-
Gog fra Magog går til angrebVagttårnet – 1954 | 1. januar
-
-
41. Hvad viser, at nedslagtningen vil blive af kolossalt omfang, og hvor skal benene begraves, og hvorfor?
41 Stor bliver nedslagtningen på denne alle dages dag, for det er kolossale hærstyrker, der står opmarcheret på Gogs side i dette slag. Det vil i sandhed blive en verdensomspændende krig uden lige, og ikke en plet på jorden vil gå fri af ødelæggelsen. Profetien fortæller os, at der alene af træet, som er anvendt til de våben, som Gogs hob bruger til at dræbe med, vil være så meget, at det vil tage de overlevende israelitter syv år at samle det sammen og bruge det som brændsel. (Ez. 39:9, 10) Men hvad med benene, knoglerne, der er tilbage af Gogs nedslagtede horder? Skal de blive liggende og besudle den „nye jords“ muldlag? Nej, Jehova vil anvise en begravelsesplads for dem i „vandringsmændenes dal“, hvor Jehova bragte Gogs larmende hob til tavshed i døden. Denne dal ligger øst for det Døde Hav. Ligesom det Døde Hav er et bibelsk symbol på evig undergang eller den „anden død“, således er denne begravelsesplads et billede på, at Gogs tilhængere tilintetgøres i den anden død. (Åb. 20:14, 15; 21:8) At benene begraves, er et symbol på, at landet renses, og ikke på, at der er håb om opstandelse for Gogs hob. Dalen, hvor de begraves, skal kaldes Gogs larmende hobs dal, og den symbolske by i dens nærhed Hamona (det vil sige hob) er et minde om Jehovas sejr over Gogs hob. — Ez. 39:11-16.
42. Hvorfor behøver vi ikke at frygte, og hvordan kan vi tjene som evige vidner om Jehovas herliggørelsessejr?
42 Fat mod, alle I, som hører til den nye verdens samfund! Hvis vi vedblivende stoler på Jehova og beviser ham vor tillid ved loyalt at holde os til hans teokratiske regering og ved at forkynde det gode budskab om hans rige ved Kristus, behøver vi ikke at frygte, hverken for det overvældende syn af Gogs hob eller for Jehovas frygtindgydende magtudfoldelse i det vældige slag; thi Jehova er med os! Fejg flugt ville fjerne os fra vort gudgivne land, men Gog formår ikke at fjerne os. Vor redning ligger ikke i flugt! I denne „endens tid“, på „Jehovas dag“, har vi været vidner om Jehovas navn og rige. Om kort tid vil vi blive vidner til det mest storslåede syn, når Jehova åbenbarer sin herlighed i Harmagedonslaget til hævdelse og herliggørelse af sin overhøjhed over al skabningen. Som tilskuere hertil kan den nye verdens samfund tjene som evige vidner om Jehovas herliggørelsessejr ved at fortælle derom til de børn, der fødes i den nye verden, ja til alle, som kommer frem til liv på jorden i opstandelsen fra de døde. I det genoprettede teokratis land står vi nu ansigt til ansigt med de forenede fjender. Gud give, at vi må stå urokkeligt fast, idet vi bestandig er virksomme og årvågne, til han vinder den store sejr over Gog fra Magogs land!
(The Watchtower, 1. oktober 1953 )
-
-
Bibelen og lægevidenskabenVagttårnet – 1954 | 1. januar
-
-
Bibelen og lægevidenskaben
MANGE såkaldte kristne føler sig tilskyndet til at undskylde, hvad de kalder de uvidenskabelige elementer i Bibelen. Men Bibelen er langt fra uvidenskabelig, tværtimod, jo mere videnskabelig videnskaben bliver, desto mere harmonerer den med Bibelen.
For eksempel sagde Moseloven, at kun dyr, der både har spaltede klove og tygger drøv, måtte spises, ligesom den også gav visse forbud med hensyn til fisk og forskellige fuglearter. Den senere tids studier har vist, at svin er tilbøjelige til at få trikiner, at kaniner ofte har tularæmi og visse fisk bændelorm. At spise blod var forbudt af religiøse grunde, men også ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt var det godt at undgå det på grund af sådanne farer som blodforgiftning og parasitter. — 1 Mos. 9:4; 3 Mos. 3:17; 7:26; 17:10, 11, 14; 19:26; Ap. G. 15:19, 20, 28, 29; 21:25.
Jehovas vidner tror nu, at dette forbud også gælder blodtransfusion. Videnskaben lærer mere og mere om sygdomsfaren ved blodtransfusion. Overført blod har udbredt sygdomme som syfilis, malaria og ganske særligt hepatitis (leverbetændelse.). Een rapport hævder, at 25 procent af de hårdt sårede i Korea blev smittet med hepatitis ved transfusioner. Videnskaben har nu opfundet effektive bloderstatninger, der ikke spreder sygdomme og heller ikke er i modstrid med Guds lov. I mange tilfælde har disse erstatninger desuden vist sig at være mere virkningsfulde end både blod og plasma, idet de har frelst liv, hvor blod ikke har kunnet hjælpe. Der er desuden lige så stor forskel på de forskellige menneskers blod som på deres fingeraftryk, og derfor er det umuligt at typebestemme blod helt nøjagtigt. Store forskelle virker dræbende, og hvilke eftervirkninger, der forårsages af de mindre forskelle, kan ingen med sikkerhed sige.
Læg i denne forbindelse mærke til følgende rapport, der stod i Sunday Journal, Providence, for 17. maj 1953: „Hæren vil fra nu af bruge dekstran, en substans lavet af sukker, til alle formål hjemme og ude i stedet for blodplasma, erfarede vi i aftes. En ansvarlig talsmand for hærens medicinske afdeling, som bad om ikke at blive nævnt ved navn, sagde, at der er sket „en fuldstændig omstilling“ til plasmaerstatningen, efter at man i de sidste par måneder har foretaget „absolut overbevisende“ prøver med dekstran på hospitaler både på fastlandet og i kampzonen. Talsmanden sagde, at een af de vægtigste grunde til forandringen var, at brugen af plasma medfører „stor risiko“ for overførelse af en sygdom, der er kendt som hepatitis — en lidelse, der ligner gulsot. Ikke alt plasma medfører denne fare, understregede han, men han tilføjede, at dekstran er fuldstændig blottet for risikoen. „Vi er begyndt at ekspedere alle ordrer fra operationsstuer her og i udlandet og sender dekstran i stedet for plasma“.“
Jehova Gud vidste, hvad han gjorde, da han forbød brugen af blod, og en voksende kundskab kan ikke andet end ære og ophøje ham mere og mere.
-