Kan Kristus gøres til julens midtpunkt?
Hvad sider Bibelen om julen? Fortæller den os hvornår Jesus blev født?
„LAD os igen gøre Kristus til julens midtpunkt!“ Det var evangelisten Billy Graham der udtalte disse ord. Den populære evangelist er også tidligere fremkommet med en sådan opfordring, fordi han har lagt mærke til at mange mennesker er begyndt at tvivle på om Kristus har noget med julen at gøre. Nu da flere og flere religiøse ledere opfordrer til at Kristus igen bliver julens midtpunkt, står det mere og mere klart at Kristus slet ikke hører til i julen.
For eksempel blev læsere af Corpus Christi Caller for den 28. december 1956, under overskriften „For Meget“ mindet om at Kristusånden mangler. Avisen skrev:
„Vi opfører os på en besynderlig måde når vi fejrer Kristi fødsel. Hvis vi amerikanere ikke drikker for meget, så forspiser vi os, og det er et spørgsmål hvilken af delene der udsætter den menneskelige anatomi for størst belastning. Det er en tid hvor overdrevent drikkeri op frådseri kræver deres løn, og hvor alt mådehold bliver kastet over bord. Den julestemning som råder her i Amerika kendetegnes hovedsagelig ved overdrivelser — for megen løben hid og did, for megen spisen og drikken, for megen ødselhed, for megen mangel på søvn og hvile, for meget af alt — undtagen af julens sande ånd som på en eller anden måde går tabt i forvirringen.“
Fejret af ikke-kristne
Dette at der i julen er for meget af alt undtagen af kristendom, er blevet kommenteret af en jødisk rabbiner. Dr. Maurice N. Eisendrath, formand for Sammenslutningen af Amerikanske Hebraiske Menigheder, talte i radioen over emnet: „En rabbiner ser på julen.“
„Er julen ikke blevet en almindelig helligdag der bliver overholdt af alle?“ spurgte rabbiner Eisendrath. „Er dens særlige kristne kendetegn og lære ikke trådt i baggrunden, mens dens mere almindelige præg som en tid med munter gaveudveksling og lystig, endog somme tider overgiven selskabelighed har fået overtaget? . . . Er det ikke sådan at radio- og fjernsynsudråbernes røster helt overdøver de spinkle stemmer der lyder fra de gamle rørende julesange? Anser man ikke gadernes dekorationer for at være af langt større betydning end hjertets budskab om fred på jorden for mennesker med god vilje?
Sådan forekommer det i det mindste en udenforstående . . . ja, mange af mine brødre, jøderne, bliver ligesom amerikanerne indfanget af denne tids særlige atmosfære, og de er langt fra udenforstående. De er at finde midt i de puffende, myldrende menneskemængder, og de gør deres juleindkøb ligesom andre. . . . Hvilket leder mig ind til det allerførste jeg som rabbiner vil sige om julen.
Hvis jeg var en kristen præst i stedet for en jødisk lærer, er der intet jeg ville beklage så meget og harmes så bittert over som dette, at titusinder af kristne, nogle jøder, og mange vantro både inden for jødedom og kristendom . . . fuldstændig forvandler en så hellig dag til en så hedensk helligdag, helt blottet for sin dybere åndelige betydning.“
Således får julen her ord for at være mere hedensk end kristen. „Hvis julemanden stjæler glansen fra Jesus,“ erklærede Billy Graham engang, „gør vi julen til en hedensk fest snarere end til en kristen helligdag.“ Kan der gøres noget for at ændre det forhold? Kan gejstlige gøre Kristus til julens midtpunkt? Svaret må sandelig afhænge af hvad Kristi vilje er i den sag. Vi kan lære hans vilje at kende ved at læse Bibelen og finde ud af hvad den har at sige om emnet.
Den 25. december er ikke Jesu fødselsdag
Folk holder jul fordi de antager at Jesus blev født denne dag. Mange mennesker der påstår at være kristne tror at det er Jesu fødselsdag den 25. december. Er det Kristus til ære at fejre denne dag? Leksika fortæller os at denne dato ikke er kristen, men hedensk, at det var Mithra, en falsk messias, der blev født den dag. De fortæller os, ligesom The Encyclopedia Americana, at „de fleste af de skikke der nu er knyttet til julen oprindelig ikke var kristne skikke, men tværtimod var før-kristne og ikke-kristne skikke der er optaget af den kristne kirke“. Så ikke alene er denne dato langt fra til ære for Kristus, den er også forkert.
Hvornår blev Jesus født? Bibelen giver tilstrækkelige oplysninger til at vi kan vide at han ikke blev født den 25. december. Ud fra disse oplysninger kan vi også finde ud af hvornår Kristus blev født.
For at kende den rigtige dato for Jesu fødsel må vi vide noget om Bibelens profeti om de „syv uger“, eller som fodnoten til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen siger, „syv åruger“. Vi finder dem omtalt i Daniels bog kapitel ni, fra vers fireogtyve til og med syvogtyve. Engelen Gabriel forkyndte denne profeti for Daniel: „Fra budet om at genrejse og bygge Jerusalem udgår og indtil Messias, fyrsten, kommer, skal der gå syv uger og toogtresindstyve uger.“ — Dan. 9:25, KJ.
Således fortæller Bibelen os den fastsatte tid for Messias’ komme. Hvornår skulle det finde sted? Det skulle det niogtres uger efter at budet om at genopbygge Jerusalems mure var givet. Disse niogtres uger er ikke almindelige uger men „åruger“, hvilket er i harmoni med den bibelske regel „ét år for hver dag“, som ofte forekommer i Bibelens tidsregning. — Ez. 4:6; 4 Mos. 14:34.
Hvorfra skal disse niogtres åruger regnes? Fra året 455 f. Kr. Det var i sit tyvende regeringsår at Artaxerxes gav påbud om at Jerusalem og dets mure skulle genopbygges. Dette kan vi læse om i Nehemias 2:1-8. Begyndende med 455 f. Kr. ville de niogtres åruger, eller 483 år, således udløbe i år 29 e. Kr. I overensstemmelse med profetien trådte Messias frem i det år. Da Jesus blev døbt i Jordanfloden i 29 e. Kr. blev han den Salvede, eller Kristus, eller Messias, idet han blev salvet med Guds hellige ånd.
Hvordan hjælper alt dette os til at kende tiden for Jesu fødsel? Det gør det fordi profetien også fortæller hvornår Messias ville blive dræbt. Han skulle „bortryddes“ eller dræbes i midten af den halvfjerdsindstyvende åruge. Således varede Kristi tjeneste kun tre et halvt år. Nu er det nødvendigt for os at vide hvor gammel Jesus var da han begyndte sin gerning. Bibelen fortæller os: „Jesus var omkring tredive år gammel, da han begyndte.“ Det er i betragtning af den tids skik og brug fornuftigt at antage at Jesus begyndte sin gerning så snart han var fyldt tredive år. — Luk. 3:23.
Da Kristus døde på marterpælen, efter en tjeneste på tre et halvt år, var han treogtredive et halvt år gammel. Han døde ved påsketid. Det var omkring den første april år 33 e. Kr. Da Kristus derfor døde treogtredive et halvt år gammel, ville han være blevet fireogtredive år seks måneder senere, eller omkring den 1. oktober. Jesus blev altså ikke født den 25. december, men omkring den 1. oktober år 2 f. Kr.
Der er flere beviser der taler til gunst for datoen i oktober. For eksempel fortæller Bibelen os at Johannes Døber var et halvt år ældre end Jesus. (Luk. 1:26-38) Hvis vi derfor ved hvornår Johannes blev født ved vi også omtrent hvornår Jesus blev født.
Bibelen åbenbarer hvornår Johannes blev født. Johannes’ fader, Zakarias, havde tjeneste som præst lige før Johannes blev undfanget. Han hørte til „Abias skifte“. (Luk. 1:5, 8-25) 1 Krønikebog 24:7-18 fortæller os om præsternes fireogtyve skifter. Skriftstedet viser at Abias skifte var det ottende. De fireogtyve skifter gjorde efter tur tjeneste i templet, og det ottende skiftes tur til at gøre tjeneste anden gang ville falde i den fjerde jødiske måned, eller i den sidste del af juni, ifølge vor tidsregning. Derfor blev Johannes Døber undfanget i sidste halvdel af juni år 3 f. Kr., og født i slutningen af marts år 2 f. Kr. Eftersom Johannes var et halvt år ældre end Jesus, blev Jesus altså født omkring den 1. oktober år 2 f. Kr.
Bibelen peger altså ikke på den 25. december som Jesu fødselsdag. Ja, i virkeligheden er denne dato ikke blot uden støtte i Bibelen men den er også ufornuftig, som en kommentar i Joseph Medes Works viser: „Ved tiden for Kristi fødsel skulle alle kvinder og børn rejse til den by hvor de hørte til for at blive pålagt skat, og nogle af dem havde en meget lang rejse; men det var ikke praktisk at rejse midt om vinteren, især ikke for børn og gravide kvinder. Derfor kan Kristus ikke være blevet født midt om vinteren. Ydermere, da Kristus blev født lå hyrderne ude om natten og vogtede deres hjorde; men det ville sandsynligvis ikke være tilfældet midt om vinteren. Og hvis nogen mener at vinterblæsten ikke var så hård på disse kanter, så lad ham erindre sig Kristi ord i evangeliet: ’Bed om at jeres flugt ikke skal ske om vinteren.’ Hvis vinteren var en så dårlig tid at flygte i, så synes det ikke at være det rigtige tidspunkt for hyrderne at ligge på marken, og for kvinder og børn at rejse.“
Ingen bemyndigelse til at fejre fødselsdag
Intet sted i Bibelen læser vi noget om at de første kristne fejrede Jesu fødsel, ikke engang på den rigtige dato. Kristus gav aldrig bemyndigelse til at den skulle fejres.
Kristus fortalte os hvilken dato vi skulle mindes. Han sagde at hans dødsdag skulle ihukommes, ikke hans fødsel. „Vedbliv med at gøre dette til minde om mig.“ Det er Kristi befaling til sine efterfølgere om at holde mindemåltidet. Der findes intet sådant påbud angående hans fødsel. — Luk. 22:19, NW.
Bibelen siger om sande kristne at „vi volder ikke anstød i noget“ og „som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende“. Hvordan? Blandt andet ved „renhed“ og ved at tale „sandheden“. Er der noget rent ved julen? Er der noget sandt ved den? Er julen en anbefaling for kristendommen i ikke-kristnes øjne? Er dens forkerte dato, og den ære den viser en falsk messias, og dens falske julemand noget som Kristus ville vedkende sig? Ordene fra Kristi apostels mund giver svaret: „Afvis de vanhellige og kællingeagtige fabler.“ „Byd visse folk ikke at føre fremmed lære og ikke at lægge vægt på fabler og endeløse stamtavler, som snarere volder ordstrid end tjener Guds frelsesplan i troen.“ „Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste.“ — 2 Kor. 6:3-7; 1 Tim. 4:7; 1:3, 4; Ef. 4:25.
Hvor gode forsætter mennesker end har, kan de ikke gøre en hedensk helligdag og hedenske skikke kristne ved at dække dem under Kristi navn, for Bibelens princip er klart: „Hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar?“ — 2 Kor. 6:14, 15.
Hvad er i betragtning heraf ganske indlysende? Kristus er ikke og kan ikke blive julens midtpunkt. Og selv om højtideligheden blev flyttet fra den hedenske 25. december til en dag i oktober; selv om historien om julemanden blev afskaffet fuldstændigt; selv om der ikke mere blev frådset og sviret under denne højtid; selv om grov umoralitet og forbrydelser ikke hærgede julen; selv om den hedenske skik med at udveksle gaver blev opgivet; selv om kirkerne kom frem i søgelyset i stedet for stormagasinerne; ja, selv om alt dette skete — og det er der i øvrigt ikke den fjerneste mulighed for — kunne Kristus ikke „gøres til julens midtpunkt“, eftersom han aldrig, aldrig nogen sinde har været julens midtpunkt! Hvor ufornuftigt, hvor meningsløst, er det ikke af en såkaldt kristen, gejstlig eller ikke gejstlig, at tro at mennesker kan gøre Kristus til julens midtpunkt — når dette er fuldstændig i strid med Bibelen!
Det er derfor sande kristne tager afstand fra julen, og således adlyder det bibelske bud: „Rør ej noget urent.“ — 2 Kor. 6:17.