Denne verdensmagt, en såkaldt kristen verdensmagt, var det der skulle beherske verden i året 1914. Altså skulle den træffe en meget vigtig afgørelse angående Guds rige som var blevet oprettet i himmelen i dette begivenhedsrige år.

26. Hvad så Jehova i kraft af sin forudviden angående verdensudviklingen i „endens tid“?

²⁶ Guds forudviden rakte endnu videre, helt ind i „endens tid“, og så dannelsen af en international fredsorganisation, Folkeforbundet, dets død, og også dets genfødelse i skikkelse af De forenede Nationer. Jehovas engel fortalte endog Daniel forud hvordan verdenskommunismen ville opnå en sådan styrke at den i vor tid ville udfordre både denne mægtige syvende verdensmagt, og den ottende — De forenede Nationer.

27. I overensstemmelse med hvad indtrådte alle disse forandringer på verdensskuepladsen uanset deres størrelse og omfang, således som Daniels ord i forbindelse med Nebukadnezars drøm viser?

²⁷ Alle disse skifter på verdensskuepladsen i løbet af århundrederne frem til den akt der nu går hen over verdensforløbets scene har i sandhed fordret store og vidtgående ændringer. Men alle disse fandt sted i overensstemmelse med den almægtige Guds forudviden til hans bestemte tider og stunder, eftersom han forudså dem alle. Han tillod ikke at der skete ting som kunne krydse hans hensigt. For tusinder af år siden lå alt dette hen i mørke for mennesker. Endog Daniel sagde om de profetier som han fik en delvis forklaring på: „Jeg hørte det, men fattede det ikke.“ (Dan. 12:8) Alligevel fik Daniel et begreb om Guds forudviden gennem det Gud åbenbarede i den dramatiske forklaring af Nebukadnezars drøm om guldbilledstøtten. Derfor sagde Daniel: „Han ved, hvad mørket gemmer, og lyset [vedrørende disse ting] bor hos ham;“ „han åbenbarer det dybe og lønlige“ for sit folk.

28. Hvordan forudsagde Daniel den største og mest storslåede forandring på jorden som støtte for at Jehova har herredømmet og magt til at overdrage herredømme?

²⁸ Den vældigste af alle forandringer bringer sandheden om at „den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil“ til et storslået højdepunkt. Daniel blev inspireret til at forudsige at Jehova til sin bestemte tid og stund ville iværksætte den største og mest storslåede forandring på jorden: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.

29-31. Hvorfor kan „den ydmygeste blandt menneskene“ der er indsat til hersker over menneskenes rige, hverken være den anglo-amerikanske verdensmagt eller verdenskommunismen?

²⁹ For mere end 2500 år siden forudsagde Daniel denne vidunderlige forandring. I dag er vi lige midt i den. I vor tid indsætter Jehova „den ydmygeste blandt menneskene“ til hersker over menneskenes rige. Hvem er „den ydmygeste blandt menneskene“?

³⁰ Demokrati og kommunisme udkæmper i vor tid en hård kamp med hinanden. Demokratiet har sit udspring i det jævne, almene folk. Og dog kunne „den ydmygeste blandt menneskene“ aldrig blive demokratiets, den anglo-amerikanske verdensmagts mægtige forkæmper. Jehovas profeti afviser at denne historiens syvende verdensmagt kan være „den ydmygeste blandt menneskene“: „Han skal . . . tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov . . . [Denne verdensmagt] hovmodede sig mod hærens [den himmelske] øverste; hans daglige offer blev ophævet, og hans helligdoms sted kastedes til jorden.“ — Dan. 7:25; 8:11.

³¹ På den anden side hævder man at den russiske kommunisme er proletariatets, den ubesiddende klasses, styre. Alligevel er det utænkeligt at den ugudelige verdenskommunismes system kan være „den ydmygeste blandt menneskene“. Jehova Guds engel forkaster denne politiske bevægelse der ihærdigt stræber efter at tilrive sig verdensherredømmet: „[Han] hovmoder sig mod enhver gud; mod gudernes Gud taler han utrolige ting, . . . hovmoder sig mod dem alle. I stedet ærer han fæstningernes gud; en gud, hans fædre ikke kendte, ærer han med guld, sølv, ædelsten og klenodier. I de faste borge lægger han den fremmede guds folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med ære.“ (Dan. 11:36-39) Disse profetiske beskrivelser forudsagde ingen ydmyghedens ånd hverken hos den anglo-amerikanske verdensmagt eller dens nutidige konkurrent, kommunismen.

32, 33. Hvem er i virkeligheden denne „den ydmygeste blandt menneskene“, og hvordan blev dette fastslået?

³² Den som virkelig er den „ydmygeste blandt menneskene“ er uden sammenligning. Han er ikke blevet mindre af at være ydmyg. Ingen skabning i himmelen eller på jorden kunne ydmyge sig så meget til Guds ære eller til menneskenes evige gavn som denne ydmyge mand gjorde. Hvorfor ikke? Fordi han, før han viste hvor sagtmodig en ånd han havde, var i guddomsskikkelse som en åndeskabning i himmelen. Han var Guds førstefødte, enbårne søn, ved hvem alle skabninger i himmelen og på jorden blev dannet.

³³ Til trods for at han var den første af alle Jehova Guds skabninger pønsede han ikke på at tilrane sig Guds stilling eller at give sig ud for at være hans lige. Han forsøgte ikke at hovmode sig mod „hærens øverste“ og han talte heller ikke utrolige ting mod gudernes Gud, Jehova. Tværtimod siger Den hellige Skrift at „han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og blev mennesker lig. Hvad mere er, da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl“. (Fil. 2:5-8, NW) Han talte ærligt om sig selv da han indbød de trætte og tyngede til at komme til sig for at få hvile. Så langt fra at være hovmodig sagde han: „Jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.“ (Matt. 11:28, 29) I ydmyg underkastelse under sin himmelske Faders, Jehova Guds, vilje, lærte han sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:9, 10, NW.

Når den guddommelige vilje sker i himmel og på jord

 1. Hvad fik Jesus til at forlade sit tømrerværksted og drage ud til Johannes Døber?

INDTIL sit tredivte år var Jesus tømrer i den ubemærkede by Nazaret i den foragtede provins Galilæa. På det tidspunkt var Rom den sjette verdensmagt og beherskede jorden. Hvad var det der forårsagede at Jesus forlod sit tømrerværksted og sin tilværelse i ubemærketheden? Det var Johannes Døbers forkyndelse om at „Himmeriget er kommet nær“. Jesus lærte senere sine disciple at søge Guds rige først. Så hvorledes kunne han blive ved sit tømrerarbejde når Himmelens riges, det vil sige Guds riges, interesser skulle tjenes? Jøder angrede deres synder og lod sig døbe af Johannes for at stå beredte til dette rige og blive undersåtter under det fremfor under det hedenske romerrige. Hvorledes skulle Jesus da kunne afholde sig fra at gå ud til Johannes Døber og erklære sig for Himmelens rige, Guds rige? Det var ikke en anger over begåede synder der førte den syndfri Guds søn ud til Johannes for at blive døbt. Det der førte Jesus til Johannes var en højtidelig beslutning om at gøre sin himmelske Faders vilje til gavn for det største rige i universet.

 2. Hvad tilkendegav Jesu dåb, og hvad var Guds vilje med ham ifølge Esajas 53:7-12?

² At Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døber var ikke et udtryk for at Jesus havde nødig at bringe sig selv i harmoni med Guds ti bud og andre love givet ved Moses. Den tilkendegav at han trådte ind i tjenesten for Riget. Fra nu af var denne tjeneste hele hans liv. Han døde