og krone David og hans kongelige efterfølgere havde båret. (Ez. 21:25-27) Ved sin fødsel som fuldkomment menneske i Davids kongelige slægt fik Jesus naturligt adgang til at opnå dette davidiske rige. (Rom. 1:3, 4; Luk. 1:32, 33) Det var et jordisk rige. David, der var en jordisk konge, kunne naturligvis ikke efterlade Jesus Kristus mere end det han selv havde. Engelen Gabriel sagde til Jesu jordiske moder, den jødiske jomfru Maria, at Gud ville give ham „hans fader Davids trone“. Fik Jesus nu dette rige i år 33, da han vendte tilbage til himmelen og satte sig ved Guds højre hånd? Nej, Davids rige var blevet omstyrtet i 607 f.v.t., og det skulle fortsat ligge uvirksomt i „syv tider“ med hedensk verdensherredømme, hvilket vil sige i 2520 år fra 607 f.v.t. — Apg. 1:6.

21. Hvad måtte Jesus vente på før han kunne gøre kravet på Davids rige gældende?

²¹ Før den herliggjorte Jesus Kristus kunne gøre kravet på Davids jordiske rige gældende, måtte han derfor vente ved Guds højre hånd indtil hedningernes tider udløb i 1914. (Hebr. 10:12, 13) Han måtte vente indtil Jehova Gud ’tog sin store magt’ som den universelle Suveræn og bragte hedningernes tider til ophør og overtog „verdensherredømmet“. Da kunne Gud indbyde Jesus, kong Davids evige arving, til en andel sammen med ham i „verdensherredømmet“, et herredømme over alle mennesker på jorden. — Åb. 11:15.

22. Hvornår blev det nye rige altså frembragt, og hvordan var dette blevet skildret i Bibelens profetier?

²² Det var således i 1914 og ikke i år 33 at den symbolske sten i Nebukadnezars drøm om billedstøtten blev revet løs fra den store klippe der stod for Jehovas universelle suverænitet. (Dan. 2:34, 35, 44, 45) Det var også på det tidspunkt Jehova Gud satte sine „fødder“ på det symbolske Oliebjerg og det revnede midt over og dannede to bjerge, et mod nord og et mod syd. (Zak. 14:4, 9) Dette svarer til skildringen i Åbenbaringen 12:1-5 af Guds himmelske „kvinde“ der fødte et drengebarn. På denne måde blev der frembragt et nyt „rige“, et nyt udtryk for Guds suverænitet over jorden. Gud satte da sin udpegede konge på tronen, så denne kunne udøve „retten“ til det. De symbolske bånd af kobber og jern blev fjernet fra „stubben“ af Guds afbrudte suverænitet over jorden. De fastsatte „syv tider“ var nu gået hen over stubben. — Dan. 4:23, 26.

Tiden nu inde til at hilse den universelle Suveræn velkommen

 1, 2. Hvem føres den herliggjorte menneskesøn frem for, og hvad får han overdraget, ifølge Daniels syvende kapitel?

DEN UNIVERSELLE SUVERÆN er Jehova, „den gamle af dage“. Til ham kom den herliggjorte menneskesøn, Jesus Kristus, i 1914 for at få en andel i „verdensherredømmet“.

² Profeten Daniel forudsagde dette med ordene: „Se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.

 3. Hvem får også del i det evige rige, ifølge Daniel 7:27?

³ Senere i „endens tid“ er Kristi 144.000 åndsavlede disciple kommet med i dette