-
Tagalog — et alsidigt sprogVågn op! – 1977 | 8. november
-
-
afspejler grader af høflighed og hensynsfuldhed, for at adskille det fra fortrolighed. Rigtigt anvendt er disse former behagelige at høre på.
Tagalog er et meget interessant filippinsk sprog, og det er også uundværligt på de 7000 øer som udgør Den filippinske Republik. Jehovas vidner gør god brug af det for at udbrede den gode nyhed der, og således ser tusinder der taler dette sprog frem til at stå blandt ’den store skare’ som vil prise Gud, fordi de af ham bliver ført gennem ødelæggelsen af dette onde tingenes system ind i den nye orden under kongen Jesu Kristi retfærdige rige. — Åb. 7:9, 10, 14.
-
-
Den sultne græshoppeVågn op! – 1977 | 8. november
-
-
Den sultne græshoppe
„FORAN det er landet som Eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort.“ (Joel 2:3) Med disse ord beskrev den hebraiske profet Joel en græshoppesværms hærgen.
En kæmpesværm af ørkengræshopper kan forvandle kilometervis af frugtbare afgrøder til et trøstesløst øde, med hungersnød til følge. En enkelt græshoppe fortærer hver dag lige så meget som den selv vejer. Og når man tager i betragtning at en stor sværm kan bestå af milliarder af græshopper, er den samlede mængde vegetation der fortæres kolossal. Således vil en sværm på 40 milliarder græshopper dække et område på godt 1000 kvadratkilometer og fortære omkring 80.000 tons føde daglig!
I 1958 dukkede en sværm af denne størrelse op i Somalia, Afrikas østligste land. Denne vældige sværm er imidlertid ikke den største man har kendt til. I 1889 dækkede en sværm ved Det røde Hav et område på over 5000 kvadratkilometer.
Den beskrivelse Bibelen giver af en græshoppeplage er derfor ingen overdrivelse: „Det lyder som raslende vogne, når de hopper på bjergenes tinder, som knitrende lue, der æder strå, som en vældig hær, der er rustet til strid. Folkeslag skælver for dem, alle ansigter blusser. . . . de kaster sig over byen, stormer muren i løb; i husene trænger de ind, gennem vinduer kommer de som tyve. Foran dem skælver jorden, himlen bæver; sol og måne sortner, stjernerne mister deres glans.“ — Joel 2:5, 6, 8-10.
Lyden af en fremrykkende græshoppesværm kan høres i en afstand af omkring ti kilometer. Som en velorganiseret kampstyrke rykker græshoppehæren frem, opæder al vegetation på sin vej og efterlader sig ødelæggelse. Hverken linned, uld, silke eller læder undgår græshoppernes kæber. Kommer de ind i husene, sparer de end ikke lakken på møblerne.
I desperation smider landmændene måske sten og andet efter græshopperne og slår efter dem med stokke og stænger. Men forgæves. Græshopperne er for mange. Stormløbet fortsætter. Så stort er deres antal at sværmen kan tage form som en sky eller ligne en forrygende snestorm der formørker himmelen.
Heldigvis er det ikke hvert år at ørkengræshopper trænger frem med fuld styrke og ødelæggende kraft. Hvorfor ikke?
Vejrforholdene spiller i første række ind. De år hvor det er tørt og vegetationen i ørkenområderne sparsom, udklækkes ørkengræshopperne ikke i så store mængder og kan derfor ikke samle sig i store sværme. De ligner almindelige grønne græshopper. Men når der falder gentagne regnskyl i ørkenen, udklækkes græshopperne i uhyre antal og begynder at leve i flok. Deres farve ændres fra grøn til gul, sort og rød.
Forandringen i adfærd og farve er en følge af at græshopperne rører hinanden. Dette er blevet bekræftet gennem videnskabelige eksperimenter. Hvis en ørkengræshoppe lukkes inde i en krukke hvori man efterligner berøringseffekten ved hjælp af små hvirvlende tråde, skifter den gradvis farve.
Moderne metoder til kontrol af græshopper, især gennem sprøjtning, har begrænset græshoppeplagernes omfang. Men de kan ikke forhindre græshopperne i at formere sig i stort tal. Det eneste der i realiteten kan afværge en græshoppeplage, er en naturkatastrofe — tørke.
Vil det sige at mennesket altid skal kæmpe mod den sultne græshoppe? Nej. Skaberen, Jehova Gud, har til hensigt at omdanne denne jord til et sted fri for problemer. (Åb. 21:3-5) Som en del af Guds skaberværk har også græshopperne deres berettigelse på jorden, men i Guds nye orden vil de ikke være en ødelæggende plage.
For århundreder siden demonstrerede Jehova Gud sin magt over græshopperne. Han førte ved hjælp af disse insekter en stor plage over ægypterne, som holdt israelitterne i trældom, ligesom han også bragte plagen til ophør, idet han drev hele sværmen ud i havet. — 2 Mos. 10:12-19.
Den sultne græshoppe kan på sin vis hjælpe os til at forstå menneskets lidenhed og Guds storhed. Kun Skaberen kan drage omsorg for at dette insekt en dag vil tjene til gavn for menneskene.
-