Sejr i „de sidste dage“

„Der er . . . en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet . . . vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ — Daniel 2:28.

 1. (a) Hvorfor er Jeremias’, Ezekiels og Daniels profetier af betydning for os i dag? (b) Hvorfor er disse inspirerede skrifter blevet bevaret?

JEREMIAS, EZEKIEL, DANIEL — hvilke spændende profetier mindes man ikke ved at høre disse navne! For næsten 2600 år siden levede disse tre modige tjenere for den suveræne Herre Jehova hver sit sted og under hver sine forhold, men de gennemlevede alle den periode der skulle blive de sidste dage for det frafaldne Jerusalem. Hver af dem udtalte også profetier om nogle begivenheder der ville kulminere i en senere periode der kunne betegnes som „de sidste dage“. Deres skrifter, som blev affattet under inspiration, er blevet bevaret til opmuntring for alle der elsker Gud og elsker retfærdighed og som ønsker at overleve ’den store trængsel’ der vil komme i vor tid. — Mattæus 24:3-22; Romerne 15:4.

 2. Hvorfor havde Jeremias behov for styrke fra Jehova?

² Jeremias befandt sig midt i Jerusalem, og efterhånden som ødelæggelsen nærmede sig, sank både herskerne og folket dybt i lovløshed og fordærv. Jehova gjorde derfor sin profet stærk som „en befæstet kobbermur“, så han kunne stå fast midt i al denne ondskab. — Jeremias 15:11, 20; 23:13, 14.

Fredsprofeter

 3. Hvilke falske profetier blev udtalt?

³ Om de lovløse religiøse ledere i Jerusalem erklærede Jehova gennem Jeremias: „Hør ikke på profeternes ord, de som profeterer for jer. De gør jer tomme. De taler om deres eget hjertes syn — ikke ord fra Jehovas mund. Igen og igen siger de til dem som har handlet respektløst over for mig: ’Jehova har talt: „Fred får I.“’“ De falske profeter blev ved med at sige: „Der er fred! Der er fred!“ — Men der var ingen fred. — Jeremias 23:16, 17; 6:14.

 4. Hvilket håb klynger mange i kristenheden sig til?

⁴ Også i vor tids frafaldne kristenhed er der fredsprofeter. Mange af dem klynger sig til det som pave Paul VI kaldte „det sidste håb for harmoni og fred“, nemlig FN. Denne organisation vil udråbe 1986 til at være internationalt fredsår. Pavestolen har erklæret at den vil deltage i arrangementerne i denne forbindelse; den begrunder det med at den „nærer det håb at dette år vil få den ønskede virkning og markere et betydningsfuldt skridt i indførelsen af fredelige forhold mellem folk og nationer“. Men er det realistisk at forvente at nationerne vil kunne indføre sand fred?

 5. Hvad forudsiger Jehova, og hvordan vil det gå i opfyldelse i „de sidste dage“?

⁵ Gud beskriver selv hvad der vil ske: „Se! Jehovas storm, forbitrelsen, skal fare frem, ja en hvirvelstorm. Over de ugudeliges hoveder vil den hvirvle. Jehovas vrede vender ikke om før han har udført og gennemført sit hjertes tanker. I de sidste dage vil I komme til at forstå det helt.“ (Jeremias 23:19, 20; se også 30:23, 24.) Ja, de ledende inden for falsk religion vil komme til at forstå hvad „de sidste dage“ indebærer for dem — men det vil være for sent! — Se også Åbenbaringen 18:10, 16; 19:11-16; Mattæus 24:30.

 6. Hvilket lykkeligt udfald vil mange erfare?

⁶ Lykkeligvis er der også andre som får forståelse — mennesker som tidligere var fangne af falsk religion. De reagerer på opfordringen: „Gå ud fra hende [falsk religion], mit folk,“ for de ønsker ikke at få del i hendes synder og i den dom Gud vil eksekvere over hende. Hvis du hører til disse, måtte du da fortsat give agt på Guds ord om „de sidste dage“ og om den herlige fredstid der vil følge. — Åbenbaringen 18:2, 4, 5; 21:3, 4.

Gogs angreb

 7. Under hvilke forhold virkede profeten Ezekiel?

⁷ Hvad vil Guds tjenere komme ud for i „de sidste dage“? Profeten Ezekiel fortæller om dette. Som ung har han uden tvivl kendt Jeremias, men allerede i en tidlig alder blev han bortført til Babylonien. Der, ved floden Kebar, fik han i 613 f.v.t. den opgave at tjene som Jehovas profet og vægter til gavn for de landflygtige jøder, en tjeneste han trofast udførte i mindst 22 år. Hans profetier pegede imidlertid meget længere frem. I kapitlerne 37 og 38 fortæller han om ’Gog fra Magog’.

 8, 9. (a) Hvilket vigtigt stridsspørgsmål skal afgøres, og hvornår vil det ske? (b) Hvem er Gog, hvem følger ham, og hvad er hans ønske? (c) Hvad vil Jehova gøre med Gog?

⁸ Hvem er denne ’Gog fra Magog’? Ja, hvem er Jehovas ærkefjende, den der er skyld i at der verserer et stridsspørgsmål om universel suverænitet som skal afgøres her i „de sidste dage“? Det er Satan Djævelen, som hyrdekongen Jesus Kristus kastede ned fra himmelen efter at han, Kristus, var blevet indsat på tronen i 1914. Den nedstyrtede Gog er nu forbitret, og henvist til et begrænset domæne, „Magogs land“, i jordens nærhed. Det betyder „ve“ for jorden, for Gog ved at han nu kun har kort tid til at øve sit skændige værk, som går ud på at regere eller rasere. — Ezekiel 37:24-28; 38:1, 2; Åbenbaringen 11:18; 12:9-17.

⁹ Ifølge Ezekiel siger den suveræne Herre Jehova: „Se, jeg er imod dig, Gog, du øverste høvding [verdenshersker] . . . Og jeg vil vende dig om og sætte kroge i dine kæber og trække dig frem med hele din kampstyrke, . . . mange folkeslag med dig.“ (Ezekiel 38:3-6; Johannes 12:31) Ja, der er mange folkeslag med Gog, for „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Jehova kan imidlertid, billedlig talt, sætte kroge i Gogs kæber og manøvrere med ham. Hvorfor gør han det? Og hvordan?

10. (a) Hvem stoler Jehovas vidner på, i modsætning til nationerne? (b) Hvorfor er Gog og hans hob blevet forbitrede? (c) Hvad må vi gøre for at kunne overleve?

¹⁰ På Gogs foranledning hævder vor tids supermagter at verdensfreden kun kan bevares hvis de opretholder store lagre af deres stedse mere frygtindgydende kernevåben. Andre nationer støtter dem. Men Guds folk, der er „samlet fra nationerne“, har givet afkald på brugen af voldsredskaber. Jehovas vidner kan i dag, med større ret end nogen verdslig nation, erklære at de sætter deres lid til Gud. (Esajas 2:4; 31:1; Ordsprogene 3:5) Disse fredselskende vidner for Jehova ’bor trygt, alle uden mure, og de har hverken slå eller døre’. De bor „på jordens navle“, for blandt alle nationer indtager de en central stilling som det eneste folk Gog endnu ikke har fået overtaget over. (Ezekiel 38:11, 12) I sin vrede fører Gog fra Magog hele sin dæmoniske organisation frem på krigsskuepladsen. Som en brølende løve gør den nedstyrtede Satan sig klar til et altomfattende angreb. Hvis vi vil overleve, må vi „stå ham imod, faste i troen“. — 1 Peter 5:8, 9.

11. Hvordan fører Jehova Gog op imod sit land, og i hvilken hensigt?

¹¹ Jehova byder Ezekiel: „Derfor, profetér, menneskesøn, og sig til Gog: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Mon ikke du på den dag da mit folk [det åndelige] Israel bor trygt vil vide det?“’“ Gog og hans hob er fulde af misundelse på grund af den tryghed og velstand de ser blandt Jehovas vidner i dag. Det ophidser dem at disse ikke har gjort sig til „en del af [Satans] verden“. Jehova kan udfordre Gog, så denne rejser sig til angreb mod de forsvarsløse Vidner. Jehova siger til Gog: „Du skal drage op imod mit folk Israel som en sky der dækker landet. I de sidste dage vil det ske, og jeg fører dig imod mit land, for at nationerne kan kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig, Gog.“ — Ezekiel 38:14, 16; Johannes 17:14, 16.

12. Hvad bliver, ifølge Ezekiel 38:18-23, udfaldet af Gogs angreb?

¹² Den rasende Gog gør sig klar til at oversvømme Jehovas folks åndeligt velstående „land“. Men er Gog den eneste som er fuld af harme? Er ikke også den suveræne Herre Jehova harmfuld mod Gog og hans følgesvende? I Ezekiel 38:18-23 beskrives det at Jehova ’viser sig stor og hellig i nationernes øjne’ ved at ødelægge Gog og frelse sine loyale tjenere. Som afslutning på beretningen om denne sejr over Gog og hans hob erklærer den suveræne Herre selv: „De skal vide at jeg er Jehova.“ Hans herlige navn vil da være renset!

’Hemmeligheder åbenbaret’

13. Hvordan var Daniel et godt eksempel for unge forkyndere?

¹³ Samtidig med at Ezekiel profeterede blandt de landflygtige jøder i nærheden af byen Babylon, var Daniel, en ung mand af fyrstelig jødisk afstamning, under oplæring ved kong Nebukadnezars hof. Han bevarede sin uangribelighed og satte et glimrende eksempel for alle unge tjenere for Jehova i dag. — Daniel 1:8, 9.

14. Hvem lod den unge Daniel få al ære?

¹⁴ I det andet år efter byen Jerusalems fald fik Nebukadnezar en drøm der skræmte ham. Da han vågnede kunne han end ikke huske hvad det var han havde drømt. Men den gudfrygtige Daniel kunne både fortælle kongen hvad han havde drømt og hvordan det skulle tydes. Og han gav Gud hele æren for det, idet han sagde til kongen: „Der er . . . en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ (Daniel 2:28) Hvad fortæller denne drøm om begivenhederne i „de sidste dage“?

15. Hvordan skulle Nebukadnezars drøm tydes?

¹⁵ Den viser os en kolos, et kæmpemæssigt gudebillede der hovedsagelig består af en række metaller. Daniel forklarer at metallerne står for en række storriger, og siger til Nebukadnezar: „Du er hovedet af guld.“ Med „du“ hentyder han sikkert til hele det babyloniske dynasti af konger. Andre verdensriger følger — brystet og armene af sølv står for Medo-Persien, bugen og hofterne af kobber står for Grækenland, mens benene repræsenterer Rom og, senere, verdensmagten England/Amerika. (Daniel 2:31-40) Under „nationernes fastsatte tider“ fra 607 f.v.t. til 1914 e.v.t. har disse riger haft herredømme inden for ’denne verdens guds’ rige. — Lukas 21:24; 4:5, 6; 2 Korinther 4:4.

16. Hvordan opfyldes profetien i „de sidste dage“?

¹⁶ Men det er i „de sidste dage“ at „menneskenes afkom“, den almindelige befolkning, får større betydning. I mange lande har man afsat konger, kejsere og fyrster, og indført revolutionære eller demokratiske styreformer. Menneskenes misregimente på jorden er blevet et sammensurium hvor strengt diktatur veksler med „blødere“, mere demokratiske styreformer. Så forskellige systemer kan ikke enes, så lidt som jern og ler kan blandes. Selv i De forenede Nationer kan de ikke holde sammen, men fører hede debatter og udslynger trusler mod hinanden. Ja, ’deres rige er delt’. — Daniel 2:41-43.

17. (a) Hvilket syn fik Daniel senere? (b) Hvad bemærkelsesværdigt er der ved dette syn?

¹⁷ Kampen om verdensherredømmet vil således nå et højdepunkt i „de sidste dage“. Hvad bliver da udfaldet? Jo, nu er der sket noget nyt! Guds messianske rige blev oprettet og ’sat i bevægelse’ i 1914. Det er den „sten“ der blev revet løs fra „bjerget“, det bjerg der står for Jehovas universelle suverænitet. Ingen jordiske politikere har nogen andel i dette! Det er i bevægelse, og med usvigelig sikkerhed følger det sin bane. Når Guds tid er inde vil det knuse billedstøttens fødder og male hele kolossen til støv. Som avner der spredes for vinden vil ethvert spor af menneskenes styre blive fjernet. Men ’stenen’ — Guds og Kristi rige — bliver til et stort bjerg der fylder hele jorden. Dette rige ’vil aldrig blive ødelagt eller blive overdraget til noget andet folk’. Det vil stå til evig tid. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova på forhånd har ’åbenbaret’ sådanne hemmeligheder. — Daniel 2:34, 35, 44, 45.

To konger ’støder sammen’

18. Hvilke nutidige begivenheder forudsiger denne profeti?

¹⁸ Daniel havde mere at fortælle om menneskenes styre og om „de sidste dage“. Omkring 70 år efter at han havde fortalt Nebukadnezar om drømmen og dens betydning, befandt han sig stadig i Babylon. Han var nu en gammel mand og tjente under perserkongen Kyros. Ved bredden af floden Hiddekel viste en engel sig for ham og sagde: „Jeg er kommet for at forklare dig hvad der vil overgå dit folk i de sidste dage, for det er endnu et syn om de dage.“ (Daniel 10:14) Engelen gav derefter en detaljeret beskrivelse af herskere og begivenheder i kommende tider. Det drejede sig om persisk, græsk, ægyptisk, romersk, germansk, anglo-amerikansk og socialistisk styre. Hvor bemærkelsesværdigt at hele dette historiske forløb på over 2500 år kunne nedskrives på forhånd! Dette giver os stor tillid til Jehova Guds inspirerede, profetiske orda.

19. Hvad er den afgørende faktor, og hvilken rolle spiller „Mikael“ heri?

¹⁹ Denne profeti fortæller at der i tidens løb ville fremstå to supermagter, „sydens konge“ og „nordens konge“. Til sidst, siger engelen, vil nordens konge ’ophøje sig selv og gøre sig større end enhver gud’. Engelen fortsætter: „Og mod gudernes Gud vil han sige ting man undres over.“ Det drejer sig ikke om positive udtalelser, for det er „fæstningernes gud“ han giver sin ære. „Sydens konge“, som også er stærk i sin militære magt, træder op mod denne pralende „nordens konge“. Det er forudsagt at disse to konger vil ’støde sammen’. Vore dages „kolde krig“ mellem supermagterne illustrerer i sig selv dette. Allerede mens de forhandler støder de sammen, for eksempel når de taler om indbyrdes kernevåbenbalance og samtidig presser deres egen oprustning til det yderste. — Daniel 11:36-45.

20. Hvad bliver det endelige udfald ved „de sidste dage“?

²⁰ Ifølge profetien vil nordens konge trænge ind i mange lande og overskylle dem, men det er ikke det der afgør det endelige udfald. Den afgørende faktor nævnes i Daniel 12:1: „Og til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner.“ Denne Mikael er Jesus Kristus, som ’stod frem’ i 1914, for straks efter at uddrive Satan fra himmelen. Det er også denne „kongers Konge“ der vil gå i aktion ved Harmagedon for at udslette alle „jordens konger“, deriblandt også nordens og sydens konge. — Åbenbaringen 12:7-10; 19:11-19.

21. Hvordan bør vi som tjenere for Gud reagere på disse profetier, og hvilke fremtidsudsigter har vi?

²¹ Når „de sidste dage“ således kulminerer, vil udfaldet blive tydeligt — Guds rige vil sejre. Engelen beskriver det med profetiens næste ord: „Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid.“ — Daniel 12:1; se også Jeremias 25:31-33; Markus 13:19.

22.

²² Behøver vi at frygte denne kommende trængselstid? Ikke hvis vi står på Jehovas side, for engelen siger videre: „Til den tid vil dit folk undslippe, enhver som findes skrevet i bogen.“ (Daniel 12:1) Lad os derfor alle vise iver og nidkærhed i vort studium af Bibelen og vor tjeneste for Jehova. Så vil vi i „de sidste dage“ kunne finde vore navne skrevet i Jehovas bog, bogen „til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke“. (Malakias 3:16) Da vil vi få del i hans sejr „i de sidste dage“.

[Fodnote]

Repetition af punkter vedrørende „de sidste dage“

■ Hvordan profeterede Jeremias at det ville gå med hensyn til verdensfred?

■ Hvilket stridsspørgsmål vil blive afgjort ved Gogs angreb, og hvordan vil det ske?

■ Hvilket højdepunkt viser Nebukadnezars drøm hen til?

■ Hvad bliver udfaldet af magtkampen mellem de to ’konger’?

[Ramme på side 20]

DET BOMÆRKE som FN har godkendt til brug i det internationale fredsår (1986), viser en olivenkrans, en due og nogle menneskehænder. Det forklares på denne måde: „Duen symboliserer fred, i forening med olivenkransen, De forenede Nationers symbol. At menneskehænder støtter duen, som er parat til at lette, understreger den betydning vi mennesker har for bevarelsen af freden.“

Det er rigtigt at der i vor atomalder er et desperat behov for oprettelse og bevarelse af fred. Men kan dette ske ved menneskehænder? Profeten Jeremias giver denne påmindelse: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Profeten tilføjer denne bøn: „Jehova, . . . Udøs din forbitrelse over de nationer der ikke har lært dig at kende.“ — Jeremias 10:23-25.

Duen og olivenbladet er symboler der er hentet fra Bibelens beretning om vandfloden på Noas tid. (1 Mosebog 8:11) Hvordan blev freden genindført dengang? Ved at Gud greb ind ved hjælp af den jordomspændende vandflod som fjernede en fordærvet menneskeslægt. Jesus sagde at „Noas dage“, med al deres vold og ondskab, var et forbillede på tiden for hans „nærværelse“, nemlig vor tid. — Mattæus 24:37-39; 1 Mosebog 6:5-12.

„Den Gud som giver fred“ vil igen fjerne en satanisk tingenes ordning, hvorefter ’Fredsfyrsten’, Jesus Kristus, vil hidføre evig fred. — Romerne 16:20; Esajas 9:6, 7; 33:7.

[Illustration på side 20]

Jeremias peger på det sande håb om fred

[Illustration på side 21]

Ezekiels advarsel — vi må forberede os nu på Gogs angreb

[Illustration på side 23]

Daniels profeti — hvad udfaldet bliver i „de sidste dage“