Riget og „et helligt sted“

„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme. Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ — Mattæus 24:14-16.

 1. Hvad er nidkære forkyndere af Guds oprettede rige interesseret i i dag?

ER DU en af dem der nidkært har forkyndt „denne gode nyhed om riget“? I så fald ser du med ivrig forventning frem til at ’enden kommer’. I den forbindelse vil det også interessere dig at vide hvad der i vor tid sigtes til med udtrykket „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ og det at den „står på et helligt sted“. Du vil sikkert gerne vide hvordan profeten Daniels ord får deres opfyldelse i dag og hvordan vi kan være blandt dem der bliver frelst ved at „flygte til bjergene“. — Mattæus 24:3-16.

 2. (a) Nævn nogle skriftsteder som kan hjælpe os til at forstå hvem der er „de hellige“ i Daniels profeti? (b) Hvilken anden skare har vist sig i de senere år, og hvilken fælles interesse har disse to skarer?

² Daniels profeti har meget at sige om „de hellige“ der arver Riget. (Daniel 7:22, 27) Disse består af den lille skare ’genfødte’ kristne, åndelige israelitter, der har bevaret deres uangribelighed under Satans angreb og således har vist sig værdige til en plads i himlenes rige. (Johannes 3:3; Lukas 12:32) I de senere år har „en stor skare . . . af alle nationer“, som har håb om at leve evigt på en paradisisk jord, sluttet sig til resten af disse salvede Guds vidner. Hører du til en af disse skarer? I så fald har du nu den forret at yde Gud „hellig tjeneste“ i forbindelse med hans åndelige tempel. Dette er en tjeneste der udføres på „et helligt sted“ som svarer til Jehovas tempelhelligdom i fortidens Jerusalem. — Åbenbaringen 7:4, 9, 15; Romerne 12:1, 2.

 3, 4. (a) Hvilke tre Jerusalem’er henledes vor opmærksomhed nu på? (b) Hvordan omtaler Guds ord dem hver især?

³ På grund af det frafald der fandt sted blandt de jøder som endog myrdede Guds søn, blev det jordiske Jerusalem forkastet af Gud og overladt til sig selv. (Mattæus 23:37, 38) Der fandtes imidlertid et langt større Jerusalem som fortsat nød Jehovas gunst. I Galaterbrevet 4:26 kaldes det „Jerusalem som er oventil“. Det er Jehovas „kvinde“, hans himmelske organisation der sammenlignes med en hustru. Det var dette Jerusalem der frembragte Guds åndelige søn, Jesus Kristus, som i år 33 gav „sin [menneske]sjæl som en løsesum“ for menneskeheden. — Mattæus 20:28.

⁴ Efter sin opstandelse i ånden blev Jesus ophøjet til sin himmelske Faders højre hånd. Til den fastsatte tid, i 1914, indsatte Jehova ham i Riget, det rige som i Hebræerbrevet 12:22 også forbindes med navnet Jerusalem, idet det kaldes ’det himmelske Jerusalem’. Når tiden var inde ville dette rige tilintetgøre Satans onde ordning og genoprette Paradiset på jorden. — Mattæus 6:9, 10.

„Et helligt sted“ ødelægges

 5. (a) Hvad sagde Jesus om det jordiske Jerusalem? (b) Hvilket spørgsmål og hvilken profeti affødte dette?

⁵ Lad os tage vore bibler og slå op i Mattæusevangeliet, kapitel 23. Her i vers 38 lægger vi mærke til Jesu udtalelse om at ’Jerusalems hus skal overlades til sig selv’. Derefter gav Jesus sine forbavsede disciple følgende oplysning, ifølge Mattæus 24, vers 2, om det jordiske Jerusalems tempel: „Jeg skal sige jer sandheden: Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ Dette fik fire af disciplene til at stille Jesus det spørgsmål som vi finder i vers 3: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Jesus fremsatte dernæst sin velkendte profeti der strækker sig helt frem til afslutningen af Mattæus, kapitel 25.

 6, 7. (a) Hvad var nu truet, som en opfyldelse af profetien? (b) I hvilken forstand stod „afskyeligheden“ på „et helligt sted“?

⁶ Det der interesserede Jesu disciple dér i år 33, var afslutningen på den jødiske ordning der var bygget op omkring det jordiske Jerusalem og dets tempel, en religiøs ordning der var faldet fra den sande Gud. Men trods sit frafald vedblev Jerusalem med at være kendt som „den hellige by“, selv efter Jesu død. (Mattæus 27:53) Som en opfyldelse af Jesu profeti tog trængslerne til i Jerusalem og Judæa, og i landene deromkring. I år 66 angreb de romerske hære under hærføreren Gallus Jerusalem. Ganske som Jesus havde forudsagt (ifølge Lukas 21:20) blev Jerusalem „omringet af lejrede hære“. Som omtalt af historikeren Josefus kom disse endog ind i byen med deres afguderiske bannere og begyndte at undergrave tempelmuren.

⁷ Disse romerske hære stod i sandhed på „et helligt sted“. De stod parat til at ødelægge „Jehovas by“, den by som i århundreder havde været forbundet med tilbedelsen af Jehova. (Salme 101:8, NW) Dette var ’afskyeligt’, både i de frafaldne jøders og de kristne jøders øjne! Det var imidlertid kun de kristne der forstod at det var den situation Jesus havde profeteret om. Det var ikke alene „den hellige by“ og dens tilbedelsessted der var truet, men også de kristne der befandt sig i den og som var loyale mod Jehova og hans sandhedsord. Hvordan kunne de overleve?

 8. Hvordan ledede Jehova begivenhederne, og med hvilket resultat?

⁸ Det var Jehova der mirakuløst ledede begivenhederne. Pludselig trak den romerske hær sig tilbage, og dette gav de kristne mulighed for at adlyde Jesu profeti, hvad de også gjorde, idet de flygtede til Gileads bjerge. I år 70 vendte „afskyeligheden“ så tilbage. I løbet af blot fire måneder ødelagde den romerske hær under hærføreren Titus Jerusalem og forvandlede dets såkaldte ’hellige sted’ til en dynge murbrokker. Mere end en million jøder led døden under denne katastrofe og kun få overlevede. (Daniel 9:26) Men de kristne jøder nåede i sikkerhed! Hvorfor? Fordi de havde adlydt det profetiske sandhedsord som den store Lærer, Jesus Kristus, havde udtalt. — Markus 13:1, 2, 14.

En nutidig parallel

 9. Hvorfor bør disse begivenheder i det første århundrede interessere os i dag?

⁹ Disse begivenheder, der fandt sted i det første århundrede, er af stor betydning for os i dag. Hvorfor? Fordi der findes en slående parallel til dem i dette tyvende århundrede. Det er i vor tid at Jesu store profeti får sin endelige, verdensomfattende opfyldelse! Denne gang drejer det sig imidlertid ikke blot om byen Jerusalem og Judæas land, men om hele den beboede jord, med dens titusinder af byer, dens hundreder af folkeslag og stammer og dens 4,4 milliarder mennesker — hele verdensordningen.

10. (a) Hvilken tidsperiode udløb i 1914, og hvad skete der da? (b) Hvorfor betød det hidtil uhørte ’veer’ for jorden?

¹⁰ Historikere har bemærket at året 1914 markerede en skelsættende forandring. Ja, i det år udløb „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24-28) Jehova ville ikke længere tillade hedningenationerne at regere som de fandt for godt. Da blev følgende profeti om Herren Jesus opfyldt: „Fra Zion [’det himmelske Jerusalem’, det messianske rige] udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ (Salme 110:2) I lydighed mod denne befaling kastede den indsatte konge Satan og hans dæmonhorder ud af himmelen og ned til jordens nærhed. Det betyder „ve“ for jorden i „en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 12:7-12) Siden 1914 har Jesu store profeti i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, således fået en verdensomspændende opfyldelse.

11. Hvad har vi selv iagttaget som en opfyldelse af Jesu store profeti?

¹¹ Har vi ikke alle været øjenvidner til „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“? Har vi ikke selv set de store krige, fødevaremangelen, de pestlignende sygdomme, jordskælvene og de andre „frygtelige ting“ som Jesus forudsagde? Har vi ikke oplevet forfølgelsen af de kristne og været med til at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“? Jo, det er vi mange der har! (Mattæus 24:3-14; Lukas 21:10-12) Men hvad med Jesu ord, i Mattæus 24:15, 16, om „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“?

En global opfyldelse

12. Hvordan vil „den store trængsel“ være forskellig fra Jerusalems ødelæggelse?

¹² Denne profetis opfyldelse i det første århundrede var et mønster for det vi kan forvente i dag. Men der er nogle detaljer som ikke er fuldstændig parallelle. I versene 21 og 22 siger Jesus for eksempel: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ Den endelige ’store trængsel’ vil ikke være begrænset til Jerusalem eller nogen anden by. Det vil være den største katastrofe der nogen sinde har ramt jorden, og den vil være verdensomfattende. — Jeremias 25:30-33; Mattæus 24:30.

13. Hvilket „kød“ vil, i modsætning til det „kød“ der overlevede Jerusalems ødelæggelse, blive frelst gennem „den store trængsel“?

¹³ Det „kød“ der overlever vil heller ikke være nogle få frafaldne jøder der sælges som slaver, sådan som det skete ved ødelæggelsen af det jordiske Jerusalem. Dette „kød“ vil i stedet være „de udvalgte“, dem der på jorden repræsenterer ’det himmelske Jerusalem’ og deres medarbejdere, ’den store skare, af alle nationer’, om hvem Åbenbaringen 7:14 siger: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Hvordan får profetien i Mattæus 24:15, 16 da sin opfyldelse i vor tid?

„Lad læseren bruge dømmekraft“

14, 15. Hvilke udtryk fra Daniel, kapitlerne 7 og 8, må ’læseren bruge dømmekraft’ for at forstå?

¹⁴ Jesus henviser her til „profeten Daniel“ og tilføjer: „Lad læseren bruge dømmekraft.“ Det var „i kong Belsazzar af Babels første regeringsår“ at Daniel fik et syn af ’den gamle af dage’, Jehova Gud, og af hvordan han ved Messias’ rige vil dømme verdens nationer. Dette skulle ske når „tiden kom, da de hellige tog riget i eje“. — Daniel 7:1, 9-14, 21, 22, 27.

¹⁵ Daniel fik endnu et syn i kong Belsazzars tredje regeringsår. Her, i Daniel 8:3-9, beskriver profeten i billedsprog en række „dyr“ og magtfulde „horn“ der vokser ud på hovederne af disse „dyr“. Daniel 8:20-25 hjælper os til at forstå at disse dyr skildrer de verdensriger der har eksisteret i de sidste 2500 år, først Medo-Persien, derefter Grækenland og Rom og til sidst — som ’et lille horn der vokser indtil dets magt bliver stor’ — Det britiske Imperium, som republikken Amerika senere blev forbundet med. På denne måde opstod der en dobbeltverdensmagt.

16. (a) Hvilken ’tid’ kom, og hvad erfarede „de hellige“? (b) Hvorfor var Vagttaarnet for 1. og 15. august 1938 af stor betydning for Guds folk?

¹⁶ I 1918 var ’tiden kommet’ da „de hellige“ skulle få riget i eje. Fra 1919 blev „de hellige“ som endnu var tilbage på jorden, organiseret til at udføre en storslået verdensomspændende forkyndelse af Messias’ oprettede rige. (Mattæus 24:14) Snart blev de kendt i hele verden som „Jehovas vidner“, og „en stor skare“ af medarbejdere begyndte at slutte sig til dem. (Esajas 43:10, 12; Åbenbaringen 7:9) Men i 1930rne trak forfølgelsens mørke skyer op i horisonten. Jehova rustede sit folk til at møde denne trussel ved at reorganisere det på teokratisk måde. The Watchtower for 1. og 15. juni 1938 (Vagttaarnet for 1. og 15. august 1938) indeholdt studieartikler med titlen „Organisation“ som viste Guds folk den teokratiske struktur der skulle tjene som et grundlag for dets virksomhed under den anden verdenskrig. — Esajas 60:17.

17. Hvordan blev Daniel 8:10, 11 nu opfyldt?

¹⁷ Det var under den anden verdenskrig at Daniel 8:10, 11 fik sin opfyldelse. Det „lille horn“ hovmodede sig mod Jehova Gud, der er „hærens øverste“. Hvilken ’hær’ sigtes der til? Er det den hær af tilhængere der er tilsluttet kristenhedens mangfoldige religiøse sekter? Nej. De er ikke „genstand for alle nationernes had“, for de har gjort sig selv til en del af Satans verden. (Mattæus 24:9; Johannes 15:18-20) Daniel hentyder her til en hær der er langt mindre og kan sammenlignes med Gideons kampstyrke, der var meget lille i forhold til midjanitternes hærstyrker. (Dommerne 7:8, 12) Det er den jordiske rest af den ’hær’ på 144.000 „hellige“ der skal herske sammen med Lammet, Kristus Jesus, på Zions bjerg i ’det himmelske Jerusalem’. — Åbenbaringen 14:1-5.

Befinder sig på „et helligt sted“

18. (a) Hvor fandtes der, ifølge Bibelen, en „helligdom“ eller „et helligt sted“? (b) Hvad skete der, ifølge Daniel 8:12, i forbindelse med dette sted?

¹⁸ I dag befinder medlemmerne af denne rest sig på „et helligt sted“, og her på jorden repræsenterer de ’det himmelske Jerusalem’ og dets tempelordning. Daniel omtaler dette (i vers 11, NW) som Jehovas „grundfæstede helligdom“ eller, mere bogstaveligt, hans „helligdoms grundfæstede sted“ her på jorden, som er hans „fødders skammel“. (Esajas 66:1) Han siger: „Fra ham [Jehova] blev det stadige offer taget bort, og hans grundfæstede helligdom [bogstaveligt: helligdoms grundfæstede sted] blev omstyrtet. Og foruden det stadige offer blev hæren overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det skred til handling og dets forehavende lykkedes.“ (Daniel 8:11, 12, NW) Hvordan blev dette opfyldt?

19. (a) Hvad forstår vi ved ’det lille horns overtrædelse’? (b) Hvordan blev ’sandheden kastet til jorden’?

¹⁹ Hvad var det de trofaste bibelstudenter — Jehovas vidner — erfarede under den anden verdenskrig? Voldsom forfølgelse! Dette var en „overtrædelse“, et forsøg på at ødelægge Guds ’helligdomsskare’, og således tage „det stadige offer“ i form af den daglige offentlige tilbedelse, bort fra Jehova. Det begyndte i de nazistiske og fascistiske lande. Men inden længe blev ’sandheden kastet til jorden’ i hele det udstrakte domæne der var underlagt ’det lille horn hvis magt skulle blive stor’. „Hæren“ af rigsforkyndere og deres forkyndelse af Rigets sandheder blev forbudt så godt som overalt i Det britiske Statssamfund. Da disse nationer indkaldte deres mandskab til militærtjeneste, nægtede de at fritage Jehovas vidner og derved anerkende dem som ordets tjenere; de viste ingen respekt for deres teokratiske udnævnelse som Guds ords tjenere. I De forenede Stater blev Jehovas trofaste tjenere udsat for pøbeloverfald og andre skammelige former for behandling.

20. (a) Hvilken forsikring får vi i Daniel 8:14? (b) Hvordan ’sejrede det hellige sted’? (c) Hvilken udvikling foregik der i Jehovas organisation mens den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning?

²⁰ Ifølge Daniel 8:13, 14 ville „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ efter en tidsperiode på 2300 dage (seks år, fire måneder og tyve dage), „komme til sin ret igen“, ’blive bragt tilbage til sin rette tilstand’ (NW), eller „sejre“ (New English Bible). Ja, Jehovas vidner var blevet voldsomt forfulgt fordi de havde holdt fast ved at de ville „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. (Apostelgerninger 5:29) Men i løbet af de sidste måneder af den anden verdenskrig bekræftede de på ny at det var deres beslutning at ophøje Jehovas herredømme og at tilpasse deres menighedsorganisation i overensstemmelse hermed. Med dette for øje blev der i 1944 påbegyndt en reorganisering af Jehovas Vidners arbejde og menighedsstruktur. The Watchtower for 15. oktober 1944 (Vagttaarnet for 15. august 1945) bragte en hovedartikel der hed „Organiseret for det afsluttende Arbejde“. Af denne og andre artikler fra samme tidsperiode som lagde vægt på tjenesten, fremgik det at „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ atter var bragt tilbage til sin „rette tilstand“ i Jehovas øjne.a

21. Hvilken sejr havde Riget vundet indtil da?

²¹ Fjendens ondsindede forsøg på at ødelægge „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ var fuldstændig slået fejl. Resten af „de hellige“ på jorden og deres medarbejdere, medlemmerne af ’den store skare’ var gået sejrende ud af kampen. Det rige der tilhører den Højeste, Jehova, og hans Kristus, havde sejret! Hvad ville der nu ske, ifølge Jehovas profetiske ord? Det skal vi få at se.

[Fodnote]

Hvordan forstår du udtrykkene . . .

Daniel 7:22: „tiden kom“? „de hellige“?

Daniel 7:27: „riget“?

Daniel 8:9: „et andet og lille horn“?

Daniel 8:10: „himmelens hær“?

Daniel 8:11: „hærens øverste“?

Daniel 8:12: „sandheden kastedes til jorden“?

Daniel 8:14, NEB: „det hellige sted vil sejre“?

[Ramme på side 12]

I 1965 sagde den tyske forbundskansler Konrad Adenauer: „Tanker og billeder går gennem mit sind, . . . tanker fra før 1914, da der herskede virkelig fred, ro og tryghed på vor jord — en tid da vi ikke kendte til frygt. . . . Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“

[Ramme på side 13]

I 1980 erklærede den tidligere engelske premierminister Harold Macmillan: „Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. . . . En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“