belæring! (Johannes-evangeliet, kapitlerne 13 til 17) Da han hang døende på marterpælen afslog han at drikke det bedøvende middel der kunne have lettet hans dødskamp. Han ville bevare sine sansers fulde brug og sin integritet til det sidste. — Matt. 27:34.

²⁰ Måtte vi alle høre til dem der ’ifører sig Herren Jesus Kristus’ og følger lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21; Matt. 16:24, 25) Hvis vi lægger planer for de åndelige ting, og ikke de kødelige, kan vi holde os lysvågne i tjenesten for Jehova ligesom Jesus. Lad os derfor til stadighed holde os vågne og fylde vores tilværelse med tjeneste for Riget lige til den time da Menneskesønnen kommer og eksekverer dommen. Vores belønning vil blive stor!

En tid til at vente tålmodigt

I det ottende århundrede f.v.t. var der sørgelige tilstande blandt israelitterne. Profeten Mika udbrød: „Ve mig! Det går mig som ved frugthøst, ved vinhøstens efterslæt: ikke en drue at spise, ej en figen, min sjæl har lyst til! De fromme er svundet af landet, ikke et menneske er sanddru. De lurer alle på blod og jager hverandre med net. Deres hænder er flinke til ondt, fyrsten kræver, dommeren er villig for betaling; stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. Den bedste er som en tornebusk, den ærlige værre end en tjørnehæk.“ — Mika 7:1-4.

Mika taler åbenbart som om han var folket selv. Folket lignede en plantage eller en vingård efter høsten; al frugten var indsamlet. Der var ikke en drueklase tilbage, ja end ikke en figen som var værd at spise. Sammenligningen var god, for der var næppe et trofast og ærligt menneske at finde. De fleste var ude efter næstens blod. Konkurrencen var hård. Ingen havde interesse for andres velfærd. Kærlighed var der intet af. For egen vindings skyld lagde folk snarer for deres medmennesker, jagede dem som med net. Deres hænder var konstant optaget af at gøre slette ting; det var de hele mestre i, de var „flinke til ondt“.

Det moralske fordærv var nået til de højeste lag i samfundet. Fyrsterne, eller folkets ledere, ’krævede ind’, idet de begærligt spejdede efter en erkendtlighed. Dommerne tog imod bestikkelse og gjorde retten kroget. De rige og fornemme gav udtryk for deres ønsker, og dommerne føjede sig efter dem. På denne måde samarbejdede fyrster, dommere og andre indflydelsesrige mænd; sammen lagde de onde planer, de ’snoede det sammen’. Selv de bedste var som en stikkende tornebusk eller en tjørnehæk. Både tornebusken og tjørnehækken kan rive den forbipasserendes tøj i stykker og give ham smertende rifter i huden. De lovløse mennesker på Mikas tid var ligesådan; de var forræderiske, de stak til andre og de tilføjede andre skade. På baggrund at denne sørgelige tilstand kunne Mika sige til israelitterne: „Dine vægteres dag, din hjemsøgelse kommer, af rædsel rammes de nu.“ (Mika 7:4) Disse vægtere var profeterne. Udtrykket „dine vægteres dag“ kan derfor betegne det tidspunkt da Jehova ville skride ind over for de onde, og derved opfylde hvad profeterne, havde sagt. Den hjemsøgelse Jehova sendte, ville slå de lovløse mennesker med forbløffelse eller rædsel.

Fordærvet var så udtalt at end ikke nært slægtskab forenede israelitterne i kærlighedens bånd. Profeten kunne derfor henvende følgende ord til sine landsmænd: „Tro ikke eders næste, stol ikke på en ven, vogt mundens døre [pas på med hvad du siger] for hende, du favner! Thi søn agter fader ringe, datter står moder imod, svigerdatter svigermoder, en mand har sine husfolk til fjender.“ — Mika 7:5, 6.

Tænk, man kunne ikke engang stole på sine venner — sin hustru, sin fader, sin moder og sine børn! En mand ville have fjender inden for sin egen husstand!

En sådan tingenes tilstand kunne simpelt hen ikke fortsætte. Den måtte få retfærdighedens Gud, Jehova, til at handle. Indtil han gjorde det, var der intet andet at gøre end at vente tålmodigt. Profeten siger: „Men jeg vil spejde efter [Jehova], jeg bier på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.“ — Mika 7:7.

Vi der lever i dag skulle også være villige til at vente tålmodigt på at Jehova Gud gør op med al uretfærdighed. Den ugunstige dom han har afsagt over den nuværende tingenes ordning vil blive eksekveret lige så sikkert som hans dom over de lovløse israelitter blev det, og det vil ske snart!