Tiden nu inde til at hilse den universelle Suveræn velkommen
1, 2. Hvem føres den herliggjorte menneskesøn frem for, og hvad får han overdraget, ifølge Daniels syvende kapitel?
DEN UNIVERSELLE SUVERÆN er Jehova, „den gamle af dage“. Til ham kom den herliggjorte menneskesøn, Jesus Kristus, i 1914 for at få en andel i „verdensherredømmet“.
2 Profeten Daniel forudsagde dette med ordene: „Se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.
3. Hvem får også del i det evige rige, ifølge Daniel 7:27?
3 Senere i „endens tid“ er Kristi 144.000 åndsavlede disciple kommet med i dette rige. Det blev forudsagt i Daniel 7:27: „Riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.“ — Dan. 12:4; Åb. 14:1-3; 20:4, 6.
4. Hvilken himmelsk regering er ’den store skares’ medlemmer undersåtter under?
4 Fordi den gamle af dage lader sin salvede søn Jesus få del i „verdensherredømmet“, siges der at dette herredømme tilhører ’vor Herre og hans Messias’. (Åb. 11:15) Hele menneskehedens verden bliver altså underlagt den universelle Suveræn, Jehova, og hans Messias. Deres jordiske undersåtter omfatter nu ’den store skare’, som vi præsenteres for i det syn der beskrives i Åbenbaringen 7:9-17. Dette syn forstod man først i 1935.
5. Hvad tilskyndede Jesus 63 år efter pinsedagen i år 33 sine åndsavlede disciple til at se frem til, ifølge Åbenbaringen 3:21?
5 I dag er ’den store skare’ udmærket klar over at det rige der udøver verdensherredømmet har to hovedpersoner, Herren Jehova og hans søn Kristus Jesus, og at dette rige ikke tog sin begyndelse på pinsedagen år 33, men først i 1914. Så sent som 63 år efter Pinsedagen tilskyndede Kristus Jesus stadig sine åndsavlede disciple til at se frem til dette rige, idet han sagde: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde sammen med min Fader på hans trone.“ (Åb. 3:21) De havde endnu ikke fået del i dette kommende himmelske rige som „Guds arvinger og Kristi medarvinger“. (Rom. 8:17) Jesus Kristus er Guds hovedarving, og hans disciple er sekundære arvinger. — Hebr. 1:1, 2.
6. Befandt de åndsavlede disciple sig allerede i dette rige, eller hørte det endnu fremtiden til, ifølge Andet Petersbrev 1:10, 11?
6 Det rige som disse åndsavlede jordiske disciple var medarvinger til, er altså ikke et rige de har haft del i siden udgydelsen af den hellige ånd på pinsedagen i år 33. Derfor kunne apostelen Peter, da han skrev sit andet brev omkring år 64, eller cirka 30 år efter Pinsedagen, give sine medkristne denne formaning: „Hvis I bliver ved med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ — 2 Pet. 1:10, 11.
7. I kraft af hvad får de adgang til Riget, og hvilket midlertidigt forhold som de har haft til Jesus Kristus, ophører dermed?
7 Når Guds tid er inde vil Kristi 144.000 medarvinger i rigt mål få adgang til det himmelske rige i kraft af „den første opstandelse“. Da vil de ikke længere være ’Guds elskede søns’ åndsavlede undersåtter på jorden. Dette midlertidige forhold som de har haft til den herliggjorte Jesus Kristus, vil være ophørt for evigt. De vil nu være udødelige, uforgængelige konger sammen med ham i himmelen. (2 Tim. 2:11, 12; Åb. 20:4, 6) Det midlertidige undersåt-forhold de befandt sig i mens de var i kødet, og som har rådet siden pinsedagen år 33, vil være forbi. (Kol. 1:13) Fordi de har levet et rent og trofast liv på jorden, har de „arv i Messias’ og Guds rige“. — Ef. 5:5.
8. Begyndte Kristi tusindårsrige i 1914? Hvad siger det forudsagte tegn herom?
8 Jesu Kristi tusindårige herredømme sammen med sine 144.000 medarvinger begyndte ikke i 1914, da ’vor Herre og hans Messias’ overtog „verdensherredømmet“. Det der begyndte på det tidspunkt, var Jesu Kristi officielle, kongelige „nærværelse“, hans parousia, som hans apostle havde spurgt til ifølge Mattæus 24:3. Hans „nærværelse“ i Rigets magt begyndte ikke da Gud lod ham udgyde hellig ånd på pinsedagen i år 33. (2 Tess. 2:2) Det forudsagte tegn på at Guds søn er usynligt nærværende i Rigets magt og har del i „verdensherredømmet“, har først vist sig efter hedningetidernes udløb i 1914.
9. Hvad kunne disciplene vide var nær når de så „tegnet“, og hvorfor skulle de ikke være nedslåede?
9 Dette rige har fået til opgave at ødelægge den nuværende onde tingenes ordning. Da Jesus profeterede om de forhold og begivenheder der skulle udgøre det magtfulde tegn, henviste han til det tidspunkt da Riget ville udføre denne ødelæggende gerning, idet han sagde til sine apostle: „Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.“ (Luk. 21:31) Når Riget udfører sin tildelte opgave vil de trofaste disciple af Kristus som endnu er tilbage på jorden, blive udfriet fra de hedenske nationers undertrykkelse. Det forklarer hvorfor Jesus sagde til sine disciple: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:28.
10. Hvornår bliver den åndsavlede rest befriet, og hvad indbefatter befrielsen?
10 Resten af Kristi åndsavlede disciple på jorden så „disse ting“ begynde at ske i 1914. Deres udfrielse fra den nuværende onde tingenes ordning finder sted når den kongelige „sten“ der blev revet løs fra den klippe der betegner Guds suverænitet, rammer „billedstøtten“, det vil sige det politiske herredømme på jorden, og ødelægger det i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Dan. 2:44, 45; Åb. 16:14, 16) Deres „befrielse“ indbefatter også dét at de senere bliver taget bort fra den jordiske skueplads og får adgang til „vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige“, i kraft af „den første opstandelse“ fra de døde. (2 Pet. 1:11; Åb. 20:4, 6) Derved bliver de i stand til at herske som konger sammen med Jesus Kristus i de tusind år hvori Satan Djævelen og hans dæmoner er bundet og fængslet i afgrunden og ikke længere usynligt kan dominere menneskehedens anliggender. — Åb. 20:1-3.
11. Hvem vil også blive befriet, og hvorfor vil de hedenske nationer ikke få del i befrielsen?
11 Befrielsen nærmer sig også for den store skares symbolske får der nu tager standpunkt sammen med den åndsavlede rest for vor Herres og hans Messias’ rige. De hedenske nationer, derimod, har ignoreret Jehovas bestemmelse om Riget, som er blevet forkyndt for dem og som er omtalt i Salme 2:1-9 (citeret fra 1977-oversættelsen): „Hvorfor er folkene i oprør [siden 1914] og lægger planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rotter sig sammen, fyrsterne lægger råd op mod Herren [Jehova] og mod hans salvede [Kristus] . . . Jeg vil fortælle, hvad Herren [Jehova] har bestemt: Han sagde til mig [til Kristus]: ’Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn vil jeg give dig folkene som ejendom, dit herredømme skal nå til jordens ender. Du skal slå dem ned med dit jernscepter og knuse dem som en pottemagers kar.’“ — Åb. 7:9, 10; 11:15.
Forkyndelsen af Riget forbundet med neutralitet
12. Hvordan stiller Jehovas vidner sig til denne verdens politik, selv om hedningernes tider er udløbet i 1914?
12 Siden 1914 har vor Herres og hans Messias’ rige haft ret til at gribe ind over for de hedenske nationer. Vil det sige at Jehovas kristne vidner nu har ret til at blande sig i denne verdens politik? Har de lov til, sådan som katolikkerne og protestanterne gør, at gå ind for det ene eller det andet politiske parti, eller måske at deltage i sammensværgelser mod en siddende regering eller ophidse til revolution? På ingen måde! De følger trofast Lammets, Jesu Kristi, eksempel ved ikke at være en del af denne verden. I stedet holder de urokkeligt fast ved det rige der blev født i himmelen i 1914. (Joh. 17:14, 16; Åb. 12:1-12) På trods af den voldsomme forfølgelse der rettes mod dem netop på grund af deres kristne neutralitet i denne verdens konflikter, opfylder de deres himmelske Førers, Jesu Kristi, profetiske ord, som lyder: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14; Mark. 13:10.
13. Hvorfor begyndte Kristi tusindårsrige ikke da hedningernes tider udløb?
13 Dette vidnesbyrd om Riget skal aflægges før denne tingenes ordning ender og Kristi tusindårige regering begynder. Af den grund kunne Guds riges fødsel i himmelen i 1914 ikke være ensbetydende med begyndelsen til Kristi tusindårsrige. Ifølge Bibelens profetier skal der ske mange ting før den nuværende tingenes ordning ender og viger pladsen for Kristi og hans 144.000 åndsavlede disciples tusindårige herredømme. — Åb. 20:4, 6.
14. Hvad er Satan besluttet på at gøre ved nationerne før han kastes i afgrunden, og hvorfor?
14 Satan Djævelen er fast besluttet på, før han selv og hans dæmonengle kastes i afgrunden i tusind år, at drage alle nationerne med sig i tilintetgørelsen og således hindre dem i at blive undersåtter under Kristus i de tusind år. Af den grund fører han nu alle verdens nationer frem mod Harmagedons slagmark for at de dér skal kæmpe mod Jehova Gud og hans Messias. (Åb. 16:13-16) Satan Djævelen vil altså være skyld i de evigvarende veer der dér rammer hedningenationerne. (Åb. 12:12; 19:11-21) Hvordan kan vi undgå at blive ramt af undergangens veer sammen med disse nationer?
15. Hvad er Jehovas vidner blevet udsat for fordi de ikke vil slå følge med de hedenske nationer under Satan, og hvad er Satan ude på?
15 Vi må nægte at slå følge med de hedenske nationer i deres march frem til kampen mod Jehova Gud den Almægtige ved Harmagedon. Denne holdning har udsat Jehovas kristne vidner for mange trængsler. Især siden Satan Djævelen og hans dæmonengle blev nedstyrtet fra himmelen har resten af Kristi vordende medarvinger været hovedmålet for Satan Djævelens vrede. (Åb. 12:13-17) Det er Satans hensigt at bryde deres integritet over for Gud, så de bliver uegnede til at herske som konger sammen med Kristus i de tusind år hvori alle dæmonerne er lukket inde i afgrundens fængsel. Han er opsat på at hindre Kristus i at få en fuldtallig verdensregering i himmelen med i alt 144.000 medregenter. Vil det lykkes Satan Djævelen at føre sin hensigt igennem? Nej!
16. Hvordan vil et dæmonfrit årtusind blive indført, og som et udtryk for hvad vil Guds verdensregering ved Kristus udøve herredømmet?
16 En regnorm kunne lige så godt prøve at stille sig i vejen for en traktor, som Satan og alle hans jordiske nationer kan stille sig i vejen for Guds kommende verdensregering! Satan, der allerede har lidt nederlag i himmelen, vil se de vildledte nationer lide nederlag i Harmagedon. Han vil se hvordan Kristus med uimodståelig kraft svinger sit jernscepter og knuser alle de samlede nationer som var de lerkar dannet af en pottemager. (Sl. 2:8, 9; Åb. 12:5) Derefter vil Satan og hans dæmoner blive grebet af den sejrende Jesus Kristus og lænket og kastet i afgrundens fængsel, som vil blive lukket og forseglet over dem i tusind år. I dette dæmonfrie årtusind vil Guds verdensregering ved Kristus udøve herredømmet som et udtryk for Guds retmæssige universelle suverænitet. — Åb. 20:1-6.
Hils „ærens konge“ velkommen!
17. Hvad bør vi gøre nu, og hvis eksempel bør vi følge, for at vise at vi tror på at verdensregeringen vil komme?
17 At Guds verdensregering til gavn og velsignelse for den undertrykte, døende menneskehed vil blive indført, står fast. Tror vi på det? Hvis vi tror på denne glædelige sandhed, vil vi gøre noget nu! Hvad vil vi gøre? Vi vil gøre det samme som det den indviede og døbte ’store skare’, der begyndte at tage form tyve år efter Guds riges fødsel i 1914, gør. Medlemmerne af denne skare hylder vor Herres og hans Messias’ rige som det eneste håb om evig udfrielse! Ifølge det profetiske syn der beskrives i Åbenbaringen 7:9-17 har medlemmerne af ’den store skare’ renset sig, og de tjener allerede nu Jehova i hans åndelige tempel! Ved at følge dette forbillede stiller vi os på den sejrende side i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åb. 16:14, 16; 19:11-21) Foran os ligger vejen derefter åben til det jordiske paradis under den bedste regering menneskeslægten nogen sinde har haft. Vort ønske om den bedste regering tilskynder os til at forberede os på dens komme nu!
18. Hvad kommer nu sammen med den suveræne Herre Jehova i hans sejrstog, og hvad bør vi anerkende hans ejendomsret til?
18 Med troens øjne ser vi nu al skabningens suveræne Herre ligesom komme i et sejrstog. Sammen med ham kommer Kristi verdensregering, som bliver til velsignelse for alle jordens slægter, både levende og døde. Lad os anerkende hans retmæssige suverænitet og sige med ordene i Salme 24:1, 2: „[Jehovas] er jorden og dens fylde, jorderig og de, som bor derpå; thi han har grundlagt den på have, grundfæstet den på strømme.“ Dette forsikrer os om at underjordiske vande aldrig vil rejse sig og overskylle jorden som en vandflod, og at Skaberen har sat grænser for de syv have.
19, 20. Hvem har vi nu grund til at efterligne, og hvilken anledning er der tale om her i Salme 24?
19 Vi har nu god grund til at gøre som indbyggerne i det gamle Jerusalem i år 1070 f.v.t., dengang kong David lod pagtens hellige ark, båret af levitpræster, føre op mod byens porte. Da byen forventningsfuldt så processionen nærme sig med symbolet på Guds tilstedeværelse, hørtes råbet:
20 „Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!“
21. (a) Hvorfor blev Jerusalems porte og ældgamle døre opfordret til at gøre sig større? (b) Hvorfor var det meget betegnende at Jehova blev omtalt som „vældig i krig“?
21 For at få navnet på den kongelige person udråbt, svarer vagterne ved portene: „Hvo er den ærens konge?“ Prompte lyder præsternes svar: „[Jehova], stærk og vældig, [Jehova], vældig i krig!“ (Sl. 24:7, 8) Det er ikke nogen ringe person der kræver at få adgang til den kongelige by. Det er den mest ophøjede person i hele universet, Jehova, „ærens konge“. Af den grund syntes portene og de ældgamle døre at være for lave. De skulle så at sige løfte deres hoveder, gøre sig større, for at den ophøjede konge kunne drage ind igennem dem. Han var langt mere ophøjet end kong David, der sad på ’Jehovas trone’ i Jerusalem. (1 Krøn. 29:23) Andre konger var måske før draget ind gennem byens ældgamle porte, men aldrig nogen så mægtig og ærefuld som Jehova, den højeste Gud. Det var ham der kæmpede for kong David og gav ham sejren over byens tidligere indbyggere, de hedenske jebusitter. Det var også ham der gav kong David sejren over filisterne, der to gange forsøgte at fordrive David fra tronen da han havde indtaget Jerusalem. — 2 Sam. 5:4-25.
22. Hvordan blev hærskarers Jehovas tilstedeværelse symboliseret, og i hvilken mission nærmede han sig Jerusalems porte?
22 Da denne krigerkonge, Jehova, symboliseret ved pagtens ark, nærmede sig byen i 1070 f.v.t., skete det i en fredelig mission. Af hensyn til Hans Højhed lyder det igen fra dem der nærmer sig byen: „Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!“ Igen spørges der: „Hvo er han, den ærens konge?“ Og tilbage lyder det bekræftende svar: „[Jehova], Hærskarers Herre, han er ærens konge!“ — Sl. 24:7-10.
23. (a) Hvorfor har hærskarers Jehova i særlig grad været „ærens konge“ siden 1914? (b) Hvad vil han forsvare og hævde i Harmagedon, og hvad vil han derefter gøre for menneskeheden?
23 I dag, hvor vi skriver 1978, rykker „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon stadig nærmere. Nu, siden hedningetidernes udløb i 1914, er hærskarers Jehova i særlig grad „ærens konge“. Som forudsagt i Salme 47:9 er han nemlig blevet konge over nationerne og udøver igen sin universelle suverænitet over jorden. Endvidere vil han vise sin magt ved i Harmagedon at hævde og forsvare „vor Herres og hans Messias’“ verdensherredømme. (Åb. 11:15-18) På tronen repræsenteres han af sin søn, Jesus Messias, der er større end kong David. Først vil hærskarers Jehova, bistået af sin søn og hærskarer af himmelske engle, befri universet for den nuværende onde tingenes ordning. Derefter vil han velsigne menneskeheden med det retfærdige verdensherredømme ved sin søn, Jesus Kristus. Disse storslåede udsigter bliver snart til virkelighed!
24. Hvad fortjener hærskarers Jehova nu at vi gør?
24 Fortjener den kommende „ærens konge“, hærskarers Jehova, ikke at vi af hjertet byder ham velkommen? Afgjort! Drag da ind, du, vor herlige Konge!