Disse opdagelser stemmer overens med den bibelske vejledning der lægger vægt på en tidlig oplæring, som den Timoteus fik. Til ham blev der sagt: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis.“ — 2 Tim. 3:15; Ordsp. 22:6.

De evige spørgsmål

● En spalteredaktør og vinder af Pulitzerprisen, Vermont Royster, har i sin rubrik „Vi tænker over tingene“ i tidsskriftet Wall Street Journal beskæftiget sig med hvor vidt mennesket er nået i sin viden. „I lidt over et halvt århundrede har vi foretaget formidable spring i vor viden om de uendeligt små partikler der udgør den fysiske verden og om de mægtige kræfter der styrer det uendelige rum, i hvilket vor klode bevæger sig som en lille bitte prik,“ skriver han. „Og dog er der et mærkeligt forhold. Når man betragter mennesket selv, dets dilemmaer og dets plads i universet, er vi ikke kommet stort længere end da vi begyndte. Vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålet om hvem vi er, hvorfor vi er til og hvor vi går hen.“

Vermont Royster mener at mennesket må gå ud over den kolde videnskab hvis det skal have svar på sådanne spørgsmål, for „trods vor voksende viden står vi stadig med det gamle nødskrig fra Jobs bog: ’Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er indsigtens sted?’“ Svarene på disse spørgsmål findes imidlertid i den selv samme Jobs bog, kun nogle få vers længere fremme i kapitlet. Der står: „Se, [Jehovas] frygt, det er visdom, at sky det onde er indsigt.“ — Job 28:12, 20, 28.

Spørgsmål fra læserne

● Hvilken „løn“ var det apostelen Paulus opnåede fordi han forkyndte „den gode nyhed“ frivilligt?

Apostelen sagde: „Hvis jeg gør det frivilligt, har jeg en løn; men hvis jeg gør det imod min vilje, er det jo en husholdergerning jeg har fået betroet.“ (1 Kor. 9:17) Hvad Paulus mente, fremgår af sammenhængen.

Gennem hele kapitlet understregede Paulus at han ikke havde benyttet sig af sin ret til at afstå fra verdsligt arbejde og „leve af den gode nyhed“. (V. 14) Med henvisning til almindelig sædvane, Moseloven og Jesu Kristi egen forordning klargjorde han at det var helt på sin plads at man modtog materiel støtte når man udførte det arbejde at fremme „den gode nyhed“.

Eftersom Paulus af egen fri vilje gav afkald på denne ret og valgte at forsørge sig selv materielt, opnåede han en løn i form af den glæde og tilfredshed der var forbundet med at handle på denne måde. Han kunne med ren samvittighed henvise til sit eget eksempel, til hvordan han uselvisk fremmede andres åndelige interesser. Ingen kunne anklage ham for at skaffe sig materiel vinding ved hjælp af „den gode nyhed“. Han havde ikke misbrugt sin ret i forbindelse med den hellige opgave, den husholdergerning, han havde fået betroet. Af den grund kunne han sige: „Hvad er da min løn? At jeg, idet jeg forkynder den gode nyhed, kan fremholde den gode nyhed uden omkostninger for ikke at misbruge min ret i forbindelse med den gode nyhed.“ — 1 Kor. 9:18.

● Hvorfor blev træstubben i kong Nebukadnezars drøm bundet med to bånd?

Nebukadnezar fik en profetisk drøm om et vældigt træ der blev fældet. Angående stubben læser vi: „Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bunden med en kæde [men i Baand, 1871-oversættelsen] af jern og kobber i markens græs; . . . og med markens dyr skal han dele lod, indtil syv tider er gået hen over ham.“ — Dan. 4:23, 15

Profeten Daniel forklarede at drømmen i første instans betød at Nebukadnezar ville blive fældet, afsat fra sin stilling som hersker, i syv tider (som øjensynlig svarede til syv år). Vi forstår at drømmen også sigter til de „syv tider“ hvori herredømmet blev overladt til hedningerne og hvori Jehova ikke ville udøve sit universelle suveræne herredømme gennem et rige med en hersker af Davids slægt. Se bogen Den kommende verdensregering — Guds rige, udgivet på dansk i 1978, s. 70-77.

At stubben blev bundet, betød at „træet“ blev hindret i at sætte skud i de syv tider. Som nævnt i Job 14:7-9 ville en træstub under normale