De goder menneskeheden opnår som følge af sejren ved Harmagedon
1. Hvorfor kan menneskeheden ikke andet end få evig gavn af den sejr der vindes ved Harmagedon?
MENNESKEHEDEN vil opnå evige goder som følge af sejren der vindes ved Harmagedon. Denne sejr vil menneskeheden, især de overlevende efter Harmagedonkrigen, mindes til evig tid. Det er en sejr som markerer ’en stor dag’. Hidtil har der ikke været en dag som den, for det vil være „Guds, den Almægtiges, store dag“. Han vil gøre det til ’en stor dag’ for sig selv med den sejr han opnår i den universelle krig på denne dag. Menneskeheden kan ikke andet end få gavn af den almægtige Guds sejr, for han er menneskehedens bedste ven.
2. (a) Hvad omfatter det rige eller herredømme som stridsspørgsmålet drejer sig om, og hvorfor? (b) Hvad kan der siges om dette domæne?
2 Ved Harmagedon vil den almægtige Gud kæmpe imod „kongerne på hele den beboede jord“. Det er fordi det stridsspørgsmål der skal afgøres ved Harmagedon er et spørgsmål om HERREDØMME. Dette herredømme må omfatte vor jord, for det er her „kongerne på hele den beboede jord“ hersker og er besluttede på fortsat at herske. Stridsspørgsmålet drejer sig om herredømmet, ikke over en jord der er delt som nu mellem den demokratiske blok af nationer og den kommunistiske blok af nationer — idet begge blokke eksisterer samtidig og gensidigt tolererer hinanden — eller mellem den såkaldt kristne og den såkaldt hedenske del af verden, men derimod om herredømmet over hele jorden, en udelt jord, et herredømme eller rige for hele jorden. Vil det ikke være et gode for hele menneskeheden at få stridsspørgsmålet afgjort til fordel for et sådant herredømme eller rige?
3. Skyldes kampen ved Harmagedon angående stridsspørgsmålet om herredømmet et tilfælde, og hvorfor kan vi være taknemmelige for at det er Gud der hidfører en forandring?
3 Det er ikke på grund af en uforudset vending i menneskenes situation eller ved et tilfælde at stridsspørgsmålet om riget nu skal afgøres på Harmagedons slagmark. Tidspunktet er fastsat så det tjener Gud og mennesker bedst. Den almægtige Gud, som har anbragt solen, månen og stjernerne i deres baner og bestemt jordens bevægelse således at tiden inddeles for mennesket, har fastsat tidspunktet da hans herredømme eller rige over hele jorden skal begynde. Har han ikke affundet sig med menneskers herredømme over hele jorden længe nok på nuværende tidspunkt? Er det de jordiske herskere der skal bestemme hvornår og hvordan den almægtige Gud skal overtage herredømmet over jorden, hans eget skaberværk? Skulle han lade menneskeheden tumle hjælpeløst omkring på ubestemt tid med alle de vanskeligheder og den ængstelse og rådvildhed blandt nationerne som begyndte med den første verdenskrig i året 1914, og ikke komme den til hjælp? Heldigvis nej! Hans rige, som er så hårdt tiltrængt på hele jorden, vil være en kolossal forbedring på alle områder i forhold til det som ufuldkomne, døende, jordiske herskere har kunnet give menneskeheden hidtil. Det er ganske givet at enhver forandring som han foretager med hensyn til herredømmet over menneskene, kun kan blive til det bedre. Vi kan være taknemmelige for at det er den almægtige Gud som gennemfører forandringen for os, og at det tidspunkt som han i sin visdom har fastsat dertil, nu er inde.
4, 5. Hvilken bøn om Guds rige eller herredømme har Gud i lang tid lyttet til, og hvad sagde og gjorde den der har lært os denne bøn, for at fremme dette herredømmes interesser?
4 I mere end nitten hundrede år har den almægtige Gud nu lyttet til den bøn som så ofte er blevet opsendt til ham af dem der har taget ved lære af Bjergprædikenens ord: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Den almægtige Gud har ikke besvaret denne inspirerede bøn før nu, fordi hans egen fastsatte tid ikke har været inde til det. Kristne har lært denne bøn af en mand der troede på Guds rige i en sådan grad at han ofrede sit liv for at fremme dette riges interesser. En falsk messias ville ikke gøre noget sådant. I Bjergprædikenen lærte han ikke blot sine tilhørere at bede om at den himmelske Faders rige måtte komme, men han sagde også til dem: „Men søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ I sit undervisningsarbejde blandt Palæstinas indbyggere var temaet som han indledte med: „Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 4:17; 6:33) Og i den profeti hvori han forudsagde de vanskeligheder der vil indtræffe samtidig med at Guds messianske rige oprettes, sagde han:
5 „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.
6, 7. (a) Hvilken tro har de der er med til at opfylde denne profeti, med hensyn til den der udtalte den? (b) Hvad sagde Simon Peter om ham til jøderne på ugefestens dag?
6 Denne bemærkelsesværdige profeti er i stor udstrækning blevet opfyldt, og er stadig ved at blive opfyldt, ikke af kristenheden med alle dens jordiske konger, dens krige og politiske stridigheder, men af mennesker som i sandhed tror på den almægtige Gud og det himmelske messiasrige. De ved hvem det var der opfyldte de inspirerede profetier i de hellige hebraiske skrifter vedrørende Guds lovede Messias. De ved at han er den største talsmand som Guds messianske rige nogen sinde har haft på jorden. Med tillid og overbevisning kan de ud fra Bibelen påvise at denne Messias var og er den som den tidligere skatteopkræver Levi eller Mattæus kaldte ’Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn’. (Matt. 1:1) Det var om ham at en galilæer ved navn Simon Peter på den festdag der kaldes Schavuot (ugefesten), vidnede i det gamle Jerusalem for mere end tre tusind festdeltagere, da han som svar på deres spørgsmål sagde:
7 „Thi David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv: ’Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.’ Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.“ — Ap. G. 2:34-36.
8. (a) Hvorfor kan man sige at de der spejder efter en messias af kød og blod, vil spejde forgæves? (b) Hvad vil den sande Messias’ rige være i stand til at gøre for menneskeheden?
8 David var den første jødiske konge i Jerusalem, og en af hans efterkommere, Jesus, „af Judas stamme“, er nu Davids himmelske Herre og også Messias, den Salvede, Kristus. Religiøse mennesker i kristenheden og blandt de omskårne jøder som håber snart at se en messias af kød og blod, vil komme til at spejde forgæves. Den sande Messias, om hvem den inspirerede David sagde at Gud ville indbyde ham til at sætte sig ved hans højre hånd i himlene, og som skulle være præste-konge ligesom fortidens Melkizedek, er nu og vil altid forblive en himmelsk Messias, en ånd, en himmelsk søn af Gud. (Sl. 110:1-4) Hans messianske rige vil være mere end et dødeligt menneskes jordiske rige. Det vil være overmenneskeligt og vil således være i stand til at gøre det som et jordisk rige ved blot en jordisk hersker aldrig vil kunne gøre for menneskeheden. Det sande messianske rige er himmelsk og i stand til at overvinde Satan Djævelen, som er en ulydig himmelsk engel, dæmonenglenes fyrste. Menneskene, som er Satan Djævelens og hans dæmoners ynkværdige ofre, kan opnå varig udfrielse og få gavn af et sådant messiansk rige.
Riget oprettes til tiden
9. (a) Hvornår blev Davids jordiske rige omstyrtet, og i hvilken tidsperiode skulle det fortsat være omstyrtet? (b) Hvornår måtte hedningestyret ophøre og Messias’ herredømme begynde?
9 Det jordiske rige i Davids slægtslinje i Jerusalem blev omstyrtet af den babyloniske hær i år 607 før vor tidsregning. Kort før denne ulykke havde Jehova Gud brugt sin profet Ezekiel til at forkynde at den lovede Messias ville komme når Guds tid var inde til det, og at Gud ville give Riget til denne Messias, fordi han havde retten til det. (Ez. 21:25-27) Fra historien ved både jøder og hedninger hvad der skete efter at Davids trone var blevet omstyrtet af de hedenske babyloniere. En uafbrudt tidsperiode med hedensk herredømme over jorden, uden noget rige med en konge af Davids slægt som et forstyrrende element, begyndte. „Hedningernes tider“ er de blevet kaldt. (Luk. 21:24) Den almægtige Gud ville imidlertid kun lade hedningernes tider med et hedensk herredømme over verden fortsætte en vis tid. Han fastsatte et bestemt tidspunkt hvor disse hedningetider ville udløbe. Han antydede dette over for den babyloniske konge som ødelagde Jerusalem. (Dan. 4:16, 23, 25, 31) Det hedenske herredømme skulle ophøre; Messias’ herredømme skulle komme!
10. Hvilken mægtig politisk magt forudsagde Daniel, og hvordan har denne magt været ude af stand til at ændre Guds tider og lov med hensyn til herredømme?
10 Ved sin profet Daniel forudsagde Gud at en hedensk, politisk magt ville fremstå som ville prøve at ændre Guds tider og lov vedrørende herredømmet over jorden. (Dan. 7:25) Imidlertid viser det tyvende århundredes historie at denne forudsagte politiske magt, det mægtigste af alle historiens verdensriger, ikke har været i stand til at ændre det tidspunkt Gud havde fastsat for afslutningen af hedningernes tider, og flytte det fra året 1914 til et eller andet senere tidspunkt i en ubestemt fremtid. Nu udbrød den første verdenskrig i året 1914; men det der virkelig markerede og betegnede afslutningen på hedningetiderne i det år, var Guds messianske riges fødsel eller oprettelse i himlene, det vil sige Guds søns, Jesu Kristi, indsættelse på tronen i himmelen som den salvede konge. I alle de år der er gået siden da, har den mægtige syvende verdensmagt (den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt) ikke kunnet ændre dette faktum, der er af så stor betydning for hele universet. Den vrede som alle verdens nationer har givet udtryk for i form af forfølgelse mod Jehovas kristne vidner som har forkyndt „dette evangelium om Riget“ over hele jorden, har ikke kunnet annullere eller ændre tidspunktet for Guds riges oprettelse.
11. (a) Hvornår var tiden ind til at takke Gud fordi han havde overtaget magten og herredømmet? (b) Hvad viser om jordens folkeslag eller nationer var blandt de taknemmelige?
11 Ved udløbet af hedningetiderne i det tidlige efterår 1914 kom timen da den himmelske proklamation, forudsagt i Åbenbaringen 11:15, skulle lyde: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.“ Var folkeslagene i kristenheden nu taknemmelige for denne betydningsfulde begivenhed i historien? Var de såkaldt kristne nationer blandt dem der var taknemmelige for at Herren Guds rige var blevet født og overgivet i hans Salvedes hænder? Slet ikke! Som forudsagt i profetien i Åbenbaringen 11:17, 18 ville de der var taknemmelige sige: „Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet.“ Det er en historisk kendsgerning at disse vrede folkeslag eller nationer på voldsom måde har forfulgt forkynderne af Riget.
12, 13. Blev Satan glad da Riget blev født, og hvad viser Åbenbaringen 12:7-12 angående dette?
12 Satan Djævelen og hans dæmonengle var ikke glade over at Guds messianske rige var blevet født i himlene i 1914, hvad man heller ikke kunne forvente. Det næste kapitel i Åbenbaringen, kapitel 12, versene 7-12, fortæller os hvad der fulgte efter Rigets fødsel:
13 „Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.’“
14. (a) Hvor samles jordens konger, hvorfor og under indflydelse af hvad? (b) Hvad vil det ende med for os hvis vi samles dér sammen med disse konger?
14 Satan Djævelen og hans dæmonengle og jordens folkeslag var således beherskede af de samme følelser da Guds messianske rige blev født ved udløbet af hedningetiderne i 1914. Det er derfor ikke overraskende at den inspirerede udtalelse der kommer ud af den store drages, Satan Djævelens, mund, ville samle kongerne på hele den beboede jord til en krig ved Harmagedon angående stridsspørgsmålet om herredømmet. Der er heller ingen grund til overraskelse over at de vrede folkeslags konger ville lade sig samle dér under indflydelse af sådanne dæmoner. Men det personlige spørgsmål som fortjener en nærmere overvejelse er dette: Lader vi os, som enkeltpersoner, samle på den side som disse forførte ’konger på hele den beboede jord’ står på? Hvis vi gør det, så viser vi unægtelig at vi er tilhængere af deres rige, og ikke af Guds messianske rige. Så vil vi også være nødt til at tage imod dét som „kongerne på hele den beboede jord“ må tage imod ved Harmagedon. Hvad det er, oplyser Åbenbaringen 19:19-21 os om:
15. Hvordan viser Åbenbaringen 19:19-21 i billedsprog hvad der vil ske med jordens konger og dem der støtter dem ved Harmagedon?
15 „Og jeg [apostelen Johannes] så dyret og jordens konger og deres hære samlede [ved Harmagedon] for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. [Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’ (Vers 16)] Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“
16. (a) Hvem fremtræder altså som sejrherren ved Harmagedon, og hvorfor kaldes han kongernes Konge? (b) Hvem eksekverer dommen over fjenderne, og hvordan fjernes de slagnes lig?
16 Ud fra dette profetiske og symbolske billede skulle det ikke være svært for nogen at fastslå hvem det er der kommer til at stå som sejrherre efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Det er kongernes Konge og herrernes Herre, der er skildret som den der sidder på den hvide stridshest. (Åb. 19:11) Som om et langt sværd udgik af hans mund, råber denne himmelske kriger kommandoråb om henrettelsen af jordens konger og dem der står på deres side ved Harmagedon. Den himmelske hær af engle udfører disse befalinger fra kongernes Konge. På denne måde bevises det at han er kongernes Konge, det vil sige en konge der står over alle jordens konger. Alle de der følger og politisk støtter jordens konger, vil blive dræbt sammen med disse jordiske konger. De der følger kongernes Konge og som overlever den universelle krig ved Harmagedon, er ikke her skildret som nogle der får befaling til at begrave ligene af de jordiske konger og deres hære. Hvem vil da skaffe de stinkende lig som ligger rundt omkring, af vejen? De redskaber der skal bruges dertil er skildret som ådselfugle.
17. Hvad siges der med den beskrivelse der gives af de henrettedes død og fjernelsen af deres jordiske rester, og hvorfor?
17 Når døden og fjernelsen af de jordiske rester skildres så frastødende, er det for at betegne at det er en død hvorfra der ikke er håb om en opstandelse. Sådan forholder det sig fordi det er mennesker som den almægtige Gud har henrettet ved hjælp af sine himmelske hærskarer under Kristus, på Harmagedons slagmark. De har vist sig at være uforbederlige modstandere af Jehova Gud og hans messianske rige. De vil aldrig få livet igen, lige så lidt som det symbolske „dyr“ og den symbolske „falske profet“ jordiske, politiske organisationer, der udslettes for evigt, som om de levende blev kastet i „søen, som brænder med ild og svovl“. Åbenbaringen 20:14 og 21:8 siger at denne „ildsø“ er „den anden død“, evig udslettelse!
Goder som de overlevende opnår efter krigen
18. Hvem vil de der er tilhængere af et retfærdigt styre elske og hvem vil de hade, og på hvilken side vil de uden tøven stille sig?
18 Da dette er så alvorlig en sag for alle i den nulevende generation, taler Bibelen rent ud og ligefremt om hvad der venter enhver der nu tager parti for dem der styrer mod nederlaget i den universelle krig ved Harmagedon. De der virkelig elsker og ønsker en fuldkommen, retfærdig regering for hele menneskeheden, viger i rædsel tilbage for den skæbne som de mennesker vil få der med vilje kæmper mod kongernes Konge og derved forkaster Jehovas messianske rige. De har kærlighed til den barmhjertige Gud fra hvem det lovede rige med retfærdighed, fred og velstand vil komme. De hader Guds modstander, Satan Djævelen, som har stået bag alle de dårlige regeringer som menneskeheden har lidt under, sammen med al den uretfærdighed, utryghed og elendighed det har medført. De længes efter at se Jehova Guds ret til det universelle og suveræne herredømme over alle fornuftbegavede skabninger blive fastslået gennem hans strålende sejr ved sønnen Jesus Kristus ved Harmagedon. Disse, der elsker universets retmæssige Suveræn, er mennesker som nu, uden tøven, stiller sig ved hans Messias, kongernes Konges og herrernes Herres, side. Kun på denne side kan de overleve.
19. Hvorfor vil Jehovas sejr ved Harmagedon være anledning til usigelig glæde for de mennesker der overlever?
19 Guds sejr på Harmagedons slagmark vil være en anledning til usigelig glæde for alle der overlever på jorden, stedet hvor „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ finder sted. Deres jubelsange til ophøjelse af Jehovas suverænitet vil være noget som denne jord aldrig har hørt magen til før. Tænk at skulle se hele jorden befriet til sidst for det dyriske, politiske system som Jehovas store modstander har benyttet sig af siden det gamle Babylon på Nimrods tid. Ja, hele jorden renses således at Jehovas Salvede kan udøve sit menneskekærlige styre til ære for Gud og til evig velsignelse for menneskeheden!
20. Hvilken endnu større sejr vil der yderligere være grund til at glæde sig over?
20 Foruden denne uforlignelige glæde vil en endnu større sejr som den suveræne Herre Jehova vinder, give anledning til glæde. Dette vil ske umiddelbart efter krigen ved Harmagedon. Den Onde, som har været hjernen bag det synlige, politiske system på jorden, til skade for menneskene, nemlig Satan Djævelen, vil blive bundet, sammen med sine dæmonengle. De vil blive fjernet fra jordens nærhed og fængslet under segl i en fjern afgrund, magtesløse med hensyn til at modstå Guds messianske rige.
21. (a) På hvilken måde vil de overlevende se at dæmonerne kastes i afgrunden, og hvordan vil de direkte føle virkningen deraf? (b) Hvorfor kan de overlevende føle sig trygge under Guds messianske rige?
21 At dæmonerne således kastes i afgrunden har længe været ønsket, men de mennesker der overlever Harmagedon vil kun få det at se med troens øje, idet der gives en profetisk beskrivelse deraf i Åbenbaringen 20:1-3; men de vil kunne føle de gavnlige virkninger af det. De vil ikke længere være nødt til altid at være iført „Guds fulde rustning“ for at kunne kæmpe og holde stand mod Djævelens snigløb. Det vil ikke længere være nødvendigt for dem at kæmpe med usynlige, overmenneskelige magter og myndigheder og „ondskabens åndemagter i himmelrummet“. Modstanderen, Djævelen, vil ikke længere gå omkring som en brølende løve der søger hvem han kan opsluge. (Ef. 6:11-18; 1 Pet. 5:8) Der vil være frihed for frygt for sådanne ondskabsfulde usynlige modstandere, og de der overlever jordens største trængsel vil føle sig velgørende trygge under de messianske „nye himle“. Denne himmelske regering vil have den nænsomhed og ømhed som en orientalsk hyrde har for sine får. Den gode Hyrde, Jesus Kristus, som gav sit liv for de mennesker der var hans „får“, vil være en kongelig Hyrde for alle de mennesker han døde for. — Åb. 21:1; 7:9-17; Joh. 10:10-16.
22. (a) I betragtning af hvad vil det være en sejr for Jehova Gud at føre dem der tilbeder ham, levende gennem „den store trængsel“, og hvordan er det et eksempel på sandheden i ordene i Salme 145:20? (b) Hvem på jorden vil være de første til at erfare opfyldelsen af de storslåede løfter der er fremsat i profetierne med hensyn til Rigets domæne?
22 Vi må ikke glemme at Satans og dæmonernes onde hensigt efter at de var blevet kastet ud af de hellige himle og ned til jorden, var at bringe veer over jorden og havet for at føre ødelæggelse over hele menneskeheden, især over Jehova Guds sande tilbedere. I lyset af dette vil det være en bedrift og en sejr for den almægtige Gud og hans messianske konge at føre sådanne tilbedere levende gennem den store trængsel. (Matt. 24:21, 22; Mark. 13:19, 20) Det vil være endnu et eksempel på at man kan stole på Bibelens løfte: „[Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ (Sl. 145:20) Han har i sine profetier skildret hvor herlig jorden bliver under Jesu Messias’ tusindårige rige, og de der overlever „den store trængsel“ vil være de første på jorden til at opleve opfyldelsen af disse strålende profetier.
23. (a) Hvilket forhold vil der til den tid være mellem jordens beboere? (b) Hvorfor bliver der ikke mere tale om at give kejseren hvad kejserens er?
23 Omsider vil hele jorden være hjemsted for et menneskeligt broderskab — bestående af dem der overlever og som trofast har stillet sig på den almægtige Guds og hans søns, Jesu Kristi, side. Der bliver ikke brug for en fredskonference som skal udarbejde en fredstraktat og hele sårene og udjævne forskellene mellem de sejrende og de besejrede. Ingen af de besejrede på jorden vil være i live. De levende, de som har del i Jehovas sejr, skal ikke mere dele deres opmærksomhed mellem det at give kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er, for „kejseren“ og hans politiske stat vil være borte for bestandig. (Matt. 22:21) Alt er nu Guds, og jordens beboere må give alt til Gud. — Sl. 103:19; 1 Krøn. 29:11.
24. Hvad har rådet på jorden under Satans styre, men hvad vil i stedet komme til at råde under Guds rige?
24 Under det herredømme som Djævelen har udøvet over menneskeheden i de sidste seks tusind år har jorden været et sted hvor synden og syndens straf, døden, har rådet. Under den ene regering som Gud ved frelseren Jesus Kristus opretter for hele jorden, vil jorden blive et sted hvor det er retfærdighed og retfærdighedens løn, livet, der skal råde. De der overlever trængselen vil erfare en sand foryngelse af både legeme og sind mens de gør det som er den guddommelige regerings vilje.
25. (a) Hvem vil også få del i livet, hvordan vil det ske, og hvem vil glæde sig over at være vidne dertil? (b) Hvilke jordiske forhold vil byde de tilbagevendende velkommen? (c) Hvordan vil de overlevende blive velsignet fordi de nu stiller sig på den sejrende side?
25 De overlevende vil med hjerter fyldt af kærlighed glæde sig når livet under en fuldkommen himmelsk regering også rækkes til dem der sover i jordens skød, og et mirakel sker når opstandelsen af de døde begynder på Jesu Kristi befaling. (Joh. 5:28, 29) Når de genløste døde således begynder at komme tilbage, vil forholdene på jorden være ganske anderledes. Et paradis som er ved at blive genoprettet, vil møde dem og byde dem velkommen! Vi kan kun svagt forestille os de glæder der vil være forbundet med at leve til den tid og tjene under Guds messianske rige. Men velsignet være de øjne der ser dette og de hjerter som tror dette, ja velsignet være de som overlever på den sejrende side ved Harmagedon, for de vil leve og forberede sig på at se disse ting blive til virkelighed!
[Illustrationer på side 188]
De overlevende vil modtage de opstandne.
Paradiset vil blive genoprettet på jorden.