Lyt til Daniels ord til vor tid
„Og han svarede: ’Gå bort, Daniel, thi for ordene er der sat lukke og segl til endens tid.’“ — Dan. 12:9.
1. Hvornår ville der blive åbnet for forståelsen af profeten Daniels ord, og hvorfor her vi føle os særligt privilegerede?
PROFETEN Daniel forudsagde den betydningsfulde tid vi nu oplever. På grund af deres profetiske betydning er Daniels skrifter en kilde til styrke og opmuntring for kristne i dag. Med betagelse læser de om Daniels forunderlige syner og profetier om denne „endens tid“. Ja, det er netop herfra vi har udtrykket „endens tid“ — fra Daniels skrifter. Daniel var så stærkt interesseret i opfyldelsen af de profetier han udtalte, at han forhørte sig nærmere om dem hos Guds engel. Engelen fortalte ham at opfyldelsen var en hemmelighed og at den var forseglet indtil endens tid, og det er netop den tid vi nu lever på. Daniel ville have frydet sig over at have levet i dag da hans profetiske bog åbnes for vor forståelse. Han ville have glædet sig over at være nået frem til dette tidspunkt i historien da hans profetiske ord skulle opfyldes. Det bør derfor være en særlig glæde for os at betragte Daniels ord til vor tid nærmere, i erkendelse af at det er en stor forret at komme til klarhed over det som Daniel ikke selv forstod. — Dan. 12:4, 8, 9.
2, 3. Hvordan gik det til at Daniel var i Babylon, og hvorfra vidste han at han og hans venner skulle være der i lang tid?
2 Hvem var denne profet? Daniel skrev hovedsagelig sine profetier i Babylon. Han var blevet ført dertil af kong Nebukadnezar og blev sammen med visse andre udvalgt til at skulle gennemgå en særlig uddannelse for at tjene ved kongens hof. Daniel var sammen med Hananja, Misjael og Azarja, men Nebukadnezar ændrede deres navne, og vi kender dem bedre som Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. Disse fire unge mænd fra Juda stamme var sandsynligvis i alderen fra fjorten til atten år. — Dan. 1:1-7.
3 De var trælle i Babylon, og Daniel vidste at de skulle være der i lang tid. Han kom dertil før Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., og hen vidste at hele landet efter denne begivenhed skulle ligge øde hen i halvfjerds år. Det var lang tid de skulle være borte fra deres hjemland! — Dan. 9:1, 2; Jer. 29:10.
Et syn af Guds oprettede rige
4, 5. Hvilke syner fik Daniel i kong Belsazzar af Babels første regeringsår, og hvordan beskrev han at retten blev sat i himmelen?
4 Men årene gik og dagen nærmede sig da det babyloniske verdensrige for evigt måtte give afkald på sin magt. Den sidste i det kaldæiske dynasti af konger sad på verdensrigets trone. Det var i kong Belsazzar af Babels første regeringsår. (Dan. 7:1-8) De drømme og syner der i dette år gik gennem Daniels hoved på hans leje om natten, havde at gøre med store verdensrigers opkomst og fald, idet verdensrigerne symboliseredes ved frygtindgydende vilddyr. Da profeten Daniel havde betragtet det frygtelige fjerde vilddyr som steg op af havet, fik han et syn af en begivenhed i himmelen som har betydning for vor tid:
5 „Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, . . . En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.“ — Dan. 7:9, 10.
6. (a) Hvem er Den gamle af Dage, og hvornår opfyldes dette syn af at retten sættes i himmelen? (b) Hvilke bøger ransages af den himmelske Dommer, og hvad er grunden?
6 Et storslået syn! Retten er sat i himmelen, og retsprocessen foregår i vor tid, fra året 1914 og fremefter. I denne periode afsiges dommen over nationerne. Snart vil Jehova Gud eksekvere dommen over de regeringer og riger der symboliseredes ved de vilddyr Daniel beskrev. Den gamle af Dage er ingen anden end Jehova Gud. Siden efteråret 1914 er nationernes „bøger“ blevet lukket op, deres historie i løbet af de „syv tider“ hvori hedningerne skulle herske uindskrænket, er blevet blotlagt. En dyrisk beretning møder den store Dommers ransagende blik. „Nationernes fastsatte tider“ er udløbet. (Luk. 21:24, NW) Nationerne fortjener ikke at have overherredømmet over jorden mere. Tiden er kommet til at kong Davids evige arving indsættes som konge. Det er et betydningsfuldt øjeblik.
7. (a) Hvorfor bliver vi med rette betagede af dette syn af englene der står foran Den gamle af Dage? (b) Hvilken opmuntring kan Guds folk, især tilsynsmænd og assisterende tjenere, hente i dette syn?
7 Forestil dig alle disse engle som de står der foran Den gamle af Dage — et hundrede millioner — og venter på at høre hans retfærdige kendelser og glæde sig over dem. Med rette forundres vi over de hundrede millioner engle som står foran den højeste Dommer. Når man tænker nærmere over det ville selv en skare på en million engle virke imponerende. Det må kræve stor dygtighed at lede så mange, mange millioner! Hvordan kan han se dem alle og lede så mange på en gang? Hvordan Jehova Gud dirigerer alle disse engle uden andres hjælp ligger over vor fatteevne. Hvilken organisator! Et hundrede millioner engle, og hver eneste får tildelt sin særlige opgave! Dette skulle virke som en stærk opmuntring for dem der befinder sig i Jehovas synlige organisation i dag. Den store Organisator kan hjælpe sit folk med at organisere Rigets arbejde, og desuden kan vi have tillid til at disse tjenende engle vil stå os bi i nødens stund og hjælpe os med at få forkyndelsesarbejdet udført. Lad os arbejde sammen med disse engle, vore himmelske brødre, som befinder sig i Den gamle af Dages nærhed. — Ordsp. 16:3; Hebr. 1:14.
8. Hvem ser Daniel dernæst træde frem for Den gamle af Dage, og hvad får han overdraget?
8 Men nu ser Daniel noget der betager ham: „Jeg skuede videre i nattesynerne: og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.
9. (a) Hvem er denne „menneskesøn“, og hvorfor kan han med rette kaldes sådan? (b) Hvad er tiden kommet til, som forudsagt i Salmernes bog?
9 Hvem er det der bliver ført ind i den himmelske retssal? Det er ’en der set ud som en menneskesøn’. Men foregår dette da ikke i himmelen? Jo, men betegnelsen „menneskesøn“ her pegede frem til det tidspunkt da denne himmelske søn af Gud ville blive menneske på jorden og blive kendt som Jesus Kristus. Nu er han ophøjet til himmelsk herlighed, men han bærer stadig titlen „menneskesøn“, som han gjorde sig fortjent til ved at forblive trofast her på jorden. I dette syn ser Daniel „Menneskesønnen“, Herren Jesus Kristus. (Matt. 25:31) Endelig er tidspunktet kommet da han skal træde frem for Den gamle af Dage og bede om det han har retten til ifølge pagten om det rige der skal beherske hele jorden. (Sl. 110:1-6) Alle vidnesbyrd, både synlige og åndelige, viser at Jesus Kristus har fået „hedningefolk til arv og den vide jord i eje“, som en opfyldelse af Daniels syn. (Sl. 2:8) Vi lever i sandhed i en spændende tid, nu da Jesus Kristus har fået overdraget magten i Riget og hersker som konge!
En trosprøve
10. Hvilket spørgsmål må kristne i dag især tage stilling til, og hvis eksempel kan de hente hjælp og styrke i?
10 Efter at Guds rige er blevet oprettet i himmelen, stilles alle som kalder sig kristne over for det kritiske spørgsmål: Hvem vil de tilbede? Den allerhøjeste Gud, Jehova, der hersker som konge ved sin søn, eller menneskeskabte guder og billedstøtter? (Åb. 11:15, 17; 13:11-18) En hjælp for de kristne i deres beslutning om aldrig at give efter for afgudsdyrkelse er det eksempel som Daniels tre venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, satte. Selv om de var trælle fik de overdraget forvaltningen af landsdelen Babel. Ligesom alle Jehovas tjenere før eller senere udsættes for trosprøver, således også i dette tilfælde; Satan magede det således at disse trofaste vidner for Jehova kom i direkte konflikt med kongen på grund af spørgsmålet om hvem man skal tilbede.
11, 12. (a) Hvilken billedstøtte rejste kong Nebukadnezar, og hvad har sikkert været formålet med den? (b) Hvad forkyndte kongens herold?
11 Kong Nebukadnezar lod fremstille en stor billedstøtte af guld. (Dan. 3:1-3) Den var så høj som et nietages hus og næsten tre meter bred. Derefter begyndte han at sammenkalde satraper, landshøvdinger, statholdere, overdommere, skatmestre, lovkyndige, dommere og alle andre embedsmænd i landsdelene så de kunne være til stede når billedstøtten blev indviet. Men hvorfor lod kongen fremstille en så kostbar guldbilledstøtte? Historien beretter at kong Nebukadnezar var stærkt religiøs. Denne religiøse interesse var så stor at de babyloniske annaler ofrer mere opmærksomhed på hans religiøse projekter og hans indsats for tilbedelsen af de babyloniske guder end på hans militære operationer. Og her på Durasletten ønskede denne religiøse konge uden tvivl at forene imperiet i tilbedelsen af dets guder. Bibelen giver ikke denne billedstøtte noget navn, men den er muligvis blevet rejst til ære for kongens yndlingsgud, Marduk. Kongen sørgede for at der blev spillet musik ved denne lejlighed — måske for at sætte de forsamlede i en religiøs stemning. På kongens befaling råbte den kongelige herold med høj røst:
12 „Det tilkendegives eder, I folk, stammer og tungemål: Når I hører horn, fløjter, citre, harper, hakkebrætter, sækkepiber og alle hånde andre instrumenter klinge, skal I falde ned og tilbede guldbilledstøtten, som kong Nebukadnezar har ladet opstille. Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal øjeblikkelig kastes i den gloende ovn.“ — Dan. 3:4-6.
13. Forklar hvordan de tre hebræere gik så langt som de kunne i deres lydighed mod staten?
13 I lydighed mod kongens befaling om at være til stede mødte de tre hebræere op på Durasletten. Men hvad ville Daniels tre venner gøre? De gik så langt som de kunne ved at samles med de andre — men de nægtede at bøje sig! Her havde Nebukadnezar ønsket at alle skulle deltage i denne tilbedelseshandling, og nu nægtede disse tre mænd at være med!
14. (a) Hvilken lignende situation befinder Jehovas folk sig i i dag? (b) Hvorfor kan man forvente at Djævelen vil tage drastiske metoder i brug i vor tid, i lighed med dem han brugte over for de tre hebræere?
14 I dag befinder Jehovas trofaste tjenere sig i en lignende situation. Efter at det tolvte kapitel i Åbenbaringens bog har beskrevet oprettelsen af Guds rige i himmelen, fortæller det trettende kapitel om tilbedelsen af „dyret“ og „dyrets billede“ og hvordan denne tilbedelse under en eller anden form vil blive tvunget igennem på hele jorden. Vi står derfor i dag over for det samme spørgsmål: Vil vi tilbede Jehova Gud eller falske guder? Og Djævelens hensigt er i dag den samme som i tidligere tider: Han prøver at tvinge alle til afgudsdyrkelse og truer med at berøve dem deres arbejde og deres liv. Djævelen benytter sig af drastiske og yderliggående metoder. Det er disse diabolske anstrengelser der hentydes til i Åbenbaringen 12:17, hvor der siges at den symbolske drage går bort for at føre krig mod Jesu Kristi sande efterfølgere.
15. Vis hvordan spørgsmålet om hvem man bør tilbede hører til de brændende spørgsmål i vor tid, og hvilken hjælp får vi til at forblive trofaste mod Gud?
15 For tredive år siden blev Jehovas vidner i Nazityskland stillet over for det brændende spørgsmål om hvem de ville tilbede. Enhver der ikke ville løfte armen for hagekorset og sige „Heil Hitler“ blev sendt til en koncentrationslejr og måtte gennemgå brutal mishandling. Bag jerntæppet forbyder staten i dag forkyndelsen af den gode nyhed om Guds oprettede rige, uanset om det sker ved det talte ord eller i trykt form. I årenes løb er tusinder af vore brødre blevet fængslet fordi de har nægtet at bøje sig for den kommunistiske stats ugudelige krav om at indstille forkyndelsen af den gode nyhed. I mange lande er nationalismen trådt i forgrunden, og det vil sige at staten gør krav på den tilbedelse som alene tilkommer Gud. Som en hjælp for de kristne i denne kritiske tid har de det gode eksempel som de tre trofaste hebræere satte da de viste Jehova absolut hengivenhed trods frygtelige trusler.
16, 17. Hvordan reagerede Nebukadnezar da han hørte at de tre hebræere ikke ville tilbede guldbilledstøtten?
16 Da Nebukadnezar hørte at Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ikke ville bøje sig, blev han rasende og krævede sagen undersøgt — akkurat som nogle herskere eller embedsmænd i dag, der vil at alle borgere skal bøje sig for staten og dens guder. De blev derfor ført ind for ham. Forestil dig at du selv stod dér foran den rasende konge over det tredje verdensrige mens han spurgte: „Er det virkelig rigtigt, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, at I ikke tjener mine guder, og at I ikke tilbeder den guldbilledstøtte som jeg har rejst?“ (Dan. 3:13, 14, NW) Disse mænd var pålidelige tjenere i alt andet. Hvorfor skulle de så svigte nu og ikke gøre denne lille ting? ’I skal bare bøje jer; det er alt hvad jeg beder jer om.’ Nebukadnezar var rede til at give dem en chance til:
17 „Nu vel, hvis I er rede til, når I hører horn, fløjter, citre, harper, hakkebrætter, sækkepiber og alle hånde andre instrumenter klinge, at falde ned og tilbede billedstøtten, som jeg har ladet lave, så er alt godt; men gør I det ikke, skal I på stedet kastes i den gloende ovn. Og hvilken gud er der, som da kan fri eder af mine hænder?“ — Dan. 3:15.
Fordelen ved at træffe en beslutning på forhånd
18. Hvorfor behøvede de tre hebræere ikke lang tid til at beslutte sig, og hvad svarede de kongen?
18 Det tog ikke disse mænd et øjeblik at bestemme sig. De havde allerede truffet deres beslutning. Lige fra deres ungdom af vidste de hvem de ville tjene. Uden tøven svarede Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego: „Det har vi ikke nødig at svare dig på! Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ — Dan. 3:16-18.
19. (a) Hvad bør kristne i dag gøre når de står over for en uangribelighedsprøve? (b) Hvilken mulighed står ofte åben for os i dag, en mulighed som de tre hebræere ikke havde? (c) Hvilke nutidige eksempler har vi at se hen til?
19 Der er ingen tvivl om at det disse mænd fik befaling til at udføre, var en tilbedelseshandling. I vor tid er stridsspørgsmålet ikke altid så indlysende, så klart defineret, men det er til stede i en eller anden form. For at bestå prøven i vor tid bør sande kristne ligeledes på forhånd afgøre hvordan de vil handle. Hvordan vil de forholde sig over for statssymboler og sange der forherliger nationen? De tre trofaste hebræere måtte nødvendigvis indfinde sig foran Nebukadnezars billedstøtte, hvorimod indviede kristne i dag ofte kan sørge for at undgå vanskelige situationer. Men når det er umuligt at undgå dem og de stilles over for valget mellem afgudsdyrkelse og trofasthed mod Jehova, må de være lige så standhaftige som Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, og det uanset hvor frygtelige truslerne er om det de vil blive udsat for hvis de nægter at gå på kompromis og at bøje sig for andre guder. I et af de afrikanske lande var en stor gruppe kristne for få år siden fredeligt forsamlet til et stævne, da bevæbnede soldater brød ind og tvang hele forsamlingen til at følge med til en eksercerplads, hvor de blev slået, fornærmet og mishandlet indtil de gik ind på at hilse et statssymbol. Det så ud til at de enten måtte hilse det eller dø! De der stod fast og stolede på Jehova blev rigt velsignet af ham. De blev udfriet fra deres bødler, nøjagtig som Jehovas trofaste vidner på Daniels tid blev det. — 2 Mos. 20:4, 5; 1 Kor. 10:14.
20. Hvad skete der efter at de tre hebræere var blevet kastet i den gloende ovn?
20 Efter at disse hebræere var blevet kastet levende i den gloende ovn, så Nebukadnezar noget der fyldte ham med rædsel. Daniel fortæller hvordan Nebukadnezar hurtigt rejste sig og sagde til sine rådsherrer: „Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne i ilden? . . . Men jeg ser fire mænd gå frit om i ilden, og de har ingen skade taget; og den fjerde ser ud som en gudesøn.“ (Dan. 3:24, 25) Derpå trådte han så nær hen til den gloende ovns dør som han kunne og råbte: „Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, I, den højeste Guds tjenere, kom ud!“ — Dan. 3:26.
21. Hvilket stort vidnesbyrd resulterede de tre hebræeres trofasthed i for alle som var til stede?
21 Da de kom ud kunne enhver se at ilden ikke havde haft nogen magt over deres legemer og at ikke et hår på deres hoveder var blevet svedet, heller ikke deres tøj — ja, der var ikke engang brandlugt ved det! Deres trofasthed under denne prøve viste sig at være et stort vidnesbyrd for alle dengang, selv for kongen, der, tydeligt rystet over denne oplevelse, følte sig tilskyndet til at sige: „Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin engel og friede sine tjenere, som i tillid til ham overtrådte kongens bud og hengav deres legemer for at undgå at dyrke eller tilbede nogen anden gud end deres egen! . . . der gives ingen anden gud, som således kan frelse.“ — Dan. 3:28, 29.
22. (a) Vis hvordan stridsspørgsmålet i det væsentlige er det samme i dag som på Daniels tid. (b) Hvad er det klogt at gøre da alle Guds tjenere bliver sat prøve?
22 Lige så lidt som disse mænd kan Jehovas vidner i dag gå på kompromis. I nogle lande må de forkynde den gode nyhed under jorden. I andre lande mødes de i hemmelighed for at hente styrke til arbejdet der ligger foran. De er lovlydige kristne, men når de stilles over for et spørgsmål der berører deres uangribelighed over for Jehova, kan de ikke bøje sig for nationalistiske herskeres luner eller påbud. Jehovas folk i dag stilles over for det samme stridsspørgsmål som på Daniels tid: ’Hvem vil du tilbede?’ Før eller senere vil de fleste af Guds tjenere blive stillet over for sådanne prøver, og de der på forhånd har overvejet og besluttet sig til hvad de vil gøre, kan forvente at bestå prøven. Det er bedre at træffe denne beslutning nu end at udskyde den indtil man stilles over for denne prøve. Hvor betimelig er ikke beretningen om disse trofaste mænd fra fortiden! Hvilken opmuntring er det ikke for Guds trofaste tjenere i dag at se hvad Jehova gjorde for dem der nægtede at bøje sig for andre guder!
Den profetiske drøm om træet
23. Hvilken drøm havde Nebukadnezar godt otte år før han døde, og hvordan tydede Daniel drømmen?
23 En nat godt otte år før sin død havde Nebukadnezar en frygtelig drøm. Da ingen af Babylons troldomsudøvende præster kunne tyde den, blev Daniel kaldt ind til kongen, og den mægtige verdenshersker sagde til ham: „Hør, hvad jeg så i drømme, og tyd mig det!“ (Dan. 4:9) Han drømte om et mægtigt træ som en engel fra himmelen befalede skulle hugges om. Stubben blev bundet med jern og kobber og skulle forblive således i græsset på markens indtil „syv tider“ var gået hen over den. Engelen i drømmen havde sagt: „Hans menneskehjerte skal fratages ham og et dyrehjerte gives ham, og syv tider skal gå hen over ham.“ Men hvad betød denne drøm? Ville tydningen af den vise sig at være lige så skræmmende for kong Nebukadnezar? Lyt til Daniels ord: „Det træ, du så, . . . er dig selv, o konge.“ — Dan. 4:10-22.
24, 25. (a) Hvad skulle der ske for Nebukadnezar, og hvad var grunden? (b) Ved hvilken lejlighed blev drømmen om træet opfyldt på ham, og hvordan skete det?
24 Forestil dig hvordan Nebukadnezar med stigende interesse har lyttet til den forklaring Daniel nu gav. Daniel åbenbarede at kongen skulle fordrives fra sin trone og skulle bo blandt markens dyr og æde græs som kvæget. Men ligesom træstubben var bundet med to bånd, skulle hans rige bevares til ham så han kunne få det igen efter at have tilbragt „syv tider“ i denne fornedrede tilstand. Først da ville han få sin fornuft igen og han ville blive tvunget til at indrømme at den allerhøjeste Gud hersker uindskrænket og kan give menneskenes rige til hvem han vil. Et år senere blev drømmen opfyldt på Nebukadnezar mens han vandrede på taget af sit kongelige palads og så ud over den prægtige by og et af „verdens syv underværker“, Babylons hængende haver. Hvor følte han sig ophøjet da han betragtede al denne herlighed! Pralende sagde han: „Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?“ — Dan. 4:29, 30.
25 Aldrig så snart havde Nebukadnezar udtalt disse ord før en stemme fra himmelen bekendtgjorde at drømmen om træet ville blive opfyldt på ham nu! I samme øjeblik blev han grebet af vanvid og gik ud på marken for at æde græs som kvæget, og han blev der i syv år. Da denne periode var forbi, fik han sin forstand igen, og han priste nu den allerhøjeste Gud i stedet. Denne drøm og dens direkte opfyldelse på Nebukadnezar var profetisk. Den når helt frem til dette tyvende århundrede.
26. (a) Hvilket herredømme begyndte med Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.? (b) Hvad symboliserede træet og den bundne træstub?
26 Da Nebukadnezar underlagde sig Israel og styrtede Guds forbilledlige rige, gik herredømmet over til den sejrende hedenske verdensmagt. Hedenske regeringer skulle nu herske over jorden uden indblanding fra Jehova Guds riges side — selv ikke et forbilledligt rige — før der var gået „syv tider“. Træet, som var et billede på verdensherredømmet ved Guds rige, var bundet og dets stub ladt tilbage i jorden. Dette symboliserede at den der oprindelig sad inde med verdensherredømmet, ikke for evigt ville give afkald på det. At stubben blev bundet, gav forvisning om at træet ikke var dødt og at dets rødder skulle skyde igen.
27. (a) Hvad symboliserede Nebukadnezars vanvid? (b) Hvor lang tid strækker de syv profetiske tider sig over, ifølge Bibelens tidsregning, og hvilken tidsperiode strækker de sig frem til?
27 Profetisk set ville Guds rige i de syv tider hvori hedningerne skulle herske, forblive i en fornedret tilstand, ligesom træstubben. Nebukadnezars sindssyge, dyriske adfærd i den periode da de syv bogstavelige tider gik hen over ham, var et billede på den dyriskhed som de hedenske herskere vil lægge for dagen i den tid de sad inde med verdensherredømmet. Bibelen viser at de „syv tider“ strækker sig over en periode på 2520 år, fra 607 f.v.t. til 1914 e.v.t., altså helt frem til vort tyvende århundrede!
28. Hvad fandt sted ved de syv symbolske tiders udløb, og hvorfor tillader Jehova nationerne at fortsætte endnu et stykke tid?
28 I 1914 fjernede Gud de bånd hvormed det symbolske træ var bundet, og han lod Herren Jesus Kristus stå frem og overdrog ham verdensherredømmet. Guds rige er nu trådt i funktion! Det er kun ved Jehovas langmodighed at hedningerigerne har fået lov til at eksistere, for han kunne have udslettet dem i årene der fulgte umiddelbart efter genoprettelsen af hans rige. Uanset om hedningenationerne erkender det eller ej, hersker de kun fordi Gud tillader det. Jehova giver dem lov til at eksistere nogle få år endnu, så mennesker med fårets sindelag kan skille sig ud fra denne tingenes ordning før den går til grunde i Harmagedon.