Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Dommens dag for guderne
    Vagttårnet – 1981 | 15. oktober
    • været under udvikling siden 1914, det år der markerede udløbet af de „tider“ der var fastsat for de nationer som Satan Djævelen er gud for. (Luk. 21:24; 2 Kor. 4:4) I overensstemmelse med Guds ord i Første Mosebog 3:15 siges der profetisk i Mika 4:14: „Med stokken slår de Israels hersker [Jesus Kristus] på kinder.“ Men nu da dommens dag for alle nationernes falske guder er begyndt, har den store ærkeengel Mikael, hvis navn betyder „Hvem er lig Gud?“, ført krig mod Satan Djævelen og hans dæmonengle og fordrevet dem fra himmelen.

      21. Hvad skete der på jorden mens krigen blev udkæmpet i himmelen, og hvornår vil Kristus herske over hele menneskeheden uden indblanding fra Satan og de øvrige dæmonguders side?

      21 Samtidig med denne krig i de usynlige himle blev den første verdenskrig i menneskehedens historie udkæmpet på jorden. Eftersom Djævelen og alle de øvrige dæmonguder led nederlag og blev begrænset til vor lille jords nærhed, har vi siden oplevet en ganske særlig tid med ’veer for jorden og havet’. (Åb. 12:7-12) Den nuværende domsdag for alle falske guder vil fortsætte indtil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon er forbi og Satan og alle de øvrige dæmonguder er blevet styrtet i afgrunden, hvor de skal være bundet i de 1000 år Kristus hersker. (Åb. 16:14-16; 20:1-3) Den herliggjorte Hersker fra Betlehem, Jesus Kristus, vil da herske over hele menneskeheden uden indblanding fra de falske guders side, og han vil oplære alle jordens slægter i den livgivende tilbedelse af den eneste levende og sande Gud.

  • Tilbedelsen af den eneste sande Gud ophøjes allerede nu
    Vagttårnet – 1981 | 15. oktober
    • Tilbedelsen af den eneste sande Gud ophøjes allerede nu

      1, 2. Hvordan nåede tilbedelsen af den eneste sande Gud et lavpunkt under den første verdenskrig, og hvordan blev dette skildret i Mika 3:12?

      DEN første verdenskrig var det mørkeste kapitel i menneskehedens historie. Det var som om mørkets magter havde overtaget overalt. Det var som om „verdens hersker“ havde sejret. (Joh. 14:30) Da hans falske religions verdensimperium, der omfatter kristenheden, patriotisk gav sig til at støtte de krigsførende nationer, blev der lagt et umådeligt pres på alle religiøse mennesker. Endog tilbedelsen af den eneste levende og sande Gud blev undertrykt og kom til at stå meget svagt. De der holdt fast ved den sande tilbedelse blev forfulgt og underlagt begrænsninger, ja i nogle tilfælde indespærret i fængsler. Deres tilstand blev katastrofal, i lighed med den tilstand der beskrives i Mika 3:12:

      2 „Zion [skal] pløjes som en mark, Jerusalem blive til grushobe, tempelbjerget til krathøj“ — som en forladt mark der var tilgroet med buskads og ukrudt der efterhånden nåede op i samme højde som træer.

      3. Hvad indstillede de der tilbad den sande Gud sig på, men hvad viste profetien at de måtte gøre før „enden“ kom?

      3 Det føltes som om enden var kommet — for hele den jordiske tingenes ordning. De der tilbad Bibelens Gud indstillede sig på at dette var tilfældet, idet de blev „genstand for alle nationernes had“. (Matt. 24:9) Men det viste sig at de først lige var begyndt på den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. Der var stadig et stort livredningsarbejde at udføre inden denne periode udløb. Som den store Hersker fra Betlehem havde forudsagt, skulle ’denne gode nyhed om riget forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så ville enden komme’. (Matt. 24:3, 14) Dette stemte med Mikas profeti, som var nedskrevet flere hundrede år tidligere.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del