„Ske din vilje på jorden“, 34. del

Fra det femte vers i det ellevte kapitel af Daniels profeti omhandler det profetiske budskab Daniel modtog gennem Jehova Guds engel, kampen mellem Nordens konge og Sydens konge. Efter at have varet ved i over 2200 år har denne kamp nu nået sit højdepunkt i den „kolde krig“ mellem østblokkens kommunistiske regeringsmagt og vestblokkens demokratiske magter. Profetien giver os vished for at fremtiden ikke Indebærer at den kommunistiske „Nordens konge“ vil tilvende sig verdensherredømmet, thi det ellevte kapitel slutter med følgende erklæring: „Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ Den engel der bragte Daniel denne profeti sagde at han samarbejdede med ærkeengelen Mikael, og at Mikael var Daniels himmelske „fyrste“. Mikael er derfor „fyrsten“ over vor tids sande kristne, som er en del af den åndelige helligdom, det åndelige tempel, i hvilket Jehova Gud bor ved sin hellige ånd eller virkekraft.

Kapitel XII

Helligdommens „fyrste“ står frem

 1. Hvorledes kan det siges at den tid hvori det nuværende slægtled lever, er afmærket?

DET slægtled vi tilhører lever i en tid der er særligt afmærket. Menneskehedens Skaber har afmærket den, han som for tusinder af år siden sagde: „Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år.“ (1 Mos. 1:14) Han ønskede at menneskene på jorden skulle holde regnskab med tiden, ligesom han selv i sit forhold til menneskene holder regnskab med den, idet han følger sin egen ufejlbarlige og uforanderlige tidsplan, der er lige så nøjagtig som den hvorefter solen, månen og stjernerne afmærker tiden på jorden.

 2. Hvis det er muligt at erkende de af Gud fastsatte tider, hvorledes kan det da gøres, og hvad kunne vi ønske at vide om afmærkningen af den tid vi lever i?

² Ved at studere Guds skrevne ord, Bibelen, kan mennesket under ledelse af Guds usynlige virkekraft, hans hellige ånd, komme til erkendelse af de af Gud fastsatte tider. For at berolige sine åndelige brødre skrev den kristne apostel Paulus herom: „Hvad nu tider og stunder angår, brødre, har I ikke nødig at der skrives til jer om dette. For I ved selv ganske udmærket, at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem i et nu ligesom veerne over en frugtsommelig kvinde, og de skal ingenlunde undslippe. Men I, brødre, I er ikke i mørke, så at den dag kan overraske jer, som den ville overraske tyve.“ (1 Tess. 5:1-4, NW) Hvilken begivenhed er det Skaberen har fastsat til vort slægtled, i denne atom- og rumtidsalder, hvor man så kraftigt slår til lyd for international fred og sikkerhed?

 3. Hvorfor begyndte denne afmærkede tid i 1914, og hvorledes får dette os til at ønske at vide hvad Jesu tidligere navn var i himmelen?

³ Denne afmærkede tid begyndte i året 1914 (e. Kr.). I dette betydningsfulde år udløb „nationernes fastsatte tider“, der i alt var på 2520 år. Hvis vi går dette antal år tilbage i tiden kommer vi til året 607 f. Kr. Dette var afmærket som det år da „Jehovas trone“ på jorden skulle omstyrtes, regeringsbyen Jerusalem og dens helligdom skulle tilintetgøres, og Juda riges land helt skulle lægges øde. For nitten hundrede år siden kom den kødelige efterkommer af Judas første konge i Jerusalem til jorden som den omstyrtede trones retmæssige arving. Det var Jesus. Han blev også kaldt Kristus, fordi han blev salvet med Jehovas ånd til at herske i Guds rige. Han var kommet ned fra himmelen for at blive født som et menneske der tilbad Jehova Gud. Det var først da han kom til jorden at han fik navnet Jesus. Hvad var hans navn i himmelen før han blev menneske? Kan vi få det oplyst? Det kan vi og det vil vi.

 4. Hvorledes gik det til at han vendte tilbage til himmelen, og hvilken interesse knytter der sig siden da til hans identitet?

⁴ Skønt han var kong Davids evige arving og var salvet med hellig ånd i stedet for med hellig salveolie, fik han ikke besked på at sætte sig på den omstyrtede „Jehovas trone“, selv ikke da han i foråret år 33 i triumf red ind i byen Jerusalem, hvor tronen havde stået. Den jødiske ypperstepræst, underpræsterne og andre religiøse ledere sørgede for at han blev dræbt påskedag. På tredjedagen derefter blev han oprejst fra de døde, og fyrretyve dage senere steg han atter op til himmelen. Hvad har hans navn i himmelen været siden da? Under det navn han bar deroppe, ventede han ved Guds højre hånd til året 1914 e. Kr. Ved afslutningen på „nationernes fastsatte tider“ indsatte Gud ham på tronen som konge.

 5. Med hvilke ord omtaler Daniel 12:1 denne indsættelse af Guds søn på tronen?

⁵ Det var denne indsættelse af Guds salvede søn på den himmelske trone i 1914 Jehovas engels profeti hentydede til da det til Daniel blev sagt: „Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnede i bogen.“ — Dan. 12:1.

 6. (a) Hvorfor er navnet Jesus ikke nævnt i dette vers, og ved hvilket navn nævnes en af Guds sønner? (b) Hvilket spørgsmål rejser sig med hensyn til Mikaels opholdssted fem hundrede år senere?

⁶ Men hvor nævnes Jesu navn da i Daniel 12:1? Det nævnes ikke der, eftersom denne profeti blev udtalt og nedskrevet mere end fem hundrede år før kong Davids arving blev født i Betlehem og fik navnet Jesus. Og dog omtales en Guds søn i Daniel 12:1. Hvem? Mikael. I den samtale der gik forud for eller førte frem til dette vers omtalte engelen denne himmelske Guds søn for Daniel som „Mikael, en af de ypperste fyrster“ og som „Mikael, Eders fyrste“. Og i selve Daniel 12:1 kaldte engelen ham „den store fyrste, som værner dit folks sønner“. Han var Guds fyrste og fyrste over Guds folk, Daniels folk. Følgelig var han en Guds søn. Jehova Gud regnede ham blandt sine sønner da han talte om jordens skabelse som en tid da „morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønnerne råbte af glæde“. (Job 38:7) Da Jesus Kristus var her på jorden som hørende til Daniels folk og han blev salvet til at være fyrste eller konge over Daniels folk, var Mikael da i himmelen, og var han da fyrste i himmelen over Daniels folk, deriblandt Jesus? Hvordan kan vi få rede på dette?

 7. Hvad betyder det at Mikael står frem, som en opfyldelse af Daniel 12:1, og på hvilket tidspunkt fremstod han således?

⁷ For at komme til klarhed herover må vi først spørge: Hvad beretter Daniel 12:1 angående Mikael oppe i himmelen? Dette: „Til den tid skal Mikael stå frem.“ Hvad vil det sige? At Mikael bliver konge i himmelen. Udtrykket „fremstå“ benyttes gentagne gange i Daniels bogs ellevte kapitel i betydningen at overtage magten eller at begynde at herske som konge: „Der skal endnu fremstå tre konger i Persien; . . . Og en mægtig konge skal fremstå som skal herske . . . Men et skud af hendes rødder skal fremstå i hans sted, . . . Da skal i hans sted fremstå en som lader en skatteopkræver gå gennem rigets herlighed; . . . Og i hans sted skal fremstå et foragteligt menneske, hvem rigets storhed ikke var blevet overdraget.“ (Dan. 11:2, 3, 7, 20, 21, Jewish Publication Soc.; endvidere 8:22, 23) Mikael begynder at herske som konge i himmelen i Nordens konges sidste år, eller „til den tid“ Gud har afmærket som 1914 e. Kr. — Dan. 11:29.

 8. (a) Hvorfor fremstod eller begyndte Mikael at herske? (b) For hvor lang tid siden blev det forudsagt at Mikael ville gøre dette, og hvem ville gøre det samme i 1914 (e. Kr.) ifølge andre profetier?

⁸ Eftersom Mikael fremstår for at regere under kampen mellem Nordens og Sydens konger, fremstår Mikael for at herske midt iblandt det folks fjender hvis „fyrste“ han er. Følgelig fremstår han også midt iblandt sine egne fjender. Mere end 530 år før Jesu fødsel eller mere end 2440 år før 1914 e. Kr. blev det forudsagt at Mikael ville gøre dette. Hvem vil ifølge andre bibelske profetier begynde at herske som konge i 1914 ved afslutningen på „nationernes fastsatte tider“? Kong Davids arving, han hvis ret det er at herske i Guds genoprettede rige. Hvem er denne arving, nævnt ved sit jordiske navn? Det er Jesus Kristus, herliggjort i himmelen ved Guds højre hånd. Han er den menneskesøn som ifølge Daniel 7:13, 14 kommer hen til den gamle af dage og får magt og ære og herredom.

 9. Hvem er han der ville få befaling til at herske midt iblandt sine fjender, og hvem må han derfor uundgåeligt være identisk med?

⁹ Hvem er endvidere han hvis vældes spir Jehova udrækker fra det himmelske Zion med befalingen: „Hersk midt iblandt dine fjender“? (Sl. 110:1, 2) Det er Jesus Kristus. „Han har frembåret eet offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd og venter nu kun på, at hans ’fjender skal lægges som en skammel for hans fødder.’ Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse.“ (Hebr. 10:12-14) Hermed er Mikaels identitet uundgåeligt fastslået. Den Mikael der fremstår som den „store fyrste“ for at opfylde Daniel 12:1 er Herren Jesus Kristus ved Guds højre hånd.

10. Hvad ville Mikaels fremståen betyde begyndelsen til ifølge Daniel 12:1, og hvilket omfang ville den tage?

¹⁰ Resten af Daniel 12:1 støtter denne identifikation idet der siges: „Og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk [Daniels folk] frelses, alle, der er optegnede i bogen.“ At Mikael fremstår for at herske midt iblandt sine fjender og underlægge sig dem, fremkalder en krig hvis lige aldrig har været, en trængselstid mere kvalfuld end nogen tidligere. Således måtte det blive, ikke alene fordi den krig hvis brand tændtes i 1914, omspændte hele jorden, men også fordi denne trængsel omfattede såvel himmelen som jorden.

11. Hvorfor er det ganske naturligt at Jesus, da han profeterer om verdens ende, citerer fra Daniels profeti?

¹¹ Eftersom den herliggjorte Jesus Kristus ved denne trængsels begyndelse er den samme som Mikael, Daniels folks store fyrste, er det ganske naturligt, at Jesus, da han var her på jorden og profeterede om denne verdens ende, også ville forudsige denne verdenstrængsel, og at han ville gøre det med vendinger fra Daniels profeti. I sin profeti citerer Jesus to gange fra Daniels bog og siger: „Når I da ser ’ødelæggelsens vederstyggelighed’, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt!), så skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; . . . thi da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ — Matt. 24:15-22.

12. Hvilket spørgsmål fra apostlene fik Jesus til at svare som her anført, og hvad beviser trængselens begyndelse derfor?

¹² Dette var en del af Jesu svar på hans disciples spørgsmål: „Sig os, hvornår vil dette ske; og hvad vil være tegnet på dit komme og på afslutningen på denne tilstand?“ (Matt. 24:3)a Eller ifølge New World Translation of the Holy Scriptures: „Sig os: Hvornår skal dette ske, og hvad er tegnet på din nærværelse og den samlede afslutning på tingenes ordning?“ Begyndelsen til denne verdenstrængsel er en del af beviset for at Jesus Kristus, som er Mikael, den store fyrste i himmelen, er nærværende og sidder på Guds trone i det genoprettede rige. Denne kendsgerning varsler at „denne tilstand“ eller denne „tingenes ordning“ må ophøre.

13. Hvor mange citater fra Daniels bog finder vi i den åbenbaring Johannes fik, og hvem skildrer Åbenbaringen som den der fører an i krigen i himmelen mod Satan Djævelen?

¹³ Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, som Johannes modtog gennem Jesus Kristus, indeholder over fyrretyve citater fra Daniels bog. Idet Åbenbaringen ved hjælp af tegn skildrer Guds riges fødsel, da Jesus Kristus krones og indsættes på tronen i himmelen, forudsiger den at den trængsel hvis lige ikke havde været, også ville omfatte himmelen. Den fortæller under billedet af et drengebarn om Rigets vellykkede fødsel, og beretter om det der uden at kunne ses sker i himmelen: „Og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. . . . Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat.’“ (Åb. 12:5-10) I denne krig mod Satan Djævelen er det Mikael der fører an.

14. Hvorledes blev det, da han var på jorden som menneske, ikke antydet at han havde været Mikael og en af de ypperste fyrster i himmelen?

¹⁴ Er denne Mikael den oprejste, herliggjorte og på tronen indsatte Jesus Kristus? Ja. Han er her den samme som den Mikael der hjalp den engel som bragte Daniel det profetiske syn. (Dan. 10:13, 21) Forud for år 2 f. Kr. hed Guds enbårne søn i himmelen Mikael, hvilket betyder „Hvem er lig Gud?“ Da han gav afkald på sin himmelske kraft og magt, og hans liv på mirakuløs måde overførtes til den jødiske jomfru Marias moderskød, hvorefter han fødtes og fik navnet Jesus, mistede han da sit himmelske navn Mikael? Nej! Før Jesu fødsel er ti mænd af Israels folk opført i slægtsregistrene under navnet Mikael,b men Guds søn på jorden skulle ikke kendes under det navn. „Du skal give ham navnet Jesus,“ sagde engelen Gabriel til hans moder Maria. (Luk. 1:26-31; 2:21) Her på jorden blev det således ikke engang antydet, at han i himmelen havde været Mikael, „en af de ypperste fyrster“. Daniel 8:11 (Jewish Publication Soc.; AS) omtaler Jehova Gud som „hærens fyrste“, og Da 8 vers 25 omtaler ham som „fyrsternes fyrste“. Jehova er den allerhøjeste fyrste, og sammen med ham er hans søn Mikael „en af de ypperste fyrster“. Han er blevet Fredsfyrsten. — Es. 9:6.

15. Hvad var hans navn efter at han var vendt tilbage til himmelen, og hvorfor var det retfærdigt at det var ham der skulle nedstyrte Satan fra himmelen?

¹⁵ Da han døde som mennesket Jesus Kristus, blev oprejst og vendte tilbage til himmelen, hvad var da hans navn? Var det stadig og var det kun Jesus Kristus? Nej; han bar ikke kun sit jordiske navn. Han antog atter sit himmelske navn Mikael, men bibeholdt også navnet Jesus Kristus for at vise at han var identisk med den Guds søn der blev født på jorden som menneske. Navnet Mikael genantog han for atter at knytte forbindelsen til sin førmenneskelige tilværelse. Som Mikael var han den himmelske repræsentant som Jehovas hustruorganisation af hellige engle, Jehovas symbolske „kvinde“, havde frembragt som den sæd der skulle hugges i hælen af den store slange, men som derefter selv skulle knuse slangens hoved. (1 Mos. 3:15) Det var således retfærdigt at den herliggjorte Jesus Kristus, der på jorden var blevet hugget i hælen, atter som Mikael skulle kæmpe mod Satan og hans dæmoner og nedstyrte dem fra himmelen til jorden, ned under sine fødder. Judas 9 kalder ham „ærkeengelen Mikael“, som engang tidligere havde haft en tvistighed med Satan Djævelen i himmelen og sejret.

16. Hvorledes er han helligdommens „fyrste“, og hvad var hans pligt mod resten af helligdomsskaren?

¹⁶ Eftersom den herliggjorte Jesus Kristus er Mikael, den store fyrste, der værner Daniels folks sønner, er han også helligdommens fyrste. Daniels folk i dag er, som Daniel, Jehovas vidner. De er Jehovas helligdomsskare, hans tempel af „levende stene“, hans „åndelige hus“ hvori han bor ved sin ånd. Den herliggjorte Jesus Kristus eller Mikael er denne levende helligdoms hovedhjørnesten. Han er således denne helligdoms fyrste, og på sig selv som klippen bygger han denne helligdom. Det er derfor hans pligt at stå frem for resten af denne helligdomsskares medlemmer og udfri dem af deres undertrykkeres hånd.

17. Hvorfor bør han nu mere end nogen sinde før være deres fyrste?

¹⁷ Som Mikael skal han mere end nogen sinde være deres fyrste. Hvorfor? Fordi han nu er Jehovas Gode Hyrde, som betalte med sit menneskeliv for sin „lille hjord“ af medarvinger til Riget. „Ham skal du give navnet Jesus; thi han skal frelse sit folk fra dets synder.“ (Matt. 1:21; Joh. 10:11-15; Luk. 12:32; Rom. 8:16, 17) Som fyrste har han nu mere magt end nogen sinde før, fordi „han [ydmygede] sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!“ (Fil. 2:8-11; Matt. 28:18) I 1914 blev han udnævnt til styrende konge i Jehovas regeringsorganisation over hele universet. Han vil bevise at han er Fredsfyrsten. — Es. 9:6.

(Fortsættes)

[Fodnoter]