„I hvert fald ikke af hjertet var et Jehovas vidne“ og kun „på hendes gamle dage“. Hvordan kan det være rigtigt, når hun i 1944 skrev til Boeckel, at hun havde været et „vidne for den store Gud, Hærskarers Jehova (det har jeg været de sidste 49 år)“?

De, der ganske uden videre byttede teksten i Salme 33:12 i den amerikanske standardoversættelse om med King James-oversættelsens tekst for at blive fri for navnet „Jehova“, har nøjagtig samme indstilling som en af fortidens herskere. Da Moses for omkring 3500 år siden trådte frem for Ægyptens farao i Jehovas navn, sagde denne konge spotsk: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ — 2 Mos. 5:2, NW.

I lighed med sit moderne sidestykke valgte farao at ignorere Jehovas navn. Men Jehova sørgede for, at farao kom til at kende, hvem han var, da han sendte plage efter plage over ham i overensstemmelse med sin advarsel: „Derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ Og da farao og hans hær til sidst blev opslugt af Det røde Havs vande, måtte han indrømme sit nederlag og erkende, at israelitternes Gud, Jehova, i sandhed var den Højeste. — 2 Mos. 9:16.

Ganske som plagerne efterhånden gjorde det klart for farao, hvem Jehova var, og hvad hans navn betød, således gør Jehovas vidners plagende forkyndelse i vor tid det også efterhånden klart for verdensherskerne, hvem Jehova er. Og eftersom disse er lige så fast besluttede på at ignorere Jehova, som farao var det i fortiden, vil de blive tvunget til at kende Jehova på en måde, som de ikke vil synes om, nemlig når han griber ind og lægger dem øde i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, kendt som Harmagedon. — Åb. 16:14, 16.

Da vil salmistens bøn blive opfyldt: „Gør dem til skamme og lad dem forgå, så de kan indse, at du, hvis navn er Jehova, alene er den Højeste over al jorden.“ — Sl. 83:17, 18, AS.

Forstår du Bibelen?

For de fleste er Bibelen en ukendt bog. Hvorfor er der kun så få, der forstår den? Hvilke hindringer er der for at forstå den?

MANGE MENNESKER ønsker oprigtigt at forstå Guds ord. De ønsker at kende Skaberens vilje. Men samtidig finder de, at Bibelen er vanskelig at forstå. Dette har bedrøvet mange retfærdselskende mennesker, og med rette undrer de sig over, hvorfor det er så få, der egentlig forstår Bibelen. At kende årsagen hertil er imidlertid i sig selv et stort skridt henimod at forstå Guds ord.

En af de vigtigste grunde til, at Guds ord er en ukendt bog, er, at denne verdens gud, Satan Djævelen, er en mørkets gud. Intet under da, at Bibelens profeti om vor tid, er gået i opfyldelse: „Mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ Om den virkning, som Satans indflydelse på jorden ville få, skrev en af de første kristne: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed.“ Eftersom „hele verden er i den Ondes vold“, er endog den bekendende kristenheds masser blevet forført og forblindet af Bibelens største fjende, Satan Djævelen. — Es. 60:2; 2 Kor. 4:3, 4; 1 Joh. 5:19.

Trods Satans anstrengelser for at forblinde menneskene med hensyn til Bibelen ville den tid dog komme, da Guds ord skulle forstås. Bibelens forfatter gav sin profet Habakkuk følgende befaling: „Nedskriv synet tydeligt på tavler, så man kan læse det i løb. For synet er et vidnesbyrd om den fastsatte tid og taler om enden, det lyver ikke.“ Guds ord viser således at en tid er fastsat til forståelse af hans profetiske bog. — Hab. 2:2, 3, AT.

Hvornår indtræffer denne tid? Den kaldes „endens tid“. Gud sagde til sin profet Daniel: „Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid!“ Siden 1914 har vi levet i „endens tid“, den begrænsede tidsperiode, der også kaldes „de sidste dage“, det vil sige de sidste dage af Satans mørke verden. Vi lever derfor nu i det mest betydningsfulde afsnit af menneskehedens historie. De profetiske syner, der nedtegnedes af Guds profeter, er nu ved at åbne sig for Jesu Kristi sande efterfølgeres forståelse. — Dan. 12:4.

Hindringer for forståelse

I sine lumske forsøg på at forblinde menneskene har Satan lagt mange hindringer i vejen for deres forståelse af Bibelen. Hvis man kender disse hindringer, vil man være i stand til at undgå dem. De fem vigtigste skal behandles i det følgende.

At betragte Bibelen som blot og bar historie er en stor hindring. Jo, Bibelen er historie. Men den indeholder også profetier, det vil sige historie skrevet på forhånd. De historiske begivenheder, som Guds folk, Israel, oplevede, er i virkeligheden profetiske forbilleder, som vi kan have gavn af at kende i dag; som Bibelen siger: „Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.“ Og Kristi apostel sagde om det, israelitterne erfarede: „Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet.“ Betragt Bibelen som profeti og som noget, vi i dag kan lære af. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.

Et selvisk motiv er en anden hindring for forståelse af Bibelen. Mange søger til Bibelen med det motiv at hente en formel for, hvordan de kan opnå det, de selv ønsker — fred i sindet, lykke og tilfredshed. Sådanne mennesker sætter deres egne ønsker over Guds vilje. De har et forkert motiv. Det rette motiv er dette: „Ske din vilje“, nemlig Guds vilje. De, som bruger Bibelen for at fremme deres egne interesser, for at forøge deres popularitet eller stille sig an som lærde, må overvinde denne hindring, det selviske motiv, før de kan forstå Guds ord. — Matt. 6:10.

En tredje hindring er tendensen til at stole på menneskers visdom. På alle andre områder kan den menneskelige visdom være udmærket, men Bibelen indtager en særstilling. Gud handler anderledes end mennesker, og det er ikke hans vilje, at menneskelig visdom skal åbne for hans profetiske ord. Om Guds vilje skrev Kristi apostel: „Der står skrevet: „Vismændenes visdom vil jeg lægge øde, og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.“ Hvor er nu vismændene? hvor er nu de skriftkloge? hvor er denne verdens ordkæmpere? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?“ Hvorfor har Bibelens forfatter valgt at gøre de kloges klogskab til intet? Svaret er: „For at intet menneske skal rose sig for Gud.“ — 1 Kor. 1:19, 20, 29.

Menneskelig visdom opblæser. Hvis Gud tillod, at mennesker brugte deres visdom til at måle dybden i hans ord, ville de prale af deres bedrift. Det kunne aldrig gå an! Al ære tilkommer Gud. Bibelen er skrevet i et symbolsk sprog netop med det formål, at selviske, ugudelige og egoistiske mennesker ikke skal kende Guds hellige vilje. Guds søn kendte sin Faders vilje og sagde: „Giv ikke hunde det hellige.“ Ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje.“ — Matt. 7:6; 11:25, 26.

Mange mennesker, der er i besiddelse af en meget høj uddannelse i denne verdens visdom, men som ikke forstår, at Gud forkaster denne verdens vise, føler måske, at de skulle være i stand til at forstå Bibelen. Og når de ikke kan det, lægger de fejlagtigt skylden på Bibelen, kalder den inkonsekvent, tåbelig og mytisk. At sætte sin lid til menneskers visdom er i sandhed en stor hindring.

Kræmmere, der handler med Guds ord

En fjerde hindring er den at slå sin lid til betitlede religiøse lærere, som har forfalsket Guds ord og søgt vinding ved det. Disse mennesker anvender Guds ord til forretning. Det gjorde man endog på apostlenes tid: „Vi er ikke kræmmere, der handler med Guds ord, som så mange mennesker gør.“ — 2 Kor. 2:17, NW.

Kristus forudsagde, at ved endens tid ville mange „falske profeter“ fremstå, religiøse lærere, som ville hævde, de var kristne, men som i virkeligheden var kræmmere, der handlede med Guds ord. Er det noget under, at Bibelen er en ukendt bog for kirkegængernes masser? Som dr. Robert J. McCracken ved Riverside Church, New York, sagde: „Selv for kirkemedlemmernes vedkommende er Bibelen i det store og hele en ukendt bog.“

Selv om sådanne mennesker tager sig lærde ud i verdens øjne, kan de, når de anvender Guds ord til forretning, ikke bibringe nogen den sande forståelse af Skriften, for de befinder sig i samme situation som dem, hvorom Jehova for lang tid siden gennem sin profet sagde: „Derfor er ethvert syn blevet Eder som ordene i en forseglet bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: „Læs!“ så svarer han: „Jeg kan ikke, den er jo forseglet.““ — Es. 29:11.

De kalder sig lærde! Dog lader Gud dem ikke forstå. Hvis han gjorde det, ville de blande hans sandhedsord op med overleveringer, som de gør med deres religion i dag, og som de jødiske religiøse lærere gjorde på Jesu tid. Til dem sagde Jesus: „Således har I sat Guds ord ud af kraft for jeres overleverings skyld.“ Desuden, hvis Gud gav sådanne mennesker forståelse af sit ord, ville de drive forretning med hans sandhed på samme måde, som de gør med deres religion i dag. — Matt. 15:6.

Nu den femte hindring. Det er at frygte skabninger i stedet for at frygte Skaberen. Ønsker du at forstå Guds ord? Så frygt Gud og ikke dine naboer, slægtninge eller andre. Husk på Guds regel: „Fortroligt samfund har HERREN [Jehova] med dem, der frygter ham.“ — Sl. 25:14.

Grundlag for forståelse

Da vi nu har fjernet de hindringer, der stiller sig i vejen for vor forståelse af Guds ord, må den, der ønsker at forstå Bibelen, skaffe sig et grundlag for denne forståelse.