Er hjemmeklipning noget for Dem?

EN FRISØR i Brooklyn, New York, tilbød for nylig da han besøgte nogle venner, at klippe deres søns hår. Da han et kvarter senere var færdig, sagde moderen: „Sidste gang han blev klippet var det ikke engang klippet så pænt som nu, og ved du hvor meget det kostede? Ti dollars!“

Noget afhængigt af hvor man bor, kan den årlige udgift til hårklipning altså komme til at ligge fra omkring 170 kroner til 400 kroner. Hvis der er tre, fire eller flere drenge i familien kan udgifterne til hårklipning hurtigt løbe op.

Derfor overraskes man ikke over at en af forældrene i mange familier selv prøver at klippe de øvrige familiemedlemmer. Det er mere almindeligt end man tror. Man har anslået at der i Amerika er solgt flere millioner elektriske hårklippere til hjemmebrug. På Jehovas vidners hovedkontor i New York fortæller de frisører som klipper de over 1500 medarbejdere at mere end én ud af fire medarbejdere foretrak at blive klippet hjemme fremfor at blive klippet i en frisørsalon, inden de blev tilknyttet hovedkontoret.

Når mange forældre foretrækker selv at klippe deres børn er det ikke udelukkende fordi det er billigere. Det blev en udlært frisør klar over da han tilbød en ven at klippe hans børn regelmæssigt. Faderen takkede frisøren for hans venlige tilbud, men sagde at han hellere selv ville klippe sine børn. Han forklarede: „På den måde får jeg omkring hver anden uge mulighed for at være alene og tale med mine drenge.“

Nogle forældre synes ligefrem det er lettere at klippe børnenes hår hjemme end at tage dem med til frisøren, vente på dem og så følge dem hjem igen. Et barns første besøg i en frisørsalon kan være en frygtelig oplevelse. Så nogle mener at det hjemlige miljø er mere beroligende for børnene når de skal stifte bekendtskab med summende hårklippere og raslende sakse.

Det er bemærkelsesværdigt at der i den senere tid har været en nedgang inden for herrefrisørfaget. For eksempel var der i 1972 i Danmark over 500 frisørsaloner færre i forhold til 1968. Den væsentligste årsag til det er dog ikke en stigende udbredelse af hjemmeklipning men at det er blevet moderne at have længere hår.

Lidt om barberfaget før i tiden

Håret gror et par centimeter om måneden. For at regulere denne vækst sørgede familiemedlemmerne sikkert i de ældste tider for at klippe eller skære hinandens hår og skæg. Men tilsyneladende blev specialister snart almindelige. For 2500 år siden talte Bibelen om „barberernes ragekniv“. (Ez. 5:1, New World Translation) Og omkring det tidspunkt berettes der om at grækerne havde flotte barbersaloner.

Dengang nød barberfaget en ganske særlig respekt, især da barbererne også begyndte at praktisere kirurgi omkring år 110 e.v.t. Disse såkaldte badskærere beskæftigede sig med andet end barbering og hårklipning; de trak tænder ud, forbandt sår og i særdeleshed foretog de åreladning, en behandling der var meget almindelig i middelalderen. I 1292 var der 200 barberer i Paris.

Den rød-, hvid- og blåstribede stang der øverst har en bold, er i dag mange steder frisørernes velkendte symbol. Oprindelig var der oven på stangen et bækken som skulle symbolisere det kar hvori man opbevarede blodiglerne til åreladning. De røde og hvide striber på barberstangen stammer fra de blodplettede bandager der blev hængt ud til tørre, og som engang var barberfagets anerkendte symbol. Stangens blå striber er en senere tilføjelse.

I 1745 blev barberfaget og kirurgien adskilt i England, og derefter blev barberfaget trængt mere og mere i baggrunden. Ved slutningen af det nittende århundrede var mange barbersaloner blevet snuskede og uhygiejniske.

I vort århundrede er der dog sket forbedringer. Der er blevet oprettet mange frisørskoler. Der undervises man ikke kun i hårklipning men også i hygiejne, hårbundsmassage og beslægtede emner. I skoleundervisningen indgår mellem 1000 og 1400 timers praktik.

Samtidig med at frisørkunsten igen er ved at få stigende agtelse, stiger prisen for en hårklipning. Prisen er mangedoblet siden århundredskiftet hvor det kun kostede nogle få øre. Det er især prisstigningerne der får mange familier til selv at sørge for deres hårklipning.

Er hjemmeklipning noget for Dem? Kan De lære at klippe familiemedlemmernes hår? Det er ikke så svært som De tror, især da De ikke behøver at have besvær med et utal af forskellige hårtyper. Desuden er børns hår det der er lettest at klippe.

Hårklipningsredskaber og deres anvendelse

Det er vigtigt at have de rigtige redskaber for at kunne udføre et pænt stykke arbejde. Til hjemmeklipningen kan man købe en elektrisk hårklipper der ligner den frisøren bruger, og dertil hører forskellige skærehoveder som er lette at skifte. Desuden skal man have en kam, en barbersaks, en nakkebørste, og så videre. I en familie med mange børn kan udstyret tjene sig selv ind i løbet af få måneder.

Det kan være en stor hjælp at bruge hårklipperens forskellige skærehoveder. De ligner små kamme og er lette at skifte ud. De holder klippemaskinens æg i en vis afstand fra hovedbunden, hvilket gør det let at få en ensartet hårlængde.

De synes sikkert at det vanskeligste må være at klippe håret i nakken og op over ørerne så det gradvis bliver kortere.

Men til klippeudstyret hører der ofte skærehoveder som klarer det. For eksempel er der et til hovedets højre side og et andet til dets venstre side. Når de er tilsluttet kan man bruge hårklipperen på begge sider af hovedet (rundt om ørerne), og håret vil blive klippet kortest ved hårkanten og vil gradvis blive længere højere oppe på hovedet. Når man lærer at bruge hårklipperens skærehoveder rigtigt kan man komme godt fra at klippe håret på hovedets sider og i nakken.

Man skal huske på at håret gradvis skal blive længere og længere jo mere man fjerner sig fra hårkanten. Et skærehoved der kan klippe håret temmelig kort, måske ned til omkring 3 millimeter, kan bruges i nakken nede fra hårgrænsen og et par centimeter op. Man kan prøve at forestille sig at hårklipperen er en lille flyvemaskine og at slutningen af det område der skal klippes med dette skære hoved er slutningen på startbanen. Det betyder at når området ender skulle hårklipperen langsomt have lettet og være i luften.

For at klippe de næste to til fem centimeter i nakken skal man bruge et andet skærehoved som ikke klipper håret så kort. Efter at være færdig med disse trin har man afsluttet arbejdet med den elektriske hårklipper.

Hårklipningen skal nu fuldføres, og her er det bedst at bruge saks og kam. Saksen og kammen skal bruges til at fortsætte udjævningen af håret fra det kortere til det længere hår højere oppe på hovedet. Til sidst skal håret øverst oppe på hovedet klippes, og her foretrækker nogle at løfte en hårlok med kammen og med den ene hånds langfinger og pegefinger holde fast om hårlokken og med saksen i den anden hånd klippe hårspidserne af til den ønskede længde. Derefter gøres det samme med en ny hårlok, og så videre.

Hårklipningskammen er et andet hjemmeklipningsredskab, og den koster mellem seks kroner og tyve kroner. Det er en plastickam som man kan sætte barberblade i. Man skal være forsigtig når man bruger den, for hvis man trykker for hårdt på kammen bliver det en sjusket klipning. Men med lidt øvelse er mange forældre blevet meget dygtige til at klippe og studse ved hjælp af den simple hårklipningskam.

Nogle råd for hjemmeklipningen

Hvis De beslutter Dem til selv at prøve at sørge for hårklipningen, er her nogle almindelige råd: Når det drejer sig om meget små børn vil det være en stor hjælp hvis en eller anden holder barnets hoved stille mens De klipper. Det er klogt ikke at begynde på en klipning når De selv eller barnet er træt. Sæt barnet så højt at De ikke behøver at stå foroverbøjet for at komme til at klippe. Vælg et godt oplyst værelse.

De skal ligeledes være opmærksom på ujævnheder i hovedbunden. Kommer hårklipperen for tæt på disse ujævnheder kan den efterlade nogle mærkelige bare pletter. For sikkerhedens skyld bør man også lige huske at mens hårklipperen er sluttet til, skal både den der klipper og den der bliver klippet være uden for rækkevidde af andre elektriske apparater, samt radiatorer, vandhaner og lignende.

Det er klogt at arbejde langsomt. De må ikke støde eller hugge mens De klipper. Slap af i fingrene og hånden, vær ikke stiv eller anspændt. Hold let på kammen og de andre redskaber. Håret er et fint fiber og det er let at klippe over, så klip med en let bevægelse.

De må ikke forvente at De med det samme kan klippe perfekt. Der skal øvelse til. Men med den fordel det er at klippe de samme mennesker den ene gang efter den anden, lærer mange forældre at klippe hår med et udmærket resultat, samtidig med at de sparer mange penge. Nu kan De jo overveje om hjemmeklipning er noget for Dem.