Jehova, den fremadskridende åbenbarings Gud
1. Hvordan bør forholdet være mellem Gud og mennesker, og hvordan har Jehova sørget for at det kan være sådan?
JEHOVA skabte mennesket på en sådan måde at det blev afhængigt af ham. Selv om det fik den frie viljes gave skulle det ikke være uafhængigt af Jehova men måtte henvende sig til ham for at få undervisning og blive ledet i den rigtige retning. Mennesket kunne ikke med et godt resultat udøve herredømme over andre eller være underlagt andres herredømme uafhængigt af den hjælp og den kundskab der kommer fra Jehova. Det måtte tage Gud i betragtning i sit liv hvis det skulle opnå sand lykke og være til velsignelse for andre. Det at mennesket blev skabt på en sådan måde at det stod i et afhængighedsforhold til Jehova indebar at Jehova fra det usynlige måtte åbenbare sig for mennesket for hele tiden at holde det informeret om sine hensigter og krav. Det ses tydeligt af profeten Amos’ ord at Jehova åbenbarer sig for menneskene: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ (Amos 3:7) Hans tjener Daniel sagde noget lignende til kong Nebukadnezar: „Der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder.“ — Dan. 2:28.
2, 3. Hvor meget åbenbarer Jehova for menneskene vedrørende sine hensigter, og hvad er grunden hertil?
2 Jehova åbenbarer sine hensigter når han skønner at tiden er inde til det. Han åbenbarer ikke sin vilje lige på én gang men lidt efter lidt, efterhånden som de mennesker den berører har brug for at få det at vide. Det er som Ordsprogene 4:18 siger: „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“
3 Da det er Jehova der har skabt menneskesindet ved han langt bedre end mennesket selv hvad sindet har bedst af. Jehova tager hensyn til menneskets begrænsede evne til at fatte noget nyt. I Salme 103:14 får vi følgende at vide: „Han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.“ På grund af vore begrænsninger, hvortil hører den menneskelige ufuldkommenheds byrde der blev føjet til ved oprøret i Edens have, åbenbarer Jehova først de åndelige sandheder efterhånden som vi er i stand til at fatte dem. Er vi måske ikke glade for at årstiderne skifter gradvis så legemet ikke udsættes for det chok som pludselige temperaturforandringer bevirker? Jehova har i sin visdom ladet årstiderne skifte på en måde som passer menneskene. Han har ladet dem skifte gradvis så legemet kan nå at tilpasse sig de nye forhold. Også menneskets sind må gradvis tilføres næring og gradvis vænne sig til nye tanker. Får sindet ikke næring nok, bliver mennesket åndeligt svagt, og får det for megen næring på én gang, kan det ikke opsuge den og bliver måske udsat for et chok. Det er det samme der gør sig gældende når man skal vande en sart plante. Giver man den ikke tilstrækkeligt med vand, visner den efterhånden, og giver man den for meget, formår den ikke at opsuge det, og måske hindres den ligefrem i væksten.
4. Hvordan bekræftes det foregående af det Jesus fortalte sine disciple ifølge Johannes 16:12, 13?
4 Da Jehova ved det er begrænset hvor meget vi kan fatte på én gang, åbenbarer han ikke så meget ad gangen; han åbenbarer kun det der er brug for. På Jesu tid lærte disciplene at Jehova ikke ville fortælle dem mere end de kunne fatte på det modenhedsstade de befandt sig på. Kort før sin død sagde Jesus til sine disciple: „Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.“ Disciplene var endnu ikke rede til at tage imod de mange dybe sandheder som de senere skulle lære. Først når de var det, ville Gud åbenbare disse sandheder for dem. Jesus gav dem dette løfte: „Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer.“ — Joh. 16:12, 13.
5. Hvordan kom Jehovas kærlighed til udtryk i forbindelse med kundskaben om det himmelske rige?
5 At disciplene havde meget at lære fremgår tydeligt af det spørgsmål de stillede Jesus efter hans opstandelse. De spurgte: „Herre! er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?“ (Ap. G. 1:6) Det var først senere de fuldt ud forstod at de ikke ville få andel i et jordisk rige. Riget skulle være på det himmelske plan. Vi kan være taknemmelige for at Jehova i sin kærlighed åbenbarede disse sandheder gradvis for disciplene, for på den tid var det jødernes store håb at der ville komme en bogstavelig konge som befriede dem for romernes åg og oprettede et jordisk rige. Hvis den sandhed at Riget var himmelsk og ikke jordisk var blevet åbenbaret da Jesus begyndte at udtage sine disciple, havde de sikkert ikke haft den nødvendige modenhed til at forstå og påskønne denne sandhed og til fortsat at følge ham. Hvis de dybe sandheder var blevet åbenbaret for hurtigt havde de nyomvendte haft vanskeligt ved at forstå dem. Nyomvendte har brug for „mælk“ og kan ikke fordøje den „faste føde“. Senere skrev Paulus: „Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den.“ — 1 Kor. 3:2.
Hvad Peter lærte
6, 7. (a) Giv en beskrivelse af det Peter så dengang han faldt i trance. (b) Hvad vidste han i forvejen om de dyr han så?
6 Et eksempel på at Jehova åbenbarer sine sandheder progressivt eller gradvis, og forbereder sit folk på dem, ser vi i den måde hvorpå han beredte Peter til den mission han senere skulle sendes ud i. I Apostlenes Gerninger, det tiende kapitel, finder vi den interessante beretning om dengang Peter faldt i trance. Apg 10 Vers 10 til 16 fortæller hvad han oplevede: „Og han blev meget sulten og ville have noget at spise; og medens de lavede det til, kom der en henrykkelse over ham: han ser Himmelen åben og noget dale ned; det lignede en stor dug, som ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden; i den var der alle slags af jordens firføddede dyr og krybdyr og himmelens fugle. Og en røst lød til ham: ’Stå op, Peter, slagt og spis!’“
7 Vi kan forestille os Peters følelser når vi tænker på at Moseloven forbød jøderne at spise sådanne dyr. Peter mindedes uden tvivl Lovens ord, for eksempel det der står i 3 Mosebog 11:41-43: „Alt kryb, der kryber på jorden, er en vederstyggelighed, det må ikke spises; intet af det, der kryber på bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange ben, intet af krybet, der kryber på jorden, må I spise, thi det er en vederstyggelighed. Gør ikke Eder selv til en vederstyggelighed ved noget som helst krybende kryb, gør Eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf.“
8. (a) Hvordan reagerede Peter? (b) Hvordan blev hans opfattelse korrigeret?
8 Hvad skulle Peter nu gøre? Det var noget nyt som han ikke rigtig kunne forstå. Forbavset svarede han: „På ingen måde, Herre! jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt og urent.“ Men nu kom ånden med forklaringen: „Og røsten lød atter, for anden gang, til ham: ’Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!’ Dette skete tre gange, og straks efter blev dugen taget op til Himmelen igen.“ Ja, det, var noget nyt for Peter. Gud kan befale at noget ikke længere skal kaldes urent, hvis det er hans vilje.
9-11. (a) Hvilket nyt dilemma blev Peter derefter udsat for? (b) Hvorfor var han bedre forberedt på at forstå denne nye befaling?
9 Peter fik hurtigt brug for det nye han havde lært, for i samme øjeblik fik han besøg af nogle mænd der var udsendt af den romerske høvedsmand Kornelius. Ånden sagde til Peter: „Stå op og gå ned og drag uden betænkning med dem; thi det er mig, som har sendt dem.“ (Ap. G. 10:20) Mændene fortalte at Kornelius havde bedt om at få besøg af Peter. Han, en hedensk høvedsmand i den romerske hær, ville høre hvad Peter havde at fortælle.
10 Igen kan vi forestille os hvor forundret Peter må have været. Nu fik han besked på at gå ind i en hednings hus. Havde han ikke udtrykt sin afsky da han fik at vide at han skulle spise noget urent? Nu blev det sagt til ham at han skulle indfinde sig i hjemmet hos en som han anså for at være uren! Men Peter var mere forberedt denne gang. Han var ikke så chokeret over at han fik besked på at besøge en hedning i hans hjem som han ville have været hvis ikke han var blevet forberedt på det gennem det syn Jehova havde givet ham da han var i trance. Peter forstod senere at dette syn havde forberedt ham på at tage imod en større sandhed. Han indrømmede over for Kornelius og dennes husstand: „I ved, at det er utilbørligt for en jøde at omgås eller besøge nogen, som hører til et fremmed folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. Derfor kom jeg også uden indvending, da jeg fik bud derom.“ — Ap. G. 10:28, 29.
11 Peter havde lært og antaget denne nye sandhed. Jehova havde givet menneskene nye oplysninger om og en ny forståelse af noget man havde anerkendt i århundreder. Peter forstod at da han lærte noget nyt i forbindelse med hvilke dyr der kunne kaldes rene, blev han forberedt på en langt vigtigere sandhed, den sandhed at Jehova nu erklærede de mennesker rene som tidligere havde været anset for urene. Ja, nu var Peter parat til at bruge den anden nøgle og åbne hemmelighederne om Guds rige for disse hedninger. Jehovas visdom kom sandelig til udtryk ved den måde hvorpå han forberedte Peters sind så han kunne fatte denne nye sandhed!
Åbenbaret fremadskridende fra begyndelsen
12. Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at læse „naturens bog“ når man skal forstå Guds hensigter?
12 Siden Adams tid har Jehova gradvis, fremadskridende, åbenbaret sine sandheder, især sandhederne om Riget, for den menneskelige familie. Han har i nogen udstrækning anvendt „naturens bog“ til dette formål. Det er som der står i Romerne 1:20: „Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af.“ Jehova mener imidlertid ikke at det er tilstrækkeligt han åbenbarer sig på den måde. Vi ser jo også at tilbedelsen af falske guder stadig florerer på steder hvor menneskene er omgivet af en vidunderlig natur, for eksempel i Afrikas og Sydamerikas junglearealer og i Asiens bjergegne.
13. Hvad har langt større betydning dersom vi skal forstå Jehovas hensigter?
13 „Naturens bog“ kan nok være en hjælp til at erkende Jehovas magt, men af langt større betydning er dog de overnaturlige åbenbaringer der kommer fra Jehova gennem hans „enbårne søn“, Logos, og gennem engle, ved hjælp af hans hellige ånd. Det er ved dem Jehova på en progressiv eller fremadskridende måde bringer lys over sandheden. De der modtager de åbenbarede sandheder, mennesker der trofast opfylder Jehovas krav, giver dem videre til andre. Nogle af disse jordiske budbringere har fået den privilegerede opgave at skrive Bibelen under inspiration; men enten sandhederne er blevet nedskrevet eller ej, har Jehova overbragt menneskene dem ad overnaturlig vej, nemlig gennem syner, i drømme, ved ord-for-ord-inspiration (verbalinspiration) eller ved at lede deres tanker. Blandt dem Jehova har meddelt sig til for at give menneskene flere oplysninger om sine hensigter er Adam (1 Mos. 2:16), Enok (1 Mos. 5:24; Jud. 14, 15), Noa (1 Mos. 6:9, 13), Abraham (1 Mos. 12:1-3), Moses (2 Mos. 31:18; 34:28); samt de forskellige profeter (Amos 3:7).
14, 15. (a) Hvilken ny ordning, hvorunder sandhederne kunne udbredes, blev indført i det første århundrede? (b) Nævn nogle af de nye sandheder der kom frem.
14 Efter Messias’ komme i år 29 e.v.t. blev mange nye sandheder åbenbaret for menneskeheden, især sandheder vedrørende Riget. Nu talte Jehova til menneskene gennem sin søn på jorden, den designerede Konge: „Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.“ (Hebr. 1:1, 2) På Pinsedagen blev den hellige ånd udgydt over den nydannede kristne menighed, der nu tjente som det redskab Jehova benyttede til at gøre den menneskelige familie bekendt med sine hensigter efterhånden som han åbenbarede dem. Paulus forklarede at dette var tilfældet, idet han skrev: „Dog, visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre; men den er, som der står skrevet, ’hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.’ Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder.“ — 1 Kor. 2:6-10.
15 Jehova åbenbarede mange nye sandheder for den kristne menighed i det første århundrede. For eksempel forklarede Peter på Pinsedagen opfyldelsen af Joel 3:1, 2. (Ap. G. 2:14-21) Senere åbenbarede han at frelse kun var mulig i Jesu navn. (Ap. G. 3:13–4:12) Få dage efter videregav Peter og Johannes den åbenbaring til brødrene at de kristne skulle adlyde Gud mere end mennesker og at de ville modtage den hellige ånd hvis de fulgte denne regel. (Ap. G. 5:29-32) Nogen tid herefter åbenbarede Stefanus under inspiration at han så Jesus stå ved Guds højre hånd, hvilket tjente som et bevis for at Jesus var vendt tilbage til himmelen. — Ap. G. 7:56.
16, 17. På hvilken måde blev man klar over den nye sandhed angående omskærelsen?
16 Der kom yderligere lys over hedningernes stilling også efter at Jehova havde åbenbaret for Peter at hedninger kunne blive en del af den kristne menighed. Ved et møde i Jerusalem år 49 e.v.t. drøftede man spørgsmålet om hvorvidt de hedninger der blev omvendt skulle omskæres. Man traf afgørelsen under Jehovas ledelse og i overensstemmelse med tidligere åbenbarede sandheder. Heri ser vi den trinvise, progressive måde hvorpå Jehova opbyggede disciplenes forståelse af hvordan de skulle forholde sig over for de hedninger der blev omvendt. Ved mødet berettede Peter hvad der var sket adskillige år tidligere (i 36 e.v.t.), dengang han overbragte sandheden til hedningen Kornelius. Peter sagde: „Brødre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til troen. Og Gud, som kender hjerterne, har givet dem vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem lige så vel som til os. Han gjorde ingen forskel på os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter.“ (Ap. G. 15:7-9) Jakob, der førte forsædet ved mødet, sammenfattede afgørelsen og sagde blandt andet: „Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet.“ — Ap. G. 15:13-15.
17 Det var ikke meningen at apostlene og de ældste skulle holde afstemning om hvad der skulle gøres. Det drejede sig om en undersøgelse af hvordan Jehova havde handlet med dem og også en undersøgelse af Bibelens udsagn. I betragtning af at Peter havde været vidne til at Jehovas ånd var blevet udgydt over Kornelius og hans husstand endog før de blev døbt, i betragtning af det Barnabas og Paulus havde oplevet blandt hedningerne og i betragtning af Bibelens ord, kunne der ikke være tvivl om at det var Jehova som nu åbenbarede den nye sandhed at hedningerne ikke behøvede at omskæres. Afgørelsen blev vedtaget og menighederne blev underrettet derom.
18. Hvilke yderligere oplysninger om hedningerne findes i Paulus’ breve?
18 I årene 56-61 e.v.t. skrev Paulus mere om at hedningerne ikke var underlagt Moseloven. Ved hjælp af Skrifterne påviste han at Gud havde naglet lovpagten til „korset“, den pæl Jesus blev henrettet på. (Rom. 6:14; 15:7-13; Kol. 2:13, 14) Åbenbaringer af denne art hjalp dem der tidligere havde fulgt den jødiske religion til at få øjnene op for at Jehova nu meddelte dem at hedningerne også kunne blive medlemmer af Kristi brud uden at underkaste sig de forældede jødiske forordninger. I 60-61 e.v.t. skrev Paulus til efeserne: „Jeg har indsigt i Kristi hemmelighed, som i tidligere slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn, således som den nu ved Ånden er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter, nemlig den hemmelighed, at hedningerne er medarvinger, medindlemmede i legemet og meddelagtige i forjættelsen — og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet.“ (Ef. 3:4-6) I årenes løb ændredes de tidligere jøders indstilling over for de hedningekristne lidt efter lidt. Det ville have været chokerende for dem at få det hele at vide den dag Jesus indledte sin tjeneste!
19. Hvordan benyttede Jehova apostelen Johannes ved åbenbaringen af sine sandheder?
19 Senere, i år 96 e.v.t., benyttede Gud på forunderlig måde apostelen Johannes og åbenbarede for de kristne hvad der snart skulle finde sted. Under inspiration oplyste Johannes blandt andet tallet på dem der skulle udgøre rigsskaren, antallet af de verdensmagter der endnu skulle komme, hvor længe Satan skulle befinde sig i afgrunden, samt andre vigtige sandheder. Jehova åbenbarede gradvis og fremadskridende forbløffende nye sandheder for de mennesker som Bibelen sammenligner med får. Det skete nøjagtig som Jesus havde sagt: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige.“ — Matt. 11:25.
Rigets oprettelse
20. Hvad må vi forvente med hensyn til den åbenbarede sandhed efter Rigets oprettelse?
20 Opfyldelsen af Bibelens profetier (Mattæus, det 24. kapitel, Markus, det 13. kapitel, Lukas, det 21. kapitel, og andre steder) viser klart at Guds rige ved Kristus har virket i himmelen siden året 1914. Eftersom Jehova har åbenbaret mange sandheder for tidligere slægter eller generationer for at give dem større forståelse af det han har til hensigt at gennemføre ved sit rige, kan vi naturligvis ikke tro at der skal komme færre åbenbaringer nu hvor Riget i fuldeste forstand er oprettet og Guds søn, Jesus Kristus, har fået kongemagten. Rigets oprettelse var signalet til at et væld af nye sandheder skulle åbenbares og spredes blandt Jehovas folk på jorden. Ved Kongens indsættelse begyndte en fortsat strøm af oplysninger at tilflyde Rigets lydige undersåtter for at deres forståelse af lærespørgsmål og organisationsmæssige spørgsmål kunne uddybes. Der blev sørget for at der til stadighed kunne tilflyde dem nye sandheder efterhånden som det segl der var sat for dem blev brudt. Dette skildres i Åbenbaringen 5:1 til 8:1.
21. Hvordan forudsagde Esajas dette?
21 Århundreder tidligere havde Esajas forudsagt at denne strøm af sandheder ville tilflyde menneskene: „Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag . . . Kom, Jakobs hus, lad os vandre i [Jehovas] lys!“ — Es. 2:2-5.
22. Hvilket jordisk redskab benytter Jehova nu ved åbenbarelsen af sine sandheder i disse sidste dage?
22 Ligesom Jehova åbenbarede sine sandheder ved hjælp af den kristne menighed i det første århundrede, åbenbarer han også i dag sine hensigter gennem den kristne menighed. Gennem denne profeterer han med større styrke og i et større omfang end nogen sinde før. Det er ikke et tilfælde at al denne virksomhed udfoldes. Jehova står bag det hele. Den rigdom af åndelig føde og de forbavsende detaljer vedrørende Jehovas hensigter som er blevet åbenbaret for Jehovas salvede vidner, er et tydeligt vidnesbyrd om at det er dem Jesus talte om da han forudsagde at Jehova i de sidste dage gradvis ville åbenbare sine sandheder gennem en tro og klog tjener. Om denne tjenerskare sagde Jesus: „Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“ — Matt. 24:47.
23. Hvilket bevis har vi for at det er tilfældet?
23 Jehovas hellige ånd udvirker store ting i dag! Vi må vel nok være taknemmelige over at Gud handler med denne tjenerskare, den åndelige rest, der trofast videregiver de sandheder han åbenbarer for dem! Da den vej de kristne færdes ad er oplyst af disse sandheder, famler de sig ikke frem i blinde i denne verdens mørke vildnis, sådan som de store befolkningsmasser gør både i kristenheden og de hedenske lande. Tværtimod er Jehovas trofaste vidner gradvis, fremadskridende, kommet til forståelse af Jehovas hensigter, der står klarere nu end nogen sinde før i historien. Deres organisation er opbygget efter samme mønster som den kristne menighed i det første århundrede, og den har Jehovas velsignelse. Han har indtil nu ladet vidnernes forkyndelse af „denne gode nyhed om Riget“ bære frugt i 194 lande og områder. Hvert år indsamler de til organisationen tusinder og atter tusinder af nye ordets forkyndere — et klart udtryk for at Jehovas ånd virker gennem kongen Jesus Kristus og Guds sendebud, englene, i det usynlige, og gennem Guds trofaste tjenerskare på jorden. — Matt. 24:14, NW.
[Illustration på side 412]
„Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!“