Kapitel 8
Afmærkede dage i „endens tid“
1. Hvilke tidsafsnit er specielt afmærket i „endens tid“?
„ENDENS TID“ har sin egen ende eller afslutning. Den udmunder i en „trængselstid“ hvis lige nationerne aldrig før har erfaret og heller ikke vil opleve igen. I denne „endens tid“ er der visse dage som er specielt afmærket. Det drejer sig om tidsperioder som direkte berører „den Højestes hellige“, de sidste der er tilbage af Kristi åndsavlede disciple, som er udpeget til at få del i det himmelske herredømme sammen med Jesus Kristus. Disse „dage“ er af så stor betydning at de for længe siden blev omtalt over for den aldrende profet Daniel. — Daniel 7:25.
2. Hvordan vil det til sidst gå de nationer der forfølger „de hellige“?
2 I sidste del af sit ellevte kapitel henviser Daniel profetisk til det tyvende århundrede, og han beskriver den uforsonlige rivaliseren der nu finder sted mellem de kapitalistiske nationer på den ene side og de ikke-kapitalistiske nationer på den anden side. Begge blokke af nationer har forfulgt de tilbageværende af Jehova Guds åndsavlede „hellige“, der nu er kendt som hans kristne vidner. (Esajas 43:10-12; 44:8) Daniel slutter sit ellevte kapitel med en profetisk skildring af ’Nordens konges’ endelige belejring af den sidste rest af de åndsavlede vidner, og siger derpå: „Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ Hans politiske rival i kampen om verdensherredømmet, „Sydens konge“, vil også gå sin bane i møde uden at nogen kommer ham til hjælp. — Daniel 11:45.
3, 4. Hvem var Mikael og ’Daniels folks sønner’?
3 Hvordan vil denne fuldstændige tilintetgørelse af både „Nordens konge“ og „Sydens konge“ finde sted? Jehovas engel forklarede Daniel det med disse profetiske ord: „Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnede i bogen.“ — Daniel 12:1.
4 I andre publikationer der er blevet udgivet af Vagttårnets selskab er det blevet påvist at Mikael, den store himmelske fyrste der dengang i det sjette århundrede f.v.t. værnede Daniels folks sønner, er den gudssøn der senere blev Herren Jesus Kristus. (Daniel 10:13, 21; Judas 9; Åbenbaringen 12:7) Daniels folks sønner var dengang den trofaste israelitiske rest der forlod Babylon og genopbyggede Jerusalem og Jehovas tempel.
5. Hvem værnes nu af ’Mikael, den store fyrste’?
5 De der i dag svarer til Daniels folk er ikke de kødelige, omskårne israelitter, der forkastede Messias, hvis fremtræden Daniel havde forudsagt (9:24, 25), men resten af de åndelige israelitter, Jehovas åndsavlede kristne vidner her i det tyvende århundrede. Det er disse åndelige israelitter der værnes af den herliggjorte Messias Jesus, der atter indtager stillingen som ’Mikael, den store fyrste’ i himmelen. Han udøver sin magt og myndighed til gavn for denne åndelige rest. Han står frem forud for den trængselstid „som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“.
6. Hvem vil overleve den kommende „trængselstid“?
6 Denne „trængselstid“ uden lige svarer til „den store trængsel“ der omtales i Åbenbaringen fra Jesus og som billedligt blev skildret ved Jerusalems ødelæggelse i år 70, som Jesus Kristus forudsagde. (Åbenbaringen 7:14; Mattæus 24:21, 22) Det er med denne „trængsel“ „endens tid“ vil nå til sin afslutning. I denne uforlignelige „store trængsel“ eller „trængselstid“ vil den symbolske „Nordens konge“ og „Sydens konge“ gå deres bane i møde. Men andre vil overleve. Hvem? Daniels folk i dag, resten af de åndelige israelitter, „alle, der er optegnede i bogen“. (Jævnfør Malakias 3:16 og Hebræerbrevet 12:23.) Åbenbaringen 7:9-17 giver os desuden sikkerhed for at „en store skare“ som tilbeder Daniels Gud og tror på Messias Jesus, vil overleve sammen med den åndelige rest. Gud fører en fortegnelse over sine trofaste tilbedere.
7, 8. Hvordan vil det gå til at de døde enten vågner til evigt liv eller til evig afsky?
7 Hvilke storslåede fremtidsudsigter! Efter denne „trængselstid“ uden lige i hele menneskehedens historie begynder opstandelsen af de døde, som finder sted under Guds verdensregering ved hans Messias, Jesus, ’Mikael, den store fyrste’. Denne rækkefølge af begivenhederne fremgår af det engelen forklarede Daniel, som nu videre fortæller hvad engelen sagde: „Og mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig afsky.“ — Daniel 12:2.
8 Det er klart at disse menneskers tidligere levevis på jorden vil have en vis indflydelse på hvordan de fra begyndelsen vil være stillet på jorden under den messianske verdensregering. Men det er deres adfærd fra da af under den tusindårige verdensregering der vil være afgørende for om de til sidst bliver dømt værdige til evigt liv på en paradisisk jord, eller til evig udslettelse, til skam og evig afsky. Jesus Kristus omtalte sådanne muligheder for de opstandne i Johannes 5:28, 29.
9. Hvem er det der fører mange til retfærdighed? Hvornår gør de det?
9 „Den Højestes hellige“, der sammen med Messias Jesus, ’Mikael, den store fyrste’, modtager det himmelske rige og herredømme, vil da indtage en prægtig stilling og have en storslået opgave. Herom sagde engelen videre til Daniel: „Og de der har indsigt skal skinne som den udstrakte himmels glans; og de der fører de mange til retfærdighed, som stjernerne til ubestemt tid, ja for evigt.“ (Daniel 12:3, NW) De der føres til retfærdighed under den messianske verdensregering er dem der opnår evigt liv på den paradisiske jord. Men allerede nu, her i „endens tid“, lægger resten af „den Højestes hellige“ åndelig indsigt for dagen og er derfor travlt optaget af at føre ’den store skare’ til retfærdighed, så den kan opnå evigt liv i det jordiske paradis. — Mattæus 25:46.
EN BOG HVIS SEGL NU ER BRUDT
10. Hvorfor er det i vor tid der kastes lys over bibelprofetien?
10 Hører vi til dem der i dag fører de mange til retfærdighed, eller til dem der bliver ført til retfærdighed, med udsigt til evigt liv? Da forstår vi uden tvivl at vi lever i en begunstiget tid. Siden hedningetidernes udløb i 1914 har vi levet i „endens tid“. Det er en tid med øget åndelig oplysning, en tid hvor mange af Bibelens uforklarede profetier, heriblandt også Daniels profetier, åbnes for vort sind og hjerte. Det er den tid engelen pegede frem til da den sagde til Daniel: „Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den [løbe søgende om, Kalkar], og kundskaben skal blive stor.“ — Daniel 12:4.
11. Hvem er det der ’gransker’ eller ’løber søgende om’, som forudsagt i Daniel 12:4?
11 I dag bevæger milliarder af mennesker sig hastigt omkring ved hjælp af de hurtige, moderne transportmidler. De er dog ikke de „mange“ der profetisk sigtes til i Daniel 12:4. Efter slutningen af den første verdenskrig i 1918 begyndte de „mange“ internationale bibelstudenter imidlertid at „løbe søgende om“, i den forstand at de begyndte at granske Skrifterne. De helligede sig et indgående studium af Bibelens profetier, heriblandt Daniels profeti. Nu blev der lukket op for hemmeligheder i Guds ord som længe havde været skjult, og eftersom seglet for bogen med Guds ord var blevet brudt, opnåede disse bibelgranskere ’stor kundskab’. Denne ’store kundskab’ udbreder de uselvisk både mundtligt og i trykt form, sådan at alle der gerne vil opnå evigt liv under Guds verdensregering, kan handle på grundlag af denne kundskab og derved føres til retfærdighed. — Åbenbaringen 22:17.
12, 13. Hvor mange „tider“ svor engelen at profetien ville strække sig over?
12 Sammen med profeten Daniel hører vi nu en af englene i hans syn stille et spørgsmål som også er af interesse for os: „Hvor længe varer det, før disse sælsomme ting er til ende?“ Med andre ord: Hvor længe varer det før opfyldelsen af de storslåede ting Daniel fik at se, er nået til ende? Svaret på spørgsmålet gives af en anden engel, der med løftede hænder sværger på at hans svar er sandfærdigt og pålideligt. Daniel siger:
13 „Så hørte jeg manden . . . sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge hænder mod himmelen: ’Én tid, to tider og en halv tid! Når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende, skal alle disse ting fuldbyrdes [Og så snart der er gjort ende på knusningen af det hellige folks magt, vil alle disse ting være til ende, NW].’“ — Daniel 12:5-7.
14. Hvorfor blev „de hellige“ givet i ’det lille horns’ hånd?
14 De tre og en halv tid der nævnes her, må fornuftigvis svare til de tre og en halv tid eller tre og et halvt år der omtales i Daniel 7:25, den periode hvori „den Højestes hellige“ skulle gives i hænderne på den syvende verdensmagt, symbolsk fremstillet ved ’det lille horn’ der havde øjne og mund og som sad på hovedet af det fjerde dyr. Hensigten med at den Højeste gav sine „hellige“ i den syvende verdensmagts hånd i denne periode, var at den syvende verdensmagt skulle have lov til at ’knuse det hellige folks magt’. Denne handling, der blev tilladt af den Højeste ville tydeligt afsløre det symbolske ’lille horns’ (ja, hele det fjerde dyrs) fjendtlige holdning over for „det hellige folk“, der holder fast ved den Højestes universelle suverænitet.
DE TRE OG EN HALV TID
15. Hvornår mister hornet sin evne til at knuse og sprede „det hellige folks magt“?
15 Enden på de tre og en halv tid eller tre og et halvt måneår skulle markeres ved at der blev gjort ende på knusningen eller adspredelsen af „det hellige folks magt“. (Daniel 12:7, NW; se også Lindberg, Kalkar.) Dette ville naturligvis også være ensbetydende med at det politiske redskab der knuste Jehovas „hellige folks“ magt, mistede sin evne dertil; dets evne til at knuse eller sprede Jehovas folks magt ville ikke længere have nogen virkning. Dette bekræftes af ordlyden i den danske autoriserede oversættelse: „Én tid, to tider og en halv tid! Når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende, skal alle disse ting fuldbyrdes.“ Det politiske redskab der afstedkom denne knusning i de tre og et halvt år, skulle altså fortsætte sin eksistens, men skulle ikke længere være i stand til at sprede Jehovas hellige folks magt. Det knuste eller adspredte „hellige folk“ skulle atter samles; det skulle reorganiseres og aldrig mere lade sig fratage sin „magt“.
16. Hvornår blev „det hellige folks magt“ knust, og hvordan?
16 „Knusningen af det hellige folks magt“ blev åbenbart bragt til afslutning den 21. juni 1918. Den dag blev præsidenten og kassereren for Watch Tower Bible and Tract Society og fem af deres medarbejdere fra hovedkontoret idømt lange fængselsstraffe på i alt 140 år af den amerikanske forbundsdomstol. Det er sandt at disse medlemmer af Watch Tower Society’s bestyrelse og deres fremtrædende medarbejdere allerede blev arresteret af forbundspolitiet den 7. maj 1918, men derefter måtte de først stilles for retten og dømmes, så de ikke længere var løsladt mod kaution. Da den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918, befandt disse syv medlemmer af de internationale bibelstudenters ledelse, samt en af deres nære medarbejdere, sig således i forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, som de var blevet overført til fra Brooklyn, New York, den 4. juli 1918. Sådan gik det til at en domstol under den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt tilføjede Jehovas „hellige folk“ et knusende slag den 21. juni 1918.
17, 18. Hvornår må de tre og et halvt måneår da være begyndt?
17 Hvornår begyndte så de tre og et halvt år der skulle nå deres højdepunkt ved at dette knusende slag blev rettet mod en skare indviede og døbte kristne? Hvad markerede periodens begyndelse?
18 Den 21. juni 1918 svarede ifølge den bibelske månekalender til den 11. tammuz 1918. Regner vi tre måneår tilbage fra denne dato kommer vi til den 11. tammuz 1915, der svarede til den 23. juni 1915. Regner vi så et halvt måneår eller seks månemåneder længere tilbage, kommer vi til den 11. tebet 1914, der svarede til den 28. december 1914. — Se The Universal Jewish Encyclopedia under overskriften „Jewish Calendar for 200 Years“ (Jødisk kalender i 200 år), siderne 634-639.
19. Hvad blev nationerne underrettet om ved hjælp af Skabelsens Fotodrama?
19 Denne dato, den 28. december 1914, var en meget passende dato. Fra begyndelsen af januar samme år havde Watch Tower Bible and Tract Society vist det berømte Skabelsens Fotodrama. I dette bibelske drama, der faldt i fire afsnit, hver af to timers varighed, blev opmærksomheden henledt på Nebukadnezars drøm om billedstøtten og ligeledes drømmen om de fire politiske „dyr“ som Daniel så stige op af havet. I overensstemmelse hermed blev nationerne underrettet om udløbet af hedningernes tider og den efterfølgende katastrofe der skulle ramme alle de verdslige nationer. Endvidere blev der advaret om Harmagedonslaget, der skulle efterfølges af „nye himle og en ny jord“. (Se siderne 50, 51, 92 og 94 i det trykte program til Skabelsens Fotodrama.) I oktober måned, hvor hedningernes tider udløb og den første verdenskrig var under udvikling, var fotodramaet allerede blevet vist for store forsamlinger i Amerika, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Danmark, Sverige, Finland, Australien og New Zealand. — Vagt-Taarnet, februar 1915, side 20.
20. Hvad stod der i Vagt-Taarnet kort efter den 28. december 1914 om de bønner der opsendtes til Gud om at den første verdenskrig måtte høre op?
20 Vagt-Taarnets engelske udgave for 1. januar 1915 indledtes med disse ord i rubrikken „Udsigt fra Vagttaarnet“: „Da vor højtagtede Præsident [Thomas Woodrow Wilson] i Forening med Hans Hellighed Paven opfordrede kristne Mennesker til at bede Gud om, at den europæiske Krig maatte ophøre, erklærede vi, at en saadan Bøn ikke vilde være i Overensstemmelse med Guds Anordninger og derfor ikke vilde blive besvaret. Vi paaviste, at ifølge Skriften udløb de 2520 Aar, da Hedningerne skulde have Magten, i September 1914, og at den indeværende Krig er den, der i Bibelen er sat i Forbindelse med den almægtige Guds store Dag — ’Hævnens Dag fra vor Gud’. Vi pegede paa Herrens Ord ved Profeten Joel, hvorledes alle Nationerne skulde samles i Josafats Dal — Dødens Dal. — Joel 3, 1-14.“ (Vagt-Taarnet, marts 1915) I overensstemmelse hermed behandlede den første studieartikel i bladet emnet „Det første Harmagedonslag“. — Side 7.
21. Hvordan vidnede årsteksten for 1915 om at man forudså lidelser?
21 Man forventede dengang at de internationale bibelstudenters menigheder ville blive forfulgt, for under overskriften „1915 — vor årstekst — 1915“ hed det i det samme engelske nummer af Vagt-Taarnet: „Vi har som tekst for året valgt de ord som Herren lige før sin korsfæstelse henvendte til to af sine kære disciple der havde bedt om at komme til at sidde på hans trone sammen med ham. Vi har valgt Herrens svar som tekst for dette år: ’Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?’ — Mattæus 20:20-23.“ (Side 11) På det tidspunkt var ti nationer og riger impliceret i krigen, og i løbet af 1915 og tiden derefter ville flere blive inddraget, indtil der efterhånden var otteogtyve nationer og riger med i denne første verdenskonflikt. Jehovas „hellige folk“, der dengang var kendt som de internationale bibelstudenter, kunne derfor ikke undgå den forfølgelse og de lidelser der hørte med til at „drikke den Kalk“ som deres Herre, Jesus Kristus, havde drukket.
22. Hvad var nationerne blevet advaret om siden 1876?
22 Lige siden 1876 havde de der efterhånden blev knyttet til Watch Tower Bible and Tract Society og International Bible Students Association offentligt erklæret at hedningernes tider ville udløbe i det tidlige efterår 1914. Følgelig advarede de hele verden om at de hedenske nationer skulle udslettes for at give plads for Guds tusindårsrige ved hans herliggjorte søn, Jesus Kristus. Fordi disse indviede, døbte og salvede kristne forkyndte den forestående tilintetgørelse af alle verdslige nationer, Det britiske Imperium og Nordamerikas forenede Stater indbefattet, satte nationerne sig for at udslette disse forkyndere af Guds rige ved Kristus. De benyttede sig af forholdene under den første verdenskrig. — Bemærk Åbenbaringen 11:3-10; 13:1, 2, 5, 7.
23. Hvilken bog der udkom i 1917 blev et yderligere grundlag for forfølgelse?
23 Den 17. juli 1917 udgav Watch Tower Bible and Tract Society på engelsk bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Denne bog behandlede Åbenbaringen og Ezekiels profeti og understregede derfor uundgåeligt at det store religiøse Babylon og dets politiske, militære, juridiske og kommercielle venner skulle tilintetgøres. (Jakob 4:4) Hermed havde de politiske myndigheder endnu en grund til, på foranledning af det store Babylons gejstlighed, at ’knuse Jehovas hellige folks magt’. Dette fuldbyrdede de den 21. juni 1918. Følgelig begyndte de forudsagte tre og et halvt år den 28. december 1914, under den første verdenskrigs første vinter. På det tidspunkt følte de internationale bibelstudenter, der af samvittighedsgrunde nægtede at udføre krigstjeneste, sig under et stigende pres til at gå på kompromis — både i Det britiske Imperium, det tyske rige, det østrig-ungarske rige, det franske rige, Belgien og de fem øvrige lande der da var inddraget i den voksende verdenskonflikt. Det skriftsted de havde valgt som årstekst for 1915, vidnede om dette. Tidsrummet på de tre og en halv tid var således godt afmærket.
24. Forstod Daniel synet? Hvad var grunden?
24 Profeten Daniel kunne naturligvis ikke forudse hvordan alle de ting der blev åbenbaret for ham i de profetiske billeder, ville gå i opfyldelse i den nutidige historie. Han sagde selv: „Og jeg hørte det, men fattede det ikke; så spurgte jeg: ’Herre, hvad er det sidste af disse ting?’ Og han svarede: ’Gå bort, Daniel, thi for ordene er der sat lukke og segl til endens tid. Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.’“ — Daniel 12:8-10.
25, 26. Hvilken skare som nævnes, ønsker vi at høre til?
25 Daniel fattede ikke de ting han dengang hørte. Vi der lever i dag, i „endens tid“, kan imidlertid forstå dem. Men ikke hvis vi „handler gudløst“. Spørgsmålet er altså hvordan vi handler. Handler vi gudløst — eller handler vi forstandigt, med åndelig indsigt? Det vil give vidt forskellige resultater.
26 Lad os alvorligt overveje hvad engelen sagde til Daniel om den forestående „trængselstid“ — nemlig at Daniels folk skulle frelses, „alle, der er optegnede i bogen“. (Daniel 12:1) Ønsker vi at være knyttet til Daniels „folk“? Da må vi vogte os for at blive fundet blandt dem der handler gudløst her i endens tid. Vi ønsker uden tvivl at vort navn skal findes optegnet i Guds bog. Derfor må vi vise os at være forstandige ved at rådføre os med Guds ord, gøre os bekendt med det belærende budskab det indeholder til vor kritiske tid, og derefter handle i overensstemmelse med Guds vilje. Måtte ’kundskaben blive stor’ for os!
DE 1290 DAGE OG DE 1335 DAGE
27-29. Hvilke andre tidsafsnit i „endens tid“ var forudsagt?
27 Angående de profetiske oplysninger Daniel fik, sagde engelen: „For ordene er der sat lukke og segl til endens tid.“ (Daniel 12:9) At de forseglede ord nu er tilgængelige, idet seglet er brudt og der ikke mere er sat lukke for ordene, er endnu en af de mange ting der beviser at vi siden udløbet af hedningernes tider i 1914 har befundet os i den spændende „endens tid“. Vi har set hvordan de „én tid, to tider og en halv tid“ der omtales i Daniel 12:7, passer ind i „endens tid“. Selv om disse tre og et halvt år nu for længst er forbi, markerede de et vendepunkt i resten af Daniels nutidige ’folks’ historie, og de har dermed haft en vis indflydelse på de kristne Jehovas vidner der lever i dag. Imidlertid har Jehova også afmærket andre tidsperioder i denne interessante „endens tid“, og vor opmærksomhed henledes herpå i Daniel 12:11, 12:
28 „Fra den tid det daglige offer ophæves og ødelæggelsens vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 dage.
29 Salig er den, der holder ud og oplever 1335 dage.“
30. Hvem er det der rejser „ødelæggelsens vederstyggelighed“?
30 For at forstå dette må vi holde os for øje at det ikke er det store religiøse Babylon der rejser eller opretter „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Det er derimod de politiske elementer i den nuværende tingenes ordning. For at de „1290 dage“ kunne begynde, måtte begge forudsætninger være til stede: „Det daglige offer“ måtte være ophævet og „ødelæggelsens vederstyggelighed“ måtte være rejst. Ophævelsen af „det daglige offer“ fandt sted i løbet af perioden „én tid, to tider og en halv tid“, der under den første verdenskrig strakte sig fra den 28. december 1914 til den 21. juni 1918 ved solnedgang. „Det daglige offer“ havde forbindelse med Jehovas „hellige folk“, hvis åndelige magt dengang blev knust.
31. Hvori bestod „det daglige offer“ som Daniels folk bragte?
31 I 537 f.v.t. blev profeten Daniels folk sat i frihed af Babylons erobrer, perserkongen Kyros, og mange vendte tilbage til Judas land for at genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem. Ved afslutningen af de halvfjerds år hvori deres hjemland havde ligget øde, begyndte de dér at „bygge Israels Guds alter for at ofre brændofre derpå som foreskrevet i den Guds mand Moses’ lov“. (Ezra 3:1, 2) Fra da af blev „det daglige offer“ igen bragt af præsterne, dog midlertidigt afbrudt af syrerne i en periode under de levitiske makkabæere i det andet århundrede f.v.t. (2 Mosebog 29:38, 39) Hvori bestod så „det daglige offer“ som de åndelige israelitter bragte Gud ved begyndelsen af „endens tid“?
32. Hvori har „det daglige offer“ bestået siden 1914?
32 Det bestod ikke i dyreofre som blev bragt på et alter i Jerusalem i det mellemste østen. Disse ofre ophørte med at blive bragt dér i år 70, da Jerusalem og dets prægtige tempel blev ødelagt af de romerske legioner. Nogle år forinden havde den kristne apostel Peter skrevet et brev hvori han sagde at de salvede åndelige israelitter „bliver . . . opbygget som et åndeligt hus til at være et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus“. (1 Peter 2:5, 9) Disse „åndelige ofre“ indbefatter „et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Efter at hedningernes tider er udløbet i 1914 og Guds messianske rige er født i himlene, har det „lovprisningsoffer“ de åndelige israelitter bringer som en del af „det daglige offer“, især bestået i aflæggelsen af et vidnesbyrd om det oprettede himmelske rige ved Jesus Kristus. — Mattæus 24:3, 14.
33. Hvornår blev ophævelsen af „det daglige offer“ fuldbyrdet?
33 Ved at „mishandle“ de salvede rigsvidner og til sidst knuse deres åndelige magt, deres kraft til at forkynde Guds rige som skal træde i stedet for alle menneskeskabte regeringer på jorden, undertrykte de krigsførende nationer Rigets vidner og ophævede således „det daglige offer“. Dette blev fuldbyrdet den 21. juni 1918. De følgende ni måneder og fire dage tilbragte Watch Tower Bible and Tract Society’s dømte bestyrelsesmedlemmer og deres medarbejdere i forbundsfængselet, mens de ventede på at blive løsladt mod kaution og få deres sag genoptaget, så de kunne blive renset for alle de falske anklager. Deres langvarige, uretfærdige fængsling afskrækkede mange rigsvidner fra at bringe „det daglige offer“. Men hvordan så med „ødelæggelsens vederstyggelighed“?
34. Hvordan blev „ødelæggelsens vederstyggelighed“ frembragt?
34 „Ødelæggelsens vederstyggelighed“ er den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed. Dens vedtægter blev udformet på den fredskonference der blev åbnet i Versailles i Frankrig den 18. januar 1919. De allierede sejrherrer udarbejdede en fredstraktat der blev forelagt de tyske delegerede den 7. maj 1919, hvorefter den blev undertegnet af de tyske og de allierede delegerede i Versailles den 28. juni 1919. Den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed, dengang kendt som Folkeforbundet, var en del af denne fredstraktat, og da den undertegnede fredstraktat blev ratificeret af de implicerede regeringer, trådte Folkeforbundet i kraft.
35. Hvordan sluttede kristenhedens gejstlige op om Folkeforbundet?
35 Forinden, nemlig da denne fredskonference der banede vej for Folkeforbundet blev åbnet den 18. januar 1919, havde den engelske kirkes gejstlighed og Kristi kirkers Fællesråd i Amerika udtalt sig til gunst for det foreslåede forbund og kraftigt tilskyndet til at det blev oprettet. De gejstlige hyldede det som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.
36. Hvornår begyndte de 1290 dage altså, og hvornår sluttede de?
36 Hvis vi nu regner 1290 dage frem fra denne mærkedag, den 18. januar 1919, hvor de otte medarbejdere fra Watch Tower Bible and Tract Society stadig sad indespærret i forbundsfængselet i Atlanta, hvor ender vi da? Ifølge Bibelen svarer de 1290 dage til tre måneår og syv månemåneder. Efter månekalenderen faldt den 18. januar 1919 på den 17. sjebat 1919. Tre måneår fra dette tidspunkt fører os frem til den 17. sjebat 1922, det vil sige den 15. februar 1922. Regner vi syv månemåneder videre frem kommer vi til den 16. elul 1922, det vil sige den 9. september 1922 ved solnedgang. Endte de 1290 dage, eller de tre måneår og syv måneder, dermed på et betydningsfuldt tidspunkt? De historiske kendsgerninger svarer ja.
37. Hvad kendetegnede den følgende dag, den 10. september 1922?
37 Den følgende dag, den 10. september 1922, en søndag, var den sjette dag under et nidages internationalt stævne som de internationale bibelstudenters forening holdt i Cedar Point, Ohio, U.S.A. Den blev i programmet betegnet som „Virksomhedens dag“. Dagens højdepunkt var det offentlige foredrag, der blev holdt af præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society. Umiddelbart efter foredraget forelagde taleren sine 18.000 tilhørere en resolution med titlen „Proklamation“, der indeholdt et opråb til alle verdensherskerne. Dette opråb var ikke blot henvendt til stævnedeltagerne, men til hele verden, og derfor blev det efter stævnet i Cedar Point udgivet i form af en traktat og uddelt i millioner og atter millioner af eksemplarer på mange sprog.
38. Hvad skete der den 9. september 1922, og hvad den 8. september?
38 Den foregående dag, lørdag den 9. september, blev kaldt „Indvielsens dag“. Denne dag lod 361 mænd og kvinder sig døbe som et symbol på deres indvielse til Gud gennem Kristus. Fredag den 8. september blev betegnet som „Dagen“, og denne dag holdt Selskabets præsident et foredrag over temaet „Himmeriges Rige er kommet nær“. (Mattæus 4:17, 1907-overs.) Da taleren nåede frem til højdepunktet i sit foredrag, sagde han:
„Hvorfor skal vi da forkynde Budskabet for dem, der ikke forstaar det? Vil nogen høre? Herrens Profet svarer: ’Før frem et blindt Folk, som dog har Øjne, og døve, som dog har Øren! Alle Hedningefolk, saml eder til Hobe, og Folkefærd skal komme tilsammen. Hvo iblandt dem er der, som kundgør dette? Og lad dem forkynde os, hvad de tidligere har spaaet! Lad dem stille sine Vidner, for at de kan faa Ret, eller lad dem høre og sige: Det er Sandhed! I er mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg har udvalgt, for at I skal erkende og tro mig og forstaa, at det er mig; før mig er ingen Gud blevet dannet, og efter mig skal der ingen vorde. Jeg, jeg er Herren, og foruden mig er der ingen Frelser. Jeg har forkyndt og frelst og ladet høre, og ingen fremmed Gud var der iblandt eder, og I er mine Vidner, siger Herren, og jeg er Gud.’ — Esajas 43, 8-12.
Vi ser saaledes, at de, der tilhører Tempelklassen, klart betegnes som Guds Vidner nu i Tiden, for at de skal bringe Folket et Trøstens Budskab om, at Himmeriges Rige er kommet nær, . . .“
Det var derfor helt på sin plads at Selskabets præsident sluttede sit animerende foredrag med tilskyndelsen: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige!“
39. Hvad kendetegnede mandag den 11. september 1922?
39 En lejlighed til at forkynde Riget bød sig allerede dagen efter at stævnedeltagerne havde lyttet til det offentlige foredrag og vedtaget den udfordrende resolution. Det var mandag den 11. september 1922. Dagen havde temaet „Arbejdets dag“, og stævnedeltagerne drog ud på arbejdsmarken, mere end nogen sinde før i bevidstheden om at de var offentlige forkyndere af Guds herlige rige.
40. Hvilken offentlig kundgørelse af Guds harme blev dermed indledt?
40 Senere forstod man at det offentlige foredrag og den resolution der blev vedtaget i forbindelse dermed, indledte opfyldelsen af de profetiske billeder i Åbenbaringen, kapitel otte til seksten. I disse billeder blæses der i syv trompeter, og de syv sidste plager, der er et udtryk for Jehovas harme, udgydes over den nuværende dødsdømte tingenes ordning.
41. Hvilket stridsspørgsmål blev således bragt i forgrunden?
41 Finder vi således, når vi beregner de 1290 dage i Daniel 12:11 på denne måde, at perioden endte på et meget betydningsfuldt tidspunkt? Ja, det har vi al mulig grund til at mene. Der kan næppe være nogen tvivl om at de 1290 dage, beregnet på denne måde, markerer en epoke for Jehovas „hellige folk“ her i endens tid. Det store stridsspørgsmål for hele universet, nemlig spørgsmålet om Jehovas universelle suverænitet, begyndte da at træde i forgrunden.
LYKKELIGE EFTER 1335 DAGE
42. Hvad skulle kendetegne afslutningen af de 1335 dage?
42 Hvordan så med de 1335 dage der nævnes i Daniel 12:12? Engelen sagde ikke noget om hvornår disse dage skulle begynde; den gav blot udtryk for at når de endte, ville de udholdende indtræde i en tilstand af særlig lykke: „Salig [Lykkelig, NW] er den, der holder ud og oplever 1335 dage.“ Det lader til at disse 1335 dage følger efter de netop omtalte 1290 dage, der udløb under bibelstudenternes stævne i Cedar Point, Ohio, i 1922. At tiden således blev forlænget med 1335 dage krævede yderligere udholdenhed af dem der tilhørte resten af Jehovas „hellige folk“ som havde overlevet den første verdenskrig. Kun lidet anede de hvilken lykke der ventede dem hvis de holdt ud og oplevede afslutningen på de 1335 dage. Men hvornår begyndte disse dage, og hvornår sluttede de?
43. Hvornår sluttede de 1335 dage efter den bibelske kalender?
43 Det andet stævne i Cedar Point sluttede den 13. september 1922. Hvornår ville de 1335 dage da udløbe hvis vi tæller fra den følgende dag, den 14. september (eller 21. elul efter den bibelske kalender) 1922? Eftersom de 1290 dage svarede til tre måneår og syv måneder, må de 1335 dage svare til tre måneår, otte måneder og femten dage. Regner vi nu fra og med den 21. elul (eller 14. september) 1922, når vi frem til at de tre måneår sluttede den 20. elul (eller 9. september) 1925. Hertil lægger vi otte månemåneder og femten dage, og når frem til den 6. sivan (eller 19. maj) 1926. Det var 1893-årsdagen for den lykkelige pinsedag i år 33, hvor den hellige ånd blev udgydt over Jesu disciple i Jerusalem.
44. Hvad fandt sted kort før denne dato, og hvad fulgte kort efter?
44 Kort forinden, nemlig fra 13. til 16. maj 1926, var der blevet holdt et generalstævne i Magdeburg i Tyskland, hvor præsidenten for Watch Tower Society havde talt til en offentlig forsamling på 25.000 over emnet „Trøst for Folkeslagene“. Nu, den 19. maj, var man i færd med at forberede det betydningsfulde internationale stævne der skulle holdes fra 25. til 31. maj 1926 i Alexandra Palace i London. Mange glade delegerede kom tilrejsende fra fjerne lande.
45. Hvem havde de kristne bibelstudenter da valgt at ære?
45 Dette stævne i London ydede et vældigt bidrag til glæden og lykken blandt profeten Daniels folk, resten af de åndelige israelitter. På det tidspunkt var mange ikke særlig lykkelige over at fascisterne havde overtaget magten i Italien. Også den nazistiske bevægelses (det nationalsocialistiske arbejderpartis) fremgang i Tyskland gav anledning til frygt. Men det efterhånden seks år gamle Folkenes Forbund stod stærkt og stod i begreb med at optage efterkrigstidens Tyskland som medlem, hvilket skete den 8. september 1926. Trods dette fortsatte de internationale bibelstudenters forening (I.B.S.A.) med at afsløre dette forbund som en menneskeskabt politisk erstatning for Guds rige, det rige der havde overtaget magten i himmelen efter hedningetidernes udløb i 1914. Disse kristne bibelstudenter havde reageret positivt på spørgsmålet: „Hvem vil ære Jehova?“, der var blevet rejst i Vagttaarnet for 1. februar 1926 (på engelsk 1. januar 1926). De havde valgt at ære Jehova og hans rige.
46. Hvad skete der fredag den 28. maj under stævnet i London 1926?
46 Fredag den 28. maj forelagde J. F. Rutherford i egenskab af præsident for Watch Tower Bible and Tract Society stævnedeltagerne i London en resolution med titlen „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“. Dette var den femte i en række resolutioner der blev vedtaget ved I.B.S.A.s årlige stævner. Den viste sig, sammen med det understøttende budskab, at indlede udgydelsen af den femte „plage“, der er forudsagt i Åbenbaringen 16:10, 11. Det var ikke uden betydning at udgydelsen af denne femte plage begyndte i London, hovedstaden i Det britiske Imperium, den britiske del af bibelprofetiens syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, den mægtigste af alle verdensmagter i historien. I.B.S.A. var indregistreret med kontor i London.
47, 48. Hvilken usædvanlig virksomhed blev udført lørdag den 29. maj 1926?
47 Lørdag den 29. maj var helt viet tjenesten på arbejdsmarken. I det trykte stævneprogram hed det: „Denne dag er sat til side til arbejdet i marken. Enhver indviet som overværer stævnet indbydes til at være med til at forkynde Kongen og Riget. Kom til Alexandra Palace så tidligt som muligt, og meld jer i arbejdsafdelingen. Til fjernereliggende distrikter er der arrangeret automobiltjeneste.“
48 De af os der overværede dette stævne i London og som stadig lever, husker hvordan vi gruppevis steg på bybusserne og kørte ud til forskellige steder i byen for at tilbyde en ny brochure på fortovene og ved nedgangene til undergrundsbanen. På denne måde overrakte vi de forbipasserende 120.000 eksemplarer af brochuren Et Banner for Folket. Om denne endnu ret usædvanlige måde at forkynde Kongen og Riget på, skrev Vagttaarnet for 15. august 1926: „Intet lig dette er nogen Sinde oplevet paa en Arbejdsdag ved et Konvent. Vennerne strømmede over af Begejstring. De følte, at de havde gjort deres Bedste for at adlyde Jehovas Befaling: ’I er mine Vidner, at jeg er Gud.’“
49. Hvad skete der i London søndag den 30. maj 1928?
49 Lykken og velsignelserne ved dette epokegørende stævne nåede højdepunktet søndag den 30. maj, hvor cirka 4000 var til stede. Klokken 14 blev der holdt et dåbsforedrag i Alexandra Palace, hvorefter 184 lod sig døbe i vand, som indviede vidner for den højeste Gud. Samme aften samledes stævnedeltagerne i Englands på det tidspunkt største forsamlingssal, Royal Albert Hall, for at høre I.B.S.A.s præsident, J. F. Rutherford, holde det offentlige foredrag: „Hvorfor Verdensmagterne vakler — Hjælpemidlet.“ Salen var fyldt til bristepunktet; der var over 10.000 til stede. Efter at have oplæst resolutionen „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“ begyndte præsident Rutherford på sit foredrag. Han kom ind på den ottende verdensmagt der er forudsagt i Bibelens profetier — dengang Folkeforbundet — og pegede på at denne internationale organisation for verdensfred og sikkerhed ville slå fejl. Menneskers herredømme over menneskeheden ville ende i verdens største katastrofe, og derefter ville hjælpemidlet komme, Guds rige ved Kristus, med fred, fremgang, sundhed, liv og lykke for hele menneskeheden. Taleren sluttede sit foredrag med ordene:
50. Hvilken appel sluttede taleren sit foredrag med?
50 „Maatte Jordens Konger og Herskere nu vise Herren Lydighed og Hengivenhed. Maatte de anerkende Jehova som Gud og Jesus Kristus som hans salvede Konge. Derved vilde de yde deres Undersaatter en virkelig Tjeneste og berede sig selv til at modtage Jehovas evige Velsignelser.“ Dagen efter bragte en af Londonaviserne et fuldstændigt, helsides referat af dette offentlige foredrag, sådan at mange tusind flere end de der hørte det i Royal Albert Hall, kunne stifte bekendtskab med dette udfordrende budskab om Riget. Den forudsagte femte „plage“ var i sandhed ved at blive udgydt!
51. Hvad skete der den sidste stævnedag, den 31. maj?
51 Den sidste stævnedag, mandag den 31. maj 1926, gik stævnedeltagerne ud for at give Londons jødiske indbyggere en bog i hænde der specielt var skrevet med henblik på dem. Om aftenen samledes stævnedeltagerne igen i Royal Albert Hall, denne gang for at høre et foredrag der viste sig at blive den sidste store offentlige appel til jøderne om at omvende sig til Jehovas Messias, hans nu regerende søn Jesus Kristus. Tusinder af jøder tog imod den offentlige indbydelse og hørte Selskabets præsident overbringe dem et gribende budskab som kunne være til trøst og opmuntring for dem. Deres eneste håb var Jehovas Messias. Det stod nu til de kødelige, omskårne israelitter selv at vælge.
52. Hvilken spændende bog blev udgivet fredag den 28. maj 1926?
52 En af de betydningsfulde begivenheder ved dette glædebringende stævne for Jehovas rest af de åndelige israelitter, var udgivelsen af bogen Verdensbefrielsen på engelsk fredag den 28. maj. Denne nye bog fra Selskabet indeholdt så megen bibelsk oplysning at den hensatte Jehovas folk i begejstring. På en måde som ingen anden publikation tidligere havde gjort, stillede den Guds organisation, symboliseret ved kvinden i Åbenbaringens tolvte kapitel, i forgrunden, og trak modsætningen mellem Guds organisation og Satans organisation skarpt op. Denne bog var den første i en række bøger som erstattede de syv bind af Studier i Skriften (1886-1917), der hidtil havde tjent som grundlag for bibelundervisning. Det følgende år udkom på engelsk bogen Skabelsen (1927), og derefter Forligelse (1928), Regering (1928), Liv (1929), Lys (i to bind, 1930), Det store Opgør (i tre bind, 1931, 1932), Beskyttelse (1932), Krigsforberedelser (1933), Jehova (1934), og mange andre lige frem til i år.
53, 54. (a) Hvilken udvidelse blev der truffet foranstaltning til under stævnet i London? (b) Hvad traf man forberedelser til at udgive?
53 Ved dette stævne i Det britiske Imperiums hovedstad i 1926 sendte Watch Tower Society’s præsident også erfarne mænd ud til at tjene i fremmede lande, heriblandt to der skulle åbne et nyt afdelingskontor i Bombay i Indien, som dengang var en britisk koloni. (Se Year Book for 1927, side 90.) Desuden traf han forberedelser til at Selskabets årsrapport skulle udsendes i bogform. Senere udkom derfor (på engelsk) „Årbog for International Forening for Bibelstudium, med dagstekster og kommentarer“ (320 sider), som indeholdt en beretning om Jehovas folks rigsforkyndelse i det betydningsfulde år 1926. Bogen Daglig himmelsk Manna for Troens Husstand, der siden sin udgivelse i 1907 (på dansk 1911) var blevet anvendt i den daglige kristne tilbedelse, gik dermed af brug, idet Watch Tower Bible and Tract Society nu hvert år udsendte nye dagstekster med kommentarer i årbogen.
54 I løbet af det sidste halve århundrede er årbogen ikke udeblevet en eneste gang. Heri har vi således en detaljeret beretning om det verdensomspændende arbejde Jehovas kristne vidner år for år har udført i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14.
55. Hvilket byggeprogram indgav „resten“ endnu større lykke?
55 Endnu en vigtig ting der bidrog til Jehovas folks glæde og lykke da det internationale stævne blev afholdt i London, var at man omgikkes med planer om at Watch Tower Bible and Tract Society skulle opføre sit eget otteetages trykkeri i Brooklyn, New York, for at kunne holde trit med den store efterspørgsel efter bibelsk læsestof som følge af det voksende vidnearbejde i hele verden. Den 23. juli 1926 blev købet af grunden afsluttet. Trods vejret den følgende vinter skred opførelsen af trykkeribygningen godt fremad.
56. Hvad blev dette trykkeri begyndelsen til?
56 Stor var glæden hos medarbejderne på hovedkontoret i Brooklyn da de i februar 1927 rykkede ind i denne rummelige, specielt indrettede kontor- og fabriksbygning. På udgiversiden i den engelske udgave af Vagttaarnet for 1. februar 1927 og i The Golden Age (Den gyldne Tidsalder) for 9. februar 1927 kunne man derefter finde denne udgiveradresse: 117 Adams Street, Brooklyn, New York. Senere har denne bygning måttet udvides, og den er blevet begyndelsen til efterhånden toogtredive trykkerier som er tilknyttet Watch Tower Bible and Tract Society jorden rundt. Denne jordomspændende kæde af trykkerier har indtil nu fremstillet helt enorme mængder bøger og blade til bibelstudium. Herved er der blevet udbredt et åndeligt paradis.
57. Hvor holdbar var den lykke som „resten“ gik ind til?
57 Året 1926 fortjente virkelig at blive afmærket som det lykkelige højdepunkt der dannede afslutning på de 1335 dage. De medlemmer af Daniels „folk“ der udholdende bevarede deres forventning og oplevede slutningen af de 1335 dage, opnåede en lykke der ikke er blevet mindre siden, men som tværtimod, trods tiltagende forfølgelse samt den anden verdenskrig (1939-1945) og de efterfølgende vanskeligheder i verden, har holdt sig og er blevet større. Navnlig siden dette mærkeår, 1926, er de indviede og døbte tilbedere af vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader gået ind til den paradisiske lykke som salmisten gav udtryk for da han under inspiration sagde: „Lykkeligt det folk, der har Herren til gud, det folk, han udvalgte sig til ejendom.“ — Salme 33:12; 144:15b; begge efter 1977-oversættelsen.
58. Hvilken „lod“ vil Daniel stå op til efter alle disse „dage“?
58 Profeten Daniel kom ikke selv til at opleve denne lykke sammen med sin Guds, Jehovas, kristne vidner. Han fik at vide at han ikke skulle regne med at opnå denne forret, for Guds engel sagde til ham: „Men gå du enden i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ (Daniel 12:13) I over 2500 år har Daniel nu hvilet i graven, i dødens søvn. Når tiden er inde vil han stå op i opstandelsen og opnå sin lod under Jehova Guds messianske rige, det rige han under inspiration fremsatte så vidunderlige profetier om. (Hebræerne 11:33-40) Ja, Guds fastsatte tid nærmer sig da ikke alene Daniel, men også Abraham, Isak, Jakob, Moses og alle de andre trofaste profeter fra fortiden vil stå op til deres „lod“. De vil vågne af dødens søvn „til evigt liv“ og få lejlighed til at tjene som „fyrster over hele jorden“ under den kommende verdensregering. — Salme 45:17, 1977-overs.; Daniel 12:2.