’Folkeslag skal strømme’ til den livgivende tilbedelse
1, 2. (a) Hvordan stod det til med templet i Jerusalem da Johannes fik det syn der beskrives i Åbenbaringen 7:9-17? (b) Hvor og hvornår blev det forklaret hvem ’den store skare’ er, og hvordan reagerede de der hørte denne forklaring?
DA BIBELENS sidste bog, Åbenbaringen, blev skrevet af den jødekristne apostel Johannes omkring år 96, var det jødiske tempel i Jerusalem for længst blevet ødelagt af de romerske hære under general Titus. Ikke desto mindre beskriver apostelen Johannes i Åbenbaringen 7:9-17 en „stor skare“ som ingen kan tælle, fra alle folk, nationer, racer og tungemål, og de yder Gud, der sidder på sin trone, hellig tjeneste i hans tempels forgård. Det må åbenbart være Jehova Guds åndelige tempel der tænkes på her.
2 Det var med stor glæde at Jehovas Vidner og andre retsindige mennesker i 1935 fik forklaret at denne internationale skare som ingen kunne tælle var identisk med „fårene“ i Jesu lignelse om fårene og bukkene. (Matt. 25:31-46) Det blev også påvist at denne skare var identisk med de „andre får“ der nævnes i Jesu lignelse om „den rigtige hyrde“. (Joh. 10:16; se bogen Guds Harpe, udgivet på engelsk i 1921, paragraf 577; se også Vagttaarnet, december 1923, side 181, 182, afsnittet „To Klasser“.) Disse oplysninger om ’den store skare’ der er omtalt i Åbenbaringen 7:9-17 fremkom ved et stævne der blev holdt fra 30. maj til 3. juni 1935 i Washington, D.C., i form af en tidssvarende fortolkning af Jesu lignelse om fårene og bukkene. Dagen efter at disse oplysninger var givet, lod 840 af stævnedeltagerne sig døbe, ledet af deres nye forståelse af tingene som følge af den forklaring de nu havde fået af Jesu lignelse.
3. Hvornår begyndte Mika 4:2 at gå i opfyldelse, og hvilket Jerusalem så de der var med til at opfylde profetien, hen til?
3 De indviede og døbte „andre får“ tog sammen med Kongen Jesu Kristi åndelige brødre del i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“, overalt „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Matt. 24:14) Derved begyndte Mika 4:2 at gå i opfyldelse: „Og talrige folk [skal] komme vandrende: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’“ Det Jerusalem som ’den store skare’ „andre får“ vendte sig til for at få del i de bibelske åbenbaringer og for at høre ’Jehovas ord’ gennem hans salvede vidner, de åndelige israelitter, var ikke det jordiske Jerusalem, som dengang var besat af britiske tropper, men derimod det ny Jerusalem på det himmelske Zions bjerg.
4. Blandt hvem begyndte Mika 4:3, 4 da at gå i opfyldelse?
4 Nu begyndte ordene i Mika 4:3, 4 også at gå i opfyldelse, ikke blandt de verdslige nationer der rustede sig til den anden verdenskrig, men blandt de symbolske får der udgjorde den internationale ’store skare’: „Da dømmer han [Jehova] mange folkeslag imellem, skifter ret mellem talrige, fjerne folk; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“
5. Hvilket standpunkt indtog de under den anden verdenskrig, og hvordan har de billedlig talt boet?
5 Uden at lade sig skræmme af verden, selv efter at den anden verdenskrig var brudt ud den 1. september 1939, erklærede vidnerne åbent og frygtløst deres neutralitet i alle de kæmpende nationers anliggender. (Se hovedartiklen „Neutralitet“ i Vagttaarnet for 1. januar 1940; udkom på engelsk 1. november 1939.) Dette neutrale standpunkt har de bevaret lige siden. Det har i mange tilfælde medført at de er blevet indespærret i koncentrationslejre eller i fængsler, eller at de endog er blevet dræbt fordi man har anset dem for at være upatriotiske. De nægter at blive en del af denne verden, ligesom Jesus Kristus nægtede at blive det. Man kan derfor med rette forvente at de bevarer freden inden for deres egne menigheder og bor sammen i endrægtighed som brødre. (Sl. 133) De sidder billedlig talt „hver under sin vinstok og sit figentræ“, idet de bor trygt, ligesom israelitterne under kong Salomons, Davids søns, 40 år lange fredsherredømme. (1 Kong. 4:25) Her ved „afslutningen på tingenes ordning“ forkynder de fredeligt „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord“. — Matt. 24:3, 14.
De der overlever Harmagedon fortsætter den sande tilbedelse
6, 7. Hvad stod der i Vagttaarnet for 1. februar 1929 om opfyldelsen af Mika 5:5-8?
6 Jehovas vidner er således et forfriskende element blandt alle folkeslag. Det er som der forudsiges i Mika 5:5-8: „Og han [Jehova] skal fri os fra Assur [det assyriske verdensrige], når han trænger ind i vort land, træder ind på vore enemærker. Da bliver Jakobs rest i de mange folkeslags midte som dug, der kommer fra [Jehova], som regnens dråber på græs, der ikke venter på nogen eller bier på menneskens børn. Da bliver Jakobs rest blandt folkene i de mange folkeslags midte som en løve blandt skovens dyr, en ungløve blandt fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. Din hånd skal være over dine uvenner, alle dine fjender ryddes bort.“
7 Om dette sagde Vagttaarnet for 1. februar 1929 i artiklen „En Hersker fra Betlehem“:
Disse Ord kan ogsaa tages som en Antydning om, at nogle Medlemmer af Levningen [resten] vil være her paa Jorden, endog efter at Harmagedonslaget er udkæmpet, og de vil da faa mere Arbejde at udrette i Herrens Navn og til hans Pris og Forherligelse. Naar Folkene har gennemgaaet den store og frygtelige Trængsel, vil de ikke længere søge Hjælp hos Mennesker og ikke vente at finde Støtte og Trøst dér; men de vil vende sig til Herren og med Glæde lytte til hans Ord. Nogle Skabninger vil faa Lov til som Herrens Redskaber og Sendebud at bringe Folket Fredens Budskab.
Ifølge denne Profeti vil Herrens Levning gaa frem til Sejr i Herrens Kraft. Løven er Kongen blandt Skovens Dyr, og ingen kan staa sig for den. Faareflokkene staar magtesløse, naar en stærk, ung Løve kommer iblandt dem. Paa den Maade beskriver Profeten Herrens Folk. Midt iblandt mange Folk skal disse staa, stærke og kraftige i Herrens Navn, for at hjælpe dem, der trænger til Hjælp, og vise dem, at Herren vil tilintetgøre dem, der modstaar Ham. — Side 40, paragrafferne 35, 36.
8. Hvad stod der videre i Vagttaarnet for 1. maj 1929?
8 Emnet blev videre behandlet i Vagttaarnet for 1. maj 1929, hvor der på side 136, i paragraf 41, stod følgende:
Endog den store Skare maa ledes til de levende Vandkilder. (Aab. 7:17) Herren vil maaske benytte Levningen til at hjælpe dem. Mange andre vil blive ydmygede gennem Harmagedon, og de vil blive rede til at høre. Efter Harmagedon vil maaske nogle af Levningen blive benyttet af Herren til at vidne for og hjælpe dem, der trænger til Undervisning, og dette kan de gøre, førend de virkeligt bliver bragt ind til den evige Herlighed. Det er sikkert, at Levningens Arbejde nu er at forkynde de glade Tidender som Guds udvalgte Vidner.
9. Har „resten“ måttet vente indtil Jehova sejrer i Harmagedon før den kunne blive som „dug“ og „en ungløve“ for folkeslagene? Forklar.
9 Resten af de åndelige israelitter har imidlertid ikke måttet vente til efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon med at blive forfriskende „dug“ for de folk der søger til ’Jakobs Gud’ for at tilbede ham i hans åndelige tempel. (Åb 16:14, 16) Nej, „restens“ medlemmer har ikke måttet vente indtil Jehova har vundet sejren i højdepunktet på denne den sidste krig før de har kunnet blive som „en ungløve“ blandt nationerne. På Jehovas spørgsmål: „Hvem vil gå bud for os?“ har de svaret ligesom profeten Esajas gjorde da han fik et syn af Jehova i sit tempel. Straks efter at den første verdenskrig var slut i 1918 sagde de: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) I lydighed mod den guddommelige befaling om at „gå bud“, er de gået ud med budskabet til folk af alle nationerne.
10. Hvordan har „resten“, ved det budskab den har forkyndt, optrådt som en løve blandt folkeslagene?
10 De har således forkyndt budskabet om det oprettede rige der vil velsigne ’fåreskaren’ og tilintetgøre ’bukkeskaren’. (Matt. 25:31-46) I deres forkyndelse af „hævnens dag fra vor Gud“ har de optrådt modigt som en løve, idet de har meddelt Guds oprettede riges fjender at de vil blive udslettet i Harmagedon af Jehovas konge, Jesus Kristus, „løven som er af Judas stamme“. — Es. 61:1-3; Åb. 5:5.
11. Hvordan er det gået til at den salvede rests „hånd“ er forblevet over dens fjender, og hvilken fremgang har dette medført?
11 På denne måde har deres „hånd“, hvormed de aktivt anvender Guds ord, været „over“ alle deres fjender, idet de har sejret over dem der har søgt at undertrykke Rigets budskab. Disse fjender er blevet gjort opmærksomme på at de vil lide nederlag og blive tilintetgjort i Harmagedon, hvor de vil blive ’ryddet bort’ for evigt. (Mika 5:8) På den anden side har disse salvede forkyndere af Guds rige været som forfriskende „dug“ for de retsindige mennesker der har følt sig som afsvedet, udtørret græs. Eftersom Jehova har holdt deres hånd oppe, er den forblevet over deres fjender i alle årene siden udgivelsen af de ovennævnte artikler i Vagttaarnet for 1929. Som et vidnesbyrd om dette har Watch Tower Bible and Tract Society nu afdelingskontorer i 97 forskellige lande, som alle sammen anvendes af den salvede rest i dens tjeneste. Og ’den store skare’ af den rigtige Hyrdes, Jesu Kristi, „andre får“ er blevet ved med at vokse indtil nu. Hvor mange den til sidst vil komme til at omfatte, oplyser Åbenbaringen 7:9-17 ikke.
12. Indtil hvornår vil den salvede rest og dens medarbejdere af ’de andre får’ blive ved med at udføre deres arbejde, og hvorfor indtil dette tidspunkt?
12 Den salvede rest og dens medarbejdere må fortsætte deres fælles tjeneste lige indtil de „fire engle“ der står på jordens fire hjørner får befaling til at slippe de fire vinde løs som vil fremkalde „den store trængsel“. I denne trængsel vil de der stædigt bliver ved med at forkaste budskabet om Riget, blive ’ryddet bort’ eller tilintetgjort. Til den tid vil de sidste der mangler for at fuldstændiggøre antallet af Jesu Kristi medarvinger, som i alt er 144.000, være ’beseglet’ på deres pander. (Åb. 7:1-8, 14) Deres medarbejdere, de symbolske får der er kommet ud af alle nationer for at drage til Jehovas åndelige „hus“ og som har indviet sig til at „gå på hans stier“, vil blive beskyttet under „den store trængsel“. (Mika 4:1-4) De vil således overleve på jorden og få adgang til Jesu Kristi og hans herliggjorte medarvingers tusindårsrige.
13. Hvor mange af den salvede rests medlemmer vil overleve Harmagedon, og hvad vil de fortsat være blandt de øvrige der overlever?
13 Hvor mange af den salvede rest af Kristi medarvinger der vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon sammen med dem, ved vi ikke, og vi ved heller ikke hvor længe de derefter får lov at blive på jorden. Men uanset hvor lang tid det kommer til at dreje sig om, vil de fortsætte med at være som forfriskende „dug“ for ’den store skare’ „andre får“. Disse „andre får“ vil ikke komme til at berede „resten“ nogen problemer, eftersom de allerede udgør „én hjord“ sammen med den salvede rest, der hører til „denne fold“ — den fold der er beregnet for den rigtige Hyrdes „lille hjord“. (Joh. 10:16; Luk. 12:32) Det er derfor ikke blandt medlemmerne af den overlevende ’store skare’ at „resten“ skal optræde som en blodtørstig løve blandt forsvarsløse får.
14. Som hvilket dyr vil det himmelske Zion blive ved den lejlighed, og hvad vil Jehova give det som det kan bruge mod fjenderne?
14 „Restens“ medlemmer vil ikke tage aktiv del i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Ligesom israelitterne på kong Josafats tid vil de blive stående og se hvordan Jehova frelser dem ved hjælp af „løven som er af Judas stamme“, Jesus Kristus. (2 Krøn. 20:17) Ved den lejlighed vil Jehova Gud den Almægtige give det himmelske Zion „horn af jern“, og som en okse vil det nedtrampe Guds fjender som på en tærskeplads. Det vil „knuse de mange folk“, ja tilintetgøre dem. (Mika 4:13) Hvad der end måtte være tilbage efter deres tilintetgørelse, vil blive efterladt til dem der overlever Harmagedon.
Hvad vi nu må gøre midt i en fordærvet verden
15. Kan man forblive i kristenheden hvis man vil opfylde de krav Gud stiller i Mika 6:8? Begrund svaret.
15 Med hensyn til kristenheden, det troløse Israels nutidige modstykke, siger Mika 7:2, 6: „De fromme er svundet af landet, ikke et menneske er sanddru. . . . en mand har sine husfolk til fjender.“ Hvad må kristenhedens navnkristne medlemmer gøre for at undgå konsekvenserne af denne fordærvede tilstand? Bringe materielle ofre mens de bliver stående i deres fordærvede religiøse samfund? Nej! De må i stedet handle i overensstemmelse med det der siges i Mika 6:8: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ For at efterkomme denne guddommelige befaling må man forlade falsk religion, endog kristenheden, eftersom dens påstand om at være kristen er falsk. Det fremgår tydeligt af dens religiøse og moralske fordærv. Et forsøg på at forblive i kristenheden og reformere den, vil aldrig lykkes. Den er dømt til udslettelse af den Gud den hævder at tjene.
16, 17. (a) Hvem må man slutte sig til i dag hvis man vil opfylde Guds krav, og hvem må man vælge som Gud? (b) Hvem ophøjer man hvis man synger med på Moses’ og Lammets sang?
16 Det „hus“ hvori kristenhedens tilbedelse foregår vil blive udslettet, ligesom Jehovas tempel på Mikas tid blev ødelagt i 607 f.v.t. For at kunne ’vandre ydmygt med sin Gud, må enhver der hører til kristenheden derfor i samme grad som enhver anden i hele den falske religions verdensimperium slutte sig til de folk af alle nationer der nu strømmer „til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus“. Hver enkelt må tage imod Jehovas lære eller åbenbaring som udgår fra det himmelske Zion og vandre på den vej han nu anviser. Det vil ikke sige at man må omvende sig til jødedommen og blive en jødisk proselyt. Nej, det vil sige at man må blive en discipel af Jehovas enestefødte søn og blive et vidne ligesom han var. Hvad? Blive et indviet og døbt Jehovas vidne? Ja. Det indebærer at man træffer det valg der skildres i Mika 4:5: „Thi alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn, men vi vil vandre i [Jehova] vor Guds navn for evigt og altid.“ Man må synge med på „Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang“ og sige:
17 „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ — Åb. 15:3, 4.
18. Hvorfor er det et meget passende spørgsmål Mika afslutter sin profeti med, og et passende svar han giver?
18 Jehova vil loyalt holde alle sine løfter til os, også det løfte han gav patriarken Abraham og hans sønnesøn Jakob eller Israel om at velsigne alle jordens slægter og folkeslag ved sin søn, Jesus Kristus. I denne forbindelse vil Jehova selv handle som den modbilledlige Abraham, den større Abraham. I betragtning af den urokkelige loyalitet han har vist os indtil nu, kan vi gøre Mikas afsluttende ord til vore og sige:
„Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig? Han vil atter forbarme sig over os, træde vor brøde under fod, du vil kaste alle vore synder i havets dyb! Du vil vise Jakob trofasthed, Abraham nåde, som du svor vore fædre til i fordums dage.“ — Mika 7:18-20.
19. Hvem er en Gud uden lige, og hvilken tilbedelse vil vi derfor ophøje til evig tid?
19 Der findes ingen Gud som den suveræne Herre Jehova, vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader. Lad os ophøje den rene tilbedelse af ham, både nu „i de sidste dage“ og i evighedernes evigheder.
[Illustration på side 20]
’Folkeslag skal strømme’ til den livgivende tilbedelse