Zions hjørnesten

„Thi der står i Skriften: Se, jeg lægger i Zion en udvalgt sten, en kostelig hovedhjørnesten; og han, som tror på den, vil på ingen måde blive skuffet.“ — 1 Pet. 2:6, NW.

 1. Hvad er Zion, og hvilke sten bruges til dets opførelse, og hvad sker der, når det er opbygget?

JEHOVAS hensigt er at bygge en himmelsk organisation, der skal være en helligdom. Den kaldes Zion. Den er hans egen bolig, og han vil bebo den til evig tid. Alle dens „sten“ har han selv udvalgt, tilhugget og prøvet, og han er ansvarlig for deres anbringelse. Den vigtigste iblandt dem er hovedhjørnestenen. Hele bygningsværket må opføres efter hovedhjørnestenen, da det er af fundamental betydning, for at hele konstruktionen kan komme i lod. Hver enkelt sten i bygningen må nøje tilpasses hovedstenen. Disse „sten“ er i virkeligheden Guds trofaste trælle, der bliver godkendt, efter at „hovedhjørnestenen“, Kristus Jesus, blev fuldendt i overensstemmelse med bygherrens krav. Der er gået næsten 2000 år, siden den første „sten“ blev hugget til, men nu er tiden endelig kommet til opførelsen af denne Guds helligdom. Bygningens fuldendelse bringer stor glæde og frelse til dem, som tror, men dom og undergang over dem, som ikke tror.

 2. Er det nødvendigt at kende noget til baggrunden for profetien? Hvorfor er det påkrævet?

² De ord, som apostelen Peter bruger i det ovennævnte skriftsted, er hentet fra profetien i Esajas 28:16. For rigtig at kunne værdsætte opfyldelsen, bør vi have noget kendskab til, hvem det er, der taler, hvem der tales til, og til tidspunktet og omstændighederne, som de fremgår af sammenhængen. Baggrunden for dette skriftsted er af vigtighed, fordi den hjælper os til at vide, hvorfor Jehova lægger hovedhjørnestenen i Zion, hvad slags mennesker han talte til, årsagen til hans løfter om beskyttelse og frelse af sine egne, og hvorfor han tilintetgør andre. De lokale forhold skal derfor her kort omtales.

Profetien og dens indhold

 3. Hvad er i korte træk baggrunden for profetien i Esajas 28:16?

³ Profetien, der er nedskrevet i Esajas 28, var rettet imod „Efraims berusede“. Det er et fordømmelsesbudskab. „Efraims hoved er Samaria,“ og Samaria var på dette tidspunkt endnu ikke blevet ødelagt. (Es. 7:9) Mange af israelitterne ønskede at kaste det assyriske åg af sig, men ved at stole på Ægyptens hjælp og ikke på Jehovas styrke. Samaria blev belejret og indtaget i Ezekias’s sjette regeringsår. (2 Kong. 18:9, 10) Disse „Efraims berusede“, der havde sammensvoret sig imod Judas konge, blev udryddet. Byen havde frembudt et meget smukt skue, som den lå der på en skøn høj ved indgangen til dalene, der bugnede af frugtbarhed. Den havde levet i luksus og pragt. — Amos 6:4-6.

 4. Hvad agtede Jehova at gøre med Samaria?

⁴ Jehova er vred på disse praleriske, stortalende og hovmodige efraimitter og agter at bringe straf over dem og giver dem derfor en advarsel derom. Han vil kaste Samaria til jorden, så dens stolte krone kan trædes under fode. Han vil blive som en frygtelig storm, et ødelæggende uvejr, for disse drukne spottere. De skal blive som den tidligmodne figen før frugthøsten i august, en særlig lækkerbidsken, næppe har hånden rørt den, før den er slugt. Dette er et billede på Samarias skønhed og hovmod, der er dømt til den visse undergang. Skønt Gud er harmfuld på disse onde mænd, er han for sit folk en smuk krans og en herlig krone.

 5. a) Hvorledes beskriver profeten disse efraimitter, og hvorledes handler Jehova med dem? b) Hvad sker der med de „berusede“, når „stenen“ lægges i Zion?

⁵ Fordømmelse er kommet over præst og profet. De raver af drik. Deres uretfærdigheder er himmelråbende ondskab, og deres stilling skal overtages af andre. Disse skændige tjenere raver til deres tjeneste og fremkommer med profetier, der ikke er sande. Drukkenskabens mest modbydelige side kendetegner dem, hvert et sted og hver en plet flyder af opkast, intet er rent. De håner og spotter Herrens profet, og som drankere skråler de åndsforladte viser. Spottere tager aldrig ved lære, selv om de hører formaningen igen og igen. De håner og gør nar af den bestandige gentagelse af de samme grundlærdomme, det samme budskab. Uden hensyn til deres hån og spot og uvidenhed taler Jehova til dem i strenghed og siger, at der skal komme bud på bud, befaling på befaling og forskrift på forskrift. Vil de aldrig lytte og give agt? Alt, hvad det medfører, er lidt her og lidt der. Disse berusede har en falsk sikkerhedsfornemmelse, for løgn og bedrag venter dem af deres ægyptiske forbundsfælle, til hvis gunst de bejlede. Jehova vil nu bortskylle dem og al deres urenhed. Med disse kendsgerninger i tanke kan det ses, at den følgende profetiske udtalelse betyder overhængende dom: „Derfor, så siger den Herre Jehova: Se, jeg lægger i Zion en prøvet sten, en urokkelig, kostelig hjørnesten; tror man, haster man ikke. Og jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod; hagl skal slå løgnelyset ned, vand skylle gemmestedet bort.“ (Es. 28:16, 17) Nedlæggelsen af stenen i Zion er ensbetydende med dom over disse berusede efraimitter. Jehovas gunst hviler ikke over disse onde spottere, men over Zion, den elskede kong Davids hovedstad. Eet er sikkert, Jehovas løfter havde tilknytning til de „trofaste nådeløfter til David“ og derfor til den, som skulle sidde på Davids trone. Herren vil fuldbyrde sin underlige gerning og sit sælsomme værk i overensstemmelse med sine hensigter.

Den mindre opfyldelse

 6. Har profetier mere end een opfyldelse? Begrund dit svar.

⁶ Nedskrivningen af Israels mange hændelser skete til gavn for dem, som skulle leve, når enden på tingenes system kom, både dengang Kristus Jesus var på jorden og ved tidspunktet for Rigets ikrafttræden. Profetierne skulle have en dobbelt opfyldelse, og den ene skulle være den mindre og den anden den store og fuldstændige. Den mindre opfyldelse vil her blive drøftet først, og vi vil derfor begynde at undersøge de skriftsteder, der har at gøre med Zions hjørnesten ved Kristi første komme.

 7. Hvorledes var deres tilstand på Jesu tid, som blev billedligt skildret ved „Efraims berusede“?

⁷ Israels tilstand på det tidspunkt var sørgelig og en skændsel uden lige, der fortjente Guds vrede og ugunst. Om de religiøse herskere, der var forud skildret gennem „Efraims berusede“, er der skrevet: „Da [Johannes] så mange af farisæerne og saddukæerne komme til dåben, sagde han til dem: I slangeyngel, hvem har vist jer, hvorledes I kan fly den kommende vrede? Bær da frugt, som er anger værdig.“ „Da Herodes [den religiøse og politiske hersker] så, at han var blevet narret af astrologerne, blev han meget vred og sendte folk ud og lod i Betlehem og hele dens omegn alle drenge på to år og derunder dræbe, svarende til den tid, han omhyggeligt havde forvisset sig om hos astrologerne.“ Jesus sagde: „Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! thi I ligner hvidkalkede grave, der udadtil er smukke, men indvendig er fulde af dødningeben og al mulig urenhed. Således tager I jer også udadtil retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Matt. 3:7, 8; 2:16; 23:27, 28; se også Matt. 3:11, 12; 12:33, 34; 23:3, 13, 25; Joh. 12:9-11, NW) Det foregående viser, at disse stormænd var lige så dadelværdige som „de berusede“ i forbilledet. De står overfor at blive dømt. Da de påstår at være Guds folk, og nationerne antager dem for at være det, vil Gud behandle dem i overensstemmelse dermed. Simeon havde også profeteret: „Se, denne [Kristus] er sat til fald . . . for mange i Israel og til et tegn, der skal modsiges.“ — Luk. 2:34, 35, NW.

 8. Hvorledes udstrakte Jesus lejligheden til at komme med i Riget til også at gælde Israel?

⁸ Kristus Jesus forkyndte Riget og lærte, at han var Riget. „Men da han blev spurgt af farisæerne om, når Guds rige kommer, svarede han dem og sagde: Guds rige kommer ikke, således at iagttagelsen deraf er påfaldende, folk vil heller ikke sige: Se, her! eller: Der! Thi se! Guds rige er midt iblandt jer.“ „Men hvis det er ved hjælp af Guds ånd, at jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.“ „Fra Johannes Døbers dage og indtil nu er Himmeriget det mål, som mennesker ivrigt trænger sig frem imod, og de, som trænger sig frem, griber det.“ (Luk. 17:20, 21; Matt. 12:28; 11:12, NW) Disse skriftsteder viser klart, at mange i Israel havde lejlighed til at få del i dette rige. Jesus fremstillede sig for Israel som deres konge, men de nægtede at tage imod ham og vragede ham som konge. Dommen blev da afsagt over Israel, og han rensede templet. — Matt. 21:5; Luk. 19:37-40, 42-46, NW.

 9. Hvorledes viste Jesus, hvad jødernes handling i virkeligheden betød, dengang de søgte at slå ham ihjel?

⁹ Derefter stræbte Israels herskere ham efter livet. „Endvidere gik han hver dag hen i templet og lærte. Men ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets ledende mænd søgte at udrydde ham.“ (Lu 19 Vers 47) Kort tid derefter, mens Jesus prædikede i templet, fortalte han en lignelse. Deri berettedes om plantningen af en vingård. De mænd, som skulle bestyre den, gav sig til at slå de trælle, som af ejeren blev sendt hen for at hente frugten, og til sidst dræbte de ejerens søn og arving i den tro, at nu ville vingården tilfalde dem. Så sagde Jesus: Hvad vil ejeren derfor gøre? og svaret, der blev givet, lød: „Fordi de er onde, vil han bringe et ondt endeligt over dem og leje vingården ud til andre dyrkere, der vil give ham frugterne, når de er modne.“ (Matt. 21:41, NW) Efter dette svar citerede Jesus fra Salme 118:22, Esajas 8:14 og Daniel 2:34 og anvendte disse skriftsteder på sig selv som „sønnen“ og „arvingen“ og viste, at Israels herskere var de omtalte „dyrkere“ og mordere.

10. Hvor alvorlig var de israelitiske herskeres beslutning om at vrage deres konge?

¹⁰ Læg nu mærke til, hvad Jesus sagde til de religiøse drankere: „Guds rige skal tages fra jer og gives en nation, der frembringer dets frugter.“ Han afslørede, at de vragede deres lovede konge, Zions sten. I vantro og ulydighed og fastholden ved menneskers traditioner kunne de ikke i deres organisation finde anbringelse for Zions hovedhjørnesten. De blev bragt i forvirring og åbenlyst gjort til skamme: „Nu var det forberedelse til påsken; det var henved den sjette time. Og [Pilatus] sagde til jøderne: Se, jeres konge! Dog de råbte: Tag ham bort! Tag ham bort! pælfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg pælfæste jeres konge? Ypperstepræsterne svarede: Vi har ingen konge uden kejseren. Da overgav han ham derfor til dem til at pælfæstes.“ De stødte an mod Jesus som den lovede Messias, Israels konge. „De stødte an mod anstødsstenen, som der står skrevet: Se! jeg lægger i Zion en anstødssten, en klippe til forargelse, men han, som tror på den, vil ikke blive skuffet.“ — Rom. 9:32, 33; Joh. 19:14-16, 19-22, NW.

11. Vis ud fra Bibelen, hvordan Jesus var en prøvet hjørnesten.

¹¹ Zions hjørnesten er en prøvet sten, når den fremstilles som konge. Hvordan det? Det var, fordi Kristus Jesus, Guds udvalgte „sten“, skulle være hans bys grundvold, og det behagede Faderen først at lade sin elskede søn prøves til det yderste. I tre og et halvt år blev han underkastet alle slags prøver, fristelser og forfølgelser, og under hele sin tjenergerning var han trofast og sanddru, ikke en eneste gang satte han sig op imod sin Faders vilje, men elskede ham over alt. Vidunderlige er Skriftens ord om ham: „Fordi han selv har lidt, da han blev stillet på prøve, kan han komme dem til hjælp, som stilles på prøve.“ „Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været prøvet i alle måder ligesom vi, dog uden synd.“ „I sit køds dage opsendte Kristus under stærke råb og tårer bønner og anmodninger til den, som kunne frelse ham ud af døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, lærte han lydighed af det, han led.“ „Det er de ting, Amen siger, det trofaste og sanddru vidne, Guds skaberværks begyndelse.“ „Kristus Jesus, der som et vidne aflagde den rette bekendelse i Pontius Pilatus’ påhør.“ Jesus Kristus modstod ethvert forsøg, der blev gjort på at nedbryde hans retskaffenhed, han udholdt alle prøver og fortsatte trofast uden hensyn til synderes modstand imod ham. Jehova kunne betro ham et hvilket som helst ansvar, enhver forret eller ære, for denne „sten“ var ægte, prøvet til fulde, og derfor en „sikker grundvold“. Han tilhørte helt og holdent Jehova Gud, Zions bygmester. — Hebr. 2:18; 4:15; 5:7, 8; Åb. 3:14; 1 Tim. 6:13, NW.

12. Forklar hvordan Jesus på anden måde var kvalificeret til at være hjørnestenen.

¹² Kristus var kvalificeret til at være Zions „hjørnesten“, ikke alene var han prøvet, men han var også arving til løfterne om Riget. Han var „løven af Judas stamme“, en direkte efterkommer af kong David, hvis sæd skulle herske på tronen for evigt. „De trofaste nådeløfter til David“ var hans. Han var den lovede „sæd“, signalet, genløseren, hærføreren, Messias, vor tros banebryder og fuldender. Man må drage den slutning, at den mindre opfyldelse i forbindelse med nedlægningen af stenen i Zion fandt sted, dengang Kristus Jesus som en prøvet sten tilbød sig selv som konge. Da han red ind i Jerusalem på et æsels føl, blev han af sine disciple og det jævne folk højlydt hyldet som konge, men vraget og slået ihjel af de religiøse ledere. Da var det, at Jehova Gud fratog Israel sin gunst som et tegn på det forbilledlige Zions ophør. Det ses derfor klart og tydeligt, at Kristus Jesus, Guds salvede konge, er „stenen“, der er blevet lagt i Zion.

Det himmelske Zion

13. Hvad kendetegner en by, og hvad var det bogstavelige Zion et symbol på?

¹³ Der var en forbilledlig jordisk by, Zion, og der er et himmelsk Zion. Jehova grundlagde dem begge. En by kendetegner et samfund, der er organiseret med handel, beboelse og tilbedelse for øje, og som dækker et bestemt afgrænset område med sine lokale love og bestemmelser, og hvor visse myndighedspersoner tager sig af borgernes almindelige velfærd, som for eksempel deres sundhed, beskyttelse, føde- og vandforsyning. Zion med sit palads og tempel var en sådan by. Det var nationens hovedstad. Zion er et symbol på Guds organisation, i særdeleshed den styrende del, hvor tronen var rejst.

14. Hvorledes kan vi vide, at der vil være et himmelsk Zion? Bevis det ud fra Skriften.

¹⁴ Alle de løfter, der blev givet til det bogstavelige, forbilledlige Zion, gælder nu det himmelske, „eftersom loven har en skygge af de kommende goder“. „For disse ting er en skygge af de kommende, men virkeligheden tilhører Kristus.“ (Hebr. 10:1; Kol. 2:17, NW) Zion blev kaldt „Guds stad“, Guds bolig. „Thi Jehova har udvalgt Zion, ønsket sig det til bolig: Her er for evigt mit hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.“ (Sl. 87:2, 3; 132:13, 14) Det forbilledlige Zion viste hen til det større Zion. „Men I er kommet til et Zions bjerg og til den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til myriader af engle, i stor forsamling, og til menigheden af de førstefødte, der er blevet indskrevet i himlene, og til Gud og alles Dommer, og til de retfærdiges åndelige liv, som er blevet gjort fuldkomne, og Jesus, en ny pagts mellemmand, og bestænkelsens blod, der taler på en bedre måde end Abels blod.“ „Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder.“ (Hebr. 12:22-24, NW; Gal. 4:26, NW) Disse skriftsteder kan ikke hentyde til det jordiske Zion, men kun til det usynlige, hvis sten er de „levende sten“, som omtales i 1 Peter 2:5. De er åndelige og opbygges til sidst alle i det himmelske Zion.

15. Hvem udgør Zion oventil, og hvorfra ved vi det?

¹⁵ Det har behaget Jehova at have en sådan bygning, et åndeligt kongehus, et åndeligt tempel, opbygget af trofaste trælle, hver eneste udvalgt af Gud, prøvet til fulde, som hovedhjørnestenen blev det. Apostelen Paulus blev brugt til at åbenbare denne store hemmelighed for sine brødre i Kristus. „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, thi han har velsignet os med al åndelig velsignelse i de himmelske steder i forening med Kristus, ligesom han udvalgte os i forening med ham før verdens grundlæggelse til at være hellige og uden lyde for ham i kærlighed.“ Det herlige himmelske sted blev først givet Kristus Jesus. Derpå fik andre denne ufortjente Guds godhed, idet de nemlig fik indbydelsen til at blive „levende sten“ i dette åndelige kongehus. (Ef. 1:3, 4, 20, 21; 2:19-22, NW) Apostelen Peter erklærede dette i utvetydige ord. Apostelen Johannes profeterede ligeledes om Zion, mange år efter at det bogstavelige Zion var blevet ødelagt. „Og jeg så, og se! Lammet stod på Zions bjerg og med ham et hundrede og fire og fyrretyve tusinde, der havde hans navn og hans Faders navn skrevet på deres pander.“ — 1 Pet. 2:4-6; Åb. 14:1, NW.

16. Hvori består det fuldstændige Zion?

¹⁶ Det virkelige og fuldstændige Zion er derfor den himmelske stad, der består af Guds trofaste trælle, alle åndsavlede, salvede, prøvede og godkendte, bygget på den „sikre grundvold“, Jesus Kristus, hjørnestenen, Guds salvede konge.

Jehovas velbehag i Zion

17. Beskriv den himmelske stads herlighed.

¹⁷ Hvor skønne og herlige og betegnende for Zions renhed er ikke disse dyrebare ord: „Her er for evigt mit hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.“ (Sl. 132:14) Ud fra kundskaben om, at det fuldendte Zion vil blive en pragtfuld himmelsk bygning, får vi i Guds nåde lov til at se et glimt af denne skønne bolig for Jehova. Forestil dig et øjeblik denne boligs herlighed og stråleglans. Glem, om du vil, denne onde dags gru og smuds, og slå denne verdens bygmestres lovpriste værker af tanke. Se kun for dig den himmelske stads ophøjethed. Læs Åbenbaringen 21:10-27 og forstå, hvorledes dette samfund vil få al sit lys og sin herlighed fra universets Skaber, den Højeste, Jehova Gud. Her hersker fuld harmoni og fred, intet misforhold skæmmer dens skønhed. Vel sammenstemt, smuk i symmetrisk opbygning, et pragtfuldt farvespil, et tindrende, funklende, glitrende strålehav. Bymurens grundstene er smykket med alle slags prægtige ædelstene. Byens brede gade er af rent guld, gennemsigtigt som glas. Kan du se hele dette syn for dig, så har du en anelse om, hvordan Jehova betragter sit hvilested, hvor han vil bo til evig tid.

18. a) Hvor længe har opførelsen været under forberedelse? b) Hvordan er opførelsen af Salomos tempel et velegnet billede på opførelsen af det himmelske?

¹⁸ Denne by har været under forberedelse i næsten to tusinde år. Hver „sten“ er dannet i overensstemmelse med Guds hellige hensigt og lægges derpå til side, indtil tiden er inde til at opføre bygningsværket. Disse trofaste trælle er måske glemt af mennesker og af dette onde tingenes system, men ikke af Gud. „For I døde, og jeres liv er blevet skjult med Kristus i forening med Gud.“ „I elskede, nu er vi Guds børn, men endnu er det ikke blevet åbenbaret, hvad vi skal være. Men vi ved, at når som helst han åbenbares, skal vi være som han, fordi vi skal se ham, som han er.“ (Kol. 3:3; 1 Joh. 3:2, NW) Opførelsen af Salomos tempel var et billede på opførelsen af det himmelske tempel med alle dets sten tildannet på forhånd, så de alle kan føjes på plads uden lyd eller støj. „Ved templets opførelse byggede man med sten, der var gjort færdige i stenbruddet, derfor hørtes hverken lyd af hamre, mejsler eller andet jernværktøj, mens templet byggedes.“ (1 Kong. 6:7) Da det bogstavelige tempel blev opført, var det et pragtfuldt syn, men langt skønnere er det himmelske Zions bygningsværk.

19. Hvad er Jehovas syn på Zion? og hvad har han lovet at gøre for det?