til Gud! De bryder pagten i Adam, er mig utro der.“ (Hoseas 6:6, 7; Mattæus 9:12, 13; 12:7) Det var derfor, Jesus svang Guds profetiske ord som et sværd og jog det i det religiøse præsteskab og aflivede deres religiøse påstande.

¹⁶ Hoseas’s profeti forudsagde i de foregående vers, at Jesus ville handle således: „Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Jeres kærlighed er morgentåge, dug, som årle svinder! Thi hugged jeg løs [Jeg hugged løs, eng. overs.] ved profeter, dræbte med ord af min mund, min ret stråler frem som lys.“ — Hoseas 6:4, 5.

17. Hvilken vej må vi følge for at blive trofaste vidner for Gud?

¹⁷ Hele bibelens lære fra første til sidste vers går ud på, at folket går til grunde af mangel på kundskab om Gud, deres skaber og frelser. For at tilfredsstille denne kundskabshunger tilbyder Gud dem denne undervisning i sin inspirerede bog. Lad derfor os, som ønsker at være hans trofaste vidner, lægge os dette på sinde og ikke vende os til noget andet. Lad os holde os strengt til at forvalte Guds rene ord til ære for ham og til frelse for folket. Nu er turen kommet til kristenhedens præsteskab, fordi de har vendt sig fra hans ord og har efterlignet præsteskabet på Jesu tid; der hugges nu løs på dem ved profeter, og de dræbes ved ord af Guds mund. Kan de lide det? Naturligvis ikke; de hader Jehovas vidner, fordi de forkynder profetierne og ord fra Guds mund, der har en så dræbende virkning på præsteskabet i folkets øjne.

Alsidig undervisning

18, 19. Hvorfor er delvis kundskab ikke tilstrækkelig for at opnå frelse?

¹⁸ Når vi lader os undervise af Gud gennem bibelen, lad os så tage imod al den undervisning, der gives der. Den store lærer advarer os om, at vi hverken må føje falsk verdslig kundskab til hans ord eller trække noget fra. Vi må have de fulde oplysninger for at kunne opnå den frelse, Jehova har tilvejebragt. I tusinder af år havde gudfrygtige mænd og kvinder søgt oplysning om den, som Gud ville udsende, og ønskede at identificere ham for at slutte sig til ham. Til den fastsatte tid kom Messias i Jesu Kristi skikkelse. Dersom vi ville bære os ad ligesom præsteskabet på Jesu tid og lade hånt om de kendsgerninger, der er en opfyldelse af profetierne, ville vi aldrig vinde det evige liv. Vi ville være som de jøder, der gik til grunde, fordi de vragede denne kundskab. Kundskab om Gud er kun delvis uden kundskaben om hans søn, Jesus Kristus. Det er umuligt at opnå liv ved Moseloven. Ligeledes er kundskab om Jesus Kristus uden kundskab om Jehova Gud kun delvis, som den er det i kristenheden i dag. At kende Jehova Gud og at kende Jesus Kristus er to uadskillelige ting, hvis frelse skal kunne opnås.

¹⁹ Johannes 3:35, 36 siger: „Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen, har evigt liv; den som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.“ Og i 1 Johannes 2:22, 23 står der: „Hvem er løgneren, om ikke ham, som nægter, at Jesus er Kristus? Han er antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen.“ Og hertil føjer 1 Johannes 4:15: „Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og selv bliver han i Gud.“ Der er ingen anden vej. At vi tilegner os kundskab om den eneste sande Gud og også om den, han sendte, Jesus Kristus, er, hvad der betyder det evige liv for os.

(The Watchtower, 1. september 1950)

At leve i overensstemmelse med bedre kundskab

1. Hvorfor må vi frygte Gud og ære Jesus Kristus?

DERSOM vi efterligner Jesus, vil vi aldrig komme på afveje. Han frygtede Gud og lærte andre at frygte Gud i overensstemmelse med sandheden. Vi må have den rette frygt for Gud, såfremt vi ønsker at opnå den vejledning, der fører til liv, der virkelig er liv. Ordsprogene siger: „Jehovas frygt er kundskabs begyndelse, dårer ringeagter visdom og tugt.“ Denne frygt for den eneste sande Gud er begyndelsen eller hovedbestanddelen eller det første ved denne kundskab. Fordi denne verdens vise og store mænd ikke ejer frygt for Jehova, vil al den kundskab, de samler sig og lader gå videre, ikke kunne frelse verden eller føre til liv. Bibelen lærer os at frygte Gud. Og det er klogt at frygte ham, thi han er kilden til alt liv. Frygter vi ham ikke, men vender ham ryggen, afskærer vi os selv fra selve livets udspring. Det ville betyde fuldstændig udslettelse for os. Guds eget ord