Harmagedon, Jehovas krig
OVERALT i verden frygter mennesker en ny jordomspændende krig. De frygter den, fordi de allerede har erfaret to verdenskrige. De frygter den, fordi der vil blive benyttet atomvåben. De frygter den, fordi der ikke synes at være nogen mulighed for at undgå den. Men hvad største parten af menneskene ikke forstår, er, at noget langt frygteligere end en ny international krig er forestående. (2 Pet. 3:7, 10) Som den amerikanske general Douglas MacArthur advarende udtalte om bord på krigsskibet „Missouri“ den 2. september 1945, dagen efter Japans overgivelse: „Siden tidernes begyndelse har mennesker søgt efter freden . . . Militæralliancer, magtbalance, forbund af nationer, alt slog efter tur fejl, så den eneste vej, der er ladt tilbage, går gennem krigens ildprøve. Vi har haft vor sidste chance. Hvis vi ikke finder et bedre og mere retfærdigt system, vil vort Harmagedon stå for døren.“ Der er ikke blevet fundet noget „mere retfærdigt system“. Nationerne har nu deres „sidste chance“. Harmagedon står for døren!
Lad nu denne kendsgerning blive forstået af alle: Harmagedon vil blive ganske forskellig, særskilt og let at skelne fra en fremtidig 3. verdenskrig, hvordan en sådan end kunne være skitseret eller udtænkt af små mennesker. Harmagedon bliver ikke en krig mellem øst- og vestblokke af nationer. Det bliver ikke kommunisme mod kapitalisme. Det bliver ikke de arbejdende klassers oprør mod de herskende. Nej, Harmagedon bliver Gud den Almægtiges krig, den store og frygtelige krig, i hvilken Jehova fuldstændig ødelægger de nationer og riger, der modstår og kæmper imod hans herlige teokratiske styre. — Zef. 3:8.
Harmagedon vil ikke blive en lokal krig, der er begrænset til den bogstavelige Megiddos dal i Palæstina. Har-magedon eller Harmagedon betyder „bjerget, hvor tropperne samles“, og det hentyder på symbolsk måde til regeringsorganisationen Zion, hvor Jehova Gud har sat Kristus Jesus på tronen som jordens retmæssige hersker. Denne vigtige historiske begivenhed fandt sted i året 1914, hvilket der allerede er bragt afgørende beviser for i Vagttaarnets spalter. — Sl. 45:3-7.
Det er derfor imod det oprettede rige under Kristus, at nationerne under Djævelens og hans dæmoners kontrol nu samles sammen til et energisk sidste, men nytteløst angreb. Salmisten siger: „Hvorfor raser nationerne, og hvorfor overvejer folkene, hvad der er forgæves [hvorfor sammensværger de sig for at fortsætte deres styre]? Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Jehova og mod hans Salvede [konge]. . . . Han, som troner i himlene, ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i sin vrede [i Harmagedon], forfærder dem i sin harme: Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ — Salme 2:1-6, AS.
Det optrækkende uvejr
Herskerne har siden 1914 gjort sig hastige anstrengelser for at forene nationerne i forbund, skabe sammenslutninger, binde den delte verden sammen i pagter og internationale overenskomster, og nu samler de al deres styrke i, hvad de kalder de Forenede Nationer — alle sådanne planer har svejset nationerne sammen i en solid blok, der modstår Kristi rige — og de regerende ænser ikke, at alt dette er direkte opfyldelser af de guddommelige profetier, der er blevet optegnet for lang tid siden. Og lige så sikkert som vi har set nationerne danne disse sammenslutninger, lige så sikkert skal vi se dem slået i stykker i Harmagedon! „Saml jer, I folk,“ erklærer profeten, „og I skal sønderslås.“ „Væbn jer, og I skal sønderbrydes.“ „Læg råd op, og det skal fejle.“ — Es. 8:9, 10, KJ.
Har du lagt mærke til den overvældende strøm af dæmonisk propaganda, der jævnt er taget til i omfang siden den første verdenskrig, store og svulstige ord, der lyder, som om de kom fra halsen af oppustede kæmpefrøer?
Som forudsagt i Bibelens profetier har sådanne udtalelser, der er inspireret af dæmoner, til hensigt at vinde alle over på Djævelens side i den universelle krig ved Harmagedon. „Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser, der lignede frøer, komme ud af dragens og ud af vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. De er nemlig udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn; og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:13, 14, 16, NW.
Alle tiders største slag nærmer sig hastigt, og de onde, fjendtlige styrker har kun kort tid til at forberede sig til det. Spottende siger Jehova derfor til dem: „Råb det ud blandt nationerne; forbered krig; væk heltene op. Lad alle våbenføre mænd komme og drage op! Smed jeres plovjern om til sværd, jeres vingårdsknive til spyd! Den svage skal sige: Jeg er stærk! Skynd jer og kom, alle I nationer rundt om, og saml jer! . . . Alle nationerne skal vækkes op og drage til Josafats dal; thi der vil jeg sidde til doms over alle nationerne videnom.“ (Joel 3:9-12, AS) De adlyder. Historiens største rustningskapløb er i fuld gang.
Snart vil deres samlede opstilling være fuldstændig, og de vil føle sig uovervindelige, sikre og trygt forskanset. Men der er det, at de vil gøre deres største fejlgreb, som apostelen forklarer: „Når de siger: Fred og ingen fare! da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.“ (1 Tess. 5:3) Jehova, der er en kriger uden lige, kender udmærket værdien af overraskelsesmomentet, og han vil gøre fuld brug af det, dog ikke i et lumsk bagholdsangreb, men ved først at give en tilstrækkelig advarsel og så slå sine oprørske fjender, når og hvor de mindst venter det. „Men den dag og time kender ingen, ikke engang himlenes engle, ja ikke engang Sønnen [Jehovas øverste hærfører], kun Faderen alene.“ — Matt. 24:36.
Jehovas „D-dag“ i Harmagedon er måske en streng militær hemmelighed, men dens overraskende pludselighed vil overbevise selv fjenderne om, at nu er det den, der kommer. Harmagedon vil bryde frem lige så uventet som Vandfloden, der oversvømmede jorden på Noas tid; lige så pludseligt som ildregnen, der kom ned fra himmelen i Lots dage, og som hastigt slikkede byerne Sodoma og Gomorra bort. (Lukas 17:26-30) Satans styrker vil blive lige så forbavsede som Ajs hovmodige indbyggere, for hvem Josua havde lagt et baghold; de bliver lige så overraskede, som de slumrende midjanitter blev det, dengang Gideons lille flok i nattens mørke knuste krukkerne og råbte: „Jehovas sværd og Gideons“; lige så overrumplede, som da Davids mænd omringede filisterne og faldt dem i ryggen. (Jos. 8:1-23; Dom. 7:19-22; 2 Sam. 5:22-24) Som det gik i disse fortilfælde, sådan vil det også gå nu; Jehova vil dirigere fjenden til at indtage en stilling, i hvilken ødelæggelsen kommer så pludselig og fuldstændig, at Jehova for evigt vil hævde sig som den største kriger i universet, uforlignelig i visdom og enevældig i kamp. — 2 Mos. 15:3.
Hvorledes den sidste krig skal udkæmpes
Denne gamle verden har haft lang tid til at udvikle og frembringe gode frugter, men alt, hvad den har frembragt, er blevet vildskud og har kun båret ondskabens beske druer. Nu er høsttiden inde. „Sving seglen, thi høsten er moden; kom og stamp, thi persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er folkenes ondskab. Skarer på skarer i opgørets dal! Thi nær er Jehovas dag i opgørets dal.“ (Joel 3:18, 19) Det er Kristus og hans hærskarer af hellige engle, der træder på og presser alt liv ud af Satans styrker, ganske som de, der i gamle dage trådte vinpersen, lavede en blød masse af druerne. Når Jehovas hævner, der er kronet til at være den nye verdens hersker, med øjne, der flammer af hævn, sejrende rider frem på en hvid stridshest, træder han „Gud den Almægtiges vredes vinperse“. (Jer. 25:30, 31; Åb. 19:11-16, NW) Skare på skare af hellige engle slutter sig til „Kongernes Konge og Herrernes Herre“ i gengældelsesværket, ja hele himmelens hær, der tæller ikke mindre end 200.000.000. — Sl. 68:18; Åb. 9:16.
Det er sandt, at denne jordklode skal bestå for evigt, selv om udfoldelsen af de kosmiske kræfter mod Satans organisation får jorden til at ryste i sin grundvold. (Sl. 46:3, 4; 104:5; Præd. 1:4) Rystelser i havbunden vil med frygtindgydende følger feje brusende tidevandsbølger frem og tilbage over landet. Der vil rase storme så voldsomme, at de får solens lys til at sortne, og på samme tid vil brændende flammekastere, måske som byger af glødende meteorer og elektriske uvejr, oplyse himmelhvælvingen. Hvorvidt atomkraft på en eller anden måde vil blive frigjort i slaget, er ikke sikkert, men atomets skaber vil, hvis han vælger at gøre brug af denne kraft, afgjort overbevise de stolte og hovmodige videnskabsmænd om, at deres A-bomber og planlagte B-bomber er det rene fyrværkeri i hans øjne. — Joel 3:20, 21; Hab. 3:1-19.
Betænk blot, at det tyvende århundredes største jordskælv, det, der ramte Assam og det nordlige Indien i 1950, svarede til den samtidige eksplosion af 1.100.000 atombomber. Dog var der ingen, som var mere end nogle få hundrede kilometer borte, der følte jorden skælve under sine fødder. Jehova erklærer imidlertid, at i Harmagedon vil han ryste hele jorden på det frygteligste. — Es. 2:19.
Historiske fortilfælde
Som en tilføjelse til disse direkte profetier siger Jehova, at han vil gå frem og kæmpe i Harmagedon „som han fordum stred på kampens dag“ for længe siden. Sådanne tilfælde fra fortiden var forbilleder på den afsluttende kamp. „Thi som på Perazims bjerg vil Jehova stå op, som i Gibeons dal vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning — en underlig gerning, og øve sit værk — et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, at ej jeres bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg fra Herren, hærskarers Jehova.“ — Es. 28:21, 22; Zak. 14:3.
Som Jehova vaskede det onde tingenes system på Noas tid helt ud af tilværelsen, sådan vil det nuværende system også blive ødelagt. Jehova fangede den første verdensmagts, Ægyptens, vældige militærstyrker i en fælde og druknede dem, som om de havde været rotter. En anden gang dræbte Jehova på en enkelt nat den pralende Sankeribs såkaldte uovervindelige styrker, i alt 185.000 mand! Da Josuas styrker drog i kamp til fordel for gibeonitterne, åbnede Jehova simpelthen himmelen og kastede store haglsten ned, og på den måde dræbtes flere, end der blev slået ned med sværd. I forbindelse med det nederlag, Sisera og hans stærkt mekaniserede hær led, læser vi: „Fra himmelen kæmpede stjernerne, fra deres baner stred de mod Sisera! Kisjons bæk rev dem bort, Kisjons bæk, den ældgamle bæk.“ I Harmagedon ventes denne præstation gentaget efter en jordomspændende skala, for at de må „kende, at du, hvis navn er Jehova, er ene den Højeste over al jorden“. — Jos. 10:6-14; Dom. 5:20, 21; Sl. 83:10-19; Es. 37:33-38.
Ved en anden lejlighed forvoldte Jehova en sådan forvirring og rædsel blandt horderne fra Ammon, Moab og Se’irs bjerge, at de rejste sig mod hinanden og sloges, indtil de alle var dræbt. Dette vil også gentage sig i Harmagedon: „På hin dag skal en vældig Jehovas rædsel opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter hånd mod hverandre.“ — 2 Krøn. 20:1-24; Zak. 14:13.
Vil du være blandt de overlevende?
I denne forestående krig vil moderne atomvåben vise sig at være en sørgelig skuffelse for alle dem, der har sat deres lid til dem; det samme gælder alle menneskelige foranstaltninger for beskyttelse. Profetien siger, at selv om mennesker graver sig skjul i jorden, f. eks. bombesikre kældre, eller prøver at slippe op i de himmelske højder ved hjælp af en supersonisk jetjager, eller de forsøger at flygte ned under havets overflade, måske i en schnorkel-udstyret undervandsbåd, så vil de dog blive indhentet og ødelagt. „Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på Jehovas vredes dag.“ — Am. 9:1-4; Zef. 1:18.
Blodbadet og tilintetgørelsen i Harmagedon vil blive så frygtindgydende, at det vil trodse enhver menneskelig beskrivelse. Ådselgribbene og skovenes og de zoologiske havers vilde dyr er allerede inviteret til festmåltid på millioner af mænds, kvinders og børns lig, både de fremstående og mægtige, såvel som deres, der slavisk har tjent dem. — Jer. 25:33; Es. 9:5, 6; Åb. 19:17, 18, 21.
Ja, men betyder dette, at der ikke er noget håb om at overleve? Nej, slet ikke. For Jehova har trofast lovet at skåne og bevare deres liv, som helt er helliget ham, sådan som det er skildret med Noa, Lot, Rahab og deres familier. I stedet for at sætte deres lid til denne verdens fyrster, søger disse retfærdighed og ydmyghed og sætter deres lid til Jehova, og dem gælder løftet: „Måske kan I skjule jer på Jehovas vredes dag.“ — Sl. 146:3; Ordspr. 3:5, 6; Zef. 2:3.