-
Dyret som steg op af havetVagttårnet – 1963 | 1. april
-
-
syv hoveder og ti horn, symboler på fuldstændighed, skildrer træffende at alle verdens nationer har været i Satans magt, hvilket dog især gælder de syv magter der, begyndende med Ægypten, har haft det fuldstændige herredømme over verden. Disse magter har været og er stadig væk dyriske set med Guds øjne, og det uanset hvordan folkene har betragtet dem eller hvordan de har betragtet sig selv. På en måde indrømmer de stiltiende deres dyriskhed, eftersom de har valgt sig sådanne symboler som den russiske bjørn, den britiske løve og den amerikanske ørn.
Læg mærke til at dragen Satan siges at have givet dyret sin kraft, trone og magt. Dyret må altså tilhøre Satan og gøre hvad han byder. Dette stemmer overens med at Satan tilbød Jesus alle denne verdens riger hvis denne ville falde ned og tilbede ham. Jesus kunne derfor omtale Satan som „denne verdens fyrste“. Paulus kaldte ham „denne verdens gud“, „herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. Og Johannes kunne med rette skrive „at hele verden er i den Ondes vold“. Eftersom dyret er Satans synlige organisation, hans redskab eller værktøj, er det ikke svært at forstå hvorfor de syv hoveder siges at bære gudsbespottelige navne. — Joh. 12:31; 2 Kor. 4:4; Ef. 2:2; 1 Joh. 5:19.
Hvad så med hovedet der var som såret til døden men hvis dødshug blev lægt? Dette hoved var det sjette og repræsenterer i vore dage Tyskland som Roms afløser, den sjette verdensmagt der lidt efter lidt skiftede fra det hedenske romerrige til Det hellige romerske Rige af den tyske Nation. Det fik et dødshug i den første verdenskrig, men såret heledes. Det sår som tilføjedes det under den anden verdenskrig er imidlertid kun delvis lægt.
Har man dyrets mærke på sin pande eller hånd tilkendegiver det at man mentalt eller fysisk yder Satans organisation sin støtte, hvorved man krænker befalingen om at man må „bevare sig selv uplettet af verden“. (Jak. 1:27) Et sådant venskab med verden er ensbetydende med at man får Gud til fjende.
Det hedder om dyret at det har et tal, nemlig 666. I Skriften er tallet seks et symbol på ufuldkommenhed eller ufuldstændighed. (1 Sam. 17:4; 2 Sam. 21:20; Dan. 3:1) Satans synlige organisation er stort set sammensat af tre herskende elementer: den falske religion, den begærlige handels- og forretningsverden samt verdens politiske kredse. Disse tre skildres godt ved det ufuldkomne tal 666, falsk religion ved 600, de kommercielle interesser ved 60 og verdens politik ved 6, således at jo højere tallet er, desto større fordømmelsen. I slaget ved Harmagedon stiller dette dyr sig på Satans og hans dæmonhorders side i kampen mod Kristus, kongernes Konge, og i den krig vil dyret og alle der følger det lide et uopretteligt nederlag. — Åb. 13:18; 14:9, 11; 15:2; 16:2; 19:19, 20.
-
-
Det tohornede dyrVagttårnet – 1963 | 1. april
-
-
Det tohornede dyr
I FØLGE Daniel 8:20 meddelte en Guds engel Daniel at den tvehornede væder han så i et syn repræsenterede dobbeltriget Medo-Persien. Med denne forklaring kaster Gud lys over hvad der skal forstås ved det dyr som apostelen Johannes så efter at have iagttaget dragen og dyret som steg op af havet: „Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, . . . Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne.“ — Åb. 13:11-14.
Hvad kan dette dyr være et billede på? Foran dyret, det vil sige Satans synlige organisation, har Storbritannien og De forenede Stater gjort sig særlig bemærket. Selv om de er uafhængige stater har de dog praktisk talt fungeret som en dobbeltverdensmagt. De har en fælles arv, taler samme sprog, følger samme principper og politik og har arbejdet sammen lige siden deres mellemværende
-