„Ske din vilje på jorden“, 20. del

I den inspirerede drøm Daniel beskriver i sin profetiske bogs syvende kapitel, symboliserer løven det babyloniske verdensriges dynasti eller kongerække, bjørnen det medo-persiske verdensriges kongerække, leoparden det makedoniske eller græske verdensriges kongerække, mens det frygtelige fjerde dyr er eksponent for det verdensherredømme der begyndte med romerriget under kejser Augustus. Dette rige blev splittet i flere politiske stater, symboliseret ved de ti horn på det fjerde dyrs hoved. Det ’lille horn’ der skød op iblandt dem, og som bevirkede at tre andre horn blev brudt af, er det angloamerikanske verdensrige, og de tre horn, hvis fald denne den bibelske histories syvende verdensmagt forårsagede, var (1) Spanien, (2) Nederlandene og (3) Frankrig. Dette symbolske ’lille horn’ som har øjne og en snakkesalig mund, modstår Jehova Gud og hans hellige.

23, 24. (a) Hvorledes forsøgte dette symbolske horn at ændre Guds „tider“? (b) Hvorledes forsøgte det at ændre hans lov?

²³ Endnu den dag i dag forsøger dette symbolske horn „at ændre [Guds] tider og lov“. I efteråret 1914 afsluttedes de „syv tider“ eller „nationernes fastsatte tider“, også for så vidt angår det anglo-amerikanske verdensrige. Den tid var nu forbi da det frie „Jerusalem som er oventil“, og som er „moder“ til Guds „hellige“, skulle nedtrædes. Tiden var inde til at Guds og hans Kristi rige skulle fremstå som jordens retmæssige regering. Det tidspunkt var kommet da denne verdens riger, og i særdeleshed nationerne i kristenheden, burde bøje sig for den nyfødte regering over den nye verden og overdrage den deres overhøjhed og magt over jorden. — Sl. 2:1-12.

²⁴ Men det anglo-amerikanske verdensrige så anderledes på ’tiderne’ og gjorde sig lystig over den kendsgerning at „nationernes fastsatte tider“ var udløbet i 1914.a Det kastede sig ud i en verdenskrig, ikke for at støtte Guds rige der nylig var født i himmelen, men for at bevare sit eget politiske herredømme og sin kommercielle førerstilling. (Åb. 11:15-18) Guds lov siden 1914 e. Kr. har det været en Guds lov at den gode nyhed om det oprettede rige, som Gud havde givet løfte om og som mennesker havde bedt om, skulle forkyndes af hans indviede vidner på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Matt. 24:14, NW) Det anglo-amerikanske verdensrige satte sig kraftigt imod at Jehova Guds hellige folk bragte denne lov i anvendelse. Dermed opfyldtes den af engelen udtalte profeti: „Han skal . . . mishandle den Højestes hellige; . . . og de skal gives i hans hånd een tid og to tider og en halv tid.“ — Dan. 7:24, 25.

25. Hvor lang tid androg een tid og to tider og en halv tid, og hvilken slags krig førte det symbolske horn imod Guds „hellige“?

²⁵ Een tid og to tider og en halv tid udgør tilsammen tre og en halv tid, eller det halve af syv tider. De „syv tider“ der gik hen over kong Nebukadnezar mens han levede som afsindig i Babylon, androg syv bogstavelige år. Efter denne målestok udgør halvdelen af „syv tider“ eller tre og en halv tid tre og et halvt år.b I dette tidsrum var Gud den Allerhøjestes hellige givet i det anglo-amerikanske verdensriges hånd, og „dette horn førte krig mod de hellige og overvandt dem“. (Dan. 7:21) Dette fandt sted under den første verdenskrig der begyndte i 1914, det år da „nationernes [syv] fastsatte tider“ udløb. Den engelske partner i dette dobbelte verdensrige gik ind i den første verdenskrig den 4. august 1914, den amerikanske partner den 6. april 1917. Men de førte en åndelig krig imod Jehovas ’hellige folk’ af åndelige, israelitter, især i de forudsagte tre og en halv tid.

26. Hvornår begyndte og endte de tre og en halv tid, og hvorledes?

²⁶ Denne periode på tre år og seks måneder svarer til de toogfyrre måneder eller ét tusinde to hundrede og tres dage hvori Jehovas „to vidner“ skulle profetere, åndelig talt klædt i sæk og aske, det vil sige sørgende. (Åb. 11:1-3) Perioden begyndte i første halvdel af november 1914 og sluttede den 7. maj 1918. Den nævnte dag blev Watch Tower Bible & Tract Society’s præsident og sekretær samt forfatterne til dette selskabs litteratur arresteret på grundlag af falske anklager. Pr. tog blev de transporteret til et forbundsfængsel, hvor de sad i ni måneder, indtil de blev løsladt mod kaution, hvilket først uretmæssigt var blevet dem nægtet.c Denne proces havde indvirkning på den højeste Guds vidners bibelundervisningsarbejde ud over hele jorden.

27. Hvorledes nåede denne krig mod Guds hellige et højdepunkt?

²⁷ I mellemtiden indledte Kanada, en britisk dominion, den 12. februar 1918 sit endelige angreb. Nævnte dag erklærede den kanadiske indenrigsminister det syvende bind, „The Finished Mystery“ [„Den fuldbyrdede Hemmelighed“], af Selskabets værk Studies in the Scriptures [Studier i Skriften] samt traktatserien „The Bible Students Monthly“ [„Bibelstudenternes månedsblad“] for forbudt litteratur. Enhver som fandtes i besiddelse af nogen af de forbudte bøger kunne idømmes en bøde på indtil $5000 og fem års fængsel. Den følgende måned, nemlig den 14. marts 1918, erklærede det amerikanske justitsministerium i Washington, D.C., at udbredelse af det syvende bind af Studies in the Scriptures var en overtrædelse af spionageloven. Konfiskation af litteratur, husundersøgelser i Jehovas folks hjem, beslaglæggelse af bøger og arrestation af dem der tilbad Gud den Allerhøjeste, blev en følge af forannævnte bestemmelser, udstedt af den kanadiske og den amerikanske regering. I de følgende måneder blev fremtrædende repræsentanter for Watch Tower Bible & Tract Society udsat for arrestation, ulovlig retsforfølgelse og fængsling.

28. Hvilken kendsgerning står fast selv om forholdene rettedes efter krigen, og hvad viser dette med hensyn til profetien?

²⁸ Ganske vist fulgte efter den første verdenskrig statens frigivelse af den beslaglagte litteratur og domstolenes frifindelse af Selskabets fængslede ledere og skribenter som en simpel opfyldelse af retfærdighedens krav, men dette ændrede på ingen måde det faktum at man havde kæmpet imod himmelens Gud, hvis vilje blev udført på jorden af hans vidner. Således bekræfter disse skændselsgerninger profetiens sandfærdighed, hvilket giver os forvisning om at også den øvrige del af Daniels syn vil få sin opfyldelse.

Guds dom angående verdensherredømmet

29. Hvilket himmelsk syn ser Daniel derpå, og hvem er den gamle af dage; hvilken sag er det retten skal afgøre, og hvad afslører de oplukkede bøger?

²⁹ Da profeten Daniel vendte sine øjne fra det frygtelige fjerde dyr der steg op af havet, fik han et syn af et himmelsk sceneri. „Jeg skuede videre: Med eet blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.“ (Dan. 7:9, 10) Den gamle af dage er Jehova, han som er Gud fra evighed til evighed. (Sl. 90:2) „Den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer én, ophøjer en anden.“ (Sl. 75:8) Den sag hvori Gud den Allerhøjeste skal fælde dom angår herredømmet over jorden. I 2520 år har jordens verdslige nationer hersket uden at jordens Skaber har blandet sig deri. Men nu er vi nået frem til efteråret 1914 (e. Kr.) og „nationernes fastsatte tider“ er udløbet. De bøger hvori nationernes bedrifter i løbet af de „syv tider“ er optegnet, lukkes op. En beretning om dyriskhed ligger blottet for den store dommers åsyn. Nationerne fortjener ingen forlængelse af fristen for deres uindskrænkede magt over jorden.

30. Hvad er Daniel vidne til at der sker med det fjerde dyr og med de øvrige, og hvem stedes for Dommeren og hvad modtager han?

³⁰ Men se dér! En bestemt person stedes for Guds domstol. Daniel beretter: „Jeg skuede, og ved lyden af de store ord, som hornet talte. . . . Jeg skuede, indtil dyret blev dræbt og dets krop tilintetgjort, og det blev kastet i ilden og brændt. Også de andre dyr fratog man deres magt, og deres levetid fastsattes til tid og stund. Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:11-14.

31. Hvem er han der ligner en menneskesøn, hvornår træder han frem for domstolen, og hvad beder han Dommeren om?

³¹ Da Jesus Kristus var på jorden omtalte han gentagne gange sig selv som Menneskesønnen. (Matt. 16:13; 25:31) Da synedriet eller højesteret i Jerusalem tog Jesus i ed for at han skulle sige hvem han var, sagde han: „Jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.“ (Matt. 26:59-64) Følgelig er den som i Daniels himmelske syn kom med himmelens skyer og blev ført frem for den gamle af dage, den oprejste, herliggjorte Jesus Kristus. Han er den med hvem Jehova, den gamle af dage, har indgået en pagt om et rige, således som det symboliseredes ved den pagt om riget han sluttede med kong David, idet David er et profetisk billede på Jesus Kristus. Ved den inspirerede kong David havde Jehova profetisk opfordret sin søn Jesus Kristus til når tiden var inde at bede ham, Jehova, om folkene som arv og den vide jord som ejendom. (Sl. 2:7, 8; Ap. G. 4:24-26) Tiden er inde ved afslutningen på „nationernes fastsatte tider“ i 1914. Jesus Kristus har i himmelen ventet på at dette øjeblik skulle indtræffe, og nu træder han frem i retten for den gamle af dage. Han beder dommeren om det som tilkommer ham i henhold til pagten om det rige der skal omfatte hele jorden. Alle vidnesbyrd, synlige såvel som åndelige, beviser at han fik herredømmet over alle jordens beboere som en opfyldelse af Daniels syn.

32. Hvad må der ske med det fjerde dyrs horn, og især med det der har øjne og mund, og hvor vil dette foregå?

³² Ingen vedvarende fredelig sameksistens kan bestå mellem Menneskesønnen, der kom på tronen som den nye verdens konge i 1914, og de symbolske dyr Daniel så i sit syn. Ifølge dette syn må det symbolske fjerde dyr, nemlig det anglo-amerikanske verdensrige og de andre ti „horn“ eller „konger“ der opstod af romerriget og som stadig gør krav på herredømme og vil bevare deres stilling på jorden, tilintetgøres. De må af vejen, som blev de kastet i en ildsø der brænder med svovl. (Åb. 19:19, 20) Specielt med henblik på det symbolske horn der havde øjne og mund sagde engelen: „Men så sættes retten, og hans herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt.“ (Dan. 7:26) Denne fuldstændige tilintetgørelse vil på befaling af den store dommer, den gamle af dage, blive gennemført på Harmagedons slagmark i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åb. 16:14, 16.

33. Hvad skete der med de andre tre dyr i synet, og hvorledes er dette gået i opfyldelse?

³³ Med hensyn til de tre andre symbolske dyr, Babylonien, det medo-persiske rige og det makedoniske (græske) rige må det påpeges at deres nationale grundvold ikke blev fuldstændig tilintetgjort da de i fortiden blev styrtet. For eksempel greb Babylon i 483 f. Kr. til våben imod perserrigets herskermagt, og Xerxes I måtte belejre byen i månedsvis før han kunne erobre og plyndre den. Alexander den Store døde i Babylon i 323 f. Kr. Mere og mere præget af babylonisk tankegang ønskede han at gøre Babylon til sit riges hovedstad, men Guds råd var mod Babylon. Også Persien har en historie at opvise fra Alexanders død og op til vore dages Iran. Alexanders efterfølger, general Seleukos Nikator, som døde i 280 f. Kr., flyttede sit regeringssæde fra Babylon til Seleukia i Syrien, en ny by som han havde bygget. Grækenland eksisterer også den dag i dag, og republikken Iraqs område svarer til det gamle Babylons.

34. Hvorledes er resterne af disse fortidens tre verdensriger og det fjerde dyrs horn forenet i dag, men hvornår vil deres levetid være til ende?

³⁴ Resterne af disse gamle dyriske verdensriger og det frygtelige fjerde dyrs symbolske horn er i dag forenet med andre nationer jorden over i den internationale organisation, De forenede Nationer, som er den bibelske histories ottende verdensmagt. (Åb. 17:11) I det syn Daniel så, blev det korrekt forudsagt: Det babyloniske, det medo-persiske og det græske verdensriges herredømme eller magt blev taget fra dem, men „deres levetid fastsattes til tid og stund“ eller blev „forlænget en stund og en tid“. (AS) Som stenen ramte fødderne på billedstøtten i Nebukadnezars drøm og derpå malede den til støv, således vil Guds rige i slaget ved Harmagedon tilintetgøre alt hvad der endnu er tilbage af fortidens symbolske dyr, og desuden det fjerde dyr.

35. Vil han der ligner en menneskesøn være alene om herredømmet og om riget, og hvorledes giver Daniels syn os svaret?

³⁵ Han der ligner en menneskesøn vil ikke blive alene om det evige herredømme og det uforgængelige rige. Guds hellige vil være sammen med den herliggjorte Menneskesøn i hans himmelske rige hvor han er indsat på tronen. Dette støttes af Daniels udtalelse: „Jeg havde skuet hvorledes dette horn førte krig mod de hellige og overvandt dem, indtil den gamle af dage kom, og retten blev givet den Højestes hellige og tiden kom, da de hellige tog Riget i eje.“ Engelen fortolkede disse ord og meddelte Daniel: „Men så sættes retten, og hans herredømme fratages ham og tilintetgøres og ødelægges for evigt. Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.“ (Dan. 7:21, 22, 26, 27) Overhovedet for „den Højestes hellige“ er Jesus Kristus. — Ap. G. 3:14; 4:27, 30.

36. Hvad udgør de der er taget med ind i rigspagten, hvorledes kommer de til at indtage deres embeder i regeringen, og hvor?

³⁶ De som Jesus Kristus tager med sig ind i rigspagten udgør et „helligt folk“, et folk af hans åndelige „brødre“, alle „kaldede til at være hellige“. (1 Pet. 2:9; Hebr. 2:11; Rom. 1:7) I overensstemmelse med pagten om Riget får de en opstandelse fra den død de led i trofasthed, og de forenes med Jesus Kristus i hans regering på det himmelske Zions bjerg. — Åb. 2:10; Hebr. 12:22-28.

37. Hvad kaldes de som får del i den opstandelse der giver dem en plads på Zions bjerg, og hvad har de udholdt som bliver konger sammen med Menneskesønnen?

³⁷ I det syn der blev givet apostelen Johannes, som var en af de hellige, sagde denne: „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“ Endvidere: „Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i tusinde år.“ (Åb. 14:1; 20:6) Disse det ofrede Lams 144.000 efterfølgere har under det symbolske fjerde dyrs og dets horns forfærdelige beherskelse af verden udholdt lidelser sammen med ham. Derfor er det lovet dem at de skal „også være konger med ham“. (2 Tim. 2:11, 12) De vil regere således at den himmelske Faders vilje kommer til at ske på jorden som den sker i himmelen.

(Fortsættes)

[Fodnoter]