advarsel til os. De kristne vidner for Jehova kan ikke gå på kompromis. I kommunistiske lande må de forkynde under jorden. Det betyder at de må samles med menigheden i al hemmelighed. De fleste mennesker siger: „Det er tåbeligt af Jehovas vidner at gå til sådanne yderligheder. De bringer kun sig selv i vanskeligheder.“ Det er ikke fordi de gerne vil udsættes for forfølgelse. Det er simpelt hen et spørgsmål om hvem man tilbeder — staten, „kejseren“, eller Gud, Jehova? Vi vil alle blive stillet over for at skulle træffe et valg hvis vi ønsker evigt liv under Guds rige. Det bedste er at vi uden opsættelse træffer dette valg nu, „før [Jehovas] vredes dag kommer over [os]“. (Zef. 2:2, 3) Måtte vi alle vælge at tjene ham nu.

Tilbed opstandelsens Gud

 1. Hvilken tro må man nødvendigvis have, og hvordan viste Samuels moder at hun ejede denne tro?

DET ER nødvendigt at vide og at tro på at mennesker kun kan dræbe legemet, men ikke kan dræbe sjælen. (Matt. 10:28) I sit skrevne ord har Jehova Gud givet løfte om en opstandelse af de døde, og vi har i dag de samme hellige skrifter som hebræerne på Nebukadnezars tid troede på, og disse skrifter står stadig ved magt. Daniels tre hebraiske venner troede på det deres forfædre troede på og havde lært dem. For eksempel sagde profeten Samuels moder, Hanna: „Der er ingen hellig som [Jehova], nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud! [Jehova] døder, gør levende, fører ned i Dødsriget [Sheol] og fører op.“ — 1 Sam. 2:1, 2, 6.

 2, 3. Hvilken tro nærede fortidens trofaste mænd vedrørende et fremtidigt liv?

² De der tror på Guds ord véd at Gud kan føre op fra Sheol, den døde menneskeheds fælles grav. Det kan mennesker ikke gøre. De tre hebræere troede på at der skulle ske en opstandelse af de døde. At dø som martyrer i ildovnen betød for dem at dø og blive holdt skjult, at ligge som i en søvn i et ubestemt tidsrum, indtil opstandelsen. De havde kendskab til de prøvelser Job havde været udsat for og genkaldte sig uden tvivl hans ord: „Tag dog og gem mig i Dødens rige [Sheol, graven], skjul mig, indtil din vrede er ovre, sæt mig en frist og kom mig i hu!“ (Job 14:13) Job var ikke bange for at gå i graven eller Sheol, for han vidste at der skulle komme en opstandelse når Guds tid var inde dertil. Jehova havde sagt til Abraham at alle jordens folk skulle velsignes gennem ham og hans sæd. Hvordan kunne det lade sig gøre uden en opstandelse af jordens folk? Abraham, Job og de tre hebræere vidste, ligesom ærlige bibellæsere i dag véd, at graven er det sted hvor menneskeheden i almindelighed kommer hen og at de dér er uden bevidsthed. David skrev således: „I døden kommes du ikke i hu, i Dødsriget [Sheol] hvo vil takke dig der?“ (Sl. 6:6) I en anden salme hedder det: „Hør det, alle folkeslag, lyt til, . . . Dødsriget er deres bolig.“ „Dem skal jeg fri fra Dødsriget [Sheol], løse fra døden!“ (Sl. 49:2, 15; Hos. 13:14) Et tusind år senere gav apostelen Peter udtryk for at David stadig var i graven. Her sov han dødens søvn og ventede på opstandelsen. — Læs Apostlenes Gerninger 2:29, 34, 35 og Hebræerne 11:35.

³ David var overbevist om at hans Gud, Jehova, ville udfri ham fra graven. Jehova havde truffet foranstaltning til dette gennem sin søn Kristus Jesus, der gav sig selv som en løsesum for alle. (1 Tim. 2:5, 6) Når Guds tid er inde til det vil David sammen med milliarder af andre, heriblandt Daniel og hans tre hebraiske venner, stå op af graven og leve under den nye tingenes ordning efter Harmagedonslaget. De sidste ord i Daniels profetiske bog lyder: „Men gå du enden i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ (Dan. 12:13) Daniel og de tre hebræere vidste at det var klogt af dem at følge dette gode råd mens de var i live: „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget [Sheol], hvor du stævner hen.“ (Præd. 9:10) De vidste hvilken tilstand de døde befinder sig i, ligesom kristne ved det i dag. De havde læst Esajas’ profeti, og den indgød de tre hebræere håb da de blev kastet i ildovnen, og ligeså deres ven Daniel da han blev kastet for løverne. De kendte Jehovas ord: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ (Es. 65:17) Det er dette de kristne beder om med ordene: „Komme dit rige.“ Da skal Paradiset genoprettes på jorden og de dødes opstandelse finde sted.

 4. Hvilken forsikring gav Jesus vedrørende en opstandelse?

⁴ De kristne nærer en dyb forvisning om de dødes opstandelse, for Jesus selv sagde: „Undres