Heldigvis giver Bibelen tilstrækkelige oplysninger til at året kan fastsættes.

Ifølge Lukas 3:1 påbegyndte Johannes Døber sin tjeneste i „kejser Tiberius’ femtende regeringsår“. Eftersom Lukas bruger det græske ord hēgemoniʹa (herredømme, ledelse, regering), mener nogle at hans ’femtende år’ skal regnes fra det tidspunkt da Tiberius blev Augustus’ medregent, og de sætter derfor begyndelsen af Jesu tjeneste til år 27 e.v.t. Dog vides det ikke med fuldstændig sikkerhed hvornår han blev medregent.b

I modsætning hertil hersker der ingen usikkerhed med hensyn til hvornår Tiberius blev kejser. Det gjorde han den 17. august i år 14 e.v.t. (gregorianske kalender). Hans femtende år strakte sig følgelig fra den 17. august år 28 e.v.t. til den 16. august år 29 e.v.t. Det vil sige at Jesus ifølge dette begyndte sin tjeneste i år 29 e.v.t., idet han begyndte omkring seks måneder efter Johannes Døber. Det var først ved sin dåb Jesus blev salvet med Guds ånd og derved blev den lovede Messias eller Kristus. Bibelens profetier har forudsagt det nøjagtige tidspunkt for denne begivenhed. (Dan. 9:25; se New World Translation; den norske reviderede oversættelse af 1930; Kalkar) Anvender vi denne profeti på de historiske tidsangivelser, fører det os også frem til år 29 e.v.t. som det tidspunkt da Messias fremtrådte. — Se bogen Aid to Bible Understanding, siderne 137, 328-331, 348.

Ifølge Daniel 9:27 skulle „slagtoffer og afgrødeoffer ophøre“ i „ugens sidste halvdel“, det vil sige i midten af „ugen“, eller tre og et halvt år efter at Messias havde påbegyndt sin tjeneste. Dette skete da han gav sit eget menneskeliv som et offer, hvorved alle dyreofrene ophørte med at have nogen værdi i Guds øjne. Følgelig varede hans tjeneste som Messias i tre og et halvt år, et tidsrum som strakte sig fra efteråret 29 e.v.t. til foråret 33 e.v.t., nærmere betegnet forårsmåneden nisan. Ved en beregning på grundlag af den jødiske kalender kan det fastslås at påsken eller den 14. nisan i år 33 e.v.t. begyndte torsdag aften og strakte sig til fredag aften.

Dette stemmer med den bibelske beretning om Jesu død og opstandelse. Jesus døde fredag eftermiddag og blev lagt i graven før sabbaten begyndte. Den ugentlige sabbat faldt således sammen med den første dag i de usyrede brøds højtid, som også var en sabbat. Så forstår man også hvorfor Bibelen siger at den sabbat der fulgte efter Jesu død var en „stor“ sabbat. (Joh. 19:31, 42; Mark. 15:42, 43; Luk. 23:54) Så snart denne sabbat var forbi (ved solnedgang den 15. nisan) har Maria Magdalene, Jakobs moder Maria og Salome købt flere vellugtende salver at indgnide Jesu legeme med. Deres første mulighed for at bruge disse vellugtende salver kom ved daggry søndag morgen, den 16. nisan. På det tidspunkt var Jesus allerede blevet oprejst, efter at han havde ligget i graven i dele af tre dage.

Denne bibelske betragtningsmåde stemmer med de talrige udtalelser i Bibelen om at Jesus blev oprejst „på den tredje dag“, ikke på den fjerde dag. — Matt. 16:21; 17:23; 20:19; Luk. 9:22; 18:33; 24:7, 21, 46; Ap. G. 10:40; 1 Kor. 15:4. Se også artiklen „Opstandelsens Førstegrøde“ i Vagttaarnet for 15. oktober 1944, især fra afsnittet „Førstegrøden identificeres“ (s. 300 og artiklen ud).

Danske områdestævner 1974

Som nævnt andetsteds i bladet er der i år planlagt fire områdestævner i Danmark. Hvert stævne vil vare fire dage, med program formiddag og eftermiddag. Der vil senere komme yderligere oplysninger, men begynd allerede nu at lægge planer om at overvære et stævne. Gå ikke glip af nogen del af det belærende program. Stævnerne holdes:

11.-14. juli: Århus Stadion

25.-28. juli: Roskilde Dyrskueplads

8.-11. august: Thorshavn Idrætshal

5.-8. september: Godthåb, Grønland