Hvad udfrielsen betyder for de fangne i vor tid
1. Hvad skildrer den ulykke som ramte jøderne i det første århundrede, og består udfrielsen blot i udfrielse fra trældom under et religiøst system?
EN ulykke der ramte den jødiske nation i det første århundrede er en historisk begivenhed der i mindre målestok skildrer hvad det fører til hvis den udfrielse der forkyndes af Jehovas salvede, ikke bliver modtaget. Denne udfrielse består ikke blot i udfrielse fra trældom under et religiøst system, og i at de der er blindet af dette systems mørke atter skuer frihedens lys. Udfrielsen medfører også at man undgår at blive tilintetgjort sammen med den falske religions fængselslignende system. En sådan tilintetgørelse nærmer sig for denne generation, i verdensomfattende målestok.
2. Hvilken udfrielse ville de jøder der lyttede til Peters opfordring derfor opnå?
2 For nitten hundrede år siden advarede Peter jøderne og de omskårne proselytter om at lade sig frelse fra den vanartede jødiske slægt eller generation der levede dengang. Han advarede dem om hvad der ville overgå deres nation i år 70. Det han forkyndte for dem var mere end blot en udfrielse fra den overleverede jødedoms system. — Ap. G. 2:40.
3. (a) Hvilket budskab forkyndte Peter omkring tre og et halvt år senere for hedningerne, og hvordan stemte dette budskab overens med Jesu sidste befaling til disciplene? (b) Hvorfor måtte der stadig forkyndes et budskab om udfrielse efter Jerusalems ødelæggelse?
3 Knap tre og et halvt år senere blev Peter sendt ud for at forkynde budskabet om udfrielse for de uomskårne hedninger, som ikke var i trældom under den overleverede jødedom. (Ap. G. 10:1-48; 11:8) For de hedninger der fra da af kom til troen, var det en udfrielse fra det hedenske religionssystem. Det var en udfrielse fra den falske babyloniske religions verdensimperium. Det budskab som blev forkyndt for disse hedninger, gik i virkeligheden ud på at de skulle drage ud fra Babylon den Store, det vil sige ud fra den falske religions verdensimperium. Det var grunden til at den opstandne Jesus Kristus havde sagt til sine disciple: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ (Matt. 28:19, 20) At det jordiske Jerusalem blev udslettet i år 70 var derfor ikke ensbetydende med at der ikke mere skulle forkyndes udfrielse for fangerne. Babylon den Store eksisterede stadig efter at Jerusalem var blevet udslettet af de romerske hære.
4. Hvilket syn fik Johannes mange år efter af Babylon den Store, og hvorfor er det nu absolut nødvendigt at mennesker udfries fra dette Babylon?
4 Seksogtyve år efter at Jerusalem således var blevet udslettet, fik apostelen Johannes et mirakuløst syn hvori han så det store Babylon sidde ved mange symbolske vande, nemlig folk, skarer, folkeslag og tungemål, som det beherskede. (Åb. 17:15) Folkene træller stadig under Babylon den Stores knugende åg, og der er nu et presserende behov for udfrielse fra denne skøge og alle hendes religiøse forgreninger. Det gamle Babylon undslap ikke ødelæggelsen efter at det selv havde ødelagt det jordiske Jerusalem i 607 f.v.t. Kan vi forvente at Babylon den Store vil undgå ødelæggelsen efter at romerne i år 70 havde ødelagt Jerusalem? Ikke ifølge Bibelens profetier.
5. (a) Hvilken dag markerede Jerusalems ødelæggelse? (b) Hvordan viser Åbenbaringen at det ikke var den endelige opfyldelse af Joels profeti, og hvad opfordres folk nu til at drage ud af?
5 Ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel i det år markerede ’Jehovas store og frygtelige dag’, og det forstod de kristne i det første århundrede. Men det var ikke den endelige opfyldelse af Joels profeti. (Joel 3:1-5) Da Jerusalem og dets tempel allerede havde ligget i ruiner i seksogtyve år, blev apostelen Johannes underrettet om at der atter ville komme en Jehovas dag i fremtiden, „Guds, den Almægtiges, store dag“. Denne dag skulle markeres af krig på et sted der på hebraisk kaldes Harmagedon. Den opfordring Johannes hørte var derfor ikke en opfordring til at drage ud af det jordiske Jerusalem, for denne by eksisterede ikke mere og blev ikke genopbygget af romerne før et stykke inde i det andet århundrede. Den opfordring som Johannes hørte, må nu høres af alle mennesker på hele jorden, en opfordring til at drage ud af Babylon den Store. (Åb. 16:14-16; 18:1-4) Det vil få katastrofale følger hvis man ikke giver agt på denne opfordring!
6. Hvorfor bør folk i kristenheden i dag ikke mene at de nyder kristen frihed? Hvad bør de gøre?
6 Tiden gik og apostelen Johannes døde, alle de andre af Jesu Kristi apostle og deres trofaste og nære medarbejdere, som for eksempel Timoteus og Titus var også borte. Derefter begyndte de kristne at gå på kompromis med hensyn til den frihed Kristus havde frigjort dem til. For at opnå selviske, materialistiske og sociale fordele lod de sig føre i trældom under Babylon den Store. Begyndelsen til kristenheden blev gjort i den romerske kejser Konstantin den Stores regeringstid ved at man sammenblandede den tids populære form for kristendom med Babylon den Stores hedenskab, som Konstantin var pontifex maximus for indtil han døde i år 337. Folk i kristenheden i dag bør derfor ikke mene at de nyder kristen frihed, „Guds børns herlige frihed“. (Rom. 8:21, NW) De er i trældom under deres religiøse ledere og deres kirkesystemer. De er trælle under Babylon den Store med dens forvirring af sekter, af hvilke et tusind eller flere hævder at være kristne. Opfordringen fra himmelen til at drage ud fra Babylon den Store indbefatter derfor også at drage ud fra kristenheden.
Flugten fra det store Babylon i vor tid
7. Hvem tog i 1919 skridt til at drage ud af Babylon den Store, og hvad var grunden?
7 I foråret 1919, blot få måneder efter den første verdenskrigs ophør, tog en forholdsvis lille gruppe indviede kristne det modige skridt at drage ud af Babylon den Store. I 1931 blev de internationalt kendt som Jehovas vidner. Under første verdenskrig var de kommet i fangenskab under Babylon den Store og hendes politiske elskere, især dem i kristenheden.
8. Hvordan havde Åbenbaringen 11:2-12 forudsagt deres flugt fra det store Babylon, og hvad er de nu besluttede på at gøre?
8 Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, fortæller os i kapitel 11, versene 2 til 12, om Guds salvede vidner, hans to symbolske olietræer. Der fortælles at de ville blive dræbt af verdens dyrelignende politiske system; men efter en kort tidsperiode der omtales som tre og en halv dag, ville der fra Gud komme livsånde ind i disse salvede vidner, og de ville blive levende og ophøjet som til himmelen, i Guds tjeneste på jorden. Dette skete i foråret 1919. Da besvarede disse salvede vidner selv den himmelske opfordring til at drage ud af Babylon den Store. Med Guds hjælp gennem den regerende konge Jesus Kristus drog de ud af Babylon den Store, og med Guds hjælp er de fast besluttede på at blive ude og holde sig fri af hende indtil hun er borte. — Zak. 4:11-14; 2:11.
9. Hvorfor var det nødvendigt for den salvede rest at forkynde udfrielse for de fangne efter 1919, og gjorde de det?
9 De der blev udfriet i 1919 udgjorde en lille, salvet rest af indviede, døbte kristne, som er jøder indvortes, åndelige israelitter. Men det var nødvendigt med endnu flere for at fuldstændiggøre det bibelske antal på 144.000 åndelige israelitter som skal være sammen med Lammet Jesus Kristus på det himmelske Zions bjerg og herske sammen med ham fra det „himmelske Jerusalem“ til velsignelse for alle nationer. (Åb. 7:1-8; 14:1-5; Hebr. 12:22) Det var derfor nødvendigt at flere fanger i Babylon den Store hørte budskabet om udfrielse og flygtede fra hende og blev en del af det frie åndelige „Guds Israel“, det kristne Israel. (Gal. 6:16) Den salvede rest som var blevet befriet i 1919 indså derfor at den var blevet salvet med Guds hellige ånd til at „udråbe frihed for fanger“, og den begyndte at forkynde, både offentligt og fra hus til hus.
10. Hvad var resultatet af denne forkyndelse, og hvad fremkaldte den?
10 Tusinder reagerede på den gode nyhed om udfrielse fra Babylon den Store, og de indviede sig til Gud og blev døbt som Jesus Kristus havde befalet. Bagefter viste deres kristne livsførelse at de var blevet avlet af Gud, Faderen, til at være hans åndelige børn, den himmelske Jesu Kristi medarvinger. — Joh. 3:3, 5; 2 Kor. 1:12; 1 Joh. 2:20, 27; Rom. 8:16, 17.
11. Hvad betød det som Gud gjorde, og hvilken profeti fik hermed en nutidig opfyldelse?
11 Forstår vi fuldt ud hvad dette betød? Det betød andet og mere end at Jehova Gud avlede åndelige børn til en himmelsk arv! Det betød også at han salvede disse der for nylig var blevet udfriet, at han udgød sin ånd over disse indviede, døbte troende af al slags kød. På denne måde fandt der en opfyldelse sted i nutiden af profetien i Joel 3:1-5, som apostelen Peter havde citeret på pinsedagen i år 33, da den hellige ånd for første gang blev udgydt over menigheden af Kristi disciple.
12. Hvad skulle der ifølge profetien ske efter at ånden var blevet udgydt over al slags kød, og skete dette?
12 Ifølge Joels profeti skulle der ikke blot ske det at ånden blev udgydt, men de salvede skulle også profetere, både mænd og kvinder, unge og gamle. Nu var ånden altså blevet udgydt, men fandt den forudsagte profeteren også sted? Ja, ikke blot offentligt, men også fra hus til hus — og det mere end nogen sinde før. De indviede troende var blevet salvet med hellig ånd til at profetere og forkynde! Hvordan kunne de så lade være med at forkynde budskabet om „afslutningen på tingenes ordning“, „denne gode nyhed om riget“, på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationer før denne tingenes ordnings afslutning? — Matt. 24:14, NW.
13. (a) Hvad mere kunne man som en opfyldelse af Joel 3:1-5 forvente, ud over at ånden blev udgydt og at der skulle profeteres? (b) Hvad står vi nu over for, i betragtning af det vi har set siden 1919?
13 Har vi været vidne til at Guds ånd i nutiden er blevet udgydt over al slags kød som en opfyldelse af Joels profeti (3:1, 2)? Ja vi har, og derfor må der være noget mere i vente. Som vist i det profetiske mønster på Kristi apostles tid for nitten hundrede år siden, fra pinsen år 33 til sommeren år 70, indebar opfyldelsen af Joel 3:1-5 mere end blot det at Guds ånd blev udgydt over al slags kød. Opfyldelsen indebar også at Jehova ville lade „ske tegn på himmelen og på jorden, blod, ild og røgstøtter“. Og profetien siger videre: „Solen skal vendes til mørke og månen til blod, før [Jehovas] store og frygtelige dag kommer. Men enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses; thi på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være frelse, som [Jehova] har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som [Jehova] kalder.“ Eftersom vi i vor tid har set umiskendelige beviser på at Guds ånd er blevet udgydt over indviede, døbte kristne, står vi nu over for „[Jehovas] store og frygtelige dag“. Hvor er der mulighed for at overleve?
14. Hvor vil man kunne finde beskyttelse?
14 Som vist på apostlenes tid for nitten hundrede år siden opholdt de overlevende sig ikke på det jordiske Zions bjerg eller i det jordiske Jerusalem, hvor de vantro jøder befandt sig. De var tyet til det himmelske Zions bjerg og det „himmelske Jerusalem“.
15. I forbindelse med hvilken indsamling er ånden blevet udgydt siden 1919, og hvilken begivenhed går dette forud for?
15 Lad os derfor ikke underkende betydningen af det der er sket i de sidste halvtreds år. De udvalgte, kaldede og salvede er siden 1919 blevet indsamlet i en forenet organisation der omspænder hele jorden. Dette indsamlingsarbejde under englenes ledelse fortsatte i overgangsårene 1931-1935. De der blev føjet til den udfriede rest efter 1919, blev også salvet med Guds udgydte ånd til at profetere. Ligesom i det første århundrede sker denne udgydelse af ånden umiddelbart før „[Jehovas] store og frygtelige dag“ med dens tegn på himmelen og blod, ild og røgstøtter på jorden. Det er den dag da Jehova Gud udøser sin hævn over alle der ikke har påkaldt hans navn og som ikke har ladet sig udfri fra trældommen under verdens systemer og underlagt sig Guds rige, der har hersket siden 1914 i det „himmelske Jerusalem“ på det himmelske Zions bjerg.
16. (a) I hvilket „år“ lever vi stadig, og hvorfor påhviler det os at fortsætte med at forkynde udfrielse? (b) Hvem fører an i dette arbejde i dag?
16 Ifølge Esajas’ profeti (61:1, 2) lever vi stadig i ’nådeåret fra Jehova’, men dette symbolske „år“ vil nå til ende og blive efterfulgt af „hævnens dag fra vor Gud“. Før Jehovas nådeår udløber, påhviler det os at intensivere vor forkyndelse af frihed for folk der stadig er i fangenskab, for „hævnens dag fra vor Gud“ er nu meget nærmere end da Guds ånd blev udgydt i 1919 og årene derefter. Nogle få tusinde af den salvede rest er stadig hos os, og de opfylder hensigten med deres salvelse. Hvordan gør de det? Ved at føre an i det arbejde Gud har betroet dem, at „udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet“ i Babylon den Store.
17, 18. (a) Hvorfor er der nu al mulig grund til at drage ud af Babylon den Store? (b) Hvad hørte Johannes stemmen fra himmelen sige?
17 For det gamle Babylon kom der også en „[Jehovas] dag“, og den var „grum, med harme og brændende vrede“. (Es. 13:1, 9) På samme måde kommer der for nutidens Babylon den Store en „hævnens dag“, ja, „Guds, den Almægtiges, store dag“. Der er nu al mulig grund til at drage ud af Babylon den Store. Lyt til hvad apostelen Johannes hørte stemmen fra himmelen sige:
18 „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. . . . derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ — Åb. 18:4-8.
19. (a) Hvorfor er det bydende nødvendigt at den salvede rest bliver ved med at forkynde, og hvilke „fanger“ forkyndes der især for nu? (b) Ved hvilken lejlighed i 1923 blev opmærksomheden henvendt på disse fanger?
19 Læg mærke til at ødelæggelsen vil ramme Babylon den Store som „på én og samme dag“! Det gør det påtrængende nødvendigt at den salvede rest uden ophør forkynder „frihed for fanger“. Gennem flere årtier har den salvede rest nu været optaget af nogle religiøse „fanger“ som ikke hører til denne salvede rest der har et himmelsk håb. Dette ses af en begivenhed i 1923. Fra den 18. til den 26. august afholdt mange tusinde indviede, døbte bibelstudenter et stævne i Los Angeles i Californien. Lørdag aften den 25. august talte den daværende præsident for Watch Tower Bible & Tract Society til tusinder af den salvede rest om Jesu lignelse om fårene og bukkene. Han forklarede at „fårene“ var dem der viste deres velvilje mod den salvede rest af Kristi åndelige brødre. Som belønning skulle disse „får“ bevares i live gennem det kommende Harmagedonslag og bagefter føres ind i Guds nye tingenes ordning. Ved afslutningen af foredraget læste taleren en resolution op og anbefalede dens vedtagelse, og med undtagelse af nogle fremmede stemte alle for. I de sidste tre afsnit af resolutionen hed det:
20, 21. (a) Hvor befandt de fanger sig som denne resolution var henvendt til, og hvilken bibelsk opfordring lød til dem? (b) Hvad blev de indtrængende opfordret til at gøre?
20 „Vi henleder Opmærksomheden paa, . . . at Skillelinien mellem de to Grupper i Kristenheden er trukket klart op, og at Tiden er kommet til at skelne dem, der foretrækker det onde, fra dem, der elsker Retfærdighed og længes efter Kristi Rige. I Kærlighedens Aand raaber vi derfor et Varsel til alle saadanne freds- og ordenselskende og gudfrygtige Mennesker, som er knyttet til de navnkristne Kirkesystemer, og vi henleder deres Opmærksomhed paa, at de ikke kan have Fællesskab eller Samfund med dem, som giver sig ud for at være Kristne, men forkaster Guds Ord og fornægter den Herre Jesus Kristus og hans Rige; vi opfordrer dem til at give Agt paa Guds Ord og skille sig ud fra det, som er urent (2 Korinter 6:17), til at trække sig tilbage fra de uretfærdige gejstlige Systemer, som Herren kalder for Babylon, og gaa ud derfra, for at de ikke skal blive delagtige i dets Synder og rammes af dets Plager (Aabenbaringen 18:4), og
21 Vi opfordrer paa det indstændigste alle saadanne til at anerkende Jesus Kristus som Kongernes Konge og Herrernes Herre og hans Rige, der nu staar for Døren, som det eneste Haab for Folkene om Frelse; og vi opfordrer dem til enkeltvis og samlet at erklære, at de staar paa Herrens Side og sympatiserer med hans Sag, og til at gøre sig rede til at modtage Guds Riges Velsignelser, som han har beredt dem fra Verdens Grundlæggelse.“ — Traktaten Proklamation, 1923.
22. Hvordan udgik der en kraftig opfordring til at drage ud af Babylon den Store i 1927?
22 Denne kraftige opfordring til at drage ud fra Babylon den Store, især fra den del af den der kaldes kristenheden, lød igen søndag den 24. juli 1927, denne gang i foredraget „Frihed for Folkene“, der blev holdt for en offentlig tilhørerskare på over 15.000 i Toronto, Ontario, Canada, og en talløs usynlig tilhørerskare over en kæde på 53 radiostationer, den dengang „største sammenkobling af radiostationer i verden“. Denne bevægende appel blev fremsat af den daværende præsident for Watch Tower Bible & Tract Society og blev senere offentliggjort i Vagttårnet. (Danske udgave for 15. november 1927, side 346, paragraf 56) Foredraget blev også optrykt i brochuren „Frihed for Folket“, der blev uddelt i millioner af eksemplarer.
23. Vil det være nok blot at trække sig tilbage fra kristenhedens religiøse systemer, for at opnå frelse på Guds hævns dag? Begrund svaret.
23 Man drager ikke ud af Babylon den Store og flygter i sikkerhed ved blot at trække sig tilbage fra kristenhedens religiøse systemer eller ved at holde op med at gå i kirke. Det har millioner af mennesker i kristenheden gjort, især i lande hvor der er en statskirke, eller en forening af kirke og stat, og hvor en særlig trosretning bliver erklæret for statsreligion. Selv om disse mennesker har trukket sig tilbage fra statskirken og er holdt op med at støtte den økonomisk, er de stadig i trældom under Babylon den Stores politiske elskere. Selv om de måske ser Babylon den Store blive udslettet på „hævnens dag fra vor Gud“, vil de snart efter blive udslettet som symbolske „bukke“ sammen med Babylon den Stores politiske elskere. Disse politiske elskere har været det store Babylons redskaber, og de er ligesom det kommet i opposition til Guds messianske rige.
24. (a) Hvad må man gøre for at blive et „får“, og hvor mange af disse „får“ vil der være når Babylon den Store bliver ødelagt? (b) Hvorfra må disse „får“ komme, når man betænker hvad Babylon den Store repræsenterer?
24 I betragtning heraf hed det i Jehovas vidners officielle organ, Vagttårnet, for den 15. oktober 1934, på siderne 313, 314, at man for at komme med i fåreskaren måtte foretage en fuldstændig, betingelsesløs indvielse til Jehova Gud og blive døbt i vand, akkurat som Jesus selv. Året efter blev det yderligere åbenbaret at disse „får“ ville komme fra „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“ og at de ville udgøre „en stor skare“ når Babylon den Store blev udslettet. (Åb. 7:9, 10) Den „store skare“ måtte som følge heraf ikke alene komme fra kristenheden men også fra de hedenske lande. Det var derfor meget betimeligt at der i 1963 blev udgivet en bog med titlen „’Babylon the Great Has Fallen!’ Gods Kingdom Rules!“ (som oversat til dansk ville hedde: „’Babylon den Store er faldet!’ Guds rige hersker!“). Denne bog viser at Babylon den Store ikke blot omfatter kristenhedens organiserede religion, men hele den falske babyloniske religions verdensimperium, deri indbefattet kristenheden.
Ånden er blevet udgydt — vi står over for den store dag!
25. (a) Hvem forkyndes der frihed for, og hvorfor må dette befrielsesarbejde fortsætte lige til enden? (b) Hvad kan vi forvente vil ske om kort tid som en opfyldelse af Joel 3:1-5, eftersom vi har været vidne til at ånden er blevet udgydt?
25 Hvem er det da der forkyndes frihed for? Det er for dem der er fanger under alle de religiøse systemer der udgør det store Babylon. De må alle udfries fra det store Babylon nu, hvis de vil undgå at blive udslettet sammen med denne skøge eller sammen med hendes politiske elskere i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, i Harmagedon. (Åb. 16:14-16) Vi må advare dem mod den evige udslettelse der nærmer sig dem med raske skridt. Den generation der lever nu, har været vidne til at Guds ånd er blevet udgydt over al slags kød for at det store arbejde med at forkynde Guds messianske rige kan blive fuldført. Om kort tid kan vi vente opfyldelsen af resten af Joels profeti (3:1-5), den der taler om „[Jehovas] store og frygtelige dag“ da alle der ikke påkalder Jehovas navn gennem Jesus Kristus og som ikke søger tilflugt sammen med Jehovas salvede rest under det „himmelske Jerusalem“, vil blive udslettet. Vi kan derfor ikke holde op med at forkynde frihed for fangerne nu. Dette udfrielsesarbejde, dette redningsarbejde, må fortsætte lige til enden!
26. Hvornår vil slaveriet under Babylon den Store og hendes politiske elskere få en ende, og hvorfor må dette slaveri nødvendigvis ophøre?
26 Babylon den Store og hendes politiske ledsagere og beskyttere bedriver stadig åndelig utugt med hinanden, og de holder stadig folk i slaveri; det vil dog snart blive opløst, nemlig på „hævnens dag fra vor Gud“. Dette slaveri må ophøre! Gud er ikke interesseret i at der her på jorden drives en slavelejr af Babylon den Store og hendes politiske elskere. Jo, Satan Djævelen er interesseret i en sådan slavelejr, men ikke Jehova Gud. Han er ikke tilhænger af at menneskene for evigt skal være trælbundne som slaver. Han er frihedens Gud! Han er tilhænger af frihed for dem der er hans børn.
27. (a) Hvordan gik det til at menneskene kom i trældom, og hvad erklærede Gud med det samme at han ville gøre? (b) Hvilket håb vakte Guds erklærede hensigt i menneskenes hjerter, og hvem må jorden derfor nu renses for?
27 Ved skabelsen var det ikke Guds vilje at menneskene skulle blive trælle for Satan Djævelen, synden og døden. Han tillod at hans jordiske børn kom i trældom, men tillod dem samtidig at bruge deres frie vilje, så de af egen tilskyndelse enten viste Gud deres kærlighed og adlød ham eller forkastede ham. I samme øjeblik de kom i trældom, bekendtgjorde Gud at det var hans uforanderlige hensigt at udvirke en udfrielse for dem der blev ofre for den overtrædelse som Adam og Eva, vore første jordiske forældre, havde begået. Ved at bekendtgøre sin hensigt og lade den nedskrive, nedlagde Gud i menneskenes hjerter håbet om at „skabningen selv også skal fries fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Rom. 8:20, 21, NW) Babylon den Store og hendes politiske elskere vil ikke kunne hindre Jehova Gud i at gennemføre sin hensigt og tilvejebringe denne værdifulde frihed for den sukkende skabning. Jorden må renses for dem der stiller sig i vejen for den gudgivne frihed. De der elsker frihed må hjælpes nu, så de kan undgå at blive tilintetgjort sammen med dem der modstår friheden.
28. (a) Hvad vil resten og de mennesker med fårets sindelag der allerede er udfriet, nu gøre? (b) Hvad vil denne udfrielse og dette standpunkt for kristen frihed føre til?
28 Hvad vil den salvede rest og de mennesker med fårets egenskaber der allerede er blevet udfriet af Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus, nu gøre? De vil fortsætte med at gå ud til folk af alle nationer og af alle religioner og „udråbe frihed for fanger“, så længe det stadig er muligt at opnå udfrielse og vinde den frihed som Kristus har frigjort os til. Denne udfrielse vil føre til at man bliver beskyttet og bevaret af Gud når Babylon den Store og hendes politiske elskere forsvinder. Derefter vil ingen mere trælle for dem. At vi således tager standpunkt for sand kristen frihed vil være et skridt på vejen henimod at få del i virkeliggørelsen af Guds storslåede hensigt, som går ud på at synden, døden og Djævelen skal fjernes og hele jorden omdannes til et frihedens paradis hvor Guds fuldkommengjorte jordiske sønner skal leve for evigt til Guds navns ære.
29. Hvilken bog er nu blevet udgivet som en hjælp for disse kommende sønner af Gud, og hvad kan vi anbefale med hensyn til denne bog?
29 Som en hjælp for disse kommende Guds sønner i vor kritiske tid har Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania nu udgivet en ny bog på engelsk. Den hedder „Life Everlasting — in Freedom of the Sons of God“. (Evigt liv — i Guds sønners frihed). Vi kan varmt anbefale den. Læs den og studér den sammen med Bibelen, og værn således om den uvurderlige frihed som er Guds gave ved Kristus