i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ — Dan. 12:8, 9, 13.

26. (a) Hvad menes der med at Daniel ’står frem til sin lod’? (b) Hvad vil være af stor interesse for Daniel når han vender tilbage i opstandelsen?

²⁶ Daniel skulle altså gå bort. Han hviler nu i Sheol, menneskehedens fælles grav, og derefter skulle han ’stå op til sin lod ved dagenes ende’. Daniel havde allerede haft mange forrettigheder og havde oplevet mange ting. Nu fik han noget andet at se frem til. Daniel kom ikke til at se den fuldstændige opfyldelse af sine syner og de begivenheder han forudsagde, men vi har fået den forret at se dem blive opfyldt. Denne trofaste profet har meget at se frem til. Hans „lod“ hentyder ikke nødvendigvis til den stilling han vil opnå som fyrste under det messianske rige, men kan indbefatte denne stilling. Hans „lod“ betyder hans arvelod på jorden i den nye tingenes ordning efter Harmagedon. Daniel vil afgjort finde forholdene ændrede når han kommer tilbage i opstandelsen, og han vil ønske oplysninger om hvordan den store fyrste, Mikael, er stået frem. Jehovas folk vil derfor se efter Daniel når han bliver oprejst, og de vil ønske at få mange enkeltheder at vide om det han oplevede. Nogle vil måske drøfte indholdet af bogen „Ske din vilje på jorden“ med ham, da den behandler mange af Daniels profetier. Han vil være interesseret i at få at vide hvordan hans storslåede profetier er blevet opfyldt til Guds ære. Vi vil være interesseret i at se hvordan han reagerer, og vi vil glæde os med ham over den lod han får. I mellemtiden har Jehovas vidner et arbejde at udføre!

27. Hvilket arbejde forudsagde Guds engel at den messianske fyrstes, Mikaels, sande efterfølgere ville have at udføre? Hvad må vi derfor gøre?

²⁷ Ja, den engel der ledsagede Mikael påpegede at der var et stort arbejde at udføre for de sande efterfølgere af den messianske fyrste, Mikael, i denne „endens tid“. Her er hans profeti: „De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.“ (Dan. 12:3) Her forudsiges altså det arbejde vi må udføre i dag. De der i åndelig henseende er forstandige skal skinne med et himmelsk lys. Med den gode nyhed om Guds nyoprettede rige stråler Jehovas vidner som solen, hvis varme gennemtrænger alt på jorden. I denne verdens nattemørke må vi lyse som stjerner for at føre endnu flere af de „andre får“ til retfærdighed, det vil sige til tilbedelsen af den store Gud, Jehova, og tjenesten for ham. Da vi lever i denne „endens tid“ hvor Mikael, den store fyrste, er fremstået i himmelen, lever vi i en tid der er begunstiget i endnu højere grad end Daniels tid. Daniels bog er blevet lukket op. Salige er de der handler efter Daniels ord til vor tid!

Hvor inkonsekvent!

Udviklingsteorien som den læres i dag er baseret på den anskuelse at små mutationer, d.v.s. forandringer i en organismes arvelige anlæg, har dannet alle levende skabninger i verden, begyndende med elementære molekyler i en klat „urslim“. Til trods herfor kan man i Science News for 21. september 1968 læse følgende udtalelse af en førende arvelighedsforsker der sammen med 2000 videnskabsmænd fra 53 nationer var til stede ved den tolvte Internationale kongres for Arvelighedsforskning i Tokyo: „Den vigtigste opgave for generne hos fremtidens mennesker må være at beskytte den menneskelige arvelighed mod mutationer, hvad enten disse er naturlige, forårsaget af kemiske midler eller fremkaldt af radioaktiv stråling.“

Men hvis mutationer virkelig har opbygget alle de komplicerede og imponerende livsformer der findes på jorden, hvorfor så ikke arbejde på at fremkalde flere mutationer i stedet for at søge beskyttelse mod dem? Fordi sandheden er at mutationer ikke frembringer en udvikling, men en degeneration. Alligevel anser man mutationer for at være den vigtigste årsag til udvikling og grundlaget for den moderne udviklingsteori. Salmisten siger meget rammende: „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ — Sl. 14:1.