Jehovas ord er pålideligt!

„Jeg [Jehova] bekræfter min tjeners ord.“ — Esajas 44:24-26, Jesaja.

 1. Hvilken fremtid forudsagde en mand i 1864?

HVAD vil morgendagen bringe? Det kunne de fleste tænke sig at vide. Men hvor er menneskers forudsigelser utilstrækkelige! I 1864 forudsagde naturforskeren Alfred R. Wallace for eksempel denne ’fremtid for menneskeheden’: „Enhver vil . . . udvikle sin egen lykke i forhold til medmenneskets; . . . den velafbalancerede moralske sans vil aldrig tillade nogen at forse sig mod andres tilsvarende frihed; . . . hvert menneske vil lade sig lede af de bedste af alle love, en dyb forståelse af de rettigheder der tilhører alle der omgiver det, og en fuldkommen fornemmelse for deres følelser.“ Wallace forudsagde endda at mennesket ville omdanne jorden til „et paradis så skønt som nogen profet eller digter har set det for sig i drømme“!

 2. Hvilke spørgsmål kan man stille i betragtning af at menneskers forudsigelser er slået fejl?

² Forfatteren til disse ord døde blot ni måneder før menneskeheden blev styrtet ud i den første verdenskrigs mørke nat. Hvor var det ’skønne paradis’ fyldt med hensynsfulde mennesker da? Og hvordan er forholdene i dag? Der er ingen tvivl om at ’kærligheden er kølnet hos de fleste’ — og det på trods af alle forudsigelser om det modsatte. (Mattæus 24:12) Men skulle dette få os til at blive skeptiske over for alle profetier? Jehova Gud siger selv at han er den der ’slår vismændene tilbage og gør deres viden til dårskab, men bekræfter sine tjeneres ord’. (Esajas 44:24-26, Jesaja) Nogle kunne imidlertid tænkes alligevel at spørge: ’Kan vi stole på Bibelens profetier? Er Jehovas ord pålideligt?’

Ødelæggelse og genopbygning

 3. Hvad skete der med Juda og Jerusalem i det syvende århundrede f.v.t., i overensstemmelse med Tredje Mosebog 26:27-35?

³ Vi har en overflod af beviser på at vi virkelig kan stole på Bibelens profetier. Profetier om ødelæggelse og om genopbygning gik for eksempel i opfyldelse i forbindelse med Guds folk, israelitterne, i fortiden. Når de trofast tilbad Jehova, gik det dem godt i deres gudgivne land, der ’flød med mælk og honning’. (3 Mosebog 20:24; 1 Kongebog 4:1, 20) Men de var blevet advaret om at dette land, der næsten var et paradis, ville blive lagt øde hvis de var ulydige. (3 Mosebog 26:27-35) I år 607 f.v.t., omkring 900 år efter at Moses nedskrev Tredje Mosebog, erobrede babylonierne Juda og Jerusalem. De jøder der var tilbage i landet flygtede kort tid efter til Ægypten, og så var den forudsagte ødelæggelse fuldstændig. — Jeremias 39:8-10; 40:5; 41:2; 43:1-7.

 4. (a) Hvilket løfte havde Jehova givet sit folk længe før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.? (b) Hvordan gik dette løfte i opfyldelse?

⁴ Over hundrede år før ødelæggelsen af Jerusalem havde Jehova imidlertid lovet at føre sit angrende folk tilbage til det øde og forladte hjemland og igen give landet paradisisk pragt. (Esajas 35:1-4) Gud havde også sagt: „Jeg [Jehova] bekræfter min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds plan. Jeg siger om Jerusalem: ’Der skal bo folk,’ om Judas byer: ’De skal genopbygges, jeg vil genrejse dem af deres ruiner.’“ (Esajas 44:24-26, Jesaja) I 539 f.v.t. blev Babylon erobret af mederne og perserne under anførsel af Kyros, netop som Esajas havde forudsagt. (Esajas 44:27 til 45:6) Kyros’ dekret, der gav jøderne lov til at vende tilbage til deres hjemland for at genopbygge templet, trådte i kraft i år 537 f.v.t., og med tiden skete den forudsagte forandring i Judas land. (Ezra 1:1-4; Esajas 35:5-10; Ezekiel 36:35) Jo, Jehovas ord er pålideligt!

Tyrus kunne ikke trodse profetien

 5. Hvad havde Jehova gennem Ezekiel forudsagt om Tyrus?

⁵ En profeti der var inspireret af Gud gik også i opfyldelse på den gamle by Tyrus, der med rette kaldtes „havets dronning“. Om denne fønikiske havneby havde Jehova udtalt: „Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange folk imod dig . . . Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus kong Nebukadrezar af Babel . . . [han skal] nedbryde dine tårne . . . sten, tømmer og ler skal de kaste i vandet. . . . Jeg gør dig til nøgen klippe, en tørreplads for net skal du være.“ — Ezekiel 26:3-14.

 6. Hvad skete der med det gamle Tyrus som en opfyldelse af profetien?

⁶ En sådan undergang syntes umulig. Ifølge den jødiske historiker Josefus holdt babylonierne Tyrus belejret i 13 år. (Josefus, Mod Apion, 1. bog, kapitel 21) Historien fortæller ikke hvilken virkning Nebukadnezars belejring havde, men mange menneskeliv og mange materielle ejendele må være gået tabt i Tyrus. Senere udtalte Gud gennem Zakarias en profeti der viste at han ville lægge byen fuldstændig øde. (Zakarias 9:3, 4) Denne profeti gik i opfyldelse knap 200 år efter at den var blevet fremsat. De der boede i den nærliggende øby Tyrus følte sig på det tidspunkt trygge bag byens enorme mure. Men i år 332 f.v.t. tilintetgjorde Alexander den Stores styrker denne øby, idet de, med murbrokker fra Tyrus på fastlandet, byggede en dæmning der førte ud til øen. Denne kunstige halvø er siden blevet større fordi havet har aflejret sand omkring den. I den havneby der nu ligger på stedet, kan man se fiskere tørre deres net — endnu en opfyldelse af profetien. Der kan ikke herske tvivl om at Jehovas ord er pålideligt!

„Den blodskyldige by“ bøjer sig

 7, 8. (a) Hvad havde Jehova gennem sine profeter forudsagt om Nineve? (b) Hvorfor må det have forekommet umuligt at Nineve skulle blive en „ødemark“?

⁷ Guds profetiske ord viste sig også at være sandt i tilfældet med det gamle Nineve, hovedstaden i Assyrerriget der undertrykte Jehovas folk. (2 Kongebog 17:1-6; 1 Krønikebog 5:6, 26) Da Nineve stod på magtens tinde sagde Jehova gennem sine profeter, som henvendt til byens fjender: „I skal røve sølv; I skal røve guld; for der er ingen ende på udstyr. . . . Den er tom og tømt og lagt øde! . . . Ve den blodskyldige by!“ (Nahum 2:9, 10, NW; 3:1, NW) „Nineve gør han til ødemark, . . . hjorde skal lejre sig deri.“ — Zefanias 2:13, 14.

⁸ Hvordan skulle dette dog kunne lade sig gøre? Nineve blev kaldt „den store stad“. (Jonas 1:2) Ifølge en af fortidens historikere, Diodoros, var muren om Nineve 30 meter høj, og bred nok til at tre stridsvogne kunne køre ved siden af hinanden på den. På profeten Jonas’ tid (det niende århundrede f.v.t.), boede der over 120.000 mennesker i byen. (Jonas 4:11) Skulle denne store by virkelig blive en „ødemark“?

 9. På hvilken anden måde er Nineve med til at bevise at Jehovas ord er pålideligt?

⁹ I år 632 f.v.t., mindst 16 år efter at Zefanias havde udtalt sin profeti, belejrede babylonierne og mederne Nineve. Ifølge Diodoros (2. bog, kapitel 27), fik „kraftig og vedvarende regn“ Eufratfloden til at gå over sine bredder. Floden „oversvømmede en del af byen og fik murene til at falde over en strækning af 20 stadier“. Nineve blev indtaget. „De tilegnede sig talrigt, utalligt bytte fra byen. De lagde byen i ruin og forfald,“ skriver den gamle babyloniske krønike. (Babylonske og assyriske Kongers historiske Indskrifter) I århundreder var Nineve en forsvunden by. Dens fald var „godt nyt“ for Guds folk, der blev forsikret om at „Jehova er god“ og at „han kender dem der søger tilflugt hos ham“. (Nahum 1:7, 15, NW) Besøger man i dag det sted i Irak hvor Nineve lå, kan man se får græsse i nærheden af byens ruiner, nøjagtig som forudsagt. I dette har vi endnu et bevis på at Jehovas ord er pålideligt.

„Et anseligt horn“ brækkes af

10. (a) Hvilket profetisk syn er nedskrevet i Daniel 8:1-8? (b) Hvilken forklaring gav engelen Gabriel på denne profeti?

¹⁰ I et profetisk syn så Daniel en tvehornet vædder blive dræbt af en gedebuk med „et anseligt horn“. Dette horn brækkede af, og fire horn voksede frem i dets sted. (Daniel 8:1-8) Hvad kunne det betyde? Engelen Gabriel forklarede: „Den tvehornede vædder, du så, er kongerne af Medien og Persien, den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft.“ — Daniel 8:16, 20-22.

11, 12. Hvordan gik Daniel 8:20-22 i opfyldelse?

¹¹ Det mægtige Babylon var blevet besejret af Medo-Persien, den tvehornede vædder i synet. Men Guds engel havde forudsagt at „den lådne buk“, Grækenland, ville dræbe vædderen. Det var netop hvad der skete i det fjerde århundrede f.v.t., da Alexander den Stores græsktalende hær omstyrtede det medo-persiske rige. Alexander døde imidlertid ganske uventet i en alder af 32 år i 323 f.v.t., og han efterlod sig ingen kvalificeret efterfølger. Ved Alexander den Stores død opfyldtes det at ’det anselige horn’ blev brækket af. Voksede der så fire horn frem i dets sted, som det var forudsagt?

¹² Alexander havde mange generaler, og fire af dem sikrede sig magten. Sådan gik det til at ’det anselige horn’ blev brækket af og senere blev erstattet af ’fire horn’, eller „fire riger“. Omkring år 301 f.v.t. havde disse generaler sikret sig magten: Ptolemaios Lagos (Ægypten og Palæstina); Seleukos Nikator (Mesopotamien og Syrien); Kassander (Makedonien og Grækenland); og Lysimachos (Thrakien og Lilleasien).a Endnu en gang har vi set at Jehovas ord er pålideligt.

„Messias, Føreren“ fremstår

13. Hvad fortæller Daniel 9:24, 25 om hvornår Messias skulle fremstå?

¹³ Daniels bog giver også andre enestående vidnesbyrd om at Jehovas ord er pålideligt. Flere hundrede år før det skete blev Daniel inspireret til at forudsige det nøjagtige tidspunkt hvor Messias ville fremstå på jorden. I denne spændende profeti står der blandt andet: „Der er fastsat halvfjerds uger over dit folk og over din hellige by, til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed og sætte segl på syn og profet og salve det Allerhelligste. Og du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ — Daniel 9:24, 25, NW.

14. (a) Med hvilken bibelsk begrundelse kan vi sige at hver dag i ’ugerne’ i Daniel 9:24, 25 skal regnes for ét år? (b) I hvilket år udgik ’ordet om at genopbygge Jerusalem’? (c) Hvor mange år strakte de 69 „uger“ sig over, og hvornår begyndte og sluttede de?

¹⁴ Kan der være tale om bogstavelige „uger“? Nej, for alt det der her blev forudsagt om Messias indtraf ikke i løbet af halvfjerds uger, eller knap halvandet år. Det viste sig at hver dag i disse „uger“ skulle regnes for et år. (Jævnfør Fjerde Mosebog 14:33, 34.) „Ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ udgik da perserkongen Artaxerxes („den Langhåndede“) var i sit tyvende regeringsår. (Nehemias 2:1-18) Eftersom han begyndte at herske i 474 f.v.t., må hans tyvende regeringsår have været år 455 f.v.t. De niogtres åruger fra ’ordet om at genopbygge Jerusalem indtil Messias’ var ensbetydende med 483 år (7 × 69) og strakte sig til år 29 e.v.t.

15. Hvilken forventning nærede jøderne i år 29 e.v.t.?

¹⁵ I det år var Johannes Døber travlt optaget af at forkynde „en dåb der som symbol betegner sindsændring til synders tilgivelse“. Og jøderne? „Folket var i forventning og alle [spurgte] i deres hjerter . . . angående Johannes: ’Kunne han måske være Messias?’“ (Lukas 3:3-6, 15) I forbindelse med denne forventning har den jødiske lærde Abba Hillel Silver udtalt: „Det første århundrede, navnlig generationen før ødelæggelsen [af Jerusalem], så et bemærkelsesværdigt udbrud af overdrevne følelser i forbindelse med Messias. Dette skyldtes . . . ikke en intensivering af forfølgelsen fra romernes side, men den fremherskende opfattelse der opstod på grund af den kronologi som var almindeligt kendt dengang . . . Man forventede at Messias fremstod omkring den anden fjerdedel af det første århundrede e.v.t.“ Denne ’almindeligt kendte kronologi’ var baseret på Daniels bog.

16. (a) Hvorfor var kejser Tiberius’ femtende regeringsår betydningsfuldt? (b) Hvad skete der da Jesus blev døbt?

¹⁶ Daniels profeti viste at de 69 åruger ville strække sig til år 29 e.v.t. Fremstod Messias så på det tidspunkt? Ja, det gjorde han! Johannes Døber begyndte at forkynde og døbe „i det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. (Lukas 3:1-3) Eftersom Tiberius blev romersk kejser den 17. august år 14 e.v.t. (efter den gregorianske kalender), må Johannes have påbegyndt sin gerning i løbet af det femtende år derefter, det vil sige i foråret år 29 e.v.t. Om efteråret samme år blev Jesus fra Nazaret døbt af Johannes, og den hellige ånd dalede ned fra himmelen for at salve Jesus som Kristus eller Messias. (Lukas 3:21, 22) Profetien om Messias var gået i opfyldelse.b Endnu en gang var det blevet bevist at Jehovas ord er pålideligt.

17. Nævn nogle eksempler på Messiasprofetier der gik i opfyldelse i forbindelse med Jesus Kristus.

¹⁷ Mange andre profetier fra De hebraiske Skrifter gik i opfyldelse i forbindelse med Jesus Kristus. Jesus blev for eksempel født af en jomfru i Betlehem. (Esajas 7:14; Mika 5:1; Mattæus 1:18-23; 2:3-6) Små børn blev slået ihjel efter hans fødsel. (Jeremias 31:15; Mattæus 2:16-18) Han havde en forløber. (Esajas 40:3; Mattæus 3:1-3) Han bar vore sygdomme. (Esajas 53:4; Mattæus 8:16, 17) Han red ind i Jerusalem på et æselføl. (Zakarias 9:9; Johannes 12:12-15) En apostel forrådte ham for 30 sølvstykker. (Salme 41:10; Zakarias 11:12; Mattæus 26:14-16, 46-56; Johannes 13:18) Efter Jesu pælfæstelse delte nogle soldater hans tøj imellem sig og kastede lod om hans underklædning. (Salme 22:19; Johannes 19:23, 24) Hans ben blev ikke brækket, men han blev stukket i siden. (Salme 34:21; Zakarias 12:10; Johannes 19:33-37) Efter at have ligget i graven i dele af tre dage, blev han oprejst. (Jonas 2:1, 11; Mattæus 12:39, 40; Markus 9:31; Apostelgerninger 10:40) Dette er blot nogle få eksempler på hvordan Jesus opfyldte Messiasprofetierne. Men også de beviser at Jehovas ord er pålideligt.

Vi kan få lys over fremtiden

18, 19. (a) Hvorfor er det ikke omsonst at spørge om hvad morgendagen vil bringe? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi nu?

¹⁸ Jesus, Messias, udtalte selv profetier der indgyder håb. Han forudsagde for eksempel sin fremtidige „nærværelse“. (Mattæus 24:3-14) Ja, flere bibelskribenter nedskrev opmuntrende profetier der har betydning her i det tyvende århundrede. Det er derfor ikke omsonst at spørge: ’Hvad vil morgendagen bringe?’ Vi har mulighed for at finde svaret!

¹⁹ Vi har nu betragtet nogle bibelske profetier der gik i opfyldelse i fortiden. Men hvordan forholder det sig med vor tid? Har vi andre beviser på at Jehovas ord er pålideligt?

[Fodnoter]

Husker du?

■ Hvad skete der, som forudsagt, med fortidens Tyrus?

■ Hvordan har Nineve været med til at bevise at Jehovas ord er pålideligt?

■ Hvad skete der som en opfyldelse af Daniel 8:20-22?

■ Hvor mange år strakte de 69 „uger“ sig over, og hvornår begyndte og sluttede de?

■ Nævn nogle af de Messiasprofetier der gik i opfyldelse i forbindelse med Jesus.