Forkyndelse i en lovløs verden
„På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:12-14.
1. I hvilken udstrækning har lovløsheden bredt sig i verden i dag? (2 Tim. 3:1-5)
DU HAR uden tvivl lagt mærke til den tiltagende lovløshed. Mange steder i verden er respektløsheden for lov og orden ved at tage overhånd. De fleste storbyer hjemsøges af en voksende kriminalitet. Det er ikke længere sikkert at færdes på gaden. I de senere år er mange regeringer blevet væltet af revolutioner, og andre væbner sig til tænderne mod oprør indefra og trusler udefra. Selv de kommunistiske lande har vanskeligheder, fordi folk sætter nationalismen højere end den socialistiske „enhed“.
2. Hvordan har lovløsheden gennemsyret mange af kristenhedens trossamfund?
2 Hvordan ser det ud i kristenheden? Som Jesus forudsagde om vor tid, har „den tiltagende lovløshed“ haft en ødelæggende virkning på mange trossamfund. Bibelen, der tilskynder sine læsere til at vise tilbørlig respekt for lov og orden, betragtes nu af mange som gammeldags. Talrige kirkeretninger har slået følge med vor tids eftergivende samfund og ser gennem fingre med umoralitet, homoseksualitet og fordærv — hvorved de har frembragt en mængde uægte kristne, af den slags der ikke skal „arve Guds rige“. — Matt. 24:12; 1 Kor. 6:9, 10.
3. Hvordan har lovløse personer forsøgt at trænge ind i den kristne menighed, og hvad sagde Jesus om disse?
3 Lovløse mennesker har endog forsøgt at trænge ind i den sande kristne menighed; de hævder at vor Herres „lovede nærværelse“ ikke finder sted i vor tid; de latterliggør de ældste og bestrider at Herren har overdraget „den trofaste og kloge træl“ at varetage Rigets interesser på jorden. (2 Pet. 3:3, 4; Matt. 24:45-47) Det var blandt andet den slags mennesker Jesus advarede om, ifølge Mattæus 7:15-23: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve. . . . [På den dag] vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“
4. Hvilken egenskab tilskyndes vi til at opelske, og hvordan kan vi vise den?
4 Om dem der virkelig er som får sagde Jesus derimod: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ Hvordan kan vi vise at vi har en sådan udholdenhed? Ved at være med til at opfylde den befaling Jesus derefter gav: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:13, 14) Det er ved at være udholdende i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ at vi kan blive frelst.
5. (a) Hvorfor kan vi sige at vi ikke er alene i vort arbejde? (b) Hvilken domshandling foregår nu, og hvem er det der dømmer?
5 Vi er ikke alene om at udføre dette arbejde, for i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ siger Jesus videre at „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone“. Fra de usynlige himle leder han et domsarbejde, idet han skiller nationernes indbyggere fra hinanden, „ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene“. Dette adskillelsesarbejde når sit højdepunkt i ’den store trængsel’, hvor de genstridige ’bukke’ går bort til „evig afskærelse“, mens de lydige ’får’ indbydes til at arve det rige som Faderen har beredt dem „fra verdens grundlæggelse“. — Matt. 24:3, 21; 25:31-46.
6. (a) Hvordan har det klart kunnet ses hvem der er ’får’ og hvem der er ’bukke’? (b) Hvordan er det ofte blevet bekræftet at englene leder vort hus-til-hus-arbejde?
6 Hvordan viser folk om de er ’får’ eller ’bukke’? Det gør de ved deres reaktion på det vidnearbejde Kongens salvede „brødre“ og deres medarbejdere udfører på jorden, et arbejde der er nået ud til „jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8) Dette arbejde har hovedsagelig bestået i en verdensomspændende forkyndelse fra hus til hus. Denne virksomhed har medført at „fårene“ har vist påskønnelse af de åndelige værdier, sådan som det fremgår af Kongens ord til dem: „Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig.“ (Matt. 25:35) Det at de gæstfrit har taget imod hans „brødre“, regner han som noget de har gjort mod ham. Deres handlemåde står som en modsætning til den modtagelse hans „brødre“ får af de genstridige der ikke giver agt på åndelige værdier. Dette adskillelsesarbejde er tydeligvis blevet udført under englenes ledelse. (Matt. 25:31, 32) Samtidig har englene ydet hjælp i forbindelse med selve forkyndelsen af „den gode nyhed“, for hvor ofte er det ikke sket at et oprigtigt menneske har bedt Gud om hjælp og straks efter har opdaget at et af Jehovas vidner stod uden for døren! Og hvor ofte er det ikke sket at en eller anden usædvanlig omstændighed har fået en forkynder til at aflægge besøg hos nogen på et tidspunkt hvor der var allermest brug for åndelig hjælp! Måtte vi derfor, i erkendelse af at myriader af engle støtter os i vort arbejde, aldrig holde op med at lede efter mennesker der er det værd, men nidkært blive ved med at forkynde fra hus til hus.
Vi følger de første kristnes eksempel
7. (a) Hvad viser at de første kristne nidkært forkyndte „offentligt og fra hus til hus“? (b) Hvilken sammenligning kan også drages mellem de kristne i det første århundrede og i vor tid?
7 De første kristne var ikke delt op i præsteskab og lægfolk. De der troede på Herren Jesus Kristus var ikke slet og ret kirkegængere. De var aktive mænd og kvinder der var optaget af nidkært at forkynde „offentligt og fra hus til hus“. (Apg. 20:20) De fyldte bogstavelig talt Jerusalem med deres lære og forkyndte den gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. (Apg. 5:28; Kol. 1:23) De opnåede gode resultater fordi, som historikeren E. Arnold siger i sin bog The Early Christians (De første kristne), „selv de mest ulærde medlemmer af deres menigheder var forkyndere som udbredte den sandhed der var blevet dem betroet“. Det må være det samme i dag, for følgende ord af Paulus gælder alle troende kristne: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ Også i dag er der store skarer der hører „den gode nyhed“, for „deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne“. — Rom. 10:10, 18.
8. Hvilken tydelig forskel er der på kristenhedens sekter og sand kristendom?
8 Der er afgjort stor forskel på det profetiske budskab de sande kristne forkynder og de tomme ceremonier og det ydre formvæsen man finder i kristenheden! I sin bog Menneskeslægtens Historie siger historikeren H. G. Wells følgende om denne forskel:
„Det er nødvendigt for os atter at gøre Læseren opmærksom paa de dybtgaaende Forskelligheder mellem denne fuldt udviklede nikæiske Kristendom [fra 325 e.v.t.] og Jesus af Nazareth’s Lære. . . . Hvad der er klart og tydeligt er, at Jesus af Nazareth’s Lære var en profetisk Lære af den nye Type, som begyndte med de hebraiske Profeter. . . . Dens eneste Organisation var en Organisation af Prædikanter, og dens Hovedfunktion var Prædikenen. Men det fjerde Aarhundredes fuldt færdige Kristendom var . . . hovedsagelig en Præstereligion af en Type, som Verden allerede havde kendt i Aartusinder. . . . den havde en hurtigt voksende Organisation af Diakoner, Præster og Biskopper.“ — Bind VI, side 76, 78.
Den profetiske lære de sande kristne forkynder i dag, er den dyrebare gode nyhed om Guds oprettede rige, en nyhed der ’først må forkyndes blandt alle nationerne’ før enden kommer. — Mark. 13:10.
9. Hvilken form for hus-til-hus-arbejde, der blev påbegyndt i 1919, gør vi stadig brug af?
9 Den nutidige forkyndelse af „den gode nyhed“ blev stærkt fremmet da det den 5. september 1919, ved stævnet i Cedar Point, Ohio, U.S.A., blev meddelt at der ville blive udgivet et nyt blad, The Golden Age (Den gyldne Tidsalder). Dette blad bærer nu det bibelske navn „Vågn op!“ (Rom. 13:11) Som bekendtgjort af Vagttårnsselskabet ved dette stævne, blev bladet et redskab i forbindelse med et særligt arbejde:
„Arbejdet med The Golden Age er et hus-til-hus-arbejde med Rigets budskab, ved hvilket hævnens dag fra vor Gud og trøst for dem der sørger, skal forkyndes.“
Den dag i dag er hus-til-hus-arbejdet med Vågn op!, og ligeledes med bladet Vagttårnet, stadig en af de mest værdifulde metoder hvorved man regelmæssigt kan nå ud til folk med „den gode nyhed“.
10. Hvilken opildnende opfordring til aktivitet blev fremsat i 1922, og hvordan indgik tjenesten fra hus til hus som en del at dette stævne?
10 Der kom endnu mere fart i Jehovas Vidners hus-til-hus-arbejde efter det andet stævne i Cedar Point, som blev holdt i 1922. Her lød denne mindeværdige opfordring til aktivitet:
„Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“
En af stævnedagene var sat til side til gruppevidnearbejde fra hus til hus, og det rapporteredes at Rigets forkyndere havde spredt 10.000 bøger. Den dag i dag er der ved stævnerne tilrettelagt en særlig tjeneste fra hus til hus som er med til at øge deltagernes glæde.
En hær af „græshopper“ rykker frem
11. (a) Hvad sammenligner Bibelen Jehovas vidner og deres forkyndelse fra hus til hus med? (b) Hvilken virkning har disse ’græshoppers’ virksomhed haft på (1) præsteskabet, (2) retskafne mennesker?
11 I 1920rne og 1930rne var denne magtfulde forkyndelse fra hus til hus at ligne ved en græshoppeplage der hjemsøgte kristenheden. Som det siges i Åbenbaringen 9:7-10: „Græshoppernes skikkelser lignede heste beredt til kamp . . . Og lyden af deres vinger var som lyden af vogne med mange heste der løber ud til kamp. De har også haler og brodde ligesom skorpioner.“ En vældig hær af nidkære forkyndere oversvømmede kristenhedens byer og afslørede falske læresætninger og hykleriske religiøse skikke. Deres budskab har ofte ’stukket’ præsteskabet, som derfor er gået til modangreb. „Græshopperne“ har advaret om Jehovas dag der hastigt nærmer sig og hvor han vil tage hævn over alle dem der spotter hans navn, og de har trøstet de retskafne med det glade budskab om at Paradiset vil blive genoprettet her på jorden under Guds suverænitet. — Es. 61:2.
12. (a) Hvorfor bør man ikke tage let på tingene i disse „sidste dage“? (b) Hvordan passer Joels ord om ’græshoppesværmen’ på Jehovas Vidners forkyndelse?
12 Her i „de sidste dage“ bør man ikke tage let på tingene. (2 Tim. 3:1) Som Guds profet Joel forkyndte: „[Jehovas] dag, den kommer; ja, nær er mulms og mørkes dag, skyers og tåges dag.“ (Joel 2:1, 2a) Mens denne dag vil blive en mørkets og angstens dag for de falske gudsdyrkere, kan de der elsker Gud nu glæde sig over et åndeligt lys der kan sammenlignes med et morgengry. Talrige som en ’græshoppesværm’ har de forkyndt Rigets budskab fra hus til hus. Guds profet beskriver deres nidkære tjeneste med disse rammende ord:
„Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som Eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort.“ (Joel 2:2b, 3)
Der har aldrig været en åndelig hær som denne, bestående af disse salvede vidner for Jehova! De er draget ud over jorden og har afsløret de babyloniske religioners vildfarelser. Ethvert virkeområde inden for falsk religion som måtte ligne et Eden, har de lagt fuldstændig øde, mens de har bragt trøst til de hjem hvor man har taget imod „den gode nyhed“. Om denne hær af vidner siger Jehova Gud gennem Joel:
„Som helte haster de frem, som stridsmænd stormer de mure; . . . i husene trænger de ind, gennem vinduer kommer de som tyve. . . . Foran sin stridsmagt løfter [Jehova] sin røst, thi såre stor er hans hær, ja, hans ords fuldbyrder er vældig, thi stor er [Jehovas] dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?“ (Joel 2:7-11)
Beskyttet af myriader af himmelske engle har disse åndelige „græshopper“ fortsat deres arbejde fra hus til hus. Det jævne folk har med glæde lyttet til dem, efterhånden som ’Jehovas frygtelige dag’ er rykket nærmere. — Se Religion, kapitel 6 og 7 (1940); og Vagttaarnet, 15. august til 15. september 1939, under „Religionens Undergang“.
13. Hvilke „heste“ har i dag tjent som redskaber for denne hær af „græshopper“, og hvilket storslået vidnesbyrd fra hus til hus er blevet aflagt?
13 I sit syn så profeten Joel denne hær af „græshopper“ fare frem som „heste“ rustet til kamp, hvorved der frembringes en lyd som af mange vogne. (Joel 2:4-6) Disse forkyndere af Riget, der fortsætter deres åndelige krigsførelse ved i hele verden at forkynde „fra hus til hus“, udgør i sandhed en vældig hær! Af Johannes’ syn fremgår det at tallet på rytterhærene er „to gange ti tusind gange ti tusind“ — 200.000.000! (Åb. 9:16-19) Disse „heste“ har afgjort været magtfulde redskaber og en stor hjælp i forkyndelsen af Jehovas domme. De er et udmærket symbol på de millioner af bibler, bøger og blade som denne hær af „græshopper“ har spredt i vor tid i forkyndelsen fra hus til hus! (Se „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“, kapitel 17.) Alene i 1978 spredte de, sammen med ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17, 216.709.937 eksemplarer af bladene Vagttårnet og Vågn op! Ved sin forkyndelse fra hus til hus har denne hær af „græshopper“ i sandhed aflagt et storslået vidnesbyrd.
Overvindelse af forfølgelse
14. Hvordan passer Joel 2:7 på Jehovas Vidners forkyndelse i de lande hvor arbejdet er forbudt?
14 Fjender af sandheden har forsøgt at standse denne forkyndelse. I mange lande har nationalistiske herskere forbudt „græshoppernes“ arbejde. De har forsøgt at rejse en ’mur’ mod forkyndelsen af Riget. Men ’græshoppesværmen’ stormer sådanne mure „som stridsmænd“. I nogle byer hvor arbejdet er forbudt, har interesserede blandt den lokale befolkning sluttet sig til forkynderne og har hjulpet dem til at få kontakt med folk som de vidste var venlige. Nogle steder aflægger de et eller to besøg i én gade, og går så hen og gør det samme i en anden gade. Ofte forkynder de med Bibelen alene. I andre lande benytter de sig effektivt af uformelle vidnesbyrd, mens de længes efter den dag hvor de snærende bånd vil blive løst, så de igen frit kan gå fra hus til hus.
15. Hvilken kendelse afsagde De forenede Staters højesteret til støtte for vor hus-til-hus-forkyndelse?
15 Under den anden verdenskrig gjorde præsterne i De forenede Stater deres yderste for at få Jehovas Vidners forkyndelse fra hus til hus forbudt. Ved mange lejligheder har De forenede Staters højesteret imidlertid anerkendt at denne forkyndelse fra hus til hus finder støtte i forfatningen, der garanterer religionsfrihed og tale- og pressefrihed. I den kendelse der i maj 1943 blev afsagt i sagen Murdock mod Pennsylvania, henledte højesteret opmærksomheden på det bibelske grundlag for Jehovas Vidners forkyndelse:
„De gør krav på at følge Paulus’ eksempel, idet de underviser ’offentligt og fra hus til hus’. Apostelgerninger 20:20. De tager Bibelens påbud: ’Gå ud i alverden og forkynd den gode nyhed for al skabningen’, bogstaveligt. Markus 16:15. . . . Denne form for forkyndelse benyttes i dag i vid udstrækning af forskellige religiøse sekter, hvis kolportører bringer evangeliet ud til tusinder og atter tusinder af hjem og aflægger personlige besøg for at vinde tilhængere for deres tro. Det er mere end en forkyndelse; det er mere end en udbredelse af religiøse skrifter. Det er en kombination af begge dele.“
Det er i sandhed lykkedes denne ’græshoppesværm’ og dens medarbejdere at storme de juridiske mure som fjenderne har søgt at rejse mod deres forkyndelse fra hus til hus.
„Fra hus til hus“ i hele verden
16. (a) Hvilken virksomhed udfører englene nu i forbindelse med indhøstningen? (b) Hvorfor har den måde kristenhedens missionærer har „forkyndt“ på, ikke givet resultater?
16 Da Jesus forklarede en af sine lignelser sagde han: „Marken er verden . . . Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle.“ (Matt. 13:38, 39) Af et af de syner apostelen Johannes fik, fremgår det også at engle ville være i aktivitet her i „endens tid“. Han skrev:
„Jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.’ Og en anden engel, nummer to, fulgte efter og sagde: ’Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!’“ (Åb. 14:6-8)
Hvordan kunne alle jordens folkeslag blive underrettet om den evigvarende gode nyhed om Guds riges herredømme, og om den falske religions verdensimperiums snarlige fald og tilintetgørelse? Ville det ske ved at man som kristenhedens missionærer rejste ud til såkaldt hedenske lande, byggede skoler, hospitaler og hjælpestationer, og lejlighedsvis forkyndte for de „riskristne“ der kom til disse? Nej, for man ville aldrig opnå et godt resultat ved hjælp af sådanne metoder. Det viser erfaringerne. Kristenhedens kirker, der i århundreder har været indblandet i våbensmugling og kolonikrige, nyder kun ringe anseelse i mange ikke-kristne lande.
17. Hvilke metoder har missionærer fra Jehovas Vidner anvendt, og med hvilket resultat?
17 I de seneste årtier har himmelens engle ledet en helt anden form for missionærtjeneste. I 1943 oprettede Jehovas Vidner Vagttårnets bibelskole Gilead (oprindelig i South Lansing, New York, U.S.A.) med det bestemte formål at uddanne missionærer som siden da er blevet sendt ud i hele verden for at forkynde „offentligt og fra hus til hus“, lede bibelstudier i folks hjem og samle interesserede i nye menigheder. Har denne offentlige forkyndelse „fra hus til hus“ givet resultat? Ja afgjort. I 1943 var der 126.329 Jehovas vidner i 54 lande og områder, og de var organiseret i 6310 menigheder. I 1978, 35 år senere, var der 2.182.341 aktive Jehovas vidner i 205 lande, organiseret i 42.255 menigheder.
18. (a) Har hus-til-hus-forkyndelsen betydning i dag? Begrund dit svar. (b) Hvordan bør Jehovas tjenere se på den rolle de spiller i forbindelse med dommen? (c) Hvad må vi gøre for at sikre os et lykkeligt udfald?
18 Efterhånden som Guds „doms time“ hastigt nærmer sig, vil denne forkyndelse fra hus til hus som vi udfører, hvad enten vi tjener i vort eget land eller som missionærer i et fremmed land, også hastigt nå sin afslutning. (Åb. 14:7) Selv om der måske nu er mange hvis indstilling afslører at de er ’bukke’, er der stadig ’får’ at finde i distriktet. Når vi modigt fortsætter med at forkynde fra hus til hus, vil englene sørge for at vi bliver ledet til disse ’får’. Det er den indsatte konge, Jesus Kristus, der er Dommeren. Vi er blot ydmyge tjenere der har fået den forret at spille en rolle i forbindelse med hans domsgerning, og det kan vi gøre ved at ’aflægge et grundigt vidnesbyrd og undervise offentligt og fra hus til hus’. (Apg. 20:20, 21) Meget snart vil kristenhedens, ja hele verdens, lovløse byer være „øde, uden beboere“. Hvor lykkelige kan vi da ikke være fordi vi fulgte opfordringen til at tjene Jehova og sagde: „Her er jeg, send mig!“ — Es. 6:8-11.