyttede Gud hedenske herskere som sine hævnere over for Israels afvegne ti-stammerige?

¹⁹ I århundrederne før Kristi tid bemyndigede Gud hedenske herskere eller „højere myndigheder“ til at optræde som hævner og udøse Guds vrede over hans udvalgte folk fordi det svigtede ham. Ifølge Esajas 9:8-17 brugte Gud kong Rezin af Syrien til sammen med filisterne at optræde som hævner over for Efraim og indbyggerne i Samaria, hovedstaden i det nordlige Israel. Ifølge Esajas 10:5, 6, 15 gjorde Jehova også Assyriens konge til den kæp eller stok hvormed han revsede sit genstridige folk.

20. På hvilken måde anvendte Gud hedenske herskere som hævnere over for Juda, Ægypten og Babylon?

²⁰ Ifølge Jeremias’ ord (25:8-11; 27:4-8) gjorde Jehova Babylons konge til sin tjener, ved hvem Guds hævn skulle komme over Judas folk og andre folk der havde forbindelse med det. Babylons konge var i virkeligheden Guds sværd. (Ez. 21:8-23) Jehova benyttede Babylons konge som sin brændehugger der skulle fælde og omhugge Ægypten, den stolte ceder. (Ez. 31:2-14) Og Jehova gjorde perserkongen Kyros til sin salvede der skulle ydmyge Babylon og styrte denne verdensmagt. — Es. 45:1-4.

21. (a) Hvem optrådte som Guds hævner i år 70 e. Kr., og imod hvem? (b) Kan „myndigheden“ kun fungere som hævner når den derved opfylder en bibelprofeti?

²¹ På Kristi apostles tid lod Jehova Gud den romerske myndighed optræde som en hævner der svang Guds sværd i året 70. Da var hævnens eller straffens dage kommet, ’de dage hvor retfærdighed skulle udmåles’ over Israels antikristne nation. (NW) Derfor blev den hellige by og templet ødelagt af de romerske legioner under general Titus. (Luk. 21:20-24; Matt. 23:35 til 24:2) Det var en dommens dag for Israel. Imidlertid behøver den verdslige „myndighed“ ikke at vente til dommens dag oprinder for en ulydig nation, før den optræder som en „hævner der lader vrede ramme den som handler ondt“. Hævnerens vrede kan ramme den enkelte på et hvilket som helst tidspunkt, idet den skyldige kan dømmes efter den lov den verdslige „myndighed“ har fastsat. Apostelen Paulus’ ord er derfor ikke nødvendigvis begrænset til kun at gælde det tidspunkt da Gud opfylder en profeti og straffer nationen som helhed.

Samvittigheden og lydighed mod myndighederne

 1. Hvordan får man størst gavn af at underordne sig myndighederne, og hvem opnår derfor de største fordele?

STØRST gavn af at underordne os de „bestående myndigheder“ som Gud tillader at herske her på jorden får vi hvis vi underordner os dem med det rette motiv. Frygt afholder ikke altid mennesker fra at handle forkert eller fra at modstå de „højere myndigheder“. De mennesker der i alle nationer og lande har det bedste motiv til at underordne sig er de kristne mænd og kvinder der ikke er en del af kristenheden, men som har indviet sig til Jehova Gud og som følger i hans søn Jesu Kristi fodspor. Da de har indviet sig til at gøre Guds vilje vil de ikke stå Guds ordning med hensyn til de „højere myndigheder“ imod. Som borgere i et land overholder de ikke landets lov blot for at